Det er svært at være enestående - ~¤*1*¤~

"dokter det er nok ikke en god idé.... jeg er jo kun..." Dokter Marius gloede på mig. Hallo? jeg er femten? betyder det ingen ting? dit paphovede! jeg skulle aldrig have sagt ja til en graviditets test! jeg troede jo bare det var et eller andet Crap? et eller andet sundhedsplejersken skulle hjælpe med? så finder man ud af at det gælder om at blive gravid!
"det er sku' da ligegyldigt at du er femten, nogle skal jo prøve det ik'?" sagde Marius "Ja det er jo rigtigt..." kiggede på min nu undervægtige mave. farvel tænkte jeg. nu kan jeg aldrig mere være neutral? Marius kiggede på min skulder
"Det bliver i alt 2 stik !" sagde han. 1 stik "Av!" 2 "AV! 3? "AVV!" råbte jeg. "F*ck!" råbte Marius "F*cking lort!nu for
du nok.... glem det" hvad? hallo hvis jeg nu for et dødfødt barn så dør jeg! "Farvel Marius!"

Jeg skulle som sædvanlig gå hjem. "Hvad gik mon galt?" gik jeg og spurgte mig selv om. Og hvad var det han gjorde galt? nåh. jeg skal jo nok klare det. så længe at jeg holder mig singel.

3Likes
2Kommentarer
736Visninger
AA

6. kapitel 6 (fra cecilies side)

Jeg ventede i en halv time, da Rasmus kom ud at den dør James var gået ind af. "Cille!" han fór hen til mig. "Rasmus! har du hørt fra Emily?" jeg kigger på ham med store hundeøjne. "hun har det bedre.. udover hendes ældre sår er gået op, og hun har brækket højre hånd og arm.." jeg kigger forskrækket på ham. "sover hun eller?" "hun ligger og kommer til sig selv, har jeg hørt.." jeg kigger ned i gulvet. "okay..." hvor mon James er? "bare rolig, hun for det bedre" han ligger en hånd på min skulder. jeg kan pludselig se hans ærme glide ned, han har revet et stort sår over hele armen.

Døren blev åbnet og en mand styrtede ud ad døren ”Kom med barnet skat!” skreg manden. En dame løb efter ham, og kastede et spædbarn hen imod manden. Manden greb barnet, på et hængende hår, og de begge løb videre. ”wow der var fart på?!” lød det fra James. Sengen blev båret op ad trappen, og blev kørt ind på hospitalet. En sygeplejerske stod og ventede ”Cecilie?! ” spurgte hun. ”Ja det er... ” jeg blev afbrudt” ”JA! Det er Cecilie!” sagde James. Sygeplejersken gik hen ad gangen. ”Denne vej, James?” Hun lød som om hun lokkede ham til noget. ”Okay...FINT!” han fulgte efter, sammen med sengen og mig. Jeg mærkede hvordan en vrede fløj igennem ham. At han blev meget vred.”tag det roligt...” hviskede jeg til ham. ”hun er bare så aderk.. hun er forelsket i mig.. men jeg kan ikke lide hende...” ha ha.. så kan hun sgu lærer det! Det var da synd, at hende sygeplejersken ikke kunne være kærester med min kommende mand? Så kan hun lærer det! Så kan hun lærer det! ”Styr dig!” sagde jeg til mig selv. Jeg gav mig selv en lussing. ”Auv!”
jeg synes egentlig at vi kører i ring? At vi bare kører rundt på alle gangene? Det er i hvert fald en lang køre tur..! vi kørte og kørte.. indtil det gav et ordenligt ryk i mig. ”sådan!”. James kiggede over på en dør. Døren var lige foran os. ”SANNE!!!” råbte han. Hvem er Sanne mon? Jeg holdt et stift blik på døren. Jeg blinkede ikke en gang. Ikke før at der blev taget i sengen. Jeg mærkede et kuldegys. En fremmet hånd lagde sig på min mave. Jeg kom i tanke om, at Emily var gravid. Tænk lige på at det kommer til at være mig der hænger på skrigeungen, når Emily ikke er hjemme? Altså tænk dig dog om Emmy! ”Cecilie? Cecilie?” jeg hørte en kaldende stemme. ”CECILIE! Vågn op!” ”åhh.. ømm.. jeg er vågen nu!” jeg kiggede op. Der stod en ældre dame. ”Cecilie.. du bliver kørt ind på min stue. Du skal syes i benet.. ” ”okay” det gøs i mig, da hende Sanne kørte mig videre. James påstod at han skulle med. For en sikkerhedsskyld...vi kørte lige ned af gangen, drejede til venstre i svinget, og ende med at skulle ind af en dør.”er du emm...” jeg famlede lidt med det navn jeg havde hørt.. ”sa.. Sally.. Sandra... emm..nej..” ”Sanne?” hun kiggede på mig.. ” jeg er Sanne, ja !” ”Jeg er Sanne! Og jeg skal starte med at røntgenfotografere din krop. Vi skal vide hvilken skade der er sket.” jeg gloede underligt på hende. Hvad skal det betyde? Jeg er blevet bidt? nå.. hun ved nok hvad hun laver..
jeg blev hjulpet ned af sengen, og op på en anden seng. ”du skal bare ligge helt stille, imens kameraet tager billedet.” kameraet? Hvilket kamera? Jeg kiggede rundt for at finde dette kamera.
Jeg hørte en lyd, og fik øje på kameraet. Det var lige over mig. ”nåår!” sagde jeg. En forfærdelig lyd kom igen.
Sanne kom ind i rummet, igen og sagde ”Sådan ! Nu kigger vi på billedet, så smutter du lige ud i venteværelset.” jeg blev hjulpet derud af James.
”søde.. jeg kan jo ikke blive hos dig..” sagde han. Han tog min hånd. ”men jeg håber vi ses igen...” jeg rakte ham et papir med mit nummer på. ”jeg ved at vi ses igen” han kyssede min hånd, og løb ned af gangen. ”han er såå dejlig!”
jeg sad og kiggede på nogle børn der sad og legede med noget legetøj ovre i hjørnet, af rummet. Børnene gloede lige så meget på mig, som jeg gloede på dem.
Et af børnene kom hen til mig. ”Hvad er der galt med dig?” jeg gloede på den lille pige. Jeg så hendes små venner begyndte at grine. ”Jeg.. blev angrebet af en hund...” sagde jeg. ”Auv.. gør det ondt?” jeg viste hende min arm. ”det gør ikke meget ondt...mer..” De andre børn kom over og kiggede. ”Wow!” lød det fra dem. ”Hvad er der med jer?” de kiggede på mig. Som om de var skyld i en slem ulykke. ” Vores far faldt om på vejen...” sagde hende pigen.” og vi kunne ikke nå at flytte ham før..” sagde en lyshåret dreng. Pigen græd..” så rolig.. det skal nok gå , ik ? Hvad med jeres mor?” ”hun.. er her ikke mer..” sagde de. ”okay børn.. men jeg skal helst være lidt alene..” børnene nikkede og gik hen og legede.
Hmm.. synd for dem... men hvem har sagt at jeg skal bryde mig om dem. Selvom deres far er blevet kørt ned, skal jeg sgu ikke kunne lide dem. De smadre legetøjet, og skriger! Hvem bryder sig dog om dem?
Jeg kiggede over på døren James var gået ind af. ”Bar han snart kom her hen igen !”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...