Min bedste jul

Måske havde jeg kontrol. Jeg ville jo gerne være helt sikker, på at han var julemanden, og ingen havde så langt hvidt skæg som ham, så jeg følte det var den rette måde at blve overbevist. Skægget faldt ikke af, og jeg var sikker på at jeg hørte en lille kluklatter, fra ham. Han så ned på mig med sine klare blå øjne, uden at bevæge sig. Jeg kunne ikke se nogen som helst antydning af fornærmelse, selvom jeg lige havde hevet ham i skægget. Det eneste jeg kunne se var morskab, og glæde. Måske kunne han slet ikke blive fornærmet.

3Likes
0Kommentarer
532Visninger
AA

1. Julemandens ankomst

Det er natten før juleaften, og jeg ligger nede foran pejsen og venter på julemanden. Mine forældre gik i seng for en time siden, og jeg fandt småkager og mælk, frem og satte det på bordet. De tror ikke på julemanden, altså mine forældre. Men jeg tror på han kommer, og de skal ikke få lov til at ødelægge min tro. Jeg sidder stadig og venter da jeg høre en lyd oppe på taget. Jeg styrter hen til pejsen og kigger op, men det eneste jeg kan se er den stjerne-fyldte himmel. Jeg står der i lidt tid, men han kommer ikke, så jeg går tilbage til stolen, og lægger mig. Det var sikkert bare indbildning. Jeg var ellers så sikker denne gang. Lyden var så virkelig. Men det havde den jo også været de andre gange. jeg sad og kiggede lidt ud i luften, da jeg igen hørte noget skramle oppe på taget. Jeg kiggede hen på pejsen, men jeg blev efterhånden mere og mere usikker på om han overhovedt kom. Måske havde mine forældre ret. Igen. Jeg hadede når de havde ret, men sådan var det desværre tit. Jeg stillede spørgsmål, og de besvarede dem. Der var intet at gøre. Jeg var og blev den ukloge for evigt. jeg sad og tænkte sådan længe, da jeg pludselig hørte en lyd igen, og det kunne ikke være indblidning, for jeg var jo lige ved at opgive håbet. Han måtte komme ned lige om lidt. Jeg var sikker. Og ja, han kom. vi stod og stirrede på hinanden længe. Min drøm var gået i opfyldelse. Jeg stod over for mit forbillede, og han var virkelig, for han havde ikke væltet ud af kaminen, som et andet fjols. Han var bare ligeså stille trådt ud, uden overhovedt, at spilde aske. Vi stod sådan længe, bare og stirrede, indtil han ligeså stille, uden at fjerne blikket fra mig, gik hen og lagde julegaverne under træet. Jeg hørte en lille lyd. Nærmest som et grynt. Lyden kom fra mig selv. Jeg Prøvede at fortælle ham at vi holdte jul hos min tante og onkel, men han havde gjort mig stum. jeg kunne først sige noget da han var på vej hen til skorstenen. Et ord. Og jeg sagde det. Det troede jeg i hvert fald, for der kom en lyd, og han gjorde som jeg sagde. Han stoppede. Stod bare og ventede på at jeg ville sige noget mere. Men det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke få en eneste lyd frem. Jeg stod bare og kiggede på ham, og han gengældte mit blik. Vi stod nærmest og ned-stirrede hinanden, og uden at det var min menning, gik jeg hen og spærrede pejsen. Jeg følte ikke jeg havde kontrol over mig selv. Og jeg blev helt overbevist da jeg gik hen og rev ham i skægget. Og alligevel. Måske havde jeg kontrol. Jeg ville jo gerne være helt sikker, på at han var julemanden, og ingen havde så langt hvidt skæg som ham, så jeg følte det var den rette måde at blive overbevist. Skægget faldt ikke af, og jeg var sikker på at jeg hørte en lille kluklatter, fra ham. Han så ned på mig med sine klare blå øjne, uden at bevæge sig. Jeg kunne ikke se nogen som helst antydning af fornærmelse, selvom jeg lige havde hevet ham i skægget. Det eneste jeg kunne se var morskab, og glæde. Måske kunne han slet ikke blive fornærmet. altså, når man tager i betragning af at han kun arbejder en gang om året, så kan man da umuligt blive trist. Gad vide hvad han lavede resten af året. Jeg ville ønske jeg kunne spørge ham men jeg havde stadig ikke fundet ud af at tale igen, og nu syntes julemanden åbenbart at vi havde stået der for længe, for han åbnede sin store mund og sagde: "Jeg mangler stadig halvdelen af verden, så hvis du vil med så skal du sige det nu, højt og tydeligt" Jeg stod lidt og stirrede på ham med åben mund, og viste at jeg ikke ville komme med ud og flyve i hans kane, for jeg var fuldstændig mundlam. men alligevel, så sad jeg fem minutter senere spændt fast i julemandens kane, og fløj hen over verdenen. Det gik så stærkt at vi på en halv time allerede var kommet halvvejs, og kanen sænkede slet ikke farten det mindste. Jeg fattede ikke hvordan rensdyrende kunne blive ved med at farer rundt, med lynets hastighed, så længe. Jeg sad fuldstændig lamslået, og stirrede ned på alle husene, der bare fløj forbi, så hurtigt at jeg ikke engang kunne nå at se farven på taget, selvom det her oppe fra, så ud som om alle husene var ens. Jeg plejer at syntes, at halve timer er lange, men den her føltes som fem minutter. Jeg kunne se at rensdyrene sænkede farten og at vi snart landede, højst sandsynligt på mit tag. Jeg vendte mig om og så på julemanden der sad og nynnede lidt for sig selv, mens han betragtede mig. han så ganske fornøjet ud, og på en måde var det ret u-høfligt, eftersom at jeg snart skulle hjem igen. Som om han ville blive glad for at slippe af med mig, men det kunne jo selvføgelig også være at det bare var mit forblæste ansigt der morede ham. I hvert fald så landede vi på mit tag og jeg steg ud af kanen. Jeg Stod og så på at rensdyrende gjorde klar til at lette, men lidt før de gjorde alvor i deres afgang vendte julemanden sig om og sagde: "Vi ses næste år" og blinkede til mig. Så to sekunder efter var han væk. Jeg så mig omkring og opdagede at jeg stod i min stue, og gik så tilbage til stolen, med et lille smil, og faldte i søvn.

 

Jeg blev vækket af min mor, næste morgen der stod og smilede, ned til mig. et smil der mindede utroligt meget om julemandens smil, og der blev jeg enig med mig selv om noget. Noget som jeg fortrød jeg havde gjort, i nat. Nemlig at jeg aldrig ville tvivle på Julemanden. Jeg ville fortælle mine børn og børnebørn, at han findes og at han kommer, hvis bare du aldrig opgiver håbet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...