December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
552Kommentarer
33975Visninger
AA

16. 15. Christmas Eve

”Godmorgen, babe,” lød den velkendte stemme ved siden af mig, og jeg vendte mig hurtigt rundt, blot for at møde hans klare blå øjne, som strålede voldsomt meget. Et smil gled over mine læber, da jeg lagde mærke til hans arm, der lå omkring mig, og jeg kunne ikke lade være med at putte mig længere ind til ham.

Samtidig lod jeg mit blik studere rummet, og selvom jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvor jeg var, så rørte det mig ikke rigtigt. Jeg var her sammen med Niall, og jeg følte mig på en eller anden underlig måde helt hjemme, som om jeg kendte stedet utroligt godt. Nialls tommelfinger nussede min overarm blidt, så det fremkaldte små kuldegysninger med sig, og jeg kunne ikke lade være med at smile voldsomt af det.

”Godmorgen, Niall,” sagde jeg så, da det gik op for mig, at jeg ikke havde svaret ham endnu. Han grinede kort en smule af mig. ”Det var godt nok sent, at du besluttede dig for at komme med svar, du,” han prikkede mig kort i siden, så jeg ville have fløjet op af sengen, hvis ikke det var fordi, han holdt mig fast.

”Har du sovet godt?” spurgte han så, da jeg igen lå ned og ikke var skide bange for, at han ville kilde mig. Jeg gabte en smule og nikkede. Egentlig lagde jeg ikke så meget mærke til, om jeg havde sovet godt, men siden jeg havde det fantastisk lige nu, måtte det være et ja. Jeg ville jo ikke have det fantastisk, hvis jeg havde sovet dårligt.

”Har du sovet godt?” mumlede jeg og drejede mig en anelse i sengen, så jeg kunne lade min finger stryge over hans bløde kind. Jeg følte mig helt forelsket på ny, når jeg var her, og det var også selvom, jeg ikke forstod, hvordan det gav mening. Jeg var ligeglad, og alt jeg kunne fokusere på lige nu, var, at jeg lå her sammen med ham. Ikke?

”Det har jeg da,” mumlede han, før han pressede hans læber mod mit hår. Jeg kunne ikke lade være med at smile og lade min hånd glide op under hans trøje, så jeg kunne mærke hans varme overkrop mod min hånd. Jeg lukkede øjnene i og nød det blot, fordi jeg havde savnet det så meget. Ham så meget.

”Rose..” mumlede han nærmest advarende, og jeg kunne ikke lade være med at grine, før jeg fjernede den igen – kun for at være sød over for ham.

”Fuck, hvor er jeg glad for, at du kun er 500 meter væk fra mig,” mumlede han så, og jeg rynkede på panden. Lige da jeg skulle til at svare, blev jeg afbrudt.

Jeg vågnede med et sæt, og mit åndedrag var voldsomt og drastisk. Kort kiggede jeg over på den anden side af sengen, og selvom det langsomt var gået op for mig, at det var en drøm, kunne jeg ikke lade være med at føle mig helt skuffet, da Niall ikke lå der. Der havde været et eller andet åndssvagt håb i mig, selvom det var dumt.

Irriteret lagde jeg mig tilbage i sengen, imens jeg nussede mig selv der på armen, hvor Niall havde gjort det i drømmen. Jeg havde det som om, at han rent faktisk havde gjort det, og da jeg lukkede mine øjne kort i, kunne jeg ikke holdte en tåre inde, som slap ud og løb ned over min kind. Min drøm havde virket alt for virkelig, selvom den var god. Jeg ville på et eller andet punkt ønske, at jeg ikke havde drømt den, for nu savnede jeg ham endnu mere. Det var som om, at jeg lige havde fået genopfrisket, hvordan det var at være sammen med ham, og det gjorde savnet til ham endnu værre. Specielt på den her dag.

Med et suk vendte jeg mig rundt i sengen og lukkede øjnene i, i håb om, at jeg kunne sove, men det lykkedes mig ikke rigtigt, selvom jeg ihærdigt prøvede. Det var røv irriterende. Jeg vendte mig igen rundt med et suk, så jeg kunne få fat i min mobil, og et modvilligt suk undslap mig, da jeg så på klokken.

Klokken var kun 10, og jeg kunne ikke sove mere. Det var juleaftensdag, og det var dagen, hvor jeg egentlig godt gad have sovet noget mere, men næh nej, det besluttede min krop sig for, at den ikke ville – uden min tilladelse endda. Det var da bare overhovedet ikke fair på nogen måde. Jeg rullede rundt en ekstra gang, så jeg var lige ved at trille ud af sengen, men jeg nåede at redde mig selv, inden skaden skete. Og derefter fik jeg så selv rejst mig op uden at trille ud af den.

Jeg kunne høre, at der var folk, der gik rundt nedenunder, og det skulle heller ikke undre mig, hvis Bernice og Mandy var oppe – det var de altid julemorgen, fordi de var så spændte. Og så skulle de også brokke sig hele dagen over, at der var så lang tid til, at det blev aften, og at de fik gaver. Gang på gang prøvede jeg at sige til dem, at de skulle sove længere, så det ikke ville tage så lang tid at blive aften. Lyttede de? Næh.

Mit humør var ikke særlig godt, på trods af at det var den 24. Jeg burde være glad, fordi det var jul, men det var jeg slet ikke. Jeg manglede virkelig Niall her, og jeg var rimelig sikker på, det var fordi, at jeg nærmest havde ’varmet op’ til julen igennem hele december sammen med ham. Så føltes det underligt at fejre den uden ham.

På trods af det fik jeg taget mig sammen til at samle mit hår sammen i en stram hestehale, før jeg gik nedenunder, hvor der nu blev spillet julemusik. Min mor kiggede glad op og proppede en pebernød i munden, da jeg kom ned.

”Du er da tidligt oppe, i forhold til hvad du plejer at være,” sagde hun med et undrende blik, og jeg trak lidt på skuldrene. ”Jeg kunne ikke sove, og så valgte jeg bare at stå op. Har vi noget lækkert morgenmad?” spurgte jeg, da jeg åbnede køleskabet, hvor der absolut ingenting var.

”Der ligger noget brød, som far hentede fra bageren i morges. Det er nok lidt mere spændende, end noget af det, der er inde i køleskabet,” halvgrinede hun, og jeg kunne ikke lade være med også at grine lidt. Hun havde nok ret. Lige så hurtigt som mit smil var kommet, forsvandt det igen, fordi jeg jo, som sagt, ikke var i særlig godt humør.

”Savner du Niall?” spurgte min mor sukkende på en bekymret måde, imens hun studerede mig. Jeg nikkede langsomt og bedrøvet, imens jeg skar noget brød. Hun lagde en hånd på min ryg og strøg den blidt op og ned et par gange. ”Det er jeg ked af. Du siger bare, hvis du vil snakke om det, ikke?” sagde hun så, og jeg nikkede.

”Det er fint. Jeg må bare tage mig sammen, jeg lærte ham jo kun at kende på tre uger, så jeg burde slet ikke have det sådan her,” sukkede jeg, og min mor smilede skævt, før hun rakte mig nutellaen, som hun vidste, at jeg ville bede hende om.

”Jo, det kan man jo let. Man kan godt blive forelsket på tre uger, jeg tror bare, at du blander det lidt sammen med at elske folk. Det ville måske være lidt overdrevet at sige, at man elsker en på tre uger, men man kan let blive forelsket, og det er jo det, som du er nu,” sagde hun og smilede til mig, imens jeg tog en masse nutella på. Jeg havde brug for det her nutella lige nu.

”Du har ret, du har ret,” halvgrinede jeg og tog en bid af brødet. Hun smilede lidt. ”Jeg vil lave noget konfekt, har du lyst til at hjælpe? Eller vil du hellere hjælpe dine søskende med at lave en snemand? Eller vil du se film? Eller-” ”mor, du behøver ikke komme på alle mulige ting, som kan aflede mine tanker,” afbrød jeg hurtigt med et lille grin, og hun smilede stort.

”Undskyld. Jeg vil bare gerne have, at du er i godt humør på juleaften,” sagde hun og strøg mig overhovedet, og jeg smilede kort til hende, før jeg hev juicen ud af køleskabet og hældte det op i mit glas.

”Tak mor, men det er fint. Jeg finder på noget. Måske hjælper jeg med den snemand. Hvis jeg altså tilfældigvis føler for at fryse ufatteligt meget,” tilføjede jeg med det lille grin, før jeg forsvandt ud af køkkenet og op på mit værelse igen. Jeg var så ufatteligt træt, men hvis der var en ting, der var sikkert, så var det, at jeg ikke kunne sove mere, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne sove, indtil jeg skulle gøre mig klar.

Imens jeg spiste tændte jeg for fjernsynet og endte op med at sidde og glo på Disney Channel, fordi der ikke var andet. Og måske var det også en lille smule fordi, jeg elskede at se Disney Channel om morgenen, men det syntes jeg ikke, at der var nogen, der behøvede at vide.

Hvis jeg skulle være helt ærligt, så jeg ikke så meget på tv’et, for mine tanker var langt væk. De var helt henne i England, i London, hos Niall, og det kom vel ikke bag på nogen, vel? Jeg kunne ærlig talt slet ikke styre, hvor meget jeg savnede ham, og det var meget mod min vilje. Jeg burde sidde og tænke på, hvor dejligt det var, at det var jul, at der skulle pakkes gaver op og alt muligt andet, men nej. Det kunne jeg ikke, og det var grænseløst irriterende.

Jeg ville helst være sammen med ham nu. Ligge i hans arme, mærke hans hænder, når de var flettet ind i mine, mærke når han fingre strøg over min hud og efterlod brændemærker, eller mærke når hans fjerlette læber lagde sig mod min hals gentagne gange. Jeg savnede ham så ufatteligt meget, og det føltes som om, at der var gået mindst et halvt år, siden jeg mødte ham – så meget savnede jeg ham.

 

***

 

Jeg havde langt om længe besluttet mig for, at jeg ville tage et bad, så jeg kunne blive klar. Det var alligevel ved at blive et godt stykke op af dagen, og jeg havde rent faktisk fået sovet, selvom jeg var stået op tidligere. Helt fra klokken 13 til 16 havde jeg sovet, og det var rart. Jeg følte mig langt mere veludhvilet nu, end jeg havde gjort før.

Tøjet, som jeg havde taget med inde fra mit værelse af, havde jeg smidt på vaskemaskinen, der stod ved siden af bruseren, så jeg kunne komme i bad. Jeg havde virkelig meget brug for at blive ren op til juleaften. Det havde været virkelig ulækkert at være mig hele dagen, fordi jeg havde haft en stor hættetrøje på, der nærmest havde klistret til min krop, fordi jeg havde haft det så varmt.

Min mor havde formået at få mig i bedre humør, fordi jeg havde hjulpet hende med at lave konfekt, hvorefter jeg så havde lavet den skide snemand med Mandy og Bernice. Den var faktisk blevet rigtig flot i længden, men det havde været ufatteligt koldt. Derefter havde jeg sat mig til at se en film sammen med min far, som havde været begejstret over filmen, som vi havde set hver jul igennem de sidste 10 år.

Jeg fik tændt for bruseren, da jeg havde fået klædt mig af, og jeg mærkede en lettelse gå igennem mig, da jeg stod inde under bruseren. Vandet løb dejligt nedover min krop og gjorde mig langsomt ren, imens jeg proppede voldsomt meget shampoo og derefter balsam i. Så brugte jeg da også lige en halv krig på få det ud igen, men da det så var sket, var jeg hurtigt ude af badet.

Egentlig havde jeg ikke den fjerneste idé om, hvad klokken var, men der var noget, der sagde mig, at den måtte være mindst 17 eller 17.30 for den sags skyld, for jeg havde virkelig brugt lang tid på at være i bad. En times tid, for der var lige gået en halv time, fra da jeg var stået op kl. 16, til jeg var kommet i bad. Så ja, en lille times tid havde jeg vel brugt, og det plejede jeg altså overhovedet ikke. Højst en halv time eller noget i den stil.

”Det var du satme længe om, din papand. Kunne du ikke blive lækker nok, eller hvad?” drillede min mor, da jeg kom ud, og jeg himlede med øjnene af hende. ”Jo tak, men jeg havde bare brug for et bad, for at.. tænke. Du ved. Det er der mange teenagere, der gør,” sagde jeg og lød med vilje utroligt belærende, så hun hævede sine øjenbryn.

”Aha, ser man det..” sagde hun så langtrukkent, og jeg fnes af hende, før jeg gik ind på mit værelse. Da jeg kom derind, fik jeg straks øje på min mobil, og så kunne jeg ikke lade være med at smile stort, tage den fra bordet og sætte den i højtaleren, så den samtidig også ville oplade.

Fordi jeg gerne ville prøve at komme i mere julehumør, satte jeg med det samme en juleafspillingsliste på, som lagde ud med ’All I Want For Christmas Is You’. Det var ikke fordi, den sang lige gjorde mit humør eller mine tanker meget bedre eller anderledes, end de havde været før, men jeg hørte altid den her sang i december måned – denne december var ingen undtagelse.

Siden jeg havde fået mit tøj på, som bestod af en rød kjole, der sad rimelig tæt på min krop, valgte jeg hurtigt bare at gå videre til min makeup, imens jeg sad og nød duften af jul. Jeg kunne let dufte, at maden var i gang, og det gjorde mig helt glad indeni, selvom Niall stadig lå i mine tanker.

Jeg påførte mig selv et let lag foundation, som blot gjorde min hud en anelse mere.. ja. Jeg ved det ikke engang, det var bare noget, som jeg altid gjorde. Derefter tog jeg en smule rouge på, selvom jeg garanteret bare kunne gå ud i sneen, og så ville jeg hurtigt have røde kinder, fordi jeg frøs. Derefter tegnede jeg mine øjenbryn en smule op – dog ikke for meget, og sidst, men ikke mindst, tog jeg mascara på. Det hele piftede jeg en anelse op med en øjenskygge, der glimtrede en lille smule og så en eyeliner, som jeg lagde over øjet.

Derefter tørrede jeg mit hår med min elskede, pink hårtørrer, før jeg valgte at krølle det. Jeg elskede, og det mener jeg vidst, at jeg har nævnt før, at krølle mit hår, for det gjorde det altså bare flottere! Det gjorde det virkelig, og der var ikke nogen, der skulle sige mig i mod.

Jeg kiggede kort på mig selv, før det bankede på døren ind på mit værelse. Hurtigt fik jeg rejst mig fra min stol og gået hen til min iPhone, så jeg kunne få slukket for den høje musik, og derefter trådte min mor ind. Hun havde et underligt blik i ansigtet, og jeg rynkede på panden.

”Hvad er der, mor?” spurgte jeg forvirret, men hendes blik og ansigtsudtryk ændrede sig ikke den mindste smule, og det fik mig til at smile fjoget. Jeg var virkelig forvirret over, hvad det var, der gjorde, at hun opførte sig sådan. Tidligere havde hun da ikke været sådan – det var endda lige, da jeg var kommet ud af badet.

”Der er nogen, der gerne vil snakke med dig nedenunder,” sagde hun så, og jeg sukkede højt. Det var sikkert bare nogle af de små børn, der altid rendte rundt og plaprede løs om, at folk skulle have en god jul, og det følte de så for, at de skulle gå rundt og sige til alle.

”Mor, behøver jeg virkelig?” sukkede jeg og kiggede bebrejdende på mig. Hun nikkede, imens hun gik om bag mig, så hun kunne skubbe mig ud af døren. Fordi jeg blev så forvirret over, at hun skubbede til mig på den måde, blev jeg selv nysgerrig og gik til sidst lystigt ned af trapperne.

Hvis jeg skulle være helt ærlig, så var jeg faktisk rimelig nervøs over, hvem det var, for min mor virkede så pisse udspekuleret – ja, det var gået op for mig, at nok ikke var de der skide små børn. Jeg blev endnu mere forvirret, da min far kiggede sig over skulderen med et lusket smil, og jeg fik helt ondt i maven af det. Der var noget, de holdte skjult for mig, det var helt sikkert.

Med et suk gik jeg ud til døren i entréen, som var lukket, og det undrede mig endnu mere. Hvis de havde åbnet døren for den eller dem, der ville snakke med mig, ville de vel ikke bare lukke døren op i hovedet på personen, altså. Det var da en underlig opførsel.

Jeg skulle til at lave en irriteret sukkende lyd, imens jeg åbnede døren, men lyden blev skam let siddende inde i mig, da jeg så, hvem der stod ude foran. Jeg blinkede hårdt en enkelt gang og nev mig i armen for at tjekke, om jeg egentlig var vågen, før jeg hvinede højt og faldt ham om halsen.

Han var her, og jeg mærkede tårerne stige op i mine øjne, imens jeg krammede ham hårdt en til mig. Det var første gang, at jeg nogensinde fik tåre i øjnene af lykke, men jeg elskede det allerede. Det var den bedste følelse nogensinde, og jeg havde ikke lyst til at give slip på ham igen.

”Hej babe,” sagde han roligt, og jeg smilede stort med tåre i øjnene. ”Hej Niall,” sagde jeg så, og det føltes som om, at jeg havde ventet i evigheder på at få lov til at sige det. Han smilede stort, og hans øjne strålede.

Mit smil var kun voksende, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, indtil han lagde armene om mig og hev mig tæt ind til ham. Jeg kunne ikke undgå at stå og nyde duften af ham, hans arme, der lå om mig, og ja.. bare ham. Det var helt perfekt. Jeg anede ikke, hvad han lavede her, men det var lige meget lige nu. Det måtte jeg spørge om senere.

Niall kiggede kort op, og jeg gjorde det samme, da hans smil blev endnu større. Mit blik fandt på den mistelten, som der var nogen, der havde hængt op i løbet af dagen, og jeg kunne mærke, hvordan jeg rødmede. Så kiggede jeg ned på Niall igen, der blot lod hans hånd ryge op til min kind, som han kærtegnede blidt.

”Fuck, hvor har jeg savnet dig,” mumlede jeg lykkeligt, inden han bukkede sig en smule ned og lod sine læber ramme mine. Jeg mærkede en varme glide igennem hele min krop, og selvom jeg godt kunne regne ud, at mine forældre stod og kiggede på os, kunne jeg ikke lade være med at ligge mine arme om hans hals og deltage 100 % i kysset.

”Nu bliver det en god jul,” sagde Niall lavt mod mine læber, da han trak sig væk. Jeg var så lykkelig, at jeg var nødt til at fjerne en tåre, der trillede ned over min kind. Men han kunne bide sig selv i næsen på, at det ville blive en god jul. Det ville blive verdens bedste.

---------------------------------------------------------

OG JA VI HOLDER JUL D. 24 her i, okay?! NO QUESTIONS NEEDED :D

Mirah xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...