Home This Christmas •1D•

Noa Martinez er storesøster til den 2 årige Milla Martinez, som lider af kræft. Det er december måned, og Noa vil gøre alt i hele verden for at kunne holde jul for sidste gang sammen med lillesøsteren da hun har fået at vide at hun kan dø når som helst. Noa, er egentlig en meget stærk pige men hun tror egentlig ikke at det her bliver en special god jul. Indtil 5 drenge bomber ind i hendes liv, og gør både lillesøster Milla og storesøster Noas jul helt perfekt. Den her movella er med i konkurencen ’Jul med stjernerene’ så giv et like!

7Likes
4Kommentarer
887Visninger
AA

2. Over Again.

 

 

 And i will give you all my heart, so we can start it all over again ○ Over again - One Direction

 

 

Jeg så på lægen der lige nu sad sammen med os inde på et kontor, eller hvad man skulle sige. Hun så rundt på os, med falsk sorg smækket op i ansigtet.

Det var så tydeligt, men jeg håbede dog at  mor eller far så det for jeg ville helst have at de var glade. Det føltes nærmest som om der gik 5 timer inden lægen sagde noget.

”Når, nu skal i høre her. Vi ved desværre ikke hvor længe endu vi kan holde Milla i live. Hun er blevet meget mere syg end hun har været før, og kemo virker desværre ikke mere. Jeg er ked af det.”

Det var ligesom om at der gik en klap ned for mine øjne, for alt blev helt sort og jeg forstod ikke ordene.  Det kunne da ikke være rigtigt, jeg mener. Det må være en ond drøm. Andet kunne det da ikke være.

Men da jeg hørte min mor gispe, og derefter bryde ud i gråd vågnede jeg op af min trance, og begyndte selv at græde virkelig meget. Min far sad med armen om min mor, og prøvede selv at holde tårene inde. Men det virkede ligesom bare ikke.

Lægen så nu mere oprigtig ked af det på vores vegne på os, men rejste sig så.

 

”Jeg vil lige lade jer være lidt i fred.”

Sagde hun og med de ord, gik hun ud af det hvide kolde rum. Først da den knirkende dør lukkede sig med et brag, sprang jeg hen til min mor og far og vi samledes alle i et kæmpe kram. Jeg lukkede øjnene, og lod tårene vælte ud af mine øjne mens jeg bare knugede min mor og far indtil mig. 

 

 

Efter 10 minutter var jeg stille holdt op med at græde, og jeg åbnede mine øjne for at se direkte ind i min mors helt rød sprængte øjne.

Hun så direkte ind i mine, og jeg havde en fornemmelse af at mine også var helt rød sprængte som hendes.

”J-jeg, jeg går ind til M-m-milla.”

Hviskede jeg hulkende, og rejste mig fra min fars lår, og gik langsomt ud af døren og da jeg hørte den smække i væltede tårene frem igen med jeg tørrede dem surt væk fra mit ansigt. Milla skulle ihvertigfald IKKE se mig græde.

Hun må ikke tro der er noget galt, hun skal virkelig have det at vide på den rigtige måde. Jeg gik ud på toilettet hvor jeg vaskede mit ansigt, og egentligt bare stod og kiggede lidt på mig selv.

Indtil jeg havde samlet kræfter sammen til at gå ud igen, og hen mod Millas stue.

Jeg åbnede stille døren, og satte mig hen på en stol ved siden af den seng Milla lå og så tv i. Hun så Peter Plys, og jeg kunne ikke lade vær med at komme til at smile en lille smule fordi jeg kom til at tænke på det var det allerførste hun sagde. ’Pete pys.’

”Hej prinsesse.”

Hviskede jeg, og så med et lille smil på hende. Hun så slet ikke væk fra skærmen da hun mumlede et lille

 ”Hej Noa.”

Jeg kunne ikke lade vær med at fnise, og så på hende. Eller nærmere betragtede hende. Hun var en smuk lille pige, og jeg elskede hende overalt på hele jorden. Hun var alt for ung til at dø nu. Hun så nu på mig, da programmet var slut, og smilte en smule til mig.

”Hvo moar og far?”

Jeg så på hende, og smilte en smule. Selvom hun var to år havde hun stadig svært ved at udtale r’ene. Og jeg synes det var noget af det sødeste i verden.

Hun så bare tålmodigt på mig, da hun var vant til at jeg kunne sidde i min egen verden lidt tid.

”De er lige inde og snakke med lægen.”

Sagde jeg og så på hende med et lille smil, hun nikkede og så stadig på mig. Hun så sørgelig ud i den lille seng, hun havde slanger over det hele, og kun en smule hår tilbage.

Jeg så ømt på hende, og hun virkede en smule forvirret.

”Hvad så? Glæder du dig til juleaften?”

Jeg så på hende og smilte stort da små julelys tændtes i hendes øjne og hun nikkede ivrigt.

”Jeg ha’ en babie!”

Jeg smilte til hende, og nikkede da hun sagde det.

”Du må fortælle det til julemanden, så han kan lave en til dig. Jeg kan hjælpe dig med at skrive et brev til dig.”

Sagde jeg og hun, hvis det var mugligt, fik endu flere julelys i øjnene.

”Nu, nu!”

Jeg grinte lidt, og rejste mig så for at gå hen i hendes skab hvor der lå forskellige ting i, som tøj, sutsko, sutter, legetøj og meget andet. Jeg tog hendes prinsesse penalhus ud, og en blok. Jeg satte mig tilbage og fandt en blank side i blokken.

Jeg tog en pink tus ud da det var hendes ynglings farve, og skrev derefter øverst med blokbogstaver ’ØNSKELISTE.’

Derefter kiggede jeg hen på Milla der fulgte godt med i hver en bevægelse jeg lavede.

”Hvad skal vi skrive på skat?”

Hun så stadig glad på mig, og begyndte at remse en masse ting op samtidigt med at hun talte på fingrene. Jeg skrev hurtigt efter det hun sagde men stoppede da hun sagde.

”Og sidst, kræft helt væk.”

Jeg så på hende og fik tåre i øjnene, da jeg kom til at tænke tilbage på for hvad 20 minutter siden. Jeg bed mig hårdt i læben, og tårene gik stille væk. Jeg så så på Milla.

”Milla skat, jeg har noget jeg skal fortælle dig. Men skal vi ikke vente til mor og far kommer ?”

Sagde jeg til hende, og havde virkelig en kæmpe klump i halsen, da jeg virkelig bare ikke kunne bære det.

 

_____________________________________

 

Hejsa venner. Jeg rigtig glad for der allerede er 5 likes.. Uuuh, ej. Men vil i ikke godt være søde og like, sætte på favorit og dele den med jeres venner? Det vil betyde meget. Og selføgelig bliver alle kapitlerne ikke så korte her. Men jeg kan heller ikke love at de bliver lige så lange som Theas.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...