December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
554Kommentarer
33552Visninger
AA

17. Epilog

”Niall stop nu med det der!” grinede jeg til ham, da han prikkede mig i siden, så jeg var ved at tabe den kasse, som jeg havde i armene. Hvis jeg skulle være helt ærlig, ville jeg blive nødt til at slå ham ihjel, hvis jeg tabte den kasse, for der lå meget dyrebare ting i den, som jeg havde taget med mig fra USA.

”Du kan jo godt lide det, Rose, bare indrøm det,” grinede han og masede sig ind foran mig, så han rigtig kunne blære sig med, at han bar to kasser, når jeg kun bar en. Jeg kunne ikke lade være med at kigge kærligt på ham alligevel, fordi han var så sød. Det var ikke til at tro, at han var her foran mig. Det var så uvirkeligt.

Det hele var rigtigt gået op for mig, da han var kommet hjem til mig den jul. Julen var blevet den bedste, som jeg nogensinde havde oplevet, og hele situationen havde hjulpet mig med at træffe min beslutning.

Jeg lagde forsigtigt kassen på gulvet, så tingene nede i den ikke ville smadre fuldstændig sammen, for det havde jeg ikke brug for, at de gjorde. Så ville mit liv være smadret og ødelagt, og det så jeg ingen grund til.

Et skrig fandt vej ud af mine læber, da jeg pludselig mærkede nogle hænder, der lagde sig på mine hofter for derefter at dreje mig rundt. Niall hvilede hurtigt sin pande mod min og lod den ene af hans hænder glide op til min kind, så han blidt kunne nusse den.

”Jeg er så glad for, at du har valgt at gøre det her,” mumlede han, og jeg mærkede, hvordan jeg som sædvanligt rødmede ved sådanne situationer, som denne. Det var en underlig effekt, han havde på mig, for selvom jeg normalt rødmede, så var det ekstra meget, når jeg var sammen med Niall.

”Det er jeg også. Men det var nu din skyld, at jeg valgte at gøre det. Hvis ikke du var kommet hen til mig juleaften, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde gjort det,” mumlede jeg alvorligt. ”Jamen så længe leve mig da,” grinede han, og jeg fnes lidt mod hans læber.

Jeg savnede ham gevaldigt meget, hver gang jeg var væk fra ham, og det var lidt mod min vilje. Jeg vidste ikke, at man kunne knytte et bånd til en person, som man havde kendt i så kort tid, der var så stærkt. Det var også noget, som Niall havde lært mig, og det var jeg taknemmelig for. Han var blevet min bedre halvdel på så kort tid, og han gjorde mig hel.

”Det bliver så rart at have dig her. Nu er du kun 500 meter væk fra mig, så jeg kan tage hen til, lige når jeg har lyst, eller når jeg savner dig,” sagde han med en hæs stemme, der gjorde mig helt blød i knæene.

”Det bliver rart at være her og kunne se dig mere, fjolle,” jeg grinede lavt, før jeg pressede mine læber mod hans. Hvem skulle have troet, at 3 ugers ferie ville ændre på mit liv? Det var i hvert fald ikke det, som jeg ville gætte på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...