A One Direction Christmas

Rebekka Hornet, bor i det fattigste kvater i London. Det er den 1 december, og hun skal finde en gave til sin lillesøster. Men hun mister sine penge, og hun vælger at ville væk. Men hun bliver stoppet af en bekendt dreng. Hvad fører det til, det er december, der er magi i luften og julemirakler.

7Likes
1Kommentarer
609Visninger
AA

1. 1 December.

"ja, mor! Jeg skynder mig tilbage!" råbte jeg inden jeg lukkede døren.

Jeg gik hen af gaden og skyndte mig ind imod bymidten, det var er ved at være rigtig koldt her i London, og det hjælper ikke rigtig, sådan når man ingen varme har i sit hus.

"Hej Rebekka glædelig første december!" sagde Geoff gladt.

Geoff arbejder for en rig dame, og han tjerne okay. Så hver december månede går han rundt og give mad til de fattige.

"Hej Geoff, og i lige måde!" sagde jeg med et kæmpe smil.

Jeg stoppede og smilede rigtig venligt til ham, han nikkede og blinkede med det ene øje.

"Jeg er på vej derhen. Og find nu det rigtige til Becky. Ellers bliver hun ked af det." sagde han og gav min skulder et klem.

"Ja, det lover jeg!" sagde jeg og begyndte at trippe lidt for at få varmen.

"Smut med dig brevdue!" sagde han og smilede.

Jeg nikkede og begyndte at løbe resten af vejen, men der var en der stoppede mig da jeg var halvvejs.

"Hej, glædelig jul, kan de undvære nogle håndøre." spurgte damen.

"Nej, desværre ikke. Jeg har ingen!" sagde jeg og smilede et trist smil.

"Drenge, tag hende!" vrissede damen.

Med et var jeg inde i en gyde, de pressede mig op af en væg, der var lige som skarpe knive. Så kold var den. De fik fat i mine penge og gav slip.

"Hold da kæft! 30 pund" sagde den ene og gav pengene til damen.

"Tag hendes jakke! Jeg vil have den!" sagde damen.

De hev min jakke af og så var de væk. Jeg knækkede sammen i gyden, jeg frøs og var sulten. Jeg havde ingen penge, til gaverne til Becky. Jeg kan ikke tage hjem nu. Jeg kan aldrig tage hjem. Min mor slår mig ihjel, for at have mistet alle de penge.

Jeg rejste mig og gik helt kold videre ind imod byen, men tog en omvej. Jeg gik hen til den nedlagte bro ved themsen. Jeg stod og kiggede ned på det iskolde vand der ikke var helt frosset, og så satte jeg mig op på kanten.

"Hey, hvad laver du deroppe!" var der en der råbte.

Jeg drejer min krop i takt med mit hovede og glider på kanten. Jeg skreg og så følte jeg en kulde som stikker, lige som millioner af knive.. Jeg kunne ikke bevæge mine lemmer. Jeg kunne se flere skygger oppe på broen, og en der kom ned imod mig.

Så blev jeg helt stiv og mine øjne lukkede langsomt i, min krop sank langsomt imod bunden.

***

"Hun skal vågne, Harry, tag din jakke af, skynd jer alle sammen!" råbte en.

Jeg rykkede min arm langsomt, og ramte noget. Jeg kunne mærke en hånd der tog min og klemte den, med et havde jeg en krop liggende på mig. Jeg rystede og rystede, og da jeg prøvede at snakke var min stemme væk.

"Harry hent din bil, hun skal hjem i varmen!" råbte ham der lå på mig.

Jeg hørte en løbe væk, men jeg kunne bare ikke åbne mine øjne, de gjorde utrolig ondt. Jeg lå der og prøvede at få luft, men det føltes umuligt.

"l... las meg vire!" hviskede jeg.

"Hvad... Hvad siger du!" sagde han, alt for tæt på mit øre.

"Las meg vire... las meg dø." hviskede jeg igen.

"NEJ!" sagde han bestemt.

Jeg hørte en bil og med et blev jeg løftet, han havde fjernet sig uden at jeg lagde mærke til det. Jeg kunne ikke mærke min krop overhovedet. Og jeg anede slet ikke at vi var inde i bilen før døren smækkede.

Jeg kan ikke se, hvad hvis.. Hvad hvis jeg aldrig kommer til at se igen.

"Hvor er jeg.. Hvor skal jeg hen?" hviskede jeg, næsten uhørligt.

Jeg kunne ikke høre mine ord, og det værste var følelsen i mine ben, den var ulidelig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og jeg vidste ikke at jeg skreg min lunger ud.

"Shit, shit shit!! Skynd jer hjem vi er tættest på mig, bare kør derhen Harry, køør!" råbte ham der holdte mig, jeg kunne mærke det på mine ben.

Det her havde ikke været en god ide! Jeg skulle bare være taget hjem og taget den skideballe.

"Ud, udd nu, her nøglen, gå op og tænd det varme vand i badekarret nu!" råbte han igen.

Der var en der åbnede døren hurtigt, og nogle nøgler der raslede. Og så var det væk, jeg kunne kun høre skrig, langt væk fra. Eller jeg tror at det er mig. Jeg kunne mærke noget hoppe og han træk vejret som en pusten, løb han op af trapperne.

Jeg er en stoooor feeeeed idiiiiot! Det er den tanke der kører i mit hovede lige nu.

"Niall, du skal også have varmen, du hoppede i efter hende!" var der en der råbte, længere nede.

"Jeg klarer mig Zayn, hun har været længere i! Bare lav noget varmt kakao, så ordner mig og Liam resten med at få hende varmet!" skreg han.

Jeg hørte noget vand rile og jeg blev lagt på noget blødt, mine hænder kørte rundt på lagenet. Det var blødt.

"Få hendes tøj af, bare til undertøjet, hun kan ikke have det våde tøj på!" var der en der sagde bestemt.

"Du må slå mig lige så tosset du vil bagefter, men det her for dit eget bedste smukke!" hviskede han.

Han tog blidt fat i mig, ellers kunne jeg bare ikke mærke det. Jeg kunne ikke mærke det, for jeg hørte ham kun lyne min lynlås op i mine bukser og så hive dem forsigtigt af.

Han havde åbentbart også fået trøjen af, for han havde løftet mig igen. Og nu mærkede jeg noget der brændte utrolig meget.

"Du må ikke bare smide hende i, det der føles som lava for hende lige nu Niall."

"Bare få mig tøet op!" hørte jeg mig selv sige.

Det gjorde mere og mere ondt for hver gang han sank mig længere ned, og nu var jeg under med hovedet. Lidt efter kunne jeg åbne mine øjne, jeg kunne se hans siluet oppe over vandet, min hånd røg op på hans arm, for at sige, få mig op.

Jeg kiggede mig forvirret omkring da jeg kom op.

"Du kan bare slippe nu... Niall. Jeg uhm, har det bedre." sagde jeg nervøst. SERIØST I SKULLE SE HAM.

"Godt så... Hvorfor sad du på den bro?" spurgte han og kiggede mig alvorligt i øjnene.

"Hey, jeg kom bare lige med noget tøj, altså af den dudes der... Nialls tøj, det er det varmeste han har. Jeg ser du har det bedre. Jeg er Liam." sagde han klogt.

"Ja, tak.. bedre.." sagde jeg og kiggede ned i vandet.

"Jeg går ind til de andre." sagde han og lukkede døren bag sig.

"Sig mig så, hvorfor." sagde Niall bestemt, og lød vred.

"Jeg... je.. Ved det ikke." løj jeg.

"Du sagde at jeg skulle lade dig dø!" hviskede han forfærdet.

"Og hvad så!" vrissede jeg lidt, men det tonede ud for hvert ord.

"Hvad kan være så forfærdeligt, siden du bad mig om det?" spurgte han, og løftede mig hovede op så jeg kiggede ham i øjnene.

"Alt.. Jeg.. Jeg blev bestjålet, de eneste penge vi havde. Jeg skulle bruge dem på en julegave til min lillesøster Becky, og de stjal min jakke. Jeg kan ikke tage hjem. Vi har ingen penge, andet end hvis jeg sætter mig ud på gaden igen og tigger. Jeg kan bare ikke mere!" hviskede jeg.

Han så chokeret ud, og skræmt. Nu begyndte han at ryste.

"Hop ned i vandet, du har brug for det! Det er dejligt!" sagde jeg.

Han skyndte sig at smide tøjet, indtil han stod i underbukser, så kravlede han lige så stille ned i vandet, det gjorde ondt.

"Men det var ikke min mening, du forskrækkede mig.. så jeg faldt. Men tak." sagde jeg.

Han sad og rystede i badet og fik mig til at grine. Vandet lavede små bølger.

"Du fryser jo, utrolig meget!" sagde jeg.

"Ja, du hoppede i!! Altså.. gled og så måtte jeg redde en lille jomfru i nød." sagde han med et kækt smil.

Jeg sprøjtede vand på ham, og han gled under vandet, det her var grinern!

"Hold oooop, laaad være!!" skreg jeg, han hev mig under vandet lige efter.

 Jeg kom op af vandet igen, og han var flad af grin, jeg havde slet ikke lagt mærke til at han havde sat sig op.

Jeg gispede efter vejret, og så gik døren op, lige da jeg også begyndte at grine.

"Nåå i holder beachparty... i badekarret!" sagde ham med krøllerne.

"Ja Harry, jeg frøs jo ligesom!" sagde Niall.

"NO WAY!!" det røg bare ud af mig.

"Hvad?" sagde de i munden på hinanden og kiggede forvirret på mig.

"Øhm hallo... jeg er blevet kidnappet af One Direction! Lol altså det var jer jeg skulle købe et album med til min søster.. inden.. ja." jeg mumlede den sidste del.

Så begyndte Harry at grine. Jeg var klar til at drukne mig selv, her og nu. Ja okay nok ikke det bedste at joke med pt?

"Jeg fryser ikke mere, kan jeg ikke bare.. kommer ud herfra?!" spurgte jeg genert igen.

"Jo, øhhm.. Jeg lader dig skifte. Der lå noget af Eleanors undertøj her.. ved ikke hvorfor. Men Louis må have glemt det på et tidspunkt, jeg tror det passer dig.. Så nu kidnapper jeg Niall, så du kan få skiftet!" sagde Harry og smilede genert.

Niall hoppede ud af badet og tog et håndklæde om sig og fulgte så efter Harry. De lukkede døren og jeg tog proppen ud af badekarret. Så hoppede jeg ud af vandet og smed mit våde undertøj, jeg tørrede mig og tog det andet på. Det passede perfekt. Jeg hoppede i Nialls varmeste tøj, og slappede straks af.

Det var en varm trøje, med Micky Mouse, hehe. Kært, og så var der nogle store dejlige og bløde og vaaaaaaaaaaaaaaaarme!! Så så jeg sokker nu, uldstrømper!! AARGH jeg er i himlen!

Jeg åbnede døren lige så stille, og der stod Niall som var ved at tage en sweater på. Halvnøgen. Doh.. jeg har lige sat i samme badekar som ham, men ikke kigget på hans krop overhovedet. Idiot. Og endnu værre, jeg så ikke at han fik øje på mig.

"Heeej øøøhm... Jeg kender ikke dit navn? Idiot jeg er.." sagde han og smilede kejtet.

Han smilede stort og jeg gik ud.

"Rebekka hornet.." mumlede jeg, og rødmede.

"Hej Rebekka, jeg er Niall!" sagde han og kom hen imod mig.

Han tog min hånd og hev mig efter ham ud i stuen.

"Nu skal vi have noget varmt kakao." sagde han og gav min hånd et klem.

Jeg skubbede noget af mit hår om bag mit øre, og gik med ham, som om det var min sidste dag i live. Okay de tanker skal væk. Nu.

"Heej igeeen du kan see!" råbte Louis glad.

Hans smil forsvandt da han så hvor forskrækket jeg blev da han råbte.

"Undskyld! Flotte øjne!" drillede han igen. Og så sendte jeg ham onde øjne.

Jeg gik hen for at sætte mig, men der var en der hev mig ned, imellem Liam og.. Harry! Yaay.

"Gud hvor er du.... desperat..." sagde jeg og smilede drillende til ham.

"Nej.,, Jeg har Louis!" sagde han

Nu fik jeg store øjne. Hvad, men Becky sagde jo at de ikke var bøsse..

"E... er i et par?" spurgte jeg helt forskrækket.

"Ja.. som bromance!" sagde Louis.

Jeg sad og kiggede dumt på ham, hvad fanden er en bromance..

"Så.. i er kæreste, men Becky sagde da.."

"NEEEJ.. Nej nej nej.. Bromance.. En romance imellem brødre? Vi er bare rigtig gode venner! Louis dater Eleanor!" sagde Harry endnu mere forskrækket end mig.

Jeg kiggede på hans ansigtsudtryk og min hånd røg op foran munden, for lige at stoppe min latter, der alligevel brød igennem muren.

Jeg kiggede hen på Louis igen og så gik det helt galt med mit grineanfald. Jeg kan seriøst grine over alt. Mit hovede faldt bagover og jeg fik ondt i maven af grin. Det her føltes godt for en gangs skyld.

"Hvem har startet det grineanfald!" spurgte Niall, da han kom ind.

Jeg pegede på Harry og Louis på samme tid, det var forfærdelig sjovt. Men så stivnede mit grin og jeg skreg i stedet for.

"HARRY STOOOOOOOOP DU SKAL IKKE KILDE MIG!" hvinede jeg, og så startede grineturen igen.

Jeg fik ham skubbet væk, og hoppede over ryggen på sofaen, men jeg kom ikke ret langt før jeg knækkede sammen af grin, jeg lå bare på gulvet og var begyndt at græde nu.

"Din varme kakao er her." sagde Niall og stod og kiggede på mig med et smil.

Jeg stoppede og tørrede tårene væk, satte mig op og kiggede på alle sammen.

"No funny faces!" sagde jeg og pegede på hver og en.

"Okay!" sagde Harry og holdte hænderne oppe i luften.

Jeg rejste mig og gik hen til Niall, han holdte koppen frem imod mig og jeg tog gladeligt imod den. Jeg tog en slurk og kiggede skræmt på kakaoen.

"Det er satme i helvede en god kakao!" sagde jeg og sluprede det i mig.

Drengene kigge på mig, som om jeg var en fattigrøv... hvilket jeg er.

"Hallo, jeg har aldrig smagt det. Altså.. sådan her, lavet sådan her. Jeg er altså fattig!" sagde jeg.

De kiggede forskrækket på mig.. ohhh den havde de ikke fanget.. Fuck.

"Det.. Det vidste vi ikke, undskyld." mumlede Louis.

"Helt fint, det gør ikke noget. Men jeg må nok hellere komme hjem. Det er sent og jeg er træt." sagde jeg. 

Og ærligt, jeg var virkelig træt.

"Du går ingen steder, gå ind og sov i min seng." sagde Niall.

"Jam..."

"Ingen jamen, gå derind, jeg følger dig hjem i morgen, promise!" sagde han og skubbede mig imod sengen.

Jeg kiggede på den og kiggede så på ham.

"Det her.. er jo paredis." sagde jeg til Niall, som stod bag mig.

"Ja ja, læg dig nu bare til at sove." sagde han og smilede.

Jeg hoppede under dynen og han gik ud og slukkede lyset, jeg faldt i søvn ret så hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...