December Wonderland ✵ One Direction

Da 17-årige Rose Anderson tager på 3 ugers længe ventet ferie til London, er en vinterforelskelse ikke det, hun har forventet. Hun vælter praktisk talt ind i kærligheden, og pludselig bliver juleferien i England bedre og bedre i takt med tiden, hun er der. Som den friske og dog lidt generte og tilbageholdende person, hun er, formår hun alligevel at give plads til en ekstra person i hendes hjerte den vinter. Men hvordan vil det gå, når hun bliver nødt til at tage tilbage til USA, og kan de holde sig fra hinanden i den mørke tid? *mit bidrag til konkurrencen "Jul med stjernerne"*

501Likes
554Kommentarer
33555Visninger
AA

11. 10.Things i wouldn't do in America

 

Ikke rettet - sorry x 

”Du har stadig ikke givet mig detaljer om jeres sex!” sagde Misty højt, da vi sad i bussen. Jeg blev nødt til at tysse voldsomt meget på hende, da flere mennesker kiggede på os. Og nu var det jo ikke fordi, jeg var helt ukendt, så det skulle ikke undre mig, hvis der var nogen, der vidste, hvem jeg var. Så jeg takkede gerne nej til at have et rygte sværmende, om at jeg var ham ’utro’ eller hvad man kunne kalde det, eller et rygte om, at vi havde haft sex. Det havde vi også, men I ved, hvad jeg mener.

”Hold dog din kæft, vi sidder i en bus,” vrissede jeg, imens jeg stirrede direkte ud af vinduet. Jeg brød mig ikke om at føre sådanne samtaler her, og det havde jeg aldrig gjort. Det var virkelig, virkelig grænseoverskridende for mig.

”Og? Hvad er problemet? Ville du have gjort det, hvis ikke det var fordi, at du er totalt meget i gang med at blive famous?” hun satte sig med ansigtet helt oppe i hovedet på mig, og jeg skubbede hende irriteret væk, imens jeg pustede hende lige i hovedet. Hun kom med et fornærmet grynt.

”Misty, mit sexliv rager ærligtalt ikke dig eller nogen andre i den her bus,” sagde jeg så en anelse hårdt, og hun lavede med vilje et sadface. Så skød hun underlæben ud og kiggede bedrøvet på mig.

”Du er så ond overfor mig. Når nu jeg giver dig lov til at tilbringe den her ferie så meget sammen med Niall, når du rent faktisk burde tilbringe den sammen med mig, så har jeg også ret til at få alting at vide. Og med det mener jeg alle detaljer!” sagde hun så, og jeg hævede et øjenbryn.

”Måske er du heldig og får detaljerne, men sku da ikke her, nu må du lige styre dig selv! Er du sikker på, at du ikke bare har brug for at få en kæp i hulen, hvis du rent faktisk vil høre om, hvad jeg laver med en fyr?” jeg kiggede undersøgende på hende, og da hun begyndte at grine, fik jeg det bekræftet.

”Oh god, Misty. Det er da dig, der altid plejer at have en eller anden fyr, er det ikke? Hvordan kan det være, at du ikke har fået noget i lang tid?” mit blik var mistroisk, fordi jeg faktisk var bange for, at hun var syg eller noget i den stil. Hun plejede da aldrig at være i mangel af fyre.

”Det har jeg bare ikke!” sagde hun påtaget og glad, og jeg kiggede på hende, langt fra overbevist. Hun sukkede.

”Okay, okay! Det er måske bare lidt fordi, jeg gerne snart vil have noget fast. Med en fyr. Og ikke bare noget ligegyldigt sex! Og det er ligesom gået endnu mere op for mig nu, når jeg kigger på dig og Niall, og det er derfor, at jeg så gerne vil have, at I skal være sammen, og at du skal flytte,” sukkede hun, og jeg kiggede overrasket på hende.

”Misty, er du syg? Skal jeg leje en taxa, så du kan komme til hospitalet? Vil du gerne hjem og sove?” febrilsk lagde jeg en hånd på hendes pande, som hun irriteret skubbede væk. Jeg glippede et par gange med øjnene.

”Jeg er ikke syg, Rose,” sagde hun så en anelse irriteret over mit udbrud, og jeg bed mig flovt i læben. Det var måske også lige lidt at overreagere, at jeg sagde det, men stadig. Det var noget, som jeg aldrig havde troet ville komme fra hende.

”Nå.. Men.. siden hvornår har du villet have en fast partner?” spurgte jeg så og prøvede lyde så alvorlig som muligt. Hun kiggede kort ud af vinduet, før hun igen rettede blikket mod mig. ”Et halvt års tid tror jeg,” indrømmede hun så, og jeg lavede store øjne.

”Har du.. ikke fået noget.. i et halvt år?” spurgte jeg nervøst og begyndte virkelig at overveje, om jeg skulle få hende på hospitalet. Dog blev jeg rolig, da et smil bredte sig over hendes læber. ”Jo din papand! Bare ikke så meget, som jeg sådan.. plejede!” forklarede hun, og jeg nikkede og var helt rolig igen.

”Det var godt. Jeg var virkelig ved at blive bekymret for dig der,” betroede jeg hende så, og hun nikkede med et grin, så jeg var rimelig sikker på, at hun havde fornemmet det. 

”Mhmm. Men hvad skal du så lave i dag?” spurgte hun nysgerrigt, og jeg smilede lidt. ”Niall?” gættede hun så, da jeg helt glemte at svare hende. Jeg nikkede ivrigt, og hun rystede lidt på hovedet.

”Hvad skal I så lave i dag?” spurgte hun, og jeg kiggede på hende, imens jeg hævede og sænkede mine øjenbryn. Så endte jeg med at grine og ryste på hovedet af mig selv.

”Ej, jeg joker. Vi skal bare være sammen og være hos os,” sagde jeg, og Misty lavede store øjne, imens hun skubbede noget af hendes hår om bag hendes øre.

”Skal I være hos os? Som i.. hos mig? Wow. Wow, wow, wow, skal jeg lave mig en eller anden aftale eller sådan noget? Og I skal virkelig også huske at skifte lagen, for ellers er det sidste gang, du får lov til at komme på besøg her,” advarede hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Slap nu af med dig. Jeg har bare inviteret ham over, fordi vi altid er hos ham jo! Det er ikke helt fair. Og så tænkte jeg, at du ligesom også godt kunne være til stede. Og, og, og! Der skal altså ikke skiftes lagen, du får det til at lyde som om, at vi knepper hele tiden fra nu af,” jeg sagde det sidste lavmælt, da jeg jo, som sagt, ikke brød mig om at folk skulle høre om mit privatliv.

”Det gør i garanteret også, når I får chancen for det,” sagde hun kækt, og jeg himlede med øjnene af hende, før jeg pludselig sprang op.

”VI SKAL AF!” nærmest skreg jeg højt, og det fik hende til at rejse sig ligeså hurtigt, som jeg havde gjort det. Jeg greb hendes hånd, imens jeg masede mig igennem samtlige mennesker i den overproppede bus, og de vrissede irriteret efter mig. Jeg skulle lige til at bede dem om at holde kæft, da det gik op for mig, at det ikke ville være særlig godt for mit image, når jeg sås så meget med Niall.

”Wow, det var da på et hængende hår,” påpegede Misty, og jeg nikkede forpustet og slap hendes hånd. Faktisk overraskede det mig lidt, at det kunne gøre mig forpustet at gå ud af en bus, men på den anden side havde jeg altså skubbet til en hel masse mennesker for at nå det! Jeg var undskyldt! De havde heller ikke rykket sig helt frivilligt, som jeg sagde før.

”Ja, men jeg viste mine ninjaskills og reddede os. Så jeg fortjener et tak, forstår du det?” grinede jeg, og hun deltog hurtigt i mit grin, så vi grinende gik hen mod døren til lejligheden. Hvis I egentlig ville vide, hvad vi havde lavet, så havde vi været ude og købe lidt julepynt til det juletræ, som Harry (tænker I det samme som mig?) havde hentet for Misty og var kommet hjem med. Wauw, hva? Desværre havde hun så bekræftet tidligere, at hun ikke havde fået noget, men stadig.

Jeg gik forrest op af trapperne, imens Misty baksede med at bære den rimeligt fyldte pose op af trapperne – jeg var ikke hjælpsom. Jeg havde ikke engang ondt af hende, for det var hende, der så fandens gerne ville have så overdrevet meget julepynt, selvom jeg prøvede at stoppe hende.

”Hvad siger du til, at jeg spiser noget mad, og du pynter op? Jeg synes nemlig, at jeg har pyntet relativt meget op i løbet af den her ferie,” erkendte jeg, men hun rystede bestemt på hovedet af mig.

”Nu stopper du. Når Niall kommer senere, skal du også kunne sige, at du har pyntet op, hvis nu han roser det. Det må du da kunne forstå. Så gør du et godt indtryk på ham,” sagde hun med en ligeså bestemt stemme, og jeg sukkede opgivende. Når hun først havde sat sig for, at jeg skulle lave noget, så endte det for det meste med, at jeg gjorde det, og det var røv irriterende.

”Kun fordi det er dig, og fordi det omhandler Niall,” endte jeg så med at sige, og hun lavede tilfreds tommelop til mig, så jeg ikke kunne lade være med at smile. Jeg tog mit overtøj af, imens Misty gik ind og nærmest knaldede posen i bordet, så jeg var bange for, at der var noget af pynten, der gik i stykker.

”Har du styr på det der?” grinede jeg, da hun kom ud for at få sit overtøj af, og hun nikkede med et lidt småirriteret ansigtsudtryk. Jeg vidste, det var fordi, hun var bange for, at hun havde ødelagt noget. Jeg rodede op i hendes hår, så hun sukkede endnu mere irriteret. Jeg var åbenbart rigtig irriterende med mine kommentarer og væremåde i dag, huh?

 

***

 

”Okay, vi er alene, for Misty mente, at vi havde brug for at være alene, så derfor tog hun hen til sine forældre. Det var meget sødt af hende, selvom jeg altså sagde, at hun ikke behøvedes at gøre det,” sagde jeg, da Niall var kommet ind i lejligheden. Han kiggede fornøjet på mig.

”Det gør ikke noget, Rose. Altså. Ikke fordi jeg helst ville have, at hun skulle være her, eller fordi jeg helst ville have, at hun ikke var her, men ja..” begyndte han, og jeg stak hånden i vejret for at signalere, at han skulle stoppe.

”Du forvirrer mig med det der, mester,” indrømmede jeg så, og et smil bredte sig over mine læber, da han lod et lavt grin slippe ud. ”Jeg er også forvirret,” sagde han så, og nu var det min tur til at grine af ham.

Så trådte han et skridt hen mod mig, og jeg mærkede nærmest med det samme sommerfuglene i min mave, som meget gerne ville frem. Hans ene hånd strøg mig fra kinden ned til hagen, og jeg smilede ubevidst over det.

”Jeg har savnet dig, selvom det ikke er så lang tid siden, at vi sidst så hinanden,” sagde han med en lav stemme, og jeg bed mig hårdt i læben for ikke bare at styrte helt ind i hans favn og ligge armene om ham. Men jeg modstod, indtil hans ansigt kom tættere på, og til sidst fjernede jeg den sidste afstand, der var i mellem vores læber.

Det føltes ærligtalt som om, at det slog gnister i min mave, fordi jeg blev så glad, når jeg var sammen med ham. Det føltes så perfekt, når mine læber mod hans, og jeg var ikke i tvivl om, at det var helt meant to be. Jeg følte mig godt tilpas, og jeg følte mig så dejligt rolig, når jeg var sammen med ham. Den følelse ville jeg gerne have til at vare ved, selvom det ikke var muligt, og jeg vidste det godt.

”UH, du bliver ivrig, hva?” grinede Niall, da han fjernede sig, og jeg kiggede bebrejdende på ham. Hurtigt ændrede mit blik sig til at glad et, og han smilede stort til mig. Så tog jeg ham i hånden og hev ham hen til juletræet, som Misty og jeg havde fået pyntet noget så fint. Faktisk vidste jeg slet ikke, at jeg kunne være med til at få et træ pyntet så flot, som det var.

”Har I pyntet op? Og hvordan har I lige fået fat i det juletræ?” han hævede et øjenbryn, fordi han udmærket godt vidste, at Misty og jeg ikke lige var typerne, der gik ud og tog et juletræ med hjem. Det var der for det første ingen af os, der magtede, og for det andet ville vi begge to brokke os over vægten på det. Jeg fnes lidt.

”Det er Harry, der har hentet det, imens vi to har været sammen. Uha siger jeg bare! Jeg vidste ikke, at de to snakkede så godt sammen, for det har de da ikke givet udtryk for, vel? Jeg troede desuden også, at Misty bedre kunne lide Zayn end jer andre, for det sagde hun til mig, første gang I skulle møde hende, og det der skulle jeg måske ikke have røbet,” tilføjede jeg lavt, da det gik op for mig, hvad jeg sagde.

”Nå, men det kom du altså til. Så hun har haft et lille crush på Zayn, hva?” grinede han drillende, og jeg nikkede hurtigt, så jeg håbede, at han ville skifte emne.

”Det havde jeg sku egentlig ikke gættet. Måske man skulle lade Zayn vide det?” han hævede et øjenbryn, og jeg kiggede panisk på ham. ”NEJ! Det gør du ikke. Så kan jeg love dig for, at der er en, som ikke vil se dig mere,” sagde jeg truende og hentydede selvfølgelig til mig selv. Niall trak bare på skuldrene.

”Jeg ved godt, at du ikke kan holde dig fra mig,” sagde han, og jeg kiggede på ham. ”Var det en udfordring?” sagde jeg så med et hævet øjenbryn, så det lignede, at jeg rent faktisk kunne finde på det. Niall spærrede øjnene op.

”Nej! Det var det da virkelig, virkelig ikke!” sagde han og lagde nærmest panisk armene om mig, så jeg ikke kunne lade være med at blive helt varm om hjertet. Det var så egentlig ikke rigtig noget, som jeg kunne styre, for det var jo ikke min skyld, at han varmede mig, vel?

”Ej, må jeg egentlig ikke prøve at ligge neglelak og makeup på dig?” spurgte han pludselig, og jeg kiggede forvirret på ham. ”Hvorfor vil du det?” spurgte jeg mistroisk, og han smilede stort. ”Det har jeg altid gerne villet prøve, så må jeg ikke nok?” han kiggede bedende på mig, og jeg bed mig i læben. Han havde faktisk ikke set mig uden makeup, så jeg var lidt nervøs for, at det ville skræmme ham væk eller noget i den stil.

”Okay så. Men du må ikke løbe skrigende bort, når jeg tager min makeup af,” mumlede jeg genert og kunne mærke, hvordan jeg rødmede. Niall kiggede først overrasket på mig, før hans blik blev helt blidt og kærligt – det gjorde så, at det var min tur til at være forvirret.

”Rose, tror du virkelig, at jeg tænker på sådan noget?” spurgte han med et skævt smil, og jeg trak langsomt på skuldrene, så han klukkede lidt.

”Det er jeg da fuldstændig ligeglad med. Du er smuk – garanteret også uden makeup, så stop nu,” sagde han roligt, og jeg rødmede om muligt endnu mere. Så gik jeg af sted ud på badeværelset, så jeg kunne få fjernet min makeup.

Da jeg kom ind på værelset igen, sad Niall og hang indover min makeuppung, så jeg rynkede på panden. Han kiggede op på mig med et smil, og jeg blev helt nervøs, da han studerede mig kort. Så nikkede han anerkendende. ”Smuk som altid. Men det havde jeg også regnet med, så det kommer ikke som en overraskelse,” sagde han, og jeg kiggede lidt ned i jorden som svar.

”Hvilket makeup bruger du normalt?” spurgte Niall nysgerrigt, imens han sad og kiggede ned på alle de ting, som han havde fisket frem. Jeg gik ud fra, at han ikke fattede, hvordan man brugte halvdelen af det, men det var forståeligt. Det var heller ikke fordi, jeg regnede med, at han kendte til sådanne ting, når han trods alt var en fyr.

”Det er forskelligt. Mest noget foundation – ikke meget – lidt rouge og så mascara. Der er ikke så meget andet, jeg bruger. En gang i mellem er det kun mascara, men det er mest, når jeg ikke orker at se ordentlig ud,” sagde jeg, og han nikkede opmærksomt. Så gjorde han tegn til, at jeg skulle sætte mig foran ham, så det gjorde jeg.

”Niall, du skal tage det hen på sådan en.. svamp. Hvad hedder det? Jeg ved det ikke, men det skal du. Først tage lidt på håndryggen, og så kan du ligge den der svamp lidt ovenpå, og så kan du proppe det i mit ansigt,” prøvede jeg at forklare, og selvom han stadig så forvirret ud, prøvede han i det mindste at gøre det.

”Hmm.. Det ser da godt nok ud,” erkendte Niall, så jeg ikke vidste, om jeg skulle grine eller græde, og jeg turde ærligtalt ikke gå hen og kigge mig i spejlet, fordi jeg var bange for, hvordan det så ud.

”Mascara!” hvinede han så begejstret, og jeg gjorde store, nervøse øjne, da han nærmede sig med min mascara i hånden. Inderst inde havde jeg en lille frygt for, at han ved en fejl ville komme til at prikke mine øjne ud af hovedet, og jeg ville virkelig gerne beholde mit syn lidt endnu.

”Du er virkelig et dødt menneske, hvis du kommer til at prikke mine øjne ud eller give mig en øjenskade!” mumlede jeg, da han nærmede sig helt. Han bad mig blot om at holde kæft, før han forsigtigt holdt mascaraen frem mod mit øje. Da han lagde den mod mine vipper, blev jeg helt overrasket over, at jeg ikke døde – endnu mere over, at han faktisk var rimelig god til det. Han gjorde det ligeså forsigtigt og roligt.

”Så mangler vi det der røde noget, som du kaldte et eller andet, som je-” ”rouge,” rettede jeg ham, og han nikkede ivrigt. Med et grin pegede jeg på, hvad det var, og han hev det ivrigt frem. Så åbnede han den lille ’æske’, proppede lidt på min ’børste’ (forstår I?) og så lagde han det på mine kinder.

”Hvordan blev det resultat så?” spurgte jeg usikkert, og han smilede. Mest af alt lignede han en, der havde lyst til at give sig selv et klap på skulderen, fordi han havde formået at ligge makeup på mig, men jeg var stadig nervøs. Jeg fik rejst mig op og vandrede hen til spejlet.

”Ikke dårligt, Niall..” mumlede jeg, imens jeg nikkede anerkendende. Han havde faktisk gjort et helt okay arbejde.  Han lagde armene om mig bagfra. ”Det ser godt ud. Selvom jeg nu synes, at du var smukkere uden makeup,” mumlede han mod min hals, og jeg fnes lidt. Han var en lille charmør. 

_____________________________________________

Undskyld at det er ikke er rettet igennem, har bare virkelig ikke tid! 

Men hvad tænker I om det hele?

Huuuuuusk at like - og tak fordi I har fået denne op på en 3. plads! Det er rart!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...