December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
552Kommentarer
33591Visninger
AA

15. 14. The day before

Ikke rettet igennem - sorry. x 

Jeg var stået op, jeg havde det dårligt, jeg ville dø, og det var lillejuleaften. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, fordi jeg havde det så dårligt. Jeg mener helt ærligt – jeg kunne ikke lade være med at lave noget med min familie på denne dag. Det kunne man ikke byde dem, og det var min egen skyld, at jeg havde endt med at drikke mig pisse fuld i går.

Det havde været rart, da jeg var i øjeblikket, for så havde jeg ikke rigtigtænkt på, at jeg savnede Niall så forfærdeligt meget, men det var utroligt nederen nu, og jeg fortrød virkelig, virkelig meget. Jeg ville ønske, at jeg var blevet hjemme, eller at jeg i det mindste havde ladet være med at drikke mere, end godt var. Så ville jeg i det mindste være i stand til at huske, hvad der var sket igennem aftenen.

”Godmorgen, Rose! Hvordan har du det?” min far kom ind med et drillende smil, og jeg himlede med øjnene af ham. Han havde det meget med at mobbe mig, når jeg havde tømmermænd, og det var virkelig noget af det mest belastende nogensinde. Jeg hadede ham for det, og han elskede, at jeg blev irriteret.

”Jeg havde det fint, indtil du trådte ind af døren,” svarede jeg flabet igen, og han grinede kækt over det, før han satte sig på kanten af min seng. ”Ej, det er godt at se dig igen. Vi fik ikke set så meget til hinanden i går. Jeg nåede jo kun lige at se dig, inden du tog i byen med Birdee,” grinede han, og jeg erklærede mig hurtigt enig.

”Hun tvang mig far. Mig, som ville ligge herhjemme og tude over mine kærestesorger,” sukkede jeg, og han smilede skævt og strøg mig over panden – præcis ligesom Niall ville have gjort, når vi lige var vågnet op. Jeg lukkede kort øjnene i, og da jeg åbnede dem igen, fik jeg præsteret et smil. Jeg skulle ikke hele tiden tænke på Niall, det var dumt.

”Ja, jeg hørte godt, at der havde været noget med en fyr,” sagde min far, og jeg nikkede, imens jeg åndede tungt ud. Det var da altid noget, at min mor havde fortalt om det, så jeg slap for at skulle fortælle det hele, imens kvalmen nærmest løb rundt i min krop og truede med at springe ud.

Min far smilede med et medfølende ansigt, før han rejste sig og annoncerede, at der var noget is i fryseren, hvis jeg fik lyst til det. Han vidste, hvor meget jeg elskede is, når jeg havde tømmermænd, så i det øjeblik elskede jeg ham mere, end jeg nogensinde havde gjort før.

Da han fik lukket døren efter sig, drejede jeg mig rundt i sengen, så jeg kunne strække mig ud efter min elskede mobil, der lå og så ensom ud på bordet ved siden af mig. Da jeg fik fat i den, måtte jeg koncentrere mig om at holde mit bræk inde i et kort stykke tid, før jeg igen turde bevæge mig. Jeg følte altid, at det gik meget bedre, hvis jeg bare ikke bevægede mig, imens jeg havde det dårligt.

Da jeg fik låst min mobil op, gik det først op for mig, hvor mange beskeder og alt muligt andet jeg egentlig havde fået. Af en eller anden grund, som jeg i den grad ikke kunne forklare, fik jeg altid vildt mange beskeder om natten, når jeg lå og sov. Og sådan var det bare – helt uden undtagelser.

Jeg tjekkede mine beskeder igennem, og jeg sprang beskederne over, der var fra Birdee. Jeg havde nemlig godt fået øje på den besked, der gemte sig allernederst, og jeg ville allerhelst bare kigge på den. Så derfor lukkede jeg de andre ned og smilede stort, da jeg læste den sidste.

”Hej babe. Hvordan går det? Jeg fik et lille opkald, der vidst afslørede, at du var i byen! Haha, fik du passet på dig selv? Jeg savner dig. Suk. Kys,”

I kan selv gætte, hvem der skrev den besked. Jeg kunne i hvert fald under ingen omstændigheder holde mit smil tilbage, fordi sms’en gjorde mig så skide glad. Han gjorde mig glad, selv når han ikke var her. Det begyndte virkelig at blive et problem.

”Fuck, fik jeg ringet til dig? Det er jeg ked af. Jeg kan ikke huske særlig meget, selvom planen var, at jeg skulle forholde mig ædru. Min veninde fik mig dog overtalt til at få noget indenbords, så det er derfor. Sorry. Men jeg er okay, jeg har bare haft dage, hvor min mave og mit hoved har haft det bedre, hvis jeg skal være helt ærlig. Savner også dig virkelig meget! Kys til dig også,”

Jeg svarede ham med det samme, fordi jeg fik så dårlig samvittighed over, at det var hele to timer siden, at han havde skrevet. Så følte jeg, at han følte, at jeg ikke ville skrive med ham, og det var ikke tilfældet. Det var mig, der var underlig, jeg vidste det godt.

Efter en lang overtagelsessnak fra min egen hjerne, fik jeg snoet mig ud af min dyne, som jeg var godt og grundigt pakket ind i. Det var garanteret sket i løbet af natten, og jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvordan jeg egentlig kunne formå at komme hjem, og hvordan jeg overhovedet kunne formå at gå op af trapperne og op på mit værelse. Det gav ærlig talt ingen mening for mig, for jeg plejede at falde ned af dem. Det havde jeg gjort før, ja.

Jeg stavrede med underligt stive skridt ned af trapperne og ud i køkkenet, hvor hele min familie desværre sad samlet. De kiggede alle sammen på mig med et lille grin, og det gjaldt selv mine to yngre tvillingesøstre, som syntes, at det var meget sjovt.

”Hvad? Ser jeg virkelig så grim ud, eller hvad?” jeg slog ud med armene mod dem, og da de alle sammen grinede af mig, himlede jeg med øjnene. ”Jeg skal have is, og det skal være nu,” annoncerede jeg så og satte kurs med fryseren, der nærmest skreg mit navn.

”Var det en hård nat ude i går?” lød det drillende fra min mor, og jeg sukkede højt over, at hun nu også var gået med på moden med at drille mig. Det plejede kun at være min far, men nej, det var åbenbart ikke tilfældet mere. Nu var hun også gået med på moden, som slet ikke burde være nogen mode herhjemme.

”Jeg gider ikke høre på jeres dumme kommentarer. Jeg har det virkelig af helvedes til, og det synes jeg faktisk godt, at I kan respektere lidt i stedet for at gøre grin med mig. Det var altså Birdee, der tvang mig til at drikke,” forsvarede jeg, og min far hævede et øjenbryn.

”For det er jo ikke dig, der tager den endelige beslutning, vel?” sagde han så, og jeg himlede med øjnene. Selvfølgelig skulle han sige noget klogt i den her situation, så jeg lød forbandet dum. Det var da også bare typisk, altså.

”Er du godt klar over, hvor svært det er at stå i mod Birdees pres? Tøsen ville jo helvede have, at jeg skulle drikke mine sorger væk, og jeg kan da godt love jer for, at der skulle meget til for at klare den! Jeg kan ikke engang huske, hvor meget og hvad jeg drak,” stønnede jeg, før jeg proppede skeen med is ind i munden.

”Det er du så selv uden om. Du var da heller ikke for nem at få i seng, og du sørgede også for at få vækket Bernice og Mandy på din vej,” sagde min mor, og jeg blev om muligt endnu flovere. De to tvillinger var noget af det sværeste at få vækket, så det sagde altså ikke så lidt, at jeg havde fået vækket dem. Det var virkelig, virkelig flovt.

”Okay, nu går jeg altså. Med den her is, og den cola, der står ude på bagtrappen. Og jeg dræber jer, hvis I tager den fra mig, for jeg har det virkelig ikke særlig godt,” advarede jeg og slentrede hen mod bagtrappen, hvor jeg vidste, at der stod en cola. Den skreg på mig, på præcis den samme måde, som isen havde gjort. Vi var meant to be, det var helt sikkert.

Hele min familie fulgte mig med øjnene, imens jeg fik taget colaen, gået igennem køkkenet og faldet over dørtrinnet. Okay, jeg faldt kun næsten, men jeg fik reddet mig selv, så i det øjeblik var jeg faktisk skide stolt af mig selv. Med et suk gik jeg videre op på mit værelse. Det her var lillejuleaften, og i morgen var det jul. Jeg blev for alt i verden nødt til at komme i julehumør og nødt til at være sammen med min familie. Jeg blev bare nødt til lige at få det en smule bedre.

 

***

 

”Okay, vi ville vente med at købe et juletræ, indtil du var her. Vi mente ikke rigtig, at det ville være det samme, hvis ikke du også var med til at vælge, fordi vi altid plejer at vælge sammen,” plaprede min mor løs, imens jeg sad med hovedet nede i telefonen. Jeg vidste godt, at det var utroligt uhøfligt, men jeg var i gang med en vigtig samtale med både Misty og Niall – så kunne man jo ikke bare ligge mobilen fra sig, vel?

”Ja, det er godt,” sagde jeg og var næsten i tvivl om, hvad hun lige havde sagt til mig. Hun sendte mig et bebrejdende blik, da jeg kiggede op fra mobilen, og jeg sukkede, før jeg lod mit blik glide over de mange juletræer, der stod på række. Jeg blev helt trist til mode, fordi det allerede var noget, som jeg havde gjort en gang i går.

Niall og jeg havde været ude på den mest perfekte juletræsjagt, selvom det var der, hvor vi blev stoppet af en fan. For mig havde den været helt perfekt, fordi den havde været sammen med ham. Jeg havde ikke lyst til at skulle hviske det minde væk ved at købe et sammen med de andre her, men det var desværre det, jeg skulle.

”Mor, kan I ikke bare vælge et? Jeg har allerede gjort det her en gang i år,” sukkede jeg og kiggede bedrøvet på hende. Hun kiggede mig længe i øjnene, før det virkede som om, at det ligesom gik op for hende, hvorfor det var, at jeg ikke havde lyst. Hun nikkede langsomt.

”Hvis du er sikker..” mumlede hun tøvende, og jeg var hurtig til at nikke, imens jeg mærkede en sms tikke ind på min mobil. Den vibrerede i hvert fald i min lomme, og jeg hev den hurtigt op, da de alle havde vendt sig, så de kunne kigge efter juletræet.

Jeg låste den hurtigt op og gik ind på sms’en, der faktisk viste sig at være flere mms’er, fordi Misty havde bombaderet mig med billeder. Nysgerrigt gik jeg ind på det første, og jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere, da jeg så det. Det var et billede af Niall og jeg, som var taget bagfra, imens vi spiste morgenmad, og hans hånd lå på mit lår. Jeg anede ikke, hvornår det var taget, men jeg fik helt ondt i maven af at kigge på det.

Langsom scrollede jeg videre og kom til det næste billede, hvor vi sad rundt om julebordet sammen med de andre drenge og smilede stort. Jeg kunne godt huske, at Misty ville tage det billede, men alligevel havde jeg glemt alt om, at hun havde det på sin mobil.

Det næste billede viste en sovende Niall og jeg, som dybt seriøst lå helt filtrede ind i hinanden. Det var som om, at vi var en stor bunke, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle synes om det. Det var så sødt, men mit humør sank fuldstændig, når jeg kiggede på det. Jeg savnede ham virkelig meget. Så meget, at jeg ikke troede, at det var muligt.

Jeg gik videre til de to sidste billeder, og jeg blev dybt seriøst nødt til at blinke et par gange for ikke at lade en tåre trille ned af min kind, fordi det gjorde så ondt at se tilbage på den ferie. Det ene af billederne var Niall, der holdt om mig, imens han kyssede mig på kinden, og jeg smilede stort til kameraet. Det andet billede var et, hvor vi kyssede ude i køkkenet hos Misty.

Jeg var lige ved at give slip på tårerne, der så gerne ville ud, men det nåede jeg ikke, før der pludselig blev klappet lige foran mig. Med et sæt kiggede jeg op på min far, der stod og kiggede stolt på et juletræ, der virkelig ikke var særlig pænt. Jeg smilede kort for hans skyld, før jeg gik hen til min mor. Hun havde været nysgerrig efter at se et par billeder af Niall og jeg, og det var først nu, at jeg kunne vise hende et par stykker.

”Mor, prøv at se. Misty har lige sendt nogle billeder af Niall og jeg,” sagde jeg med en svagere stemme, end jeg egentlig havde forventet, og det fik hende til at kigge bekymret på mig, før hun tog fat i min mobil, som jeg rakte frem mod hende.

Et smil bredte sig langsomt over hendes læber, imens hun scrollede igennem billederne, og hun kiggede ekstra lang tid på det, hvor han kyssede mig på kinden, og det, hvor vi kyssede.

”Hvis det der ikke skriger kærlighed, så ved jeg snart ikke, hvad der skal til. Det lyser jo bare ud af jer begge to, at I er så skide forelskede. Prøv at se dine øjne, når han kysser dig på kinden!” hun sukkede overdrevet, så man næsten skulle tro, at det var hende, der havde problemer med drengene.

Jeg smilede til hende, og til sidst blev jeg praktisk talt nødt til at vriste mobilen ud af hånden på hende for at få den tilbage. Hun kiggede lidt på mig, før hun snakkede: ”Vil du ikke få overført de der billeder til computeren? Så kan jeg printe dem ud til dig på i sådan noget lækkert papir. Plakatpapir. Så kan du ramme dem ind – hvis du ellers gerne vil det,” sagde hun så, og jeg smeltede nærmest indeni. Det var så sødt af hende, for det var ikke tit, at hun tilbød sådan noget.

”Det må du virkelig gerne.. Tror du, at du ville kunne få det gjort i dag?” spurgte jeg så tøvende, fordi jeg ikke havde lyst til at presse hende, når det trods alt var lille juleaften. Hun smilede stort og nikkede. ”Selvfølgelig. Jeg kan gøre det, når jeg kommer hjem. Maskinen står jo derhjemme,” sagde hun med et smil, og jeg kunne ikke lade være med at smile lige stå stort, før jeg tog Bernice og Mandy i hånden.

”Hvorfor er du pludselig så glad, Rose? Du har virket så ked af det. Er du ked af det?” spurgte Bernice med sin nuttede stemme, og jeg smilede stort og en smule påtaget til hende, imens jeg rystede på hovedet. ”Nej, jeg har det helt fint. Jeg mødte bare en dreng henne i England, som jeg savner lidt,” forklarede jeg dem begge, og de nikkede med store øjne.

”Jeg skal aldrig have en kæreste. Det er ulækkert at kysse,” sagde Mandy bestemt, og jeg kunne ikke lade være med at grine af hende, da hun sagde det. ”Det gør du også klogt i. Det er ikke godt at være sammen med de fyre,” jeg erklærede mig hurtigt enig, og hun så helt stolt ud, fordi hun havde ’opdaget’, hvor dumme drenge var, før jeg havde.

Vi kom hurtigt hjem, fordi jeg gik i forvejen med mine to søskende, imens mine forældre slæbte på det juletræ, som de havde købt. Jeg havde ikke engang fået set det ordenligt, før jeg var gået, og det kom jeg først i tanke om. Jeg måtte virkelig være den værste person lige nu, fordi jeg slet ikke lyttede på noget som helst. Det virkede som om, at det kun var mig selv, jeg tænkte på, og jeg var i hvert fald ikke i julehumør.

”Er der noget specielt, I har lyst til at lave, eller må jeg gerne tage mig et bad, så jeg kan få varmen?” spurgte jeg, da vi kom indenfor, og jeg havde fået hjulpet dem af med deres overtøj. De kiggede kort på hinanden, før de trak på skuldrene. ”Du må gerne gå i bad. Jeg skal have klaret en bane i mit Nintendospil,” annoncerede Bernice og var næsten allerede forsvundet ud af stuen. Mandy smilede kort til mig og sagde, at hun ville gå op og tegne – ergo var jeg fri, så jeg kunne få taget mig et bad.

Der gik virkelig ikke særlig lang tid, før jeg stod under bruseren og mærkede det dejlige varme vand varme min forfrosne krop op. Der var virkelig ikke noget, der var lige så godt som et varmt bad, når man havde været udenfor i sne en hel dag. Så skulle det da lige være, hvis Niall var her med mig, men det var han ikke, så derfor fandtes der altså ikke noget bedre.

Jeg fik hurtigt skyllet mi hår med både shampoo og balsam, og til sidst skulle jeg tvinge mig selv til at træde ud af badet, fordi det føltes så rart at få varmen. Derefter tog jeg mig sammen til at barbere mig overalt, fordi jeg ikke kunne holde ud at gå rundt og føle mig som en mand, når jeg var det modsatte.

”Det var du satme længe om,” lød det fra min mor, da jeg låste mig ud fra badeværelset og kom gående gennem huset med en badekåbe omkring mig. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt af hende, og jeg skulle lige til at gå, da jeg fik smækket en bunke papirer i hånden.

”Her er billederne. Jeg nåede at få det ordnet, imens du var i bad, fordi din mobil lå herude,” sagde hun, og jeg smilede stort. Så lænede jeg mig frem og gav hende et kys på panden, før jeg med elegante skridt gik op af trapperne, der førte op til mit værelse.

Da jeg var deroppe, satte jeg mig ned på sengen og kiggede ned på billederne i min hånd. Selvom jeg havde set dem før, ramte de mig alligevel hårdt, og jeg bed mig hårdt i læben. Her sad jeg dagen før juleaften, med kærestesorger, som jeg ikke burde have. Det var december, og det var meningen, at det var kærlighedens måned. 

________________________________________________________________

Hvad synes I så om det hele? Det næstsidste kapitel! 

OG ØØØØØØØV, jeg er blevet fucking syg altså. På lille juleaften, hvor nederen er det? Så nu må jeg blive hjemme fra hestene i dag, så jeg nok kan blive rask til i morgen. Jeg har ondt i hovedet, maven, halsen, skuldrene og baaaah! 

Men hyg jer i dag! 

Mirah x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...