December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
554Kommentarer
33552Visninger
AA

9. 8. I met some sweet girls

 

”Slog hun dig?” udbrød Misty og slog en hånd for munden, fordi hun blev så overrasket. Jeg havde netop fortalt hende om episoden, hvor der var en fan, der havde slået mig, da jeg var ude med Niall, og hun var rimelig chokeret. Jeg tror ikke, det var gået op for hende, hvad det egentlig indebar, når man blev set med en verdenskendt sanger og sådan noget.

”Ja, men det er fint. Jeg ville bare ikke fortælle dig det, fordi jeg ikke ville have, at de andre drenge skulle tro, at jeg var ved at dø over det. Altså, det er jeg ikke, men jeg var bare bange for, at de ville tro det,” sagde jeg så, og hun nikkede langsomt.

”Men det er stadig helt sindssygt at folk kan gøre det, fordi de er så jaloux. Jeg forstår bare ikke, hvorfor de flipper så meget udover det. Sagde hun ikke noget?” spurgte hun så, og jeg nikkede.

”Jo, hun spurgte, om vi sådan var sammen og-” ”hvad svarede Niall så til det?!” udbrød Misty højt, og jeg bed mig lidt i læben, fordi jeg faktisk ikke blev særlig glad af at tænke på det. Egentlig havde jeg ikke rigtig lyst til at tænke på det, fordi det var så rigtigt, det han svarede.

”At det kun var indtil, jeg tog hjem,” sagde jeg så og kiggede ned i stuegulvet. Misty sukkede lidt og lagde en hånd ovenpå min arm, så jeg begyndte at føle mig som en, der havde kærlighedssorger, selvom det ikke var tilfældet. Det var bare underligt at tænke på, at jeg skulle hjem igen, og så ikke ville se Niall mere. Udover i alle de blade, som de jo var i.

”Er du ked af, at I ikke kan få det til at være et direkte forhold?” spurgte hun med en trøstende stemme, og jeg nikkede efter lidt overvejelse. Jeg kunne ligeså godt være ærlig, for hvorfor skulle jeg lyve omkring det?

”Ja, men det er okay. Jeg bor i USA, han bor her. Han er kendt, og det er bare ikke rigtig meningen, at det skal kunne fungere. Det er jo ikke fordi, at vi er hovedløst forelskede i hinanden eller noget, og jeg skal nok finde en anden i USA,” jeg sendte hende et smil, og da hun valgte at lade emnet ligge, smilede hun stort og rejste sig fra sofaen.

”Jeg skal have noget is fra kiosken. Skal du have noget med?” spurgte hun så, og jeg tænkte mig kort om. Skulle jeg være sund? Have noget sundt med?

”Jeg skal have noget chokolade og lakrids. Og is og chips med,” endte jeg så med at sige, og jeg glemte alt om, at jeg ville være sund. Misty hævede et øjenbryn over min pludselige lyst til usunde ting, men sådan var jeg. Jeg elskede at være usund, og jeg var overdrevet lykkelig for, at jeg ikke var en af dem, der tog vildt meget på, når jeg åd. Så ville mit liv officielt være ude.

Døren smækkede, da Misty gik, og straks fyldte stilheden hele lejligheden, så jeg valgte at tænde for fjernsynet. På den måde følte jeg mig ikke helt så alene, fordi jeg kun brugte det som baggrundsstøj. Jeg så slet ikke noget af det, fordi jeg lå med min mobil i hånden og gloede ind på den, selvom der ikke skete en skid spændende.

Før jeg nåede at tænke mig yderligere om, havde jeg fundet Nialls nummer i min telefonbog og ringet ham op. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg gjorde det, for jeg var garanteret sindssygt påtrængende, så jeg skulle lige til at ligge på, da den blev taget.

”Sker der, Rose?” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at smile over det. Han lød fuldstændig frisk og veludhvilet – jeg kunne høre stemmer i baggrunden, så han havde nok været vågen i et stykke tid.

”Ikke så meget. Hvad render du rundt og laver?” spurgte jeg så, og jeg kunne høre en af drengen bande til en af de andre, så Niall bad dem om at holde kæft.

”Jeg er sammen med drengene, Eleanor, Perrie og Danielle,” sagde han så, og jeg smilede lidt for mig selv. De tre piger var, så vidt jeg huskede, deres kærester, og de så virkelig søde ud på de billeder, jeg havde set. Og så var de virkelig smukke.

”Nå okay, det lyder hyggeligt,” sagde jeg så, og jeg syntes virkelig, at det begyndte at blive akavet, fordi jeg ikke vidste, hvorfor jeg selv havde ringet, men Niall reddede det. ”Vil I over? Dig og Misty altså? Jeg tror, at vi skal til at bage, for der er godt nok gået jul i den herhenne,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Vi skal lige spise alt det slik, som Misty er nede for at købe, men så tror jeg godt, at vi kan komme. Hvis det er okay med de andre, altså,” sagde jeg hurtigt, fordi jeg ikke ville føle mig som en påtrængende pige, der nærmest forfulgte Niall.

”Det er helt fint, bare rolig,” sagde Niall, da han hurtigt havde spurgt de andre, og jeg smilede lidt, før jeg fik sagt et vi ses til ham i samme øjeblik, som døren gik op. Misty trådte ind og kiggede underligt på mig, hen på fjernsynet, ned på mobilen igen og så tilbage på mig igen.

”Hvem snakkede du med?” spurgte hun så, og jeg smilede lidt, så hun vidst godt kunne regne ud, hvem det var, jeg snakkede med.

”Jeg tror lidt, at jeg kom til at lave planer for os endnu engang,” indrømmede jeg så, og hun kiggede bebrejdende på mig, før hun trak på skuldrene. ”Hvad skal vi så?”

”Hen til Niall. De andre drenge og deres kærester er der også, så-” ”HVAD? Er de der? Jeg mener helt ærligt – de er så smukke, og så kan jeg komme og ligne en kartoffel. Og så ser du endda også fantastisk godt ud. Hvor er det bare unfair,” sukkede hun, og jeg kiggede dumt på hende.

”Hold nu bare din mund, ikke?” endte jeg så med at sige, før jeg langede ud efter posen, hun havde i hånden. Det første jeg fik fat i, var chipsene, chokoladen og lakridsen, så det startede jeg med at tage hul på, imens Misty forsvandt ud i køkkenet, så hun kunne hente nogle skeer til isen.

 

***

 

”Du ligner en, der får kvalme af at kigge på mad?” drillede Louis, da jeg kom ind af døren. Skræmt hævede jeg et øjenbryn. Hvordan kunne han se det på mig, når jeg lige var trådt indenfor? Det var jo ikke fordi, jeg havde et kæmpe stort skilt, hvorpå der stod: ”jeg har spist for meget, så derfor får jeg kvalme af mad,” – vel?

”Hvordan i alverden kan du se det?” spurgte jeg forvirret, og han smilede bare stort. ”Jeg er god til sådan noget. Det er mine magiske evner og skjulte talent,” sagde han så og blinkede til Misty, der stod bag mig. Jeg rystede på hovedet af ham, før jeg fik taget mit overtøj af og hængt det op.

Så trådte jeg ind i det kram, som han gav mig, før jeg fortsatte længere ind i huset, hvor jeg let kunne høre stemmer fra – pige- og drengestemmer. Faktisk var jeg rimelig nervøs for, at pigerne ikke ville bryde sig om mig af en eller anden grund. Hvorfor de ikke skulle det, anede jeg ikke, men derfor var jeg stadig usikker.

”NIALL! Der er gæster!” råbte Louis, som var meget opsat på at skynde sig ind foran mig, så han kom først ud i køkkenet, hvor alle sad. Mit blik søgte straks mod Niall, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da han lyste helt op. Eleanor, Perrie og Danielle stod med et sødt smil også, og jeg smilede også hurtigt til dem, før jeg lod mig trække ind i det kram, som Niall ville give mig.

Et fnis undslap mine læber, da han kyssede mig lidt under øret, fordi det kildede, og han grinede også lidt af det, før han fjernede sig.

”Hej! Jeg er Perrie!” Perrie, der selvfølgelig var blondinen, smilede stort og rakte hånden ud mod mig, som jeg hurtigt tog i mod. Hun var virkelig en af de smukkeste, jeg nogensinde havde set, og jeg var mega misundelig på hende - ligesom jeg gjorde med de andre piger.

”Rose,” sagde jeg genert, og det lignede overhovedet ikke mig. Da Perrie slap min hånd, tog Eleanor den i stedet og til sidst Danielle, og de smilede alle sammen sødt til mig. Misty hilste på dem lige bagefter.

”Nå! Vi skal bage!” udbrød Niall ivrigt og gav mig et chok ved at ligge armene om mig bagfra og hive mig hen mod den opskrift på pebernødder, der lå på bordet. Nu håbede jeg så for dem selv, at de allerede havde købt ind, for jeg skulle satme ikke ned og købe ind, det var da helt sikkert.

”Hvorfor skal vi bage? Jeg har ædt så meget i dag!” sukkede Misty, og Danielle grinede af hende. Jeg fornemmede allerede, at de to kom godt ud af det med hinanden, for kort efter stod de i hvert fald og snakkede, imens Eleanor og Louis stod og snakkede.

”Perrie, kan du bage? Og hvem fanden i helvede er det, der har glemt at købe sukker?” lød det højt fra Niall, og jeg havde lyst til at slå dem alle sammen i hovedet, en efter en – hvem kunne glemme sukker? Af alle ting, så glemme sukker? Jeg sukkede højt.

”Hvem går ned og køber det?” spurgte Louis så, og jeg skulle lige til at sige til ham, at han da selv kunne lette røven og gøre det, men jeg droppede det og valgte at være sød i stedet for.

”Jeg kan godt gøre det,” sagde jeg så, og de kiggede alle overrasket på mig, som om de ikke regnede med, at jeg kunne finde på at være så venlig. Der gik lidt tid, før Perrie også rømmede sig. ”Så går jeg også med,” sagde hun med et smil, som var rettet mod Zayn, der kiggede på hende med et kærligt blik. Det var nok det sødeste.

”Tak, baby,” lød det i kor fra Niall og Zayn – Nialls babe var højst sandsynligt henvendt til mig, imens Zayns var henvendt til Perrie, og da der havde været stille et par sekunder, kunne jeg ikke lade være med at grine over, hvor sjovt det lød.

”Okay, jeg tror bare, at vi går nu,” mumlede jeg så, da det endte med, at det kun var Perrie og jeg, der grinede, og hun erklærede sig enig og fulgte efter mig ud i entréen, hvor jeg tog det tøj på, som jeg lige havde taget af. Egentlig orkede jeg ikke at skulle udenfor igen, men jeg var i godt humør, så jeg gjorde det. Jeg tog en for holdet – var det ikke det, det hed?

”Hvordan går det egentlig med dig og Niall?” spurgte Perrie, da vi kom ud på gaden, og jeg trak på skuldrene med et svagt smil. ”Godt tror jeg. Det irriterer mig bare, at vi ikke bor det samme sted. Det er så der, hvor jeg godt kan blive irriteret over, at jeg ikke bor her i England,” sagde jeg så, og hun nikkede forstående til mig.

”Hvordan mødte I hinanden? Og hvordan i alverden fik du så yderligere kontakt til ham? Jeg mener, det er jo tit, hvor de bare hurtigt snakker og så går?” hun kiggede nysgerrigt på mig, og jeg gengældte det overrasket.

”Det anede jeg ikke. Jeg var ved at slå ham ned, da jeg skøjtede, fordi jeg er så skide dårlig. Og så tilbød han så at hjælpe mig, og så tror jeg lidt, at det var sådan, det skete. Ikke fordi jeg blev særlig god af det, men det er så den side af sagen, som vi ikke behøver at tage op,” grinede jeg, og hun grinede også af det.

”Hvad med dig og Zayn? Er I bare totalt in love?” spurgte jeg så, og hun så helt kærlig ud, da jeg nævnte ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det, og hun rødmede, da hun åbnede munden: ”Ja. Jeg er virkelig forelsket i ham,” indrømmede hun så, og jeg skulle virkelig dy mig for ikke at komme med en ’aw’ lyd.

”Hvor er det sødt. Hvad med Danielle og Liam? Er det ikke noget med, at de har været slået op, men de er fundet sammen igen?” spurgte jeg, før det gik op for mig, hvor stalker agtigt lød. Perrie hævede et øjenbryn.

”Er der en indre fan gemt i dig?” drillede hun, da vi gik ind i supermarkedet. Mine øjne begyndte straks at søge efter sukkeret, imens jeg klukkede lidt over Perries kommentar.

”Ja, hvem ved? Måske er der,” grinede jeg så, og hun smilede stort til mig, før hun trak mig med hen mod sukkeret, som hun åbenbart godt vidste, hvor stod. Det kunne hun da bare have sagt fra starten af. Jeg greb ud efter sukkeret og skulle til at gå hen mod kassen, da vi blev stoppet af to piger.

”Perrie og Rose? Er I veninder?” spurgte den ene og smilede genert til os, så jeg ikke kunne lade være med at smile til hende. Perrie kiggede kort på mig, før hun igen kiggede på brunetten.

”På en måde kan man vidst godt sige. Vi har lige mødt hinanden for første gang i dag,” sagde hun så, og pigerne nikkede med store øjne. Det var der, jeg kunne fornemme, at det var nogle af de sødere fans, der intet havde i mod os, og det var jeg virkelig glad for.

”Må vi ikke godt få et billede med jer?” spurgte de så, og vi var hurtige til at nikke. Jeg stillede sukkeret fra mig, fordi jeg ikke rigtig følte for, at jeg skulle stå med en sukkerpakke på billedet. Den ene pige hev sin mobil frem, imens den anden gik frem mod os, så hun kunne stille sig i mellem os. Både Perrie og jeg lagde vores ene arm om hende, før vi smilede til kameraet.

Jeg skulle til at brokke mig over blitzen, der ramte mine øjne, men da det gik op for mig, at det ikke var så smart, forblev jeg stille, imens pigerne byttede plads. Så ramte blitzen mig en gang til, og de to piger takkede stort.

Og nu skulle vi fandeme have betalt for vores sukker, så vi kunne komme op til de andre igen og bage de skide pebernødder.

 

***

 

Jeg var virkelig, virkelig træt, og alligevel var min krop helt spændt grundet Nialls finger, der cirkulerede rundt på min arm. Vi havde alle valgt at se en film, efter vi også have valgt at spise aftensmad sammen. Jeg koncentrerede mig ikke rigtigt om filmen, men mere om, at Nialls blik konstant lå på mig, som kunne han ikke få nok.

Liam og Danielle lå på gulvet på et par madrasser, og det samme gjorde Eleanor og Louis, imens Perrie og Zayn lå i den modsatte sofa af den, som Niall og jeg lå i. Misty havde valgt at tage hjem, fordi hun skulle have en vagt hele natten på det diskotek, hvor hun blandt andet arbejde – hun havde to arbejder. Og så var der Harry, der var røv asocial.

”Hvad handler den der film om?” sukkede jeg opgivende, og Perrie kiggede på mig med et blik, der skulle vise, at hun tænkte præcist det samme. Niall sukkede opgivende af mig. ”Den er god! Det er for helvede da She’s the man! Har du aldrig set den?” spurgte han og prøvede med vilje at lyde muggen, selvom det ikke rigtig lykkedes.

”Egentlig ikke,” mumlede jeg og fandt min mobil frem, selvom det var svært, når Nialls arm lå rundt om mig. Men jeg fik den frem, og kort efter var jeg inde på Twitter. Niall kiggede med i starten, men valgte så til sidst at fokusere på filmen, der stadig kørte. Som sagt havde jeg jo givet op på at følge med i den.

Der var ikke rigtig sket noget spændende på min tidslinje, og jeg skulle lige til at ligge min mobil fra mig, da et Tweet, hvor både Perrie og jeg blev nævnt i, og jeg blev mere nysgerrig, da jeg kunne se, at der var et billede vedhæftet til det.

”The two beautiful girls Perrie Edwards and Rose Anderson were spotted together in a supermarket. If they’ve met each other, maybe it’s more serious between Rose and Niall than we know?” stod der, og jeg smilede lidt, da jeg klikkede ind på billedet. Det var det billede af mig og Perrie, der var blevet taget i supermarkedet, og jeg var helt overrasket over, at det var noget rundt til at så mange allerede.

”Perrie, prøv at se det her billede,” sagde jeg så og kastede mobilen hen til hende. Og så var det, at det gik op for mig, hvor meget jeg burde elske Zayn, for Perrie gjorde ikke det mindste for at gribe den, så det endte med, at Zayn blev min telefons redningsmand. Derfor burde Perrie virkelig give ham belønning for det senere – hæhæh.

”Så fordi vi to bliver set sammen, så er det simpelthen det helt store bryllup og kirkeklokker, der skal i gang, huh?” grinede hun og valgte at skubbe min mobil hen over bordet til mig i stedet for at kaste, som jeg havde gjort det. Jeg tog den til mig og grinede lidt.

”Ja, det lyder sådan,” sagde jeg så, før jeg vendte mig om mod Niall, der lå og halvsov. Jeg aede ham kort over kinden, og det fik ham til at vågne – desværre. Jeg mærkede, hvordan jeg rødmede en anelse over det, men han smilede bare til mig.

”Vil du gerne i seng?” spurgte jeg så, og han nikkede lidt, før han strakte sig, så jeg var ved at falde ud af sofaen. Han nåede lige at gribe mig, inden skaden skete. Så ville jeg i øvrigt også få problemer med Louis og Eleanor.

”Vi går i seng og hold kæft med jeres kommentarer,” advarede Niall, da Louis skulle til at åbne munden. Han blinkede kækt til mig, før han vendte sig væk og flettede hans hånd ind i Eleanors. De var virkelig også søde.

”Godnat,” mumlede jeg, og Perrie svarede hurtigt igen. Seriøst, jeg var virkelig sikker på, at hun var den, som jeg allerede helst ville snakke med af pigerne. Ikke på nogen personlig måde, men hun var bare så sød. Og så virkede hun som min veninde-type, hvis I ved, hvad jeg mener?

Niall hev søvnigt i mig, og jeg fnes, før jeg fulgte efter ham. Det var første gang, jeg egentlig skulle sove sammen med ham, og det ville blive hyggeligt. Ikke noget, der skulle misforstås her, for resten. Jeg mente, at det ville blive hyggeligt – også at vågne op med ham.

______________________________________________________

Hvad synes I så om Niall og Rose? Eheh, er de søde - skal hun flytte til London oder was? Og hvad tror I, at der sker sådan.. i de næste par kapitler af historien? 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...