December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
552Kommentarer
33997Visninger
AA

5. 4. With them

 

Jeg kiggede mig kort i spejlet, selvom jeg egentlig ikke forventede, at jeg skulle støde på nogen særligt spændende mennesker. Misty ville have mig med ud og kælke på sådan en bakke, der lå tyve minutter væk, og vi skulle gå. Suk. Jeg orkede ikke at gå, for så doven var jeg nemlig, og det var rigtig, rigtig hårdt.

”Har du dine vanter?” lød det syngende fra hende, og jeg klappede mig kort på lommerne for at tjekke, om de lå der, hvor de skulle ligge. ”Jep, de er på plads,” sagde jeg så, og hun smilede stort, imens hun trak i sine sko. Hun havde satme stadig gummisko på, selvom man burde gå i vinterstøvler.

”Du burde få fat i et par støvler,” påpegede jeg, og hun kiggede irriteret på mig, imens hun kort klappede på sine gummisko. ”Mine sko er mine babyer, så ti stille! Du kunne jo selvfølgelig også bare sige til mig, at jeg kunne låne dine Jeffrey Cambell, for så kan jeg da hurtigt få nogle andre sko på,” hun kiggede bedende på mig, og jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Fandeme nej til, om du skal låne dem! De er mine skattere, og du skal ikke røre dem. Okay, du må godt røre dem, men du må i hvert fald ikke bruge dem,” sagde jeg så, og hun kiggede på mig med et fornærmet blik, før hun tog sin jakke på.

Selv tog jeg min elskede hue overhovedet, før jeg tog min mobil op fra min bukselomme og i stedet lagde ned i min jakkelomme. Så var jeg ready to go.

Det var virkelig, virkelig koldt udenfor, og det var næsten så meget, at jeg havde lyst til at flygte indenfor igen, men jeg lod dog være. Jeg skulle være sammen med Misty, og det var det, jeg var kommet for – og det var selvom, mine tanker kun lå på Niall. Det var sært, når jeg kun havde været sammen med ham så få gange, men jeg kunne godt lide det.

”Er du med, skatter?” spurgte Misty, der slæbte kælkene efter os, så de skramlede mod jorden, og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt pinligt berørt over det, fordi der var virkelig mange mennesker, der kiggede efter os. Så manglede det bare, at jeg satte mig ned i kælken, så hun kunne trække mig.

”Jeg er med, jeg er med,” sagde jeg og satte farten en anelse op, så jeg kom helt op på siden af hende. Hun smilede stort til mig, og jeg kunne pludselig mærke, hvor meget jeg elskede hende. Det var virkelig underligt, men det var bare som om, at det lige gik op for mig, da vi gik her sammen.

”Hvad så med ham Niall? Hvis jeg nu lover, at jeg ikke bare tænker på sex, og jeg tænker realistisk og godt ved, at du ikke allerede kan være forelsket – men har du et chrush på ham? Du ved?” spurgte hun alvorligt, og jeg blev overrasket over, hvor seriøs hun lød.

Jeg bed mig lidt i læben ved hendes spørgsmål, fordi jeg jo rent faktisk ikke rigtigt lavede andet end at tænke på Niall lige for tiden.

”Han er virkelig sød. Han har overrasket mig positivt, når man tænker på, at han bor her i England,” jeg prøvede at joke lidt med det, men det var som om, at det bare prallede af på hende, og hun sendte mig et seriøst blik, så jeg sukkede. ”okay, han ER altså virkelig sød. Jeg kan godt lide at være sammen med ham,” indrømmede jeg så og kiggede kort ned. Hun smilede lidt.

”Det er da bare dejligt, er det ikke? Selvom du bor i USA, og han her, så kan I vel stadig godt nyde en ferie, kan I ikke?” hun kiggede lidt usikkert på mig, og det overraskede mig også, for det var ikke noget, man så særlig tit. Jeg trak på skuldrene.

”Han er kendt. Kan han det?” sukkede jeg og følte mig faktisk helt trist ved tanken om det. Både at jeg kun ville være her under tre uger endnu, men også at han var kendt. Det var da ikke sikkert, at han ville kunne gøre det, så – men jeg håbede virkelig meget.

”Det finder I ud af. Han ved jo godt, at du kun er på ferie, så han burde vel have overvejet det, siden han stadig bliver ved med at ville se dig?”

”Det har været to gange, Misty. Den første gang vi var sammen, mødte vi jo bare hinanden,” påpegede jeg, og hun trak på skuldrene og mumlede et utydeligt svar, som jeg ikke forstod noget som helst af, og jeg orkede ikke at spørge hende om, hvad hun lige havde sagt.

”Gud, hvor jeg glæder mig meget til jul. Se lige hvor meget der er pyntet op overalt her i byen!” hvinede hun begejstret, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Det fik straks lettet stemningen en del, hvilket jeg bare var glad for.

”Jeg glæder mig også. Jul er virkelig det bedste tidspunkt på året,” jeg lod mit blik falde ind ad adskillige butiksvinduer, og der var ikke et sted, hvor der ikke allerede var overpyntet til jul, men det var hyggeligt. Min mor havde altid ment, at det var for meget, men jeg elskede det, for det gav sådan en god stemning.

Misty nikkede endnu engang, og så gik vi ellers i stilhed hele vejen, indtil hun hvinende klappede sine hænder begejstret sammen. Jeg skulle lige til at spørge hende om, hvad det var, da jeg fik øje på den snebakke, som måtte være den, hun havde snakket om, at vi skulle hen til.

”Så skal der satme kælkes man,” mumlede jeg for mig selv og hev den ene kælk ud af Mistys hånd, så hun gav en overrasket lyd fra sig. Så fulgte hun efter mig, der var begyndt at begive mig op af bakken, så vi derefter ville kunne køre ned af den.

”Vi gør det på samme tid!” udbrød jeg, da jeg havde fået placeret kælken for toppen af bakken, og Misty nikkede. Faktisk var jeg skide nervøs, for det var jeg altid, når jeg skulle kælke, selvom jeg elskede det. Det gav ingen mening, men sådan var det altså.

Da jeg var sikker på, at kælken ikke ville rykke sig, når jeg satte mig, gjorde jeg følgende, og så ventede jeg på, at Misty fik placeret hendes fine røv i hendes kælk også. Hun kiggede udfordrende på mig, før hun talte til tre.

”1, 2, 3.. nu!” sagde hun højt, og jeg lavede en underlig bevægelse med underlivet (ikke misforstå), så kælken rykkede sig og gled frem af ned af bakken. Et skrig fandt frem gennem mine læber, da min kælk pludselig begyndte at dreje til højre hen mod Mistys, der bragte hende voldsomt hurtigt ned af bakken.

”Misty!” skreg jeg og grinede så meget, at jeg havde svært ved at få luft, men det lod ikke rigtig til, at hun bemærkede så meget, før jeg mærkede et sygeligt hårdt bump, og kort efter lå jeg ovenpå hende. Jeg kunne ikke kontrollere mit grin, og det lod det heller ikke til, at hun kunne, for hun kunne dårligt nok sige, at jeg skulle rykke mig.

Jeg fik trillet mig væk og blev så liggende i sneen, imens jeg hev efter vejret, fordi jeg grinede så meget. Sneen lå som et tæppe og indhyllede mig på en rar og kold måde. Og hvordan de to kunne blandes sammen, anede jeg ikke, men jeg formåede i hvert fald at få dem indført i en og samme sætning. Jeg var stolt.

”Det er jo sygt i hovedet at kælke sammen med dig!” konstaterede Misty, da hun havde fået styr på sit latterudbrud, og jeg kiggede fornærmet på hende. ”Det er sku da kælken, der er livsfarlig. Det var da ikke lige fordi, at jeg sad og styrede, at den skulle køre ind i dig, vel?” fnøs jeg, og det resulterede så i, at hun grinede lidt igen.

”Okay, lad os prøve igen,” sagde hun så, og jeg erklærede mig hurtigt enig.

 

***

 

Mine hænder var fuldstændig frosne, og jeg havde direkte besvær ved at få fat på nøglerne, der lå i Mistys lomme. Misty selv kunne ikke låse døren op, fordi hun stod med en kælk i hver hånd og desperat prøvede at holde dem væk fra hendes krop, selvom det nok var noget af det sværeste, man kunne gøre.

Jeg fik langt om længe åbnet døren ind til opgangen op, og det gjorde nærmest ondt, da mine hænder blev ramt af varmen. De var så kolde, at det gjorde ondt, og det sagde altså ikke så lidt. Det var også derfor, at jeg ikke havde kunnet tage min mobil frem, da den ringede, så når jeg havde fået varmen, havde jeg nok mindst fem tusinde beskeder og dobbelt så mange opkald. Okay, det var en joke.

”Jeg skal først i bad,” sagde jeg hurtigt, imens vi bevægede vores stivfrosne kroppe op af trapperne. Misty havde smidt kælkene nede i opgangen, hvilket nok var en meget god idé, hvis ikke hun gerne ville have en våd lejlighed. Hehe.

”Fuck dig selv så. Og jeg håber, at du skynder dig,” sagde hun med klaprende tænder, og jeg nikkede med det samme, fordi jeg fik helt ondt af hende. Hun så lige præcis ud, som jeg følte mig – og nok også som jeg så ud, men det lød ikke godt at sige det.

Da vi var kommet indenfor, hang jeg min snegennemblødte jakke over en stol foran radiatoren, så den kunne tørre lidt, imens jeg selv slæbte mig direkte ud på badeværelset. Jeg skulle bare i bad og få varmen – det kunne ikke gå hurtigt nok.

Mit tøj var ligeså gennemblødt som min jakke, og jeg blev helt lettet, da jeg med stive fingre fik hevet min mobil frem og så, at den stadig var i perfekt stand. Jeg var faktisk lidt bekymret for, om den havde fået en vandskade eller sådan noget.

Jeg smed alt det våde tøj i et hjørne, hvor det kunne ligge og hygge med sig selv, imens jeg overvejede, hvad jeg skulle gøre med det, selvom jeg egentlig burde smide det til vask. Det ville så sige, at jeg godt vidste, hvad jeg skulle gøre ved det, men jeg orkede det bare ikke.

Til min egen ærgrelse kunne jeg ikke engang skrue direkte meget op for vandet, fordi det ville blive alt for varmt, når jeg var så kold, så det endte med, at jeg stillede mig ind under noget lunkent vand, indtil jeg var blevet varmet bare en smule mere op. Sådan blev jeg så ved, og da jeg havde fået shampoo og balsam både i og ud, havde jeg endelig nået en rar temperatur. Jeg kunne ikke lade være med at blive stående lidt under bruseren, selvom jeg vidste, at Misty ventede.

”Undskyld, undskyld, undskyld,” messede jeg, da jeg kom ud fra badeværelset, og hun tog sig ikke engang tid til at svare, før hun forsvandt ud på badeværelset, og kort efter kunne jeg høre bruseren tænde. Så måtte man virkelig ikke håbe, at jeg havde brugt alt det varme vand, selvom det var så godt som umuligt.

Jeg fik endelig taget mig sammen til at tjekke min mobil, og jeg tjekkede den halvt, imens jeg humpede rundt og prøvede at få nogle afslapningsbukser på. Dog nåede jeg ikke særlig langt, før jeg fik læst beskeden fra Niall – hvem ellers? Der var nemlig ikke rigtig nogen, der gad skrive til mig fra USA af.

”Hey søde – hvis du ikke er booket i aften, inviterer jeg på middag sammen med resten af mit band. De er nysgerrige, hehe,” skrev han, og jeg smilede dumt over det sidste ’hehe’, han havde tilføjet, fordi det absolut ingen mening gav. Jeg tog mine joggingbukser af og kiggede på klokken, der viste, at var halv seks.

”Jeg er på. Hvad tid?” svarede jeg igen, imens jeg allerede begyndte at søge efter et par bukser. Dog gik der ikke lang tid, før jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville tage noget lidt pænere på, når der nu også kom andre. Faktisk var jeg rimelig nervøs, for jeg var godt klar over, at jeg ville blive den eneste kvindelige skabning til den middag, og det havde jeg ikke prøvet så meget før. Jeg var bange for, at det ville blive virkelig akavet.

”Wow, sent svar. Halv syv kommer de andre, men jeg kan godt rykke tidspunktet lidt, hvis du ikke kan nå det,” skrev han så, og selvom jeg blev overdrevet stresset, svarede jeg hurtigt, at han ikke skulle rykke noget på grund af mig.

Jeg fandt langt om længe et par nylonstrømper, som jeg kunne tage på, og derefter hev jeg min højtaljede nederdel op fra min taske. Den havde ligget helt nederst, da jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle bruge den, men det viste det sig jo så, at jeg skulle. Det var et bevis på, at det altid var godt at have ting, som denne nederdel, med.

Da jeg havde fået sat nederdelen ordenligt, så den ikke irriterede mine nylonstrømper/min hud under dem, dykkede jeg igen ned i min taske i håb om, at jeg ville kunne finde noget tøj til min overkrop – og det gjorde jeg også; min elskede cowboyfarvede sweater, hvor de to lommer på brystet af den var militærfarvet. Jeg elskede den overalt på hele jorden.

”Hvor skal du hen?” spurgte Misty, der nu stod bag mig, forvirret om, og jeg vendte mig om med et tøvende smil. ”Niall. Han har inviteret mig over, fordi hans venner gerne vil møde ham. Du ved, dem der, som han er i band med, tror jeg nok,” sagde jeg genert, og Misty smilede stort.

”Jeg sagde det jo!” sagde hun triumferende, og jeg kiggede forvirret på hende. Hvad snakkede hun om?

”Hvad snakker du om, Misty?” spurgte jeg forvirret, og hun kiggede dumt på mig. ”Du er så blank. Vi snakkede om, at du ikke vidste, om han kunne have en sød vinterromance, når han var kendt, men der har du svaret. Hvis ikke han kunne det, så ville han ikke introducere dig for hans venner!” sagde hun så. Da hun havde sagt det, gik det op for mig, at det faktisk gav rimelig godt mening, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over det.

 

***

 

”Hej Rose!” udbrød Niall, da han åbnede døren op for mig, og jeg smilede stort til ham som svar, før jeg trådte ind i det kram, han lagde op til. ”er de andre her?” spurgte jeg en anelse nervøst, og han tøvede lidt.

”Louis og Zayn er her. Hvorfor? Er du nervøs?” spurgte han drillende, og jeg kunne desværre ikke andet end at nikke, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne sige nej til hans spørgsmål. ”Desværre. Jeg kender dem jo ikke, og så er jeg den eneste amerikaner! Suk,” sagde jeg, og han kunne ikke lade være med at grine af mig.

”De er søde. Kom nu,” sagde han roligt og puffede mig ind i entréen, hvor han sødt nok tog min jakke og hang den op på knagen, der var ved siden af os. Så tog han uden videre fat i min hånd og hev mig med ind i stuen, hvor jeg fik øje på to andre, som jeg godt kunne genkende fra de utallige billeder, jeg havde set af dem.

Et pift lød, da vi kom helt ind i stuen, og jeg kiggede hen på en fyr, der sad i nogle enkle sorte bukser og en hvid t-shirt.

”Det er sku da ikke helt galt, det du har fået fat i,” sagde han anerkendende, indtil den mørkhårede Zayn slog ham i siden. Jeg kiggede ned mod trægulvet og kunne mærke, hvordan jeg meget mod min vilje rødmede.

”Okay, Rose. Det er Zayn, og det er Louis,” sagde han så, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. ”Det ved jeg godt,” sagde jeg genert, og Louis hævede et øjenbryn. ”jeg troede, du sagde, at hun ikke var fan, Niall?” spurgte han overrasket.

”Nej, nej, det er hun heller ikke. Det troede jeg også i starten, men det er fordi, at alle omkring hende, kender os,” sagde han roligt, og det fik Louis til at nikke forstående. Han skulle til at sige noget, men blev så afbrudt af, at det ringede på døren, så Niall gik. Så var jeg efterladt alene med to fyre, som jeg slet ikke kendte.

”Nå, Rose, hvor gammel er du så?” spurgte Louis venligt. ”jeg er 18,” sagde jeg roligt, og han nikkede, imens han lod hans blik glide op og ned af mig.

”Hvor lang tid skal du-” ”hej folkens!” hans spørgsmål blev afbrudt af en stemme bag mig, og jeg vendte mig hurtigt om, hvor der stod to fyre og kiggede interesseret på mig. Jeg kunne selvfølgelig let kende dem som Liam og Harry, og jeg smilede forsigtigt til dem, og de gengældte det hurtigt.

”Okay, I kan bare sætte jer ind til bordet! Der er mad lige om lidt, jeg skal bare lige hente det,” sagde Niall glad, og jeg smilede lidt, før jeg fulgte efter Harryfyren hen til bordet. Jeg ventede helt indtil de alle fire havde placeret sig, før jeg satte mig for bordenden, siden der kun var to bordender tilbage til mig og Niall. Så ville jeg da i det mindste kunne få øjenkontakt med ham.

”Jeg hører, at du lærte Niall at kende, fordi du var ved at slå ham ned, da du skøjtede?” sagde Harry med et kækt smil, og jeg kunne ikke lade være med at grine højt af det. ”Ja, det er vidst desværre rigtigt. Heldigvis faldt han da ikke,” sagde jeg så.

”Heldigvis? Det ved jeg nu ikke. Så kunne du bare have taget udgangspunkt i, at han var faldet for dig,” Zayn blinkede drillende til mig, og jeg grinede. Jeg var sikker på, at det ville blive en god middag, når den først kom i gang. 

_________________________________________________

What do you think? Nu mødte hun de andre! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...