♥ Loved You First - 1D ♥

Carly og Liam havde været et par i et år, da Liam vælger at slå op med hende, fordi han har mødt en ny pige (Danielle) til hans X-Factor Audition. Carly kan ikke glemme Liam helt, men da hun finder ud af at han er blevet medlem af boybandet One Direction beslutter hun sig for at prøve at vinde Liam tilbage, selvom hun egentlig ikke er forelsket i ham. Carly møder Liam igen, da bandet skal til at på tour i USA, men One Directions berømmelse breder sig mere og mere, så hun får mere og mere lyst til at blive kærester med Liam igen, kun fordi hun ville være berømt. Hendes plan mislykkes totalt, for hvad sker der når hun bliver forelsket i den forkerte?

31Likes
29Kommentarer
3176Visninger
AA

3. Kapitel 2

Kapitel 2

Liams synsvinkel

 

"Hej Skat, det er ikke så godt lige nu....Nej jeg vil gerne snakke med dig jeg har bare ikke tid lige nu"

Jeg tog mig til hovedet og kunne mærke hvordan jeg langsomt blev svimle. Jeg hader at skændes med Danielle, og desværre er det nærmest det eneste vi gør for tiden. Når vi edelig har tid til at snakke sammen, så skændes vi. Jeg tror det er fordi vi savner hinanden så meget. Måske skulle jeg inviter hende på en ferie, bare os to. Til Paris, ja det ville hun elske. Jeg har op til flere gange overvejet om vi bare skulle slog op, for vores begges skyld. Men jeg glemmer det hurtigt igen. Jeg ville ikke kunne leve uden Danielle. Vi har været sammen i 10 måneders tid nu, 10 fantastiske måneder. Før Danielle var jeg sammen med en pige ved navn Carly. Det gik edelig meget godt i vores forhold, og jeg elskede hende meget højt. Måske lidt for højt. Det var nok det, det der var problemet. Jeg elskede Carly for højt. Satte altid hendes problemer foran mine, jeg gjorde alt for hende.

 

* * * * *

 

Jeg hørte ikke rigtig efter hvad Danielle sagde, det var vel bare det samme som altid. Det med at jeg aldrig har tid til hende og at vi ikke ses særlig tit. Danielle er professional danser og er derfor ligesom mig, tit væk hjemmefra. Vi mødte hinanden da jeg var med i x factor. Der gik lang tid før jeg fandt modet til at inviter hende ud. Eller, det der faktisk skete, var at jeg var blevet sat sammen med 4 andre drenge i et band, One Direction. De regnede alle 4 meget hurtigt ud, at jeg havde et godt øje til en af dansene, det var selvfølgelig Danielle. Harry den yngst af alle os 5 besluttede at gøre noget ved. Så uden at snakke med mig om det havde han arrangerede en middag for to. Det er en, hvis ikke den bedste første date jeg nogensinde har været på. Vi fandt sammen knap en uge efter.

 

* * * * *

 

”Liam hører du overhovedet efter?!” Jeg var tilbage i virkeligheden, og lyden af Danielles halv råbende stemme fra mobilen, rugede i mit hoved.

”Undskyld hvad?”. Jeg ved ikke om det var fordi jeg var træt eller forvirret, men min stemme lød pludselig meget svag. Min hals blev tør.

”Du hører jo ikke efter Liam”, råbte Danielle, denne gang lidt højre. Det skær mig i hjertet hver gang Danielle er ked af det. Lyden af hendes råbende stemme og et billede af hendes triste øjne, kørte rundt i mit hoved.

”Rinnnng”. Jeg vendte mig i retning af døren. Der var nogle der ringe på, lige hvad jeg manglede. Jeg lod være med at åbne, og forsatte diskussion med Danielle. Jeg kunne mærke svimleheden igen. Jeg måtte sidde ned, nej stå op, nej sidde. Jeg tog en tår af min te, håbenede på at det ville hjælpe på min tørre hals.

”Rinnnng”. Det ringede igen, denne gang længere tid. Mit blik var fastlåst på døren, hvad nu hvis det var vigtigt. Burde jeg åbne? Jeg nåede ikke at besluttede mig, før det igen ringede på.

 

* * * * *

 

Jeg blev forstenet ved synet af hvad der gemte sig bag døren. Det varer kun få sekunder, det gik så hurtigt også langsomt på samme tid. Alt gik i stå, lige ind til.

”Liam er du der stadig?”. Ved synet af Carly, havde jeg fuldkommen glemt alt om Danielle. Jeg valgte at lad vær med at svare og lade på. Carly lignede sig selv på en prik. Med det sammen glatte brune hår, de brune dådyr øjne og de mange fregner, hun altid selv havde hadet. Men som jeg elskede mere end noget andet. Jeg huskede hende højre, måske var det bare mig der var vokset, det var trods alt osse, over et år siden vi sidst havde set hinanden.

”Carly hvad laver du her?”. Min svage stemme, var nu forvandlet ind til en alvorlig og mere dyb stemme. Sådan en stemme som kun brude være lovlig for historielærer at bruge. ”Ømm jeg var i nærheden, også tænkte jeg at jeg lige ville smutte forbi, og se hvordan du har det?”. Hun løj, jeg kunne se det på hende. Selvom der var gået over et år siden jeg sidst så hende, kunne jeg stadig læse hende som en bog. Hun tog sig til hovedet, præcis som jeg havde gjort få minutter tidligere. Jeg havde set Carly gøre det over 100 gange før. Hun gjorde det altid når hun løj for sin far om hvornår hun ville komme hjem.

”Er du sikker på det er derfor du er her”, sagde jeg meget skeptisk.  ”Selvfølgelig hvorfor skulle jeg ellers være kommet?”. Et lille smil kom frem på hendes læber. ”Vil du ind?”. Hun svarede ikke, men jeg rykkede mig alligevel til side, så hun kunne komme ind af hoveddøren. Carly nærmest dansede rundt i lejligheden, og røret ved hver eneste lille genstand.  

”Jeg vil faktisk gerne spørger dig om noget”. Hun kunne se på mit ansigtsudtryk hvad jeg tænkte. ”Bare rolig jeg er ikke kommet for at vinde dig tilbage, hvis det er det du tror”. En typisk flabet kommentar fra Carly, dem havde jeg virkelig savnet. Jeg svarede med et lille grin og smil, men gik hurtigt tilbage til at være alvorlig, da jeg kunne mærke svimleheden komme tilbage.

 

* * * * *

 

Det eneste lys i lejligheden kom fra den hvide Ikea lampe, som Danielle i sin tid, havde tvunget mig til at købe.  Mørket og stilheden, kun lyden af Carly som stadig dansede rundt. Jeg betragtede hende og lagede først nu mærke til at hun havde sin ynglings trøje på. Den ying og yang trøje, jeg havde givet hende til sin fødselsdag. Tænk hun stadig havde den.

Jeg ved ikke hvordan, men pludselig var mine hænder placeret på Carlys talje. Vi dansede i skæret af månes stråler.

”Carly helt seriøst, hvorfor er du kommet?”. Dansen var stoppet.

 

* * * * *

 

Jeg vågende næsten morgen, øm af at ha ligget på sofaen. Jeg ville gerne ha at Carly følte sig godt tilpas, så jeg havde tilbud hende min seng. Hun skulle jo bo her nogle dage, måske en uge, ja måske endda to havde hun sagt.

Hvad var det nu hun sku i London? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...