December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
552Kommentarer
33608Visninger
AA

8. 7. This was a nice day

 

”Hvor var I bare søde sammen! Jeg mener helt ærligt, har du ikke lyst til at flytte her til England for kærligheden?” spurgte Misty, da hun lige havde vækket mig. Det var nogle dage senere. Jeg var jo sjovt nok lige vågnet, så jeg kiggede omtåget på hende.

”Hvad snakker du nu om?” mumlede jeg og hev dynen op over hovedet igen for at lukke hende ude, men hun hev blot i den igen.

”Flyt nu til England!” sagde hun, og jeg mumlede noget uforstående og prøvede at falde i søvn igen, men hun blev ved: ”jeg lader dig kun sove, hvis du flytter til England for Nialls skyld,” sagde hun så, og jeg mumlede hurtigt et ja, ja til hende, så hun lod mig være.

”Jeg laver morgenmad!” sagde hun højt, og jeg blev lykkelig. Så kunne jeg sove lidt længere og oveni det, ville der være morgenmad, når jeg stod op. Det var helt fantastisk godt, og jeg nød livet her i England.

Jeg nåede lige at falde i søvn igen, før dynen blev revet helt af mig, så jeg gav et kæmpe stort, lidende suk fra mig. Kort efter slog jeg øjnene op og stirrede på Misty, der stirrede friskt tilbage og allerede lignede en million. Hun havde garanteret også været oppe i evigheder, for hun var et morgenmenneske – det havde hun altid været.

”Fuck dig, når jeg gerne vil sove,” sukkede jeg, før jeg fik slæbt mig ud af sengen og rettede på den mega store t-shirt, som jeg havde på og altid sov i. Hun hævede et øjenbryn og blinkede kækt til mig, før hun gik ud i køkkenet med mig lige i hælende.

”Du har lovet mig, at du flytter til England,” sagde hun, og jeg rystede på hovedet af hende. ”Jeg sov, skatter. Det gælder ikke,” sagde jeg så, men hun smilede stort til mig og nikkede.

”Jeg kan jo bare sige det til Niall. Så tror han, at du vil flytte på grund af ham, og så bliver han glad, og så sårer du ham, og så er du en bitch. Ergo flytter du,” sagde hun triumferende, men jeg rystede bare bestemt på hovedet af hende.

”Det gør du ikke. Så skal jeg personligt håndkvæle dig,” sagde jeg roligt, og hun spærrede øjnene op, som om hun var bange, hvilket hun overhovedet ikke var. Men jeg var sikker på, at hun ikke ville gøre det, for så ville jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde i mit liv tilgive hende, og det vidste hun.

Hun trak på skuldrene og skubbede brødkurven hen til mig, og jeg tog hurtigt en bolle hen på tallerkenen, før jeg greb en kniv, så jeg kunne skære den over.

”Har du ikke noget nutella?!” udbrød jeg så højt, at hun gav et lille skrig fra sig. Derefter begyndte hun at grine, så jeg ikke kunne lade være med at blive skræmt over hendes opførsel.

”Rose, min skat. Det står lige foran dig,” sagde hun grinende, og da jeg kiggede ned foran mig, fik jeg øje på nutellaen. ”Hov,” grinede jeg, før jeg stak kniven ned i det, så jeg kunne smøre et tykt lag på. Det var måske lidt ulækkert, men min kærlighed til nutella var så stor, at jeg ikke kunne lade være med at proppe alt for meget på.

Misty skulle lige til at sige noget, da min mobil ringede, og jeg nærmest fløj op for at hente den fra stuebordet, hvor den stadig lå.

”Ja, det er Rose?” sagde jeg med munden fuld af mad, og der blev hurtigt grint i den anden ende af røret, så jeg kunne genkende Niall.

”Er du i gang med at spise eller sådan noget? For du lyder godt nok charmerende, det må jeg sige!” grinede han, og jeg kunne ikke lade være med at grine selv. ”Ja, jeg spiser. Hvad så, hvad sker der?” spurgte jeg og tog en bid til at min bolle. Misty kiggede på mig med et hævet øjenbryn, fordi hun godt vidste, hvem det var.

”Skal du noget i dag? Og Misty?” spurgte han så, og jeg rynkede på panden, da han nævnte Misty. Jeg kiggede kort hen på hende.

”Vi skal ikke noget,” sagde jeg så, og Misty rynkede på panden, da jeg sagde ’vi’ i stedet for ’jeg’. Jeg kunne høre en  masse baggrundsstøj og kunne let regne ud, at det var de andre drenge.

”Hold nu kæft,” tyssede Niall, før han igen rettede opmærksomheden mod mig/hans telefon, så han kunne snakke med mig. ”Vil I komme over? De andre drenge er her også, og vi skal lave noget julehygge. Klippe julehjerter og alt det,” sagde han, og jeg smilede stort.

”Ja okay, vi kommer. Vi spiser lige vores morgenmad færdig, er det okay? Eller, det skal være okay, for det gør vi altså,” sagde jeg så, og Niall grinede lidt. ”Det er i orden du,” sagde han så, og jeg var lige ved at lave tommelop, selvom han ikke kunne se mig.

”Vi ses,” sagde jeg så og lagde på, da han havde svaret mig. Misty kiggede forvirret på mig, da jeg uden yderligere forklaring gik i gang med at spise videre.

”Ehm, Rose, har du måske eventuelt tænkt dig at fortælle mig, hvad det er, vi skal – hvilke planer du har lagt for os?” spurgte hun så, da det gik op for hende, at jeg ikke ville sige det uden nogen form for opfordring. Jeg tørrede noget nutella væk, som sad rundt om min mund, før jeg smilede stort.

”Vi skal til julehygge sammen med One Direction. Det håber jeg virkelig, at du er klar på,” sagde jeg så og blinkede, da hun åbnede munden let op.

”Oh my god. Ham der Zayn er så lækker!” gispede hun og slog en hånd for munden, så jeg ikke kunne lade være med at grine. ”Han har desværre en kæreste, skatter. Så ham kan du ikke tilføje til listen over folk, du har knaldet,” drillede jeg, fordi jeg vidste, hun blev fornærmet, når jeg omtalte hende på den måde.

”Det havde jeg da heller ikke tænkt mig. Jeg sagde bare, at han er lækker. Hvornår går vi?” spurgte hun og var allerede klar til at gå med det samme, hvilket jeg slet ikke var. Jeg skulle lige gøre mig klar og alt muligt.

”Slap af, dude. Jeg skal lige blive klar, og jeg sidder altså stadig med nattøj på og nutella i hele kæften. Så du kan roligt læne dig tilbage i sædet og se noget tv. Eller rydde op efter mig, så jeg kan blive klar. Du bestemmer det helt selv,” sagde jeg og grinede, da hun himlede med øjnene af mig.

Uden yderligere kommentarere fra hende spiste jeg færdigt, og da jeg så annoncerede, at jeg var færdig, meddelte hun rent faktisk, at hun ville tage opvasken og tage af bordet, så jeg kunne blive færdig – der var vidst en, der var meget, meget glad for, at vi skulle hen til dem, huh? Og det var på trods af, at det var til noget juleklip og alt det der, for selvom Misty godt kunne lide julen, så havde hun aldrig brudt sig om at skulle klippe og klistre. Men det var åbenbart ændret, når det havde med dem at gøre – ikke fordi jeg klagede.

Jeg smuttede hurtigt ind på værelset, hvor jeg valgte et par rimeligt løse, sorte bukser, og hvis ikke I havde bemærket det, så havde jeg virkelig en svaghed for sorte bukser. Jeg kunne ikke sætte ord på, hvorfor det var, men jeg elskede at gå i sort. Vidste I for resten at grå fik ens bryster til at se større ud? Det syntes jeg da nok, at jeg havde hørt noget om.

Nå men jeg tog altså de sorte bukser på sammen med en strikket trøje, selvom den ikke varmede særlig meget. Det var sådan en, der ville afsløre det nederste af min mave, men det var okay – jeg skulle alligevel også have min lange, beige vinterjakke uden over, og selvom jeg ville fryse lidt, når jeg kom udenfor, så var det faktisk okay. Jeg havde afprøvet det før.

Da jeg havde fået mit tøj i orden, satte jeg mit hår op i en høj hestehale, hvor jeg dog lod noget af mit pandehår blive nede, så jeg ikke ville se fuldstændig skaldet ud, og jeg kunne ikke lade være med at sætte en lille sommerfugl fast i håret. Den så sød ud.

”Jeg skal lige børste tænder og have lidt mascara på, så er jeg faktisk klar,” meddelte jeg, da jeg kom ind i stuen til hende, som nu sad og så tv. Hun nikkede fraværende, så jeg fortsatte ud på badeværelset, hvor jeg greb den mascara, der lå midt på gulvet. Jeg var ikke sikker på, om den tilhørte mig eller Misty, men brugte den gjorde jeg i hvert fald.

Da mine øjne så så nogenlunde ud, tog jeg fat i tandbørsten, så jeg kunne få børstet mine tænder, da jeg ikke havde særlig meget lyst til at stinke ud af munden, når jeg skulle se Niall. De andre var jeg egentlig rimelig ligeglad med, men jeg havde ikke lyst til måske at skulle kysse Niall og så stinke langt væk. Jeg takkede nej.

”Så. Skal vi smutte?” spurgte jeg glad, da jeg kom ind i stuen, og så var det som om, at hun fik kigget rigtigt på mig og min beklædning. ”Skal du have det der på?” spurgte hun misbilligende, og jeg hævede et øjenbryn og nikkede. Hvorfor spurgte hun dog på den måde?

”Er du godt klar over, hvor koldt det er udenfor?” udbrød hun og kiggede nærmest panisk på mig, som om det var hende, der skulle udenfor i det, men det var det ikke, så hun kunne bare klappe i. Hihihi.

”Det ved jeg skam godt - jeg tror, at jeg har bevæget mig mere ude i vejret i de her dage, end du har. Sorry to say,” sagde jeg så, og hun kiggede fornærmet på mig. ”Jeg er ikke et udemenneske,” forsvarede hun sig så, og jeg grinede af hende. ”Det siger jeg heller ikke, at du skal være. Jeg pointerede det bare for dig,”

Hun opgav at få mig til at tage noget andet tøj, og i stedet rejste hun sig og gik ud i entréen, hvor hun tog sin sorte læderjakke på, som jeg til gengæld syntes, var alt for kold at se på, men det måtte hun selv om. Når nu hun havde sagt noget om mit tøjvalg, så kunne jeg ikke rigtig tillade mig at sige noget om hendes.

HEY! For resten havde jeg jo fået det der vat af min navlepiercing, og jeg syntes selv, at den var blevet rigtigt mega meget flot, men det kunne godt være, at det bare var mig. Ej, Misty havde komplimenteret den, så jeg var rimelig sikker på, at det ikke kun var mig, der syntes det.

Jeg hev som altid min elskede hue over hovedet, imens vi gik ned af trapperne, og da vi kom ned på gaden, fortrød jeg med det samme mit tøjvalg. Det kunne godt være, at det så pisse godt ud, men fuck hvor var det noget af det koldeste, jeg nogensinde havde prøvet.

Da jeg var færdig med at brokke mig inde i mit hoved, fandt jeg min mobil frem, så jeg kunne skrive til Niall, at vi var på vej, og at vi ville være der indenfor de næste 5-10 minutter, fordi vi boede så tæt på hinanden. Det var virkelig heldigt egentlig, for så kunne vi let komme over til hinanden, når det passede os. Det ville også være trættende i længden, hvis man skulle tage en halv time eller mere, når man i forvejen kun havde 3 uger at ses i.

 

***

 

”Hvorfor må vi ikke se et julekys?” lød det fra Harry, som om han aldrig havde set et kys, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg mærkede Nialls hånd ligge sig på min hofte. Niall smil smilede stort.

”Har vi sagt, at du ikke må det, eller hvad?” sagde han så med et hævet øjenbryn, og Harry og Zayn kom begge to med et ’uuuuh’, før Niall drejede sig hoved hen mod mit. Den hånd, som ikke lå på min hofte, lod han glide om bag på mit hoved, før han rykkede sig tættere på mig og pressede sine læber mod mine. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt i kysset, og det fik Louis til at sige en ’aw’ lyd – gæt selv, om det fik mig til at smile mere.

”Okay drop det, vi skal lave julepynt!” sagde Liam så og klappede hænderne sammen, hvilket fik mig og Niall til at rykke væk fra hinanden igen, og Misty til at hoppe i stolen ved siden af mig, så jeg ikke kunne lade være med at fnise lidt af det.

For resten skal jeg lige fortælle jer Nialls reaktion på mit tøj; tag Mistys reaktion og gang den med 40, så er vi ved at være lidt deroppe af. Han syntes åbenbart, at jeg gjorde alt for at blive syg, når jeg gik i sådan noget tøj, og så var jeg sindssyg. Det hele var blevet meget sjovere, end det var i forvejen, da Harry indskød, at jeg sku da så lækker ud, for så var Niall hurtig til at give ham dræberblikket, imens jeg rødmede. Det havde været en sjov velkomst, som I nok kan høre.

Opgivende tog jeg fat i det papir, der skulle blive til et julehjerte, fordi jeg godt vidste, hvor dårlig jeg var til at flette sådan nogle. Jeg kiggede på papiret i min hånd, før jeg lagde det fra mig og sukkede højt.

”Jeg kan virkelig ikke finde ud af sådan noget,” sagde jeg og kiggede hen på Louis, som om det var hans skyld, så han uskyldigt stak hænderne i vejret. ”Kan Niall ikke lære dig det?” spurgte han så, og jeg rystede på hovedet.

”Jeg tror snart, at alle har prøvet at lære mig det. Jeg kan det måske i tyve minutter, og så glemmer jeg det,” sagde jeg så, og de grinede af mig. Måske var det fordi, jeg lød så hjælpeløs, men jeg var bare ærlig omkring det, for jeg var virkelig dårlig til det. Det var hyggeligt, men jeg kunne ikke finde ud af det.

”Kan I så ikke gå ud og købe et juletræ? For så laver vi pynt til det, imens I er ude og hente det,” sagde Harry og lignede en, der havde vundet i lotto, fordi han havde lagt den plan.

”Jo, hvis I kan styre Misty. Hun er vild,” sagde jeg og blinkede, så de ikke kunne andet end at misforstå det. Harry grinede højt og skævede hen til Misty, der sad og kiggede på mig med et fornærmet blik og et halvt flettet julehjerte i hånden.

”Så er det en aftale,” sagde Niall og rejste sig, da han heller ikke lignede en, der nød at flette julehjerter. Vi var så ens, at man skulle tro, at vi var tvillinger, selvom det ville være virkelig klamt, at vi så halvt om halvt havde noget kørende.

 

***

 

”Er det træ ikke meget flot?” spurgte Niall og løftede vores sammenflettede hænder hen mod det grimmeste juletræ, jeg nogensinde havde set – i hvert fald et af de grimmeste da. Jeg grinede dumt af ham.

”Det ligner dig, så må du selv beslutte, hvordan du vil tage det,” sagde jeg så, og han kiggede på mig med et blik, jeg ikke helt kunne tyde. Han var både fornærmet og samtidig smigret, for han anede ikke, hvordan jeg mente det.

”Jeg foreslår, at vi finder et andet,” endte jeg så med at sige, og så blev hans blik først rigtig fornærmet, selvom hans mund sagde ham i mod, fordi han smilede af mig. Jeg skulle lige til at dreje ham hen til et flot, stort – ikke for stort – træ, da der blev slået mod min ryg, så jeg forskrækket vendte mig om og så en teenagepige stå og kigge på Niall. Så gik det ligesom op for mig, hvorfor hun slog mig.

”Jeg troede, at du havde smag for piger, Niall. Jeg har altid støttet dig!” sagde hun frustreret, og Niall kiggede lidt halvirriteret på hende, selvom han – for hans eget omdømme – prøvede at skjule det for hende.

”Jeg har da også smag for dem. Ellers ville jeg ikke stå sammen med hende her,” sagde han så og greb hårdere fat om min hånd. Jeg var stadig chokeret over, at hun rent faktisk havde slået mig, for det havde jeg alligevel ikke forventet, selvom jeg da havde hørt om det før.

”Er I sammen eller hvad?” spurgte hun hånligt, og ud af øjenkrogen så jeg Niall synke en enkel gang. ”Vi er ikke kæreste, og man kan heller ikke sige, at vi direkte dater. Hun bor i USA, og jeg bor her, så det er noget her i julen. Jeg tvivler på, at det kan holde, når vi ikke ville se hinanden særlig meget,” sagde han så, og pigen så straks lettet ud.

”Så kan hun lære det,” sagde hun så og gav mig elevator blikket, før hun igen vendte sig mod Niall. ”Giver du en autograf?” spurgte hun så og sendte ham det sødeste smil, men til min overraskelse rystede han på hovedet.

”Jeg har travlt, jeg er ude og købe juletræ med Rose,” sagde han så, før han vendte væk fra hende og efterlod hende måbende tilbage. Da vi havde gået lidt, kiggede han bekymret på mig.

”Er du okay?” spurgte han usikkert, og jeg nikkede langsomt. ”Jeg var bare overrasket over, at hun direkte slog mig,” indrømmede jeg, og han hævede begge øjenbrynene og så overrasket ud. ”Slog hun dig?” spurgte han så surt, og jeg nikkede.

”Det er okay, Niall. Det er jo ikke fordi, at det gør ondt på nogen måde, vel?” sagde jeg så, og han bed sig i læben, før han nikkede.

”Det er jeg ked af, at du skulle opleve,” sagde han så, men jeg brød hurtigt ind: ”det er okay, virkelig! Og nu skal vi hygge os og finde et juletræ, der ikke ligner dig!” jeg blinkede til ham, da jeg tog fat i joken fra før, og han kunne ikke lade være med at grine af mig. ”Du er skør,” sagde han så. 

 _________________________________________________________

Duh duh duh! Hvad synes I?

Har I en god december måned by the way? Jeg tilbringer den med Theamus lige nu jaaaaa. Lucky huh! 

Mirah xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...