December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
552Kommentarer
34317Visninger
AA

3. 2. Cold outside and warm inside

 

Mit hår klistrede for some reason klamt ind til mine kinder, da jeg vågnede den næste morgen, og jeg kunne bogstavelig talt lugte mig selv. Jeg måtte også have sovet længe, for jeg gik meget tidligt i seng, og nu var klokken allerede 12 om formiddagen, hvilket jeg ikke kunne få til at give nogen mening.

Jeg havde sovet så længe, at jeg var træt, men jeg havde alligevel ikke noget i mod det, og med langsomme bevægelser fik jeg taget mig sammen til at vikle mig ud af min opvarmede dyne, og jeg følte mig helt lettet, da den lidt køligere luft ramte min mave, der var halvt afsløret, fordi min trøje var krøbet op.

”Det var godt nok også på tide, at du stod op,” lød det fra Misty, da jeg kom ud i køkkenet, hvor hun sad og hang over en skål yoghurt. Jeg kiggede lidt på hende, imens jeg trak på skuldrene. ”Jeg har sovet så meget, at jeg desperat har brug for et bad. Og desuden har jeg ondt i hele kroppen,” mumlede jeg, da jeg strakte mig. Det var let for mig at mærke, at jeg havde været ude og skøjte og hilse på isen.

”Ja, og du skal også svare Niall,” sagde hun så, før det gik op for hende, hvad hun sagde. Mistroisk kiggede jeg på hende. ”Hvad snakker du om?” spurgte jeg mistænkeligt, og hun bed sig lidt i læben, før hun skubbede min mobil hen til mig, som jeg først opdagede nu.

”Den lyste altså lige op i mit ansigt, og så kunne jeg ikke lade være med at kigge,” sagde hun og prøvede at lyde som en, der havde dårlig samvittighed, men det lykkedes ikke særlig godt.

”Og svare?!” udbrød jeg og slog opgivende ud med armene, da jeg så, at hun rent faktisk havde svaret ham. Det var så nu, jeg fik svaret på, hvorfor jeg skulle have kode på min mobil. Hun kiggede på mig og blinkede en enkelt gang med hendes mørkevipper.

”Ups,” sagde hun så, ”men hallo, du bliver nødt til at svare ham på, hvornår I skal mødes. Jeg blev bare nødt til at svare for dig, fordi du bare ville sige nej,” hun kiggede bedende på mig, og jeg sukkede dramatisk. Niall havde skrevet for at høre, om jeg havde lyst til at tage på café, og det irriterede mig grænseløst, at hun bare havde svaret.

”Hvem siger dog, at jeg ville sige nej?” spurgte jeg opgivende og lod mig dumpe ned på en stol overfor hende. Frustreret hvilede jeg mit hoved i min hånd og kiggede ned i min mobil. Så havde jeg simpelthen en aftale i dag, hvor jeg havde tænkt mig, at jeg skulle være sammen med Misty. Det måtte hun selv om.

”Jeg kender dig,” pointerede hun, og jeg sukkede, før jeg med lidt tøven begyndte at trykke på mine taster, så jeg kunne få svaret ham.

”Klokken fire ved Starbucks. Den tæt på skøjtebanen, ok?” endte jeg så med at skrive, og da jeg viste det til Misty, jublede hun som om, at det var hende, der var i gang med at blive sat op på en eller anden fyr. Jeg gned mig i øjnene, før jeg rejste mig.

”Nu skal jeg satme i bad,” offentliggjorde jeg og gik så ind på værelset, hvor jeg fandt noget tøj frem, jeg kunne have på senere. Et par sorte bukser og en hvid, strikket sweater, hvor der var et billede af et rensdyr på, var det, som jeg valgte at tage med mig. Selvfølgelig et sæt undertøj også, men det var ikke det, som folk skulle se.

Jeg begav mig ud på badeværelset, og før jeg tog mit tøj af, tændte jeg for vandet, så det ville få den rigtige temperatur, imens jeg klædte mig af. Da vandet var varmt, og jeg ikke havde noget tøj på, stillede jeg mig ind under bruseren og nød det varme vand, der langsomt gav mig en dejlig ren følelse.

Da jeg havde fået masseret mit hår ind i shampoo og efterfølgende balsam, skyllede jeg det hurtigt ud og gik så ud af badet. Så tog jeg et håndklæde om mit hår og et lidt større om min krop, så jeg imens kunne barbere mine ben, for det havde de virkelig meget brug for.

Jeg kunne høre, at Misty havde skruet utroligt meget op for Justin Biebers ”Misteltoe”, og selvom jeg langt fra var fan af ham, tog jeg mig gentagende gange i at synge med, inden jeg begyndte at koncentrere mig om at få mit tøj på.

”Hvor ser du sød ud!” udbrød Misty, da jeg kom ind i stuen, og hun studerede min sweater på det groveste. Jeg smilede lidt over hende. ”Har du en hårtørrer?” spurgte jeg så, og hun nikkede og sendte mig et helt-ærligt-hvem-tror-du-jeg-er blik. Så guidede hun mig ud til den, og jeg blev lykkelig, da jeg så den.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for mig selv, da jeg fik mit hår til at stå lige op i luften, og jeg anede ikke engang, hvorfor jeg gjorde det. Fordi mit hår var så langt, tog det mig hele 10-15 at tørre det, men jeg var til gengæld også lettet, da det så endelig var tørt. Det tog en halv krig, når jeg lod det lufttørre, så det var ikke noget, jeg gjorde særlig tit, da jeg ikke havde tiden.

”Klokken er kun et, så der er to timer, til du skal mødes med ham, og det er lige om hjørnet, så har du ikke lyst til at hjælpe mig lidt? Det er bare noget med de der billeder, jeg skal redigere for min mor,” sagde hun så, og jeg kiggede bebrejdende på hende, fordi hun ikke havde lært det endnu. Hun var så dårlig til computere, som nogen kunne være, og det var altså værre end min mor. Og det sagde ikke så lidt om det, og det var i hvert fald ikke noget, hun skulle tage som et kompliment.

 

***

 

Min ånde var tydelig for mine øjne, og jeg kunne ikke lade være med at puste ud ekstra mange gange på grund af det. Jeg var endt med at flette mit hår i en fletning, der nu gik ned over min venstre skulder, og så havde jeg taget en hue på, der havde en af de der søde ’kugler’ øverst. Jeg havde ingen anelse om, hvad de hed, men jeg elskede dem.

Jeg havde selvfølgelig også taget noget makeup på, men det havde bare været det sædvanlige; mascara og en lille kant med eyeliner. Jeg brugte faktisk ikke særlig meget makeup, hvis man tænkte på, hvad jeg engang havde gjort. Puha, det gad vi ikke tænke på.

Det eneste, der var varmt på mig, var mine hænder, der var pakket godt ind i et par vanter, og jeg var lykkelig for, at jeg havde dem. Okay, min hals havde det også varmt, fordi jeg havde et halstørklæde på, men ellers følte jeg mig gennemkold.

Jeg gik de sidste par meter, indtil jeg fik øje på caféen, hvor jeg hurtigt forsvandt ind. Lige da jeg var kommet ind af døren, hev jeg min hue og mine vanter af, imens jeg kiggede rundt. Mit blik faldt hurtigt på den lyshårede fyr, der vinkede, som jeg genkendte som Niall.

Jeg kunne ikke lade være med at smile til ham, da jeg gik derhen i mod, og han gengældte det med det samme.

”For helvede, hvor er det koldt,” udbrød jeg ubevidst, da jeg satte mig ned efter at have taget min jakke og mit halstørklæde af. Han grinede lidt af mig, imens han nikkede. ”Det er også den anden december i morgen, så ja,” sagde han med et skævt smil.

”Heldigvis. Jeg elsker december,” mumlede jeg så, og Niall smilede lidt. ”det gør jeg også. Og sne. Det bliver nu meget sjovt,” sagde han, og jeg kom til at grine, så han kiggede forvirret på mig.

”Hvad? Sagde jeg noget forkert, eller hvad griner du af?” han lød forvirret, og det fik mig til at fnise endnu mere, selvom det nok var noget af det floveste, jeg kunne gøre, når vi ikke kendte hinanden.

”Jeg elsker, når du snakker. Din accent - den er så anderledes end min amerikanske accent,” smilede jeg så, og han grinede af det, da jeg sagde, at det bare var det. ”Jeg elsker, når piger har en amerikansk accent,” indrømmede han så, og jeg mærkede, hvordan jeg rødmede. Det var ikke engang sikkert, at det var en skjult hentydning til mig, men alligevel blev jeg smigret.

”Nå. Hvad skal du have?” spurgte han så, som om det var det største spørgsmål. Jeg trak på skuldrene og kiggede ned på kortet, der viste mig, hvad de havde at tilbyde. Der var varm kakao, kaffe mokka, smoothie, iceblend, chailatte, kaffelatte og- ja, der var mange ting.

”Ehm.. Jeg synes godt nok, at den der chailatte ser meget lækker ud,” indrømmede jeg så, og han nikkede lidt, men jeg kunne godt fornemme, at han mere var til en almindelig kakao. Og så begyndte jeg at blive i tvivl. Pludselig klappede han begejstret sine hænder sammen, og det gav et sæt i mig, fordi det ikke lige var det, jeg havde regnet med, at han ville.

”Jeg har en idé!” sagde han glad, og jeg kiggede overrasket på ham. ”Spyt ud?” sagde jeg nysgerrigt, og han lod ivrigt hans fingre glide hen over kortet. ”Jeg går op og bestiller forskellige drikkevarer, og så skal du gætte, hvad der er hvad – og så omvendt bagefter,” han lød helt begejstret, og jeg kunne ikke lade være med at smile stort. Han var virkelig hyggelig at være sammen med.

”Det er i orden,” sagde jeg så, og han rejste sig op, så han kunne få bestilt nogle ting. Jeg nåede ikke at tænke på penge, før han var gået hen til disken, og dermed valgte jeg at droppe det. Han ville da også kun væren gentleman, hvis han betalte, og det var yderligere et plus ved ham.

Jeg fandt min mobil frem, imens jeg ventede, og det kom ikke særlig meget bag på mig, da jeg så, at Misty havde skrevet. Hvis det var op til hende, havde vi garanteret allerede siddet med tungerne i halsen på hinanden, og det måtte hun lære, at man ikke gjorde, anden gang man mødtes. Medmindre man var fuld, men det var hverken jeg eller ham. Eller, det gik jeg da ud fra, at han ikke var.

”Hvordan går det, Rosie? Er han sød? Er han sjov? Føler du dig glad sammen med ham?” skrev hun, og jeg blev nærmest helt overvældet over det. Rosie var noget, som hun kun kaldte mig i situationer som denne, og jeg sukkede ubevidst.

”Det går fint. Han er flink, ja, og han har god humor. Og så er han sig selv,” svarede jeg kort tilbage, fordi jeg kunne se Niall komme gående hen mod bordet med alle mulige ting balancerende på den bakke, som vi havde fået udleveret – til hans held.

Jeg proppede mobilen tilbage i lommen og rykkede mine vanter, så han kunne få plads til vores drikkevarer, og han havde altså ikke gået for lidt til den. 6 forskellige slags havde han købt, og det svarede altså til, at vi skulle drikke tre hver, og det var jeg ikke så sikker på, at jeg kunne. På den anden side havde jeg faktisk ikke spist noget hele dagen, så jeg kunne vel drikke mig mæt i stedet for at spise. Jeg kunne i hvert fald prøve på det.

”Wow. Hvad er det så, du har købt? Ellers har jeg jo ikke en jordisk chance for at gætte det,” påpegede jeg, og han satte sig ned, før han pegede på de forskellige ting og fortalte, hvad det var. Der var to af tingene, som jeg ikke kendte til, så hvordan jeg skulle gætte, hvad det var, når jeg smagte dem, anede jeg ikke, men jeg ville give det et forsøg.

”Okay prøv at lukke øjnene. Så sætter jeg et sugerør op til dine læber, og så gætter du,” jeg fnes lidt, da det gik op for mig, hvor latterligt det var. ”Jamen har du lige overvejet, hvordan folk vil kigge på os? Og du er endda kendt!” udbrød jeg lidt for højt, så der var et par ældre mænd, der kiggede underligt på os.

”Bare fordi jeg er kendt, så må jeg da godt tage på café med en amerikaner og lege gætteleg med hende,” pointerede han, og jeg grinede lidt, før jeg rynkede på panden.

”Hvorfor er det lige, at du skal understrege, at jeg er amerikaner?” grinede jeg, og han lavede en underlig bevægelse med hans hånd, som jeg ikke kunne lade være med at grine af. Han sagde en pff lyd, før han svarede.

”Det ligger så godt i munden, når man siger det,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Hvordan kunne det ligge godt i munden? Det var da nok noget af det særeste, man kunne sige om ordet ”amerikaner”.

”Nå, kom nu,” sagde han så utålmodigt, og med et lille fnis lukkede jeg øjnene i. Der gik få sekunder, før jeg kunne mærke Niall hånd ligge sig forsigtigt på min kæbe, så det var lettere for ham at give mig sugerøret ind i munden, og selvom jeg ikke ville indrømme det, kunne jeg ikke lade være med at misforstå det en anelse, men det holdt jeg dog for mig selv.

Siden jeg var bange for, at det var varmt, det jeg drak altså, sugede jeg kun forsigtigt ind, og jeg smaskede sært, da jeg smagte på det.

”Ehm.. smoothie?” gættede jeg, og Niall slap sit tag om min kæbe. ”Hvilken slags?” spurgte han så, og jeg måtte anstrenge mig for at holde øjnene lukkede, da jeg havde lyst til at kigge ned på den smoothie, jeg havde drukket.

”Hindbær?” gættede jeg så efter lang tids overvejen. ”hindbær og granatæble. Tæt på,” han grinede, og jeg fik endelig tilladelse til at åbne mine øjne. Hvis ikke det var fordi, at jeg havde mascara på, ville jeg uden tvivl have gnedet i dem, for det var en vane, jeg havde, når jeg havde haft dem lukkede.

”Fuck jeg er sej til det her,” roste jeg mig selv, og han grinede lidt af mig, før han igen gjorde tegn til, at jeg skulle lukke øjnene igen, men jeg protesterede.

”Niall!” hvinede jeg lavt, ”det er min tur!” han sukkede opgivende, før han så lukkede øjnene i. Jeg studerede glassene omhyggeligt, så jeg var sikker på, hvad der var hvad, før jeg nærmest stak sugerøret helt op i ansigtet på ham. Han var ikke særlig forsigtig med at smage på det, og han rykkede sig hurtigt væk, da det gik op for ham, at det var varmt.

”Oh my god, det der er så meget kakao,” sagde han og slog øjnene op, imens han lavede et par underlige bevægelser med tungen, fordi han havde brændt den, og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Han så ikke særlig elegant ud, kunne jeg roligt indrømme.

”Du har ret,” sagde jeg så og klappede for ham, hvilken han stirrede dumt på. Jeg var bare høflig, og så fik jeg det sære blik igen? Pff.

”For resten, det er en virkelig sød sweater, du har på,” sagde han så, og jeg kiggede forvirret på ham og derefter ned af mig selv. Jeg havde helt glemt, at jeg havde rensdyrs-sweateren på, og jeg kunne mærke, hvordan mine kinder langsomt blev varme.

”Det er en, jeg fik af min mormor, da jeg var 13,” indrømmede jeg, og han kiggede overrasket på mig. ”Og den kan du stadig passe?” spurgte han forvirret, og jeg lod et grin slippe ud.

”Ser det ikke sådan ud?” jeg holdte armene lidt ud, så han bedre kunne se, og han nikkede så, da han havde studeret den. Og mine bryster. Men hvilken fyr ville ikke gøre det, når en pige sad og bad ham om at kigge på hendes trøje? Så ville de underforstået se det som ’kig på hendes overkrop’. Ikke?

”Nå fuck det. Jeg ville bare sige, at det var en sød trøje. Nu skal jeg give dig noget at sutte på,” sagde han, og det lignede ikke, at det gik op for ham, hvad han havde sagt. Men det gjorde det til gengæld for mig, og jeg spruttede nærmest af grin.

”Du ved godt, hvad du lige har sagt, ikke?” sagde jeg halvgrinende, da han sad og kiggede forvirret på mig. Hans blik ændrede sig hurtigt fra forvirret til et desperat undskyldende et, før han begyndte at grine så voldsomt meget, at der var nogen, der tyssede på os.

”Okay, det var ikke det, jeg mente, det ved du også godt! Åben nu bare munden,” sagde han, og jeg grinede endnu mere. ”Niall, det hjælper virkelig ikke på det,” betroede jeg mig, og han sukkede opgivende og slog ud med den ene arm, så han var ved at ramme en medarbejder i maven. Og det hjalp slet ikke på mit grin.

”Gider du ikke godt bare tage dig sammen i to sekunder?” prøvede han, men jeg kunne godt se, at han ikke kunne lade være med at smile lidt over mig, fordi jeg grinede så meget. Det var faktisk rigtig nederen, men når jeg først var kommet i gang, var det svært at lade være igen.

”Okay, bring it on,” sagde jeg så, da jeg tog mig sammen. Jeg lukkede øjnene i og ventede på, at sugerøret ramte min mund. Så fik jeg fat om det med læberne, og jeg sugede til, så væsken flød ind i min mund. Og lige meget hvor meget jeg prøvede på at have en normal tankegang, så lykkedes det ikke. Hele situationen var officielt dømt til at lyde forkert, og sådan var det bare. 

_____________________________________________________

Wiiii, de tog på café! Hvad synes I indtil videre? Jeg ved godt, at der ikke er så meget jul over det her kapitel, men det skal nok komme, I promise! 

Det ville betyde meget, hvis I gad like, og ellers så tak for de favoritlister og likes, jeg allerede har! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...