December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
552Kommentarer
33997Visninger
AA

6. 5. This is getting better

 

Jeg var virkelig døden nær, for jeg anede ikke, hvad jeg skulle tage på. Niall havde inviteret mig med til en julekoncert, og jeg havde selvfølgelig takket ja. Og jeg havde ikke engang dårlig samvittighed overfor Misty, men det var vidst nok også lidt fordi, at hun rent faktisk sagde, at jeg skulle sige ja med det samme.

”Hvad fanden tager man på til sådan en julekoncert halløj?” sukkede jeg frustreret og kiggede bedrøvet hen på Misty, da jeg for 117 gang endevendte alt mit tøj. Hun kiggede lidt på mig, før hun rejste sig fra den stol, hun sad på. Så gik hun hen til hendes eget tøj, og mindre end fem minutter senere havde hun fundet nogle flotte bukser, der var helt stramme og havde sådan et militærmønster. Hvis folk havde fortalt det til mig, ville jeg også have været skeptisk, men de var faktisk rigtig, rigtig pæne. Til den valgte hun bare en sort hættetrøje, så jeg kørte åbenbart et rimelig enkelt look.

”Er det fint nok?” spurgte jeg tøvende, og hun nikkede overbevisende til mig. ”Ja, det er det. Det er jo ikke fordi, at I skal ud og spise fin middag med alle de kendte vel. Der kommer til at være fans overalt, det skal du lige være forberedt på,” sagde hun, og jeg nikkede så. Hun havde ret. Hun havde meget ret i alting. Og alle drengene var søde, for det havde jeg fået øjnene op for, da vi spiste sammen for et par dage siden Yup.

Jeg tog tøjet med mig ind på værelset, så jeg kunne tage det på, uden folk fra lejligheden overfor os kunne glo ind på mig, for det havde jeg virkelig ikke lyst til. Det var jo ikke lige fordi, at jeg blev betalt for at holde stripshow, så det havde jeg ærlig talt ikke særlig meget lyst til.

Da jeg havde fået mit tøj på, valgte jeg at gå videre med mit hår, da det så værre ud, end det nogensinde havde gjort før. Jeg tændte for Mistys krøllejern, imens jeg redte mit hår ud og ordnede min skilning. Jeg ville virkelig gerne have krøller, så det var faktisk ofte, jeg krøllede mit hår, så jeg fik nogle flotte slangekrøller.

Da jernet var blevet nogenlunde varmt, tog jeg fat i totterne af mit hår, så jeg kunne sno dem rundt med krøllejernet, og så da jeg havde holdt det sådan i lidt tid, lod jeg det falde ned igen og VUPTI – så var der en krølle i mit hår. Og det fortsatte jeg så med at gøre med hele mit hår.

”Fuck, dit hår er flot,” udbrød Misty, da hun kom ind på værelset, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over det, imens jeg sprøjtede en smule hårspray i håret, så jeg var sikker på, at det ville blive siddende i længere tid. ”Er det? Jeg skal have ordnet min makeup,” sukkede jeg, selvom jeg ikke engang var stresset. Jeg havde heller ikke alverdens tid, men Niall ville hente mig om tyve minutter, så det ville jeg godt kunne nå.

Misty sendte mig tommelop, før hun igen gav mig ro til at blive klar. Så tog jeg fat i min makeuppung, hvor der befandt sig massere af dejligt makeup, selvom jeg helst ikke ville have for meget på. Jeg begyndte at tage en slags foundation på, der samtidig var en slags fugtighedscreme, og det var rigtig sært, men den lå rigtig flot på mig, og den føltes samtidig befriende.

Så tog jeg en anelse mere mascara på, end jeg plejede og så en lys øjenskygge, der bare gav en flot effekt. Jeg kunne ikke beskrive, hvad det var ved den, der var så god, men den gav en virkelig flot effekt, som jeg elskede.

”Okay, er jeg rimelig ordentlig?” spurgte jeg, da jeg trådte ud i stuen og drejede en omgang rundt om mig selv. Misty piftede anerkendende, og jeg grinede lidt. ”Du er røvlækker. Og jeg tror, at Niall er her, for din mobil har lige modtaget en besked,” sagde hun så, og jeg kunne ikke lade være med at gispe.

”JEFFREY CAMBELL!” nærmest skreg jeg lykkeligt, da det gik op for mig, at det var en grund til at have dem på, og Misty grinede også af mig, imens jeg gik hen til posen, hvor mine elskede sko lå i. Mit blik faldt på min bamse og af en eller anden grund, kunne mit hjerte ikke lade være med at slå et slag over.

Jeg fik taget skoene på og en vinterjakke, der ikke ville se dum ud sammen med min hættetrøje, og så råbte jeg et farvel til Misty, før jeg gik ned af trapperne. Det var så lang tid siden, at jeg havde gået i høje sko, og det var lige før, at det var helt rart. Da jeg var yngre, havde der været en periode, hvor jeg virkelig, virkelig ikke gik i andet end høje sko.

Det gik op for mig, at jeg havde glemt at tage noget halstørklæde eller noget med, men da det ligesom også gik rigtig op for mig, at jeg ikke skulle være udenfor, blev jeg rolig igen.

Jeg smilede dumt til bilen, der holdt, da jeg kom ud af døren, men det var kun fordi, jeg vidste, at det var Niall, der sad bag rattet, og det var rart. Jeg elskede hans selskab mere end noget andet på den her ferie, altså. Okay, det var ondt overfor Misty, men jeg kunne virkelig godt lide det.

”Wauw,” lød det fra ham, da jeg havde fået sat mig ind, og jeg kunne ikke undgå at rødme lidt. ”Jo tak du,” sagde jeg så, fordi jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle sige, men det gik nok. Håbede jeg da virkelig.

”Glæder du dig? Eller tager du kun med for min skyld?” spurgte han, og jeg tjattede lidt til ham, for helt ærligt – hvad troede han selv?

”Jeg glæder mig sku. Jeg har aldrig prøvet at være backstage til en koncert før,” grinede jeg, og han nikkede med et sødt smil. ”Det kommer du så til at prøve nu,” sagde han, og jeg nikkede. Faktisk var jeg rimelig spændt, for jeg var godt klar over, at der ville være en masse mennesker, når vi ankom. Fans. Og de ville se mig, og jeg var spændt på, hvad reaktionen på det var.

”Der kommer til at være mange fans, bare så du er forberedt,” sagde Niall, og jeg kiggede måbende på ham, så han kiggede underligt tilbage på mig.

”Du sagde lige præcis det, som jeg sad og tænkte på. Tankelæser, altså,” sagde jeg, og han grinede lidt af mig. ”Jeg ved da bare altid, hvad folk tænker. Det er mit talent,” sagde han og kiggede ud mod den snebeklædte vej. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

”Jeg troede, at det var at synge. – Kan du ikke prøve at synge noget for mig?” jeg hævede et øjenbryn, og han kiggede kort væk fra vejen for at se hen på mig. Jeg sørgede for at lave et bedende blik i det øjeblik, han gjorde det, og han sukkede lidt. ”hvad skal jeg synge?” spurgte han så.

Jeg lyste helt op i et kæmpe smil, før jeg tænkte mig lidt om. ”Ed Sheeran. Small Bump, hvis du ellers kan den,” jeg kiggede genert på ham, og som jeg havde forventet, kiggede han overrasket på mig. Jeg forstod egentlig godt hvorfor, for jeg var måske ikke typen, som man umiddelbart forbandt med Ed, men han var min yndlingssanger. Jeg kunne ikke kontrollere mit smil, da Niall forsigtigt begyndte at synge et lille stykke af den:

“You are my one and only.
You can wrap your fingers round my thumb and hold me tight.
Oh, you are my one and only.
You can wrap your fingers round my thumb and hold me tight.”
And you’ll be alright.

”Var det fint?” spurgte han så, og jeg nikkede glad. ”Det var virkelig godt,” sagde jeg så genert, og jeg syntes svagt, at jeg kunne se en rødmen i hans kinder, men jeg var ikke sikker – det var ikke særlig meget, hvis det endelig var.

Vi kørte et stykke i stilhed, indtil jeg begyndte at kunne se en masse mennesker, og jeg blev helt overrasket, da der kom nogle vagter hen mod os. De vidste nok, at det var Nialls bil.

”Wow, der er mange,” sagde jeg usikkert, da han stoppede bilen op, og vi rent faktisk havde vagter på hver side af den. Han nikkede. ”Ja, det er der. Du skal ikke være nervøs, der sker ikke noget,” sagde han roligt og lagde en hånd på mit lår, så det gav et lille sæt i mig. Jeg bed mig i læben.

”Hvis jeg nu stiger ud, så venter du, til jeg åbner døren for dig, ok? For fansene er tættest på dig, så det er måske lidt overvældende, hvis du går ud af bilen uden mig, sagde han, imens han klikkede han sele op, og jeg nikkede som et ja. Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule svimmel på en underlig måde, fordi der alligevel var flere, end jeg havde regnet med. Mit hjerte galoperede derud af, imens jeg prøvede at blive rolig.

Niall åbnede døren for mig, og jeg troede, jeg skulle miste hørelsen, da jeg hørte, hvor mange der skreg overdrevet meget. Det var klart, når de kunne se Niall, men jeg blev alligevel overrasket. Han smilede opmuntrende til mig, og holdt hans hånd frem mod mig, så jeg kunne tage den.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle synes om det, for folk kunne let misforstå, hvis jeg holdt ham i hånden, men alligevel endte det med, at jeg tog den.

”Bare slap af. Der sker ikke noget – der er hegn ude i siderne. Folk rækker måske bare ind, men det går,” han gav min hånd et klem, imens han trak mig efter ham, og jeg fulgte hurtigt med, så jeg ikke ville se komplet latterlig ud. Det ene skrig overdøvede det andet, og jeg hørt en pige råbe et eller andet i stil med, at Niall godt nok ikke havde nogen smag i piger, men jeg valgte ikke at tage det til mig. Jeg havde prøvet værre ting hjemme i USA.

Jeg blev lettet, da jeg fik øje på den dør, der blev holdt åben for os, og jeg pustede endelig ud, da jeg kom indenfor. Niall slap min hånd med et skævt smil, og jeg blev nærmest helt flov, da det gik op for mig, at jeg havde fugtige håndflader.

”Var det slemt?” spurgte han så og kiggede mig lige i øjnene. Jeg rystede på hovedet som svar, og han lavede tommelop, før han begyndte at gå hen mod et rum, hvor de andre måtte befinde sig – og ganske rigtigt. Da Niall åbnede døren op, sad de fire drenge der inde med et stort smil.

”Nå, vi syntes nok, at vi kunne høre på pigerne, at der ankom gæster,” jokede Harry, og Niall trak på skuldrene, imens han gik hen til køleskabet.

”Vil du have en cola?” han kastede et blik på mig over skulderen, og jeg nikkede efter lidt tøven. Niall rodede rundt i køleskabet, før han vendte sig om.

”NIALL!” skreg jeg nærmest, da han kastede en cola hen mod mig og til mit eget held, greb jeg den. Ellers ville jeg da først komme til at ligne en idiot, og det have jeg ikke lyst til overfor de andre.

Jeg fik placeret mig i en sofa, imens de andre drenge begyndte at gøre sig klar til koncerten, og da de så var klar, kunne jeg ikke lade være med at lave tommelop, lige inden de gik ind på scenen. Niall smilede stort til mig som det sidste, og så gik de. Jeg kunne faktisk ikke vente med at høre dem synge, for det, Niall havde sunget for mig havde været godt, så det ville med sikkerhed være en god koncert.

 

***

 

”Der er sne, der er sne, der er sne!” hvinede Louis og dukkede sig ned for at få fat i noget sne. Vi var i sådan en gård bag ved koncertsalen, imens vi ventede på, at de sidste fans ville forlade stedet. Spørg mig ikke hvorfor vi ikke tog af sted, men der var jo nogen, jeg nævner ingen navne, der mente, at vi skulle lave sneboldskamp, og jeg kunne åbenbart virkelig ikke slippe for det. Øv.

”Louis, vi ved godt, at der er sne,” sagde Harry roligt og sørgede for, at jeg var den eneste, der kunne se, at han var i gang med at lave en snebold. Han smilede stort til mig, og da Louis så mindst ventede det, tyrrede han den af sted med sådan en fart, at jeg blev helt nervøs.

Louis sagde en underlig lyd fra sig, så Niall grinede højt, hvilket fik alle til at kigge hen på ham og mig.

”Shit,” mumlede jeg, før jeg så hurtigt som muligt pilede hen mod det hjørne, der var nærmest i gården, og Niall prøvede forgæves at følge efter mig, men det lykkedes ham ikke, før Liam bogstaveligtalt hoppede ovenpå ham, så han væltede. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt af det, men pludselig stod Zayn foran mig med en snebold i hånden.

”Zayn!” skreg jeg højt og nåede at tage mine hænder op for hovedet, så snebolden ramte lige på min hals og gled ned over min trøje. Og ned i den, hvis folk skulle være i tvivl. ”FUCK! Jeg hader dig overalt på jorden, Zayn! Fuck dig!” skreg jeg, og før han nåede at lette sig og forsvinde, havde jeg dukket mig ned efter noget sne og proppet det lige i hovedet på ham.

Han kiggede ondt på mig, før han vidst nok besluttede sig for at lade mig være, fordi Harry kom hen i mod ham, og pludselig var der bare gigantisk sneboldskamp. Jeg prøvede desperat at bevæge mig hen til døren, som vi var kommet ud af, men da jeg så Niall komme løbende hen mod mig med Zayn i hælene, fik jeg travlt med at løbe væk.

”Kom!” lød det pludselig fra siden af mig, og overraskende nok tog Niall min hånd, så vi kunne løbe væk, om bag sådan et slags hus, der var i gården. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor god jeg var til at løbe, selv når man tænkte på, at jeg havde høje sko på. Jeg var stolt. Og jeg var overrasket over, at Zayn ikke var bag ham mere. 

”Ssh,” mumlede Niall og holdt hans finger mod mine læber, lige da jeg skulle til at sige noget, og jeg kunne ikke lade være med at fange hans blik. Han fjernede langsomt hans finger og trådte et skridt tættere på, men jeg fjernede mig ikke. End ikke da det begyndte at sne, så små snefnug landede i hans hår, kommenterede jeg det.

Selvom jeg vidste, at det var dumt, kunne jeg ikke lade være med at smile, da hans hænder lagde sig på mine hofter, og han trak mig tættere ind mod mig. Og jeg vidste godt, at det nok var virkelig dumt, men da hans læber lagde sig på mine, kunne jeg ikke lade være med at ligge hænderne om nakken på ham og kysse ham igen. 

________________________________________________________

Hvad synes I? Jeg er virkelig stresset for tiden, så undskyld hvis kapitlerne er lidt triste, haha! Husk at smide et like, hvis I kan lide den - det ville betyde rigtig meget for mig! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...