December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
554Kommentarer
33524Visninger
AA

7. 6. We talked about it

”Er du virkelig sikker på, at du tør det, Rose? Du plejer at være nervøs omkring sådan noget!” sagde Misty, da jeg fortalte hende om min plan for dagen. Jeg lavede en underlig pff lyd, imens jeg gjorde en sær bevægelse med min arm, så hun hævede et øjenbryn.

”Nu har jeg jo en rigtig fyr med, som ikke er så pivet, som du er! Du ville bare få mig endnu mere op og køre, makker,” sagde jeg, og hun kiggede fornærmet på mig, hvilket jeg blot grinede af. Sagen var den, at jeg skulle ud og have lavet en piercing i dag, og jeg var faktisk rigtig, rigtig nervøs. Jeg vidste ikke rigtig, hvor ondt det ville komme til at gøre, og jeg kunne egentlig bare ikke lide tanken om smerte i helhed. Jeg hadede smerte. Nå, men Niall havde sagt, at han gerne ville med, og selvom Misty var min veninde, så ville hun flippe så meget ud, så man skulle tro, at det var hende, der skulle have den lavet, og det orkede jeg ikke. Så ville hun i hvert fald skræmme mig væk fra det.

”Du har totalt meget et chrush på ham, har du så!” råbte hun nærmest, og jeg kiggede forskrækket på hende. ”Og hvad så, hvis jeg har? Gør det så noget?” spurgte jeg forvirret, og hun rystede så voldsomt på hovedet, at hendes hår stod omkring hende.

”Godt så, for du ved.. Vi kyssede i går,” sagde jeg så, og hun fór op af sofaen og hele vejen hen til mig, så hun kunne ligge armene om mig og snurre mig rundt. ”HVOR ER DET GODT! I er så søde! Du burde så meget flytte herhen til England, så du kunne være sammen med ham og mig hele tiden,” sagde hun med overdrevet meget accent, og jeg hævede et øjenbryn.

”Skat, jeg tror virkelig meget, at jeg bliver i USA. Jeg tror ikke engang, at jeg ville kunne finde ud af at bo i London,” sagde jeg, og hun smilede lidt.

”Det er fordi, du ikke prøver. Du har også bare en forfærdelig stedsans, dude,” sagde hun så, og jeg himlede med øjnene af hende. Hun mente altid, at jeg var så virkelig dårlig til at finde rundt, og det var jeg altså ikke! Jeg kendte USA så godt som min egen lomme – sådan stort set da.

”Tak skal du have. Nu vil jeg gå ud og få mig en navlepiercing, bare så du ved det,” sagde jeg, og tog min jakke på, da jeg havde fået sko på. Hun smilede lidt og ønskede mig held og lykke, før jeg forsvandt ud af døren.

Niall havde lovet at hente mig hjemmefra, fordi jeg ikke ligefrem kunne finde hen til en butik, som jeg ikke kendte, og hvor jeg aldrig nogensinde havde været i.

”Hvad så, er du nervøs?” jokede Niall, lige da han så mig, og jeg kunne ikke lade være med at give et skrig fra mig, fordi jeg ikke havde set ham stå til højre for døren, som jeg kom ud af. Han grinede højt af mig, da jeg kiggede bebrejdende på ham.

”Ja, jeg er fucking nervøs,” mumlede jeg så og kunne mærke, hvordan nervøsiteten blev værre, da jeg kom til at tænke på, at jeg rent faktisk skulle have en piercing i navlen. Jeg var skide bange for at sige det lige ud. Han smilede opmuntrende til mig.

”Det skal nok gå! Ellers dræber du bare min hånd,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at rødme en anelse ved hans ord. Jeg var faktisk også rigtig bange for, at alting ville være akavet efter kysset, som vi havde udvekslet i går.

”Du ved.. Vi kyssede jo i går,” startede jeg ud, og han kiggede på mig med et hævet øjenbryn. ”Tak for at fortælle mig det, Rose. Det er ikke fordi, jeg har glemt det,” grinede han og prikkede til mig, så jeg hvinede lidt, før jeg kiggede alvorligt på ham.

”Jeg mener.. altså..” jeg tøvede, da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle formulere det, og han kiggede afventende på mig, imens vi gik, ”jeg bor jo i USA, men selvom du er kendt, er du så sådan.. med på at tilbringe tid sammen med mig på det plan, imens jeg er her?” fik jeg så endelig sagt, og jeg kiggede straks ned i jorden, fordi jeg syntes, at det var flovt.

”Du rødmer!” konstaterede han, før han fortsatte: ”men ja. Det er jeg faktisk. Det er ikke så tit, at jeg møder nogen, som jeg bare uden videre vil tilbringe så meget tid med,” sagde han så, og imens jeg lyste op i et kæmpe smil, følte jeg, at hans hånd rakte ud efter min. Jeg lod ham hurtigt tage den, og kort efter gik vi med vores hænder flettede sammen.

Vi gik i tavshed gennem byen, men det var den mest behagelige tavshed, jeg nogensinde havde prøvet, og jeg havde egentlig ikke lyst til at sige noget. Den her stilhed var rar og behagelig at befinde sig i, og det var slet ikke akavet på nogen som helst måde.

”Okay, så er vi her, du,” sagde han og stoppede op foran en butik. Jeg kiggede ind, og et gys kunne ikke undgå at gå igennem mig, da jeg fik øje på et stativ med piercinger og ved siden af hang der billeder af, hvor man kunne få dem piercet henne. Ligeledes var der også billeder med tatoveringer, hvilket mindede mig om, at jeg på et tidspunkt skulle have en tatovering.

”Fuck jeg er bange for, at det gør ondt,” sukkede jeg, før jeg tog mig sammen og slap Nialls hånd, så jeg kunne bruge begge mine hænder til at skubbe døren op, selvom jeg næsten havde lyst til at gå min vej, inden jeg havde trådt indenfor. En mand trådte frem til kassen fra et andet rum af og smilede stort til os.

”Hvad kan jeg hjælpe jer med?” spurgte han så og gjorde store øjne, da han kiggede på Niall. Det kom godt nok lidt bag på mig, at han kendte til hans eksistens, for han var ellers pumpet og fyldt med tatoveringer og piercinger – ikke lige typen, hvor man ville gætte på, at han kendte One Direction.

”Damen der skal have en navlepiercing,” sagde Niall, da jeg bare stod og kiggede nervøst på manden hel mundlam. Jeg var fast besluttet på, at jeg skulle gøre det her, men alligevel var jeg så skide fucking bange for det. Det var helt vildt.

”Nå, ja. Det lyder godt. Så skal I følge med mig,” sagde han og gjorde tegn til, at vi skulle følge efter ham. Da jeg ikke gjorde mine til at gå, puffede Niall mig frem af, og jeg gik med rystende ben efter manden og med Nialls hånd på min ryg.

”Du kan bare ligge dig der, og din kæreste må gerne holde dig i hånden imens,” sagde han så og viftede med hånden mod noget, der mest af alt lignede en båre. Jeg bed mig hårdt i læben, da jeg lagde mig derhen, og mine hænder rystede bogstaveligtalt.

Jeg ville under andre omstændigheder have fortalt ham manden, at vi ikke var kærester, men lige nu var jeg faktisk rimelig ligeglad med, hvad han troede om mig og Nialls forhold. Det ragede mig virkelig ligeså meget som en badeand med to vinger ville gøre. Okay, det ville faktisk måske interessere mig lidt, men I ved, hvad jeg mener.

”Du skal løfte op i din trøje og så måske sætte den fast i din BH eller sådan noget, så den ikke falder ned, imens vi laver piercingen,” sagde han, og jeg gjorde, som han sagde, med rystende hænder. Jeg fandt ikke engang situationen akavet, da det gik op for mig, at jeg lå og hev min trøje op foran Niall, og han gjorde heller ikke noget yderligere stort nummer ud af, at jeg lå og flashede halvt foran ham.

”Oh god,” mumlede jeg for mig selv, da jeg mærkede noget koldt gribe om min mave, og da jeg fik kigget ned, så jeg, at det var sådan en slags tang, der ligesom holdt min hud fast der, hvor 'hullet' skulle laves.

”Rolig. Bare træk vejret,” lød det fra Niall, som greb min hånd, og jeg kunne ikke lade være med at holde krampagtigt om den, fordi jeg var så nervøs. Jeg prøvede desperat at gøre, som han sagde, og slappe af, og jeg lænede hovedet tilbage, så det støttede mod den båre-ting, som jeg lå på.

Manden sagde ikke til, før jeg mærkede en smerte gå igennem min mave, men den var ikke så slem, som jeg havde ventet. Forvirret kiggede jeg på ham, da han fjernede sig. ”Var det det?” spurgte jeg overrasket, og han nikkede hurtigt. ”Jeg skal bare lige have sat noget vat hen over, som du lige skal beholde på et par timer, okay?” sagde han, imens han gik rundt og fandt det frem, og jeg nikkede.

”Så!” sagde han triumferende, og da jeg havde ligget lidt, rejste jeg mig op og foldede min trøje ned over min mave igen. Jeg kunne kun mærke en lille smerte ved det, men det var slet ikke så slemt, som jeg havde regnet med, og jeg kiggede forundret på Niall, der smilede.

”Det var jo slet ikke så slemt!” sagde han og lagde armen om mig, imens vi gik ud af rummet, så vi kunne betale. Jeg fik givet pengene til ekspedienten, og kort efter var vi ude på gaden igen. Til mit eget uheld fik jeg kigget på mit spejlbillede i en rude, og jeg kunne ikke lade være med at sukke over mit hår.

”Det her hår ikke? Det er da snart så slidt, som noget kan være,” sukkede jeg, og Niall kiggede lidt på mig med et skuldertræk.

”Lad os gå til frisuren så. Hvis du gerne vil have det klippet, så kan vi bare gøre det. Jeg har i hvert fald intet, jeg skal nå,” sagde han og drejede mig nærmest om på stedet. Jeg rystede lidt på hovedet. ”Jeg ved ikke, om jeg har råd til det, Niall,” sagde jeg hurtigt, og han trak på skuldrene.

”Så betaler je-” ”nej ved du hvad, jeg tror faktisk godt selv, at jeg kan betale!” skyndte jeg mig at afbryde, og han grinede højt, før der pludselig stod en lille pige foran os, som jeg var lige ved at gå ind i.

”Wooah!” udbrød jeg og stoppede brat op foran hende, men hun kiggede bare hen på Niall, der også fik øje på hende, så der bredte sig et smil. Hun var nok den yngste fan, jeg havde oplevet – og jeg havde oplevet mange. Okay nej, det havde jeg faktisk ikke, men hun var virkelig ung.

”Autograf?” spurgte hun nervøst, og hendes stemme rystede nærmest, fordi hun var så overvældet. Det var lige før, at jeg fik tåre i øjnene, fordi jeg ikke vidste, at piger i den alder, kunne være SÅ meget fan af en. Niall nikkede hurtigt og satte sig på hug foran hende, så han kunne skrive sit navn ned.

”Værsgo,” sagde han og rakte hende papiret og pennen tilbage, og hun smilede stort, før hun kiggede hen på mig med store øjne. ”Du er bare så smuk, Rose,” sagde hun så genert, før hun med blussende kinder løb sin vej og efterlod mig og Niall stirrende efter hende.

”Wow,” sagde jeg, da jeg ikke havde andet at sige. Niall nikkede ved siden af mig. ”Hun var sød,” sagde han så, og jeg smilede stort som svar.

”Skal vi så finde den frisør eller hvad? Jeg kender den perfekte, som jeg også tror, du vil kunne lide,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at rynke lidt på panden over, at Niall kendte sådanne steder mit i London. Havde de ikke en stylist eller sådan noget i den stil?

”Okay, okay,” grinede jeg og fulgte så efter ham. Selvom det var koldt, frøs jeg ikke engang, på trods af at jeg kunne se min egen ånde. Og jeg havde en brændende varm fornemmelse omkring min mave, der kom fra piercingen, som næsten varmede hele min krop.

 

***

 

Jeg var rigtig godt tilfreds med mit hår, da vi kom ud fra frisuren igen. Det var blevet klippet 5 cm kortere, og selvom det måske ikke var så meget, så var det stort for mig, for jeg hadede godt nok at få klippet hår. Udover det havde Niall overtalt mig til at få nogle striber i det, fordi han mente, at det ville blive flot – og han havde ret.

Det gik først op for mig, at vi havde været ude hele dagen, da det begyndte at blive halvmørkt, og da Misty ringede til mig.

”Hallo?” spurgte jeg ind i telefonen, imens jeg flettede mine stivfrosne fingre ind i Nialls, der var mindst ligeså kolde som mine. ”Hvornår kommer du hjem? Skal Niall spise med?” spurgte hun ivrigt, og jeg kiggede tøvende på Niall og holdt mobilen væk fra øret.

”Vil du med hjem og spise hos os? Misty laver mad, og hun har faktisk talent for det,” sagde jeg, og jeg smilede svagt over Mistys fornærmede brok i baggrunden, fordi hun ikke fandt måden, jeg sagde det på, acceptabel. Niall nikkede med det samme og drejede til højre ned af en gade, så vi ville komme hurtigere hjem til Misty. Eller, det håbede jeg da. Hurtigt overgav jeg svaret til Misty.

”Fint. Jeg laver pasta med kødsovs, og jeg dræber ham, hvis ikke han kan lide det, og så tvinger jeg ham væk fra di-” ”ja tak, Misty, jeg forstår pointen, men jeg tror ikke, at det bliver noget problem,” sagde jeg så og lagde på, før hun kunne nå at sige mere.

”Hvad er der så på menuen?” spurgte Niall, imens han trak os igennem de mindre gader, hvor der ikke var nær så mange fans, der prøvede at skjule, at de fulgte efter os.

”Pasta med kødsovs,” sagde jeg med et smil, og han nikkede med et kæmpe smil, der mindst var dobbelt størrelse af mit, men det var sødt. Niall så så sød ud, når han smilede. Det var virkelig noget af det bedste, og det gav mig helt kriller i maven – selvom jeg ikke var forelsket i ham. Jeg havde et chrush på ham, det var sikkert, men jeg var bestemt ikke forelsket i ham på nogen måde.

”Hvornår er det, du tager tilbage til USA egentlig?” spurgte han forsigtigt, imens vi gik, og jeg kunne ikke undgå at mærke hans hånd blive strammet lidt om min, hvilket frembragte et smil, som det nok ikke burde.

”d. 20,” sagde jeg roligt, og jeg kunne ikke undgå at føle mig lidt trist ved tanken om det. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem i julen, men selvfølgelig skulle jeg det, og selvfølgelig skulle jeg jo alligevel også tilbage til USA på et tidspunkt.

”Hm. Der er 14 dage til,” påpegede han, og jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt dumt på ham. ”Ja tak, det havde jeg fundet ud af Niall,” grinede jeg, og han smilede bare lidt og kiggede ned i jorden.

”Må jeg sige noget dumt?” sagde han så, og jeg kiggede forvirret på ham og nikkede så. Han bed sig kort i læben, inden han fortsatte.

”Selvom vi ikke har kendt hinanden særlig længe, så irriterer det mig vildt meget, at vi klikker så godt sammen, og at du bor i USA, og jeg kommer så meget til at savne dig, og- ja.. Det var det,” han smilede skævt til mig, og jeg kunne ikke lade være med at klemme hans hånd og få det helt underligt i maven ved tanken om det. ”Det ved jeg godt. Jeg har heller ikke lyst til at tage hjem, fordi jeg har mødt dig. Men desværre bor jeg i USA, og du bor her, og vi må nok indse, at tingene ikke kan udvikle sig til mere end det her,” jeg skævede ned til vores hænder for at sige, at det var det, som vi havde nu, jeg mente.

”Jeg ved det, jeg ved det,” han smilede lidt, ”nå, finder du nøgler frem? Vi skal ind lige der henne,” sagde han, og det var først der, det gik op for mig, at vi var ved Mistys lejlighedsbygning. Eller.. i den bygning, som hun havde lejlighed i.

Jeg fiskede dem hurtigt frem fra lommen og låste døren op uden at slippe Nialls hånd, for det havde jeg ikke rigtig lyst til. Så gik vi side om side op af trapperne, selvom der var virkelig lidt plads, og den egentlig ikke rigtig var egnet til, at man gik sammen op af trapperne.

”EJ! Hvor er det godt, at I kommer nu, for jeg valgte at lave noget meget hurtigere,” sagde hun triumferende, og jeg kiggede skeptisk på hende og var virkelig bange for, hvad hun nu havde fundet på.

”Hvad er det? Hils på Niall for resten,” sagde jeg og fik det til at lyde som om, at jeg havde glemt, at han nu stod lidt bag mig med et genert ansigtsudtryk. Niall trådte et skridt frem mod hende og tog hendes hånd.

”Hyggeligt at møde dig, Niall,” jeg har hørt SÅ meget om dig fra Rose og OH MY GOD! Må jeg se din navlepiercing?!” hun drejede brat om mod mig, og jeg himlede med øjnene af hende til Niall, der grinede af det, men det så hun ikke. Hun hev ivrigt op i min trøje, og jeg var ved at dø, fordi hun fik revet lidt for hårdt op i den.

”Ej, må jeg ikke godt lige fjerne det der vat der? Det er da deprimerende,” sagde hun så og skulle lige til det, da jeg mærkede nogle arme om mig bagfra og et par hænder, der foldede min trøje ned igen. ”Han sagde, at du skulle lade det sidde i et par timer,” mumlede Niall mod min hals og foldede sine hænder på min mave, og jeg mærkede nærmest, hvordan jeg rødmede, imens jeg kiggede på Misty, der hævede et øjenbryn. Så smilede hun og forsvandt ud i køkkenet. 

______________________________________________________________

Okay, jeg ved godt, at det er tidligt, jeg publicerer, men jaja! Nu får I det bare, for jeg ved ikke, om jeg har tid senere! 

What do you think?

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...