Anything but Ordinary - One Direction

Ung - Selvisk - Perfekt; det er de ord folk, fra skolen, ville beskrive Jessica Isabel Rowling. Ja, den Jessica Rowling. Datter af forfatteren til Harry Potter bøgerne, og milliardærden. Hun er kendt som den største kælling nogensinde, og den folk er bange for. Alligevel er det helt modsat derhjemme, for der er hun definition af problemer, som hendes mor siger. I hvert fald i forhold til hendes perfekte tvillingesøster, Cailey. De to søster har aldrig brudt sig om hinanden, og derfor er det måske en fordel at Cailey går på Londons berømte kostskole? Alligevel i dette år bliver hun hjemme, for at begynde på Jessicas skole. Og trods for hun derhjemme nu er kendt som den perfekte storesøster for sine småsøskende, er det ingen hjælp i skolen. For nu hvor Cailey er tilbage så går helvedet løs. Og desperate tider, kræver desperate metoder, fordi Jessica bliver pludselig utilfreds med sin krop. Men hvordan forløber det hele sig når man pludselig stifter bekendtskab med One Direction?

6Likes
3Kommentarer
688Visninger
AA

2. Kapitel 1 - "I just met you."

Jessicas synsvinkel:

”Uh, jeg har noget for SÅ mange Sladder point!” hvinede Laine lavt, og puffede let vores hoveder sammen, så det faktisk kun var os der kunne høre det.

Vi fire sad lige nu i kantinen, og selvom vi burde spise vores mad, konkurrerede vi om sladderpoint. En lille leg vi havde om hvor mange point man kunne få for en hemmelighed, man havde fået fra andre.

”Mary Hart har lige fået Hollywood Wax behandling!” fnes hun. Elenas mund lå næsten nede på gulvet, om det var på grund af chok, eller andet vidste jeg ikke. Jeg sværger at hvis det ikke var fordi vi sad i kantinen, ville jeg være flad af grin.

”Du lover sjov!” udbrød Dylan. Hun var den mest højtråbende, og mest farvestrålende. Den personlighed matchede hendes røde hår, perfekt.

Laine rystede tilfredst på hovedet, hendes brune, små øjne spejdede rundt i den fine kantine, sikkert for at få øje på Mary nogen steder. Man kunne sige vi rigtig havde været efter Mary her på det seneste, mest fordi rygterne gik om at hun havde en forelskelse på Aaron Samuels, Elenas kæreste.

Og som de faste veninde, vi nu er, var vi overbevist om at hun skulle lide lidt. Også fordi Elena var så følsom, det var ligesom at være babysitter for en baby pingvin, især fordi hun er den yngste af os alle.

”Ikke sært at folk så render hende i røven.” brummede Elena. Nogle fandt sådan en voks behandling i bagdelen sej, vi fandt det unaturligt. Det virkede gustent at få nogen til at voks-behandle ens bagdel.

Dylan, Laine og Elena kiggede afventende på mig, mest fordi det var mig der afgjorde hvor mange sladderpoint man fik. Jeg bed mig i underlæben, og kiggede lusket på Laine.

”Ti.” vedtog jeg så, og gav en tommel op. Laine jublede, derimod grinte Dylan og Elena bare. Forståeligt, ligesom Elena gjorde for lidt siden, spejdede mit blik rundt i kantinen for at finde Mary.

Bare for at sende en lidt led latter i hendes retning, selvom jeg ikke var sikker på om Laine talte sandt eller rigtigt, så kunne folk hurtigt tro det var sandt. Og som en lille regel vi havde; skulle alt sladder ud, om det bare var rygter eller ej.

”I ved hvad i skal gøre, ladies.” smilede jeg, og tog min mobil op af lommen. En helt normal Samsung, fordi iPhone er for mainstream. Alle havde en iPhone, nu har alle en Samsung, på grund af os.

Vi var skolens trendsættere; havde vi noget, fik de det også. Var der noget vi ikke havde, smed de det ud. Dem der ikke gjorde, var permanent lukket ude.

Elena, Dylan og Laine hev hurtigt deres mobiler op, og begyndte derefter at skrive på livet løs. Derimod sad jeg bare stille, og betragtede forsamlingen af elever der begyndte at grine hysterisk, og videre sende beskeden.

”Åh, se hvem der dukker op.” grinte jeg, og pegede på de store egetræs døre, hvor en meget utilfreds Mary Hart dukkede op. Hendes ansigt var rødglødende, om det var på grund af vrede eller tårer. Hvem ved?

De andre piger begyndte at grine. Trods der var stadig otte minutter til klokken ringede, tog vi vores jakker og taske, og begav os ud på gangen for at gå til hver sin time.

Timen i Engelsk havde efterhånden noget sin ende, og det var præcis derfor torsdag var min yndlings dag; fordi vi sluttede af med favorit faget. Dog var der ingen der vidste engelsk var mit yndlings fag, mest af alt fordi det ville sætte min sociale status i fare.

Ikke noget du ville kunne forstå.

Undskyld, ikke undskyld.

Og lad os ikke forglemme at det var min korteste dag, sammen med fredag. Dog ville det også sige jeg skulle hente Mackenzie fra skole. Ikke at jeg havde noget imod det.

Mackenzie er min syv årige lillesøster, som er helt igennem engel, som min lillebror David. Jeg har egentlig lidt ondt af ham; tre søstre. Aw.

”Farvel, husk i har side 102 til 112 for til læsning i morgen!” råbte mrs. Hendrix, og sendte et nik i adskillige andres retning. I dette øjeblik læste vi Harry Potter, hvor patetisk; den serie havde jeg læst om og om, så jeg kunne den udenad.

Jeg fnøs let, og tror næppe jeg har brug for at læse den engang til. Misforstå mig ikke, jeg kunne godt lide Harry Potter, og den var ikke blevet kedelig, men det var lidt trist at kunne sætningerne, også alligevel læse det.

 

I mens jeg satte kurs mod London Elementary & Primary School, stak jeg musik i ørene. I dag havde jeg en sær lyst til at høre Robbie Williams?

Jeg stak mine høretelefoner i ørene, og gik med faste skridt hen mod skolen, som kun lå nogle få bygninger væk. Trods London var et stort sted, var de fleste skoler samlet på et område, mest for mere hjælp for forældrene.

Jeg trådte hurtigt ind i den store bygning, da regnen efterhånden begyndte at falde. Forrygende, nu skulle jeg tage bussen. *Mentale og ironiske flag.*

Imens jeg gik langs den store hvid gang, var det noget der tiltrak min opmærksomhed. Over de små børn der kom løbende, stod en fyr. (en meget lækker en..) Han så lettere forvirret ud faktisk?

Det tog mig ikke mere end nogle få sekunder at blive enig med mig selv om det var mest høfligt at spørge om vedkommende var faret vild.

Mine skridt gik automatisk i hans retning, og jeg prikkede ham let på skulderen. Han snurrede hurtigt, og det krøllede hår fulgte med. Et øjeblik stivnede jeg.

Act cool, Jessica. Det er bare en af nutidens mest kendte personer der står foran dig. Lad vær med at fangirle, lad vær med at fangirle. Tal, Jessica Isabel Rowling!

”Du ligner en der er faret vild.” grinte jeg let, og var dybt overrasket over mit ikke-fangirlene toneleje. Klap dig selv på skulderen, Jess. Oh Gawd..

Han grinte selv let, og nikkede så. Han kiggede ned på en gul note papir, højst sandsynligt klasse nummer. Jeg stillede mig ved siden af ham, for at kunne se ned på papiret.

”Lokale 23, klasse 1.U.”

Jeg kiggede med store øjne på papiret. Sådan et tilfælde. Oh well, måske skulle jeg hente Mackenzie noget oftere? En lav latter undslap mine læber, jeg ville rigtig gerne undgå at være hjemme her for tiden.

”Det er min lillesøsters klasse, bare følg med mig!” sagde jeg energisk, og sendte ham et stort, men elegant, smil. Han så ud til at slappe af i skuldrene, selvom det ikke var tydeligt på det brune skind jakke, eftersom at pelsen på jakken skjulte hans skuldre let. Dog var det åndedrættet der omsider slap ud.

”Mange tak, jeg skal hente min kusine, Annabelle.” sukkede han lettet. Om han sukkede fordi han bare ikke magtede det; eventuelt på grund af skrigende, paparazzier, eller hårde dage, vidste jeg aldrig? Hahaha, jeg var ved at tænkte drage, what the fuck, Jessica.

Jeg nikkede, og tænkte let. Annabelle.. Annabelle.. Hvor havde jeg Annabelle navnet fra? Mackenzie havde nok nævnt hende før, tænk nu… Tænk nu… Aha, Annabelle Cox! Got it!

Det har egentlig aldrig slået mig hvor stort den her skole egentlig er? I mean, prøv at se på alle de lokale numre, og døre, og vinduer. Vent, vinduer? Hvad skal jeg bruge det til, den nye elevator eller noget? Oh, hvis jeg kunne havde jeg slået mig selv ned med en fisk.

Eller nej… For fisk lugter, og jeg lugter ikke. Ad. Ad. Jeg hader at stå sammen med nogen til sport eller idræt, og de så lugter som om de ikke har taget et bad i flere år. Har jeg sagt Ad?

”Hallo?” sagde han så. Jeg rystede let på hovedet, og opdagede så jeg havde været i mine egne tanker. Jeg løftede blikket, for at opdage hans store grønne øjne. Lækker, lækker, lækker. Hvad var hans navn nu? Kan aldrig de navne, men nej; min guilty pleasure er helt gamle sange! Ellers husker jeg stjerners navn som Alex Pettyfer, osv. Rauw.

”Undskyld, hvad?” smilede jeg uskyldigt, og stak forsigtigt mine hænder ind i jakkelomme. Hvor er her egentlig koldt, også render de her små børn rundt i T-shirt og shorts. I November måned? Jesus christ!

”Jeg spurgte hvad du hed.” lo han, garanteret af min dumhed. Bare grav mig ned i et døhul, tak. Akavet. Vent? Jeg er aldrig akavet!

”Jessica.. Jessica Rowling.” smilede jeg, og så til min overraskelse han havde rakt en hånd imod mig. Fair nok. Jeg tog fat i hans hånd, som knapt passede der, for oh my gawd de var store. Altså, dobbelt størrelsen af mine små hænder..

For resten elsker jeg mine små hænder, og andre små ting. Småt er godt, på nogle punkter; If you know what I mean, eh.

”Harry Styles.” præsenterede han sig venligt, og ’rystede’ hånden, og jeg gav let slip på den. Min hånd brændt en anelse hvor han havde taget fat. Store hænder, meget store hænder…

Resten af vejen hen til Lokale 23 forløb i komplet stilheden, udover min lave mumlen som lød noget i retningen af ’den her vej’ ’husk at lukke døren’ også videre, også videre. Men jeg havde ikke noget i mod det, kun lidt. Men jeg betragtede ham som en ninja, opdagede han jeg kiggede, kiggede jeg hurtigt væk. Husk, at sådan noget kræver øvelse, bare lige for at informere.

Så snart vi nåede frem, kiggede jeg på den næsten regnbue farvede dør, og så at den var lukket. Børnene var i gang med at blive noteret, om de skulle til fritidsordningen eller direkte hjem. Mackenzie havde aldrig gået i fritidsordningen, mest af alt fordi mig eller min far hentede hende. Det var noget andet da jeg gik i skole; der havde min far andre møde tider.

”Så er vi her.” mumlede jeg, og pegede forsigtigt hen mod glasdøren. Mackenzie kiggede koncentreret på damen der råbte dem op, og kiggede derefter direkte på mig. Da hun så at jeg var der lyste hun op i et smil, og vinkede tydeligt, og jeg vinkede roligt tilbage.

Harry havde, åbenlyst, set det og smilede selv. Han havde hænderne i lommen, sikkert af samme årsag som jeg havde før; det var hunde koldt her. Havde de ikke hørt om en radiator eller noget? Det har de som regel på skoler, you know.

”Din søster?” grinte han lettere drilsk. Hey, hvad var der nu sjovt ved det, jeg har bare en søster der elsker mig, og er glad for jeg henter hende. Problem? Jeg grinte selv lidt af hendes ivrighed, hun gjorde det kun når jeg hentede hende; mest fordi jeg tog hende med i centeret bagefter for at få en is, eller på den her tid af året; en donut og en kop kakao.

Jeg nikkede, efterfulgt af en latter. Han grinte selv lidt, og pegede derefter på pigen der sad ved siden af Mackenzie. Det måtte være Annabelle, hvis jeg huskede rigtigt?

”Hvad skal du bagefter?” spurgte han så ud i luften. Mit blik snurrede, og jeg kiggede direkte på ham. Jeg ville rigtig gerne sige nej, men det skulle jeg jo; jeg skulle være ude sammen med Mackenzie. Et suk undslap mine læber.

Jeg skulede i Mackenzies retning, og han grinede derefter. Hvad griner han af? Hvorfor griner du?! Jesus crist..

”Jeg mener at vi kunne tage i centeret med Annabelle og din søster?” fnes han drillende. Jeg åndede lettet op, tankelæser. Seriøst, jeg var lige ved at blive helt ked af det, for han var da venlig. Og desuden noget at prale med til Cailey…

Dørene åbnede pludselig op; Mackenzie og Annabelle var de første til at åbne døren, og løbe ud. De hvinede imens de løb hånd i hånd til os. De råbte i munden på hinanden, og jeg satte mig på knæ, for at være på nogenlunde samme højde som Mackenzie.

Hun hoppede i armene på mig, og borede sit lille hoved ned i min nakke. Hun havde arvet det lyse hår fra min mor. Faktisk lignede hun mig ikke farvemæssigt, men derimod i ansigtstræk og bygning. Ellers var det David der lignede mig mest.

”Hej prinsesse! Vil du med i centeret sammen med Annabelle og Harry?” spurgte jeg hende, imens jeg aede hendes tynde, lyse hår. Hun løftede blikket, og kiggede sært på Harry, men sendte derefter et smil til ham, og derefter Annabelle. Hun nikkede, og trak sin My Little Pony vinter-jakke på. Hun elskede den.

”Det tror jeg er et ja.” grinte jeg til ham, han nikkede. Hurtigt tog han Annabelles taske, og lagde den på sin skulder. Hurtigt lagde jeg mærke til at Mackenzie havde efterladt sin taske på gulvet, og derefter tog jeg den over skulderen, selvom jeg stadig havde min converse skuldertaske på. Men hvad gjorde man ikke for sin søster?

***

Det var så første kapitel, hvad syntes I så? Jeg håber ikke I har fået det forkerte indtryk af Jessica, og det første gang jeg skriver sådan her, så lidt af en udfordring er det. Jeg sætter pris på noget konstruktivt kritik, og idéer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...