Anything but Ordinary - One Direction

Ung - Selvisk - Perfekt; det er de ord folk, fra skolen, ville beskrive Jessica Isabel Rowling. Ja, den Jessica Rowling. Datter af forfatteren til Harry Potter bøgerne, og milliardærden. Hun er kendt som den største kælling nogensinde, og den folk er bange for. Alligevel er det helt modsat derhjemme, for der er hun definition af problemer, som hendes mor siger. I hvert fald i forhold til hendes perfekte tvillingesøster, Cailey. De to søster har aldrig brudt sig om hinanden, og derfor er det måske en fordel at Cailey går på Londons berømte kostskole? Alligevel i dette år bliver hun hjemme, for at begynde på Jessicas skole. Og trods for hun derhjemme nu er kendt som den perfekte storesøster for sine småsøskende, er det ingen hjælp i skolen. For nu hvor Cailey er tilbage så går helvedet løs. Og desperate tider, kræver desperate metoder, fordi Jessica bliver pludselig utilfreds med sin krop. Men hvordan forløber det hele sig når man pludselig stifter bekendtskab med One Direction?

6Likes
3Kommentarer
693Visninger
AA

3. Kapitel 2 - "Shit happens."

 

”Hvor er Cailey og mor?” mumlede jeg, da jeg kom ind af døren med en sovende Mackenzie i armene. Klokken havde slået seks, og det var sjovt hvordan man kunne få fem timer til at gå i centeret.

Min far skyndte sig ud i køkkenet, og sendte et smil i hendes retning, hurtigt overgav jeg hende videre til ham, og han satte hende ned på den hvide, læder sofa. Han kom ud til mig igen, og låste derefter døren.

”I York.” svarede han kort, og lukkede døren ud til stuen, så det kun var ham og mig ude i køkkenet. Ergo hallen og køkkenet. Jeg satte hovedet på skrå, og kiggede forvirret på ham. Det var jo kun min mor der skulle være i York?

”Var det ikke kun mor der skulle til York?” brummede jeg, tydeligt utilfreds med hvor Cailey var. Ikke fordi det var York, men fordi hun fik lov til at tage med, og jeg selv ikke gjorde. Kald det barnligt, men det er ikke ret fair i betragtning af vi var tvillinger, og det at jeg var den yngste, burde ikke gøre noget forskel.

Han trak på skulderen, og åbnede køleskabet. En salatskål stod derinde, samt et fad kylling. Lækkert. Tak for svaret, far..

-.-

”Hun ville vist bare med.” svarede han kort. Et eller andet sted havde jeg altid haft et bedst forhold til min far, bare fordi min mor ikke rigtig var der. Misforstå mig ikke, jeg elsker hende og det. Men det var bare som om hun satte alle bøgerne og Potterheadene foran.

Det var ikke ret godt, taget i betragtning af at min barndom, i modsætning til Cailey, David, og Mackenzies, havde brug for en del samtaler. Mest af alt fordi Cailey altid spredte solskin, og var så bestemmende at jeg ikke havde en skid at sku’ have sagt den gang.

Der havde jeg kun Elena, og min far. Mackenzie og David var ikke født dengang, først da jeg var ni og tolv. Elena kan man fortælle alt til, og det var først da Cailey tog på kostskole, at Dylan, Elena, Laine, og jeg blev firemandsgruppen.

Han kiggede træt på mig, måske fordi han havde været i en diskussion om hvorvidt det var okay eller ej, sådan var det i hvert fald i mine yngre år. Jeg elsker at være med min mor til bog-kongresser. Man kunne et eller andet sted sige at min hemmelige drøm var at blive som hende; forfatter. Hun vidste det bare ikke, ingen gjorde udover Elena der havde fundet dem frem på min computer.

”Åh.” mumlede jeg skidt tilpas. Jeg havde ikke set min far havde lagt to tallerkener frem, og bestik frem på bar-bordet. Døren fra stuen åbnede, og en yderst træt Mackenzie trådte ind. Da hun fik øje på mig forsvandt alt trætheden fra hendes øjne.

”Far! Du skal bare høre alt det vi lavede sammen med Annabelle og hendes fætter!” hvinede hun og hoppede op på den store stol. Han kiggede forvirret på mig, måske fordi jeg kunne have nævnt jeg var taget i centeret med Mackenzie. Jeg smilte uskyldigt og kiggede ned på min salat.

Imens Mackenzie var helt optaget af at fortælle far om hvad vi havde lavet i centeret, som var meget, kvidrede min mobil melodien til Your Song af Elton John på min mobil. Jeg havde fået en SMS.

Ivrigt tog jeg min mobil op, for at se hvem der havde skrevet, dog var nummeret ukendt? Jeg skar en grimmase, og valgte så at sætte min mobil på det tykke marmor bord. Imens jeg skovlede salaten i mig, læste jeg beskeden.

”Hej Jessica! Hyggelig dag, hva?
Imens du gik med de små på WC, besluttede jeg at kidnappe dit nummer, hvis det ikke gør noget? Ikke at du kan gøre noget ved det. Skal du hente din søster i morgen?”

Jeg kiggede spørgende på min far, og derefter ned i beskeden igen. Cheeky boy. Jeg sukkede, og kiggede op på min far igen.

”Skal jeg hente Maggie i morgen?” spurgte jeg venligt. Han kiggede på mig, og smilede derefter. Måske et håb om jeg ville tage lidt mere ansvarlighed. Ikke at jeg var uansvarlig, det mente de bare jeg var.

Han nikkede bare, og vendte tilbage til Mackenzies evige snakken om da vi gik i ”The buddy Glasses” bare for at prøve forskellige solbriller, som Harry og jeg skiftede til at tage billeder af pigerne som prøvede hvert par af deres solbriller derhenne. Det var hyggeligt.

”Cheeky, Styles! Det må jeg hævne senere, men ja.. Hyggeligt var det, og Mackenzie gider ikke holde mund om det! Hun har fortalt hele historien til min far.. eller hun er ved solbrille delen. Jeg mener stadig du skulle have købt de lyserøde, men hvad pokker.

Om jeg skal? Ja, det skal jeg da. Siden det er fredag der, så havde jeg tænkt at tage Mackenzie med i parken i morgen, de har jo lovet sne. Vil du da med?” svarede jeg hurtigt, og lagde hurtigt min mobil på bordet.

Hoveddøren åbnede, og udover fars og Mackenzies snakken, blev rummet fyldt af kvindestemmer. Et suk undslap mine læber, og jeg lagde min tomme tallerken i vasken, og det kunne simpelt ikke bare gå hurtigt nok med at komme ud af køkkenet.

Min far kiggede underligt på mig, men jeg gabte hurtigt falsk, men det lod til han hoppede på den. Skulle jeg sige at jeg ikke gad være i samme rum som min tvilling og mor lige nu, for jeg var irriteret på min mor, og bare ikke kunne udstå min søster? Næppe.

Jeg hoppede næsten op af den sorte vindeltrappe, og drejede ind af gangen til venstre, og gik ned i enden af gangen, og derefter den lille skjulte trappe til loftet. Et suk undslap mine læber, da jeg åbnede døren derind. Der var aldrig nogle derinde udover mig og Mackenzie.

Der var lidt af hvert derinde, et gammelt klaver, gamle stationære, staffelier, lærreder, brugt maling, etc. Andre redskaber skrive redskaber, var der også. Mackenzie kunne godt lide at spille på klaveret, måske fordi jeg kunne spille?

Hun var hverken en fars pige, ellers mors pige, hun var rettere sagt en søsters pige. Hellere have hende som tvillingesøster end Cailey. Undskyld, ondt sagt. Eller ikke, never mind.

”Ååh Jessica?!” kvidrede Cailey drilsk. Et støn undslap mine læber, og jeg skubbede skriveblokken væk fra mig, og gemte den i den sorte skuffe.

Jeg gik utilfredst ned af trapperne, fordi jeg ikke gad snakke med hende. Hun lignede mig ikke engang, personlighed eller udseende. Thank God.  

”Hvad?” vrissede jeg, og tog min cardigan på, og næsten hev døren op, og hoppede let forskrækket bagud. Hun smilede stort, og viftede med min telefon.

”Hvem er Styles? En eller anden nørd?” lo hun hånligt. Det burde være mig der grinte, for hvis hun bare vidste hvem han var… Jeg ville ikke sige noget, hun kunne rende rundt og tro jeg rendte rundt med nørd, men jeg var da ligeglad. Vi lavede intet andet end at være i centeret… I London.

Min øjne voksede sig store, og jeg tog min telefon og løb ind på mit værelse. Mindre elegant fløj jeg på min kontor stol, og åbnede bærebaren.

Imens den tillod sig at gå ud at slumre tilstand, lukkede jeg hurtigt døren i, og satte mig tilbage på stolen.

Den var allerede inde på Google, og jeg tænkte over hvad det var jeg skulle søge. Twitter, må det være.

Jeg loggede ind på twitter, og kiggede ind under ’omtale.’ Alt stod der, billeder af mig, Harry og pigerne, folk der havde fundet min twitter. Intet hate at finde, som jeg havde regnet med. Men der var noget der tiltrak min opmærksomhed;

”Oh; so @JessicaIRowling think she can get more fame than already if she is with Harry Styles? #FameWhore.” Skrevet af Jasmine Evers. Hun går på min skole, endda i min klasse.

En ny besked tikkede ind på min mobil, og den var fra Harry. Jeg kiggede i den forhenværende besked, og der stod der;

"Sikker på du tør? Kan jeg tage Annabelle og nogle af mine venner med så?"Aww, sødt du spørger, lille Harry. For det jeg hader er at blive efterladt alene sammen med drenge, men han får lov.

Den anden stod der; "Har du set twitter, og billederne?" Et støn undslap mine læber, og det jeg havde allermest lyst til lige nu var at lægge mig ned og dø.

"Super, det tror jeg gerne Maggie vil. Om du kan tage nogle venner med. Det er da helt okay!" Jeg sendte beskeden, og valgte derefter at slå hovedet ned i tastaturet.

Hvorfor mig? 

-.-

***

Nåh, hvad syntes I så? Det var lidt kortere, men jeg er da tilfreds med det. Hvad syntes I om dette kapitel? Om Jessicas forhold til sin mor og søster?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...