Det er svært at være enestående - ~¤*1*¤~

"dokter det er nok ikke en god idé.... jeg er jo kun..." Dokter Marius gloede på mig. Hallo? jeg er femten? betyder det ingen ting? dit paphovede! jeg skulle aldrig have sagt ja til en graviditets test! jeg troede jo bare det var et eller andet Crap? et eller andet sundhedsplejersken skulle hjælpe med? så finder man ud af at det gælder om at blive gravid!
"det er sku' da ligegyldigt at du er femten, nogle skal jo prøve det ik'?" sagde Marius "Ja det er jo rigtigt..." kiggede på min nu undervægtige mave. farvel tænkte jeg. nu kan jeg aldrig mere være neutral? Marius kiggede på min skulder
"Det bliver i alt 2 stik !" sagde han. 1 stik "Av!" 2 "AV! 3? "AVV!" råbte jeg. "F*ck!" råbte Marius "F*cking lort!nu for
du nok.... glem det" hvad? hallo hvis jeg nu for et dødfødt barn så dør jeg! "Farvel Marius!"

Jeg skulle som sædvanlig gå hjem. "Hvad gik mon galt?" gik jeg og spurgte mig selv om. Og hvad var det han gjorde galt? nåh. jeg skal jo nok klare det. så længe at jeg holder mig singel.

3Likes
2Kommentarer
756Visninger
AA

4. Kapitel 4

Det blev morgen igen.. som mange jo forventede.. men det gjorde jeg rent faktisk ikke.. jeg troede stadig det var nat... at det var en drøm.. ikke virkelighed. Jeg rejste mig fra sengen. Rasmus sov stadig... da jeg kom ind i stuen, lå Cille og sov på sofaen. Søvnig som hun var, blinkede hun til mig, med de trætte øjne. ”God morgen?!” sagde hun. Jeg blev helt tavs. Det var uventet at høre hende tale.. efter min mening. ”Hej... Cille...”sagde jeg forbavset. Jeg gik over til kommoden, som Jacko står på. Jeg tog fat på Jackos foderpose.. og selvfølgelig skulle jeg hælde mad op til ham. Jeg åbnede posen. Den var nemlig ny. Jeg åbnede efter buret. Men pludselig, faldt jeg over Jackos rullebold. Og maden flød ned i hans bur. ”Argh! Cille! Hjælp!” skreg jeg. Cille rejste sig med et 'Z'.
hun løb over og hjalp mig op. ”Er du okay, Emmy?!” spurgte hun, bange. ”JA, ja.. men vil du hjælpe med at rense buret? Han skal jo nødigt blive syg... ” ”Ja det vil jeg da gerne..” sagde hun.
Jeg fandt en krukke frem, som han kunne ligge i, imellem tiden. Jeg lagde en håndfuld mad ned i krukken. Og satte hans vandskål derned, også. For at være sikker..
Vi tog alt ud der hedder legetøj, gammelt hø, aviser, hamsterhjul.. alt hvad man kunne tage ud...
så fandt vi noget nyt hø, og nogle nyere aviser.. sådan at den gamle, ødelagte, avis kunne smides ud.. vi vaskede også buret, nu hvor han alligevel er ude kunne vi jo lige så godt... da det var vasket, og tørt, og alt foderet, der var faldet ud, var fjernet, lagde vi de nye aviser, og noget nyt hø ind.
Da vi så endelig var færdige, så sov Jacko så sødt i sin krukke...
Jeg tog fat i ham, stille og roligt, og lagde ham ind i sit lille hamsterhus. For der sover han jo tit.
Jeg lagde lige maden og vandet op i buret, igen..

Jeg satte mig i sofaen, og ventede til at Rasmus stod op. Den syv sover... Altså selvom at han er lækker, så betyder det bestemt ikke at han sådan bare må dovne den af dagen lang.
”Jeg vil køre i brugsen, efter noget ost.. og smør.. er der mere vi mangler?” spurgte Cille. ”Nej.. eller jo... vi mangler lidt frugt.. det er vigtigt med grape! Du ved.. det er min yndlings frugt!” sagde jeg hurtigt. Cille hoppede i tøjet, og så forsvandt hun.
Jeg tændte for fjernsynet. Slog over på min yndlings kanal 'Disney Channel'.
Da de gode serier var færdige.. slukkede jeg.. for jeg gider ikke at se 'svanesøen' adderk.. add..
imens jeg sad og rævesov, kom Rasmus ind. Han havde ikke en trøje på... han havde godt nok trænet.. bare det ikke er fodbold! ”Hvordan kan du have sekspack?!” spurgte jeg fortvivlet. ”Jeg går til basketball, og rider på min lille heste-pony.. ” han så så stolt ud. En hest? Fuck hvor.. uventet!?
Jeg kiggede bedende på ham. ”Kan jeg.. emm... se din hest..?” spurgte jeg. Jeg rejste mig op. Og gik over til lækkerheden. Jeg lænede mig op ad ham. Mest fordi jeg var træt.. hvad laver du?” spurgte han, mig. ”jeg emm... læner.. mig..op ad..emm.. dig?” sagde jeg. Som om han er blind.. ”nej ikke dig.. Jacko.. han kravler på sit rør.. hvordan gør han det?” Jeg grinede bare. Han er jo en hamster.. emm.. så.. jeg mener at det er grunden... han er ikke rigtig klog.. men det er drenge jo heller ikke... det er derfor at man siger 'æbler har kærner, piger har hjerner. En guitar har strege, men hvad helvede har drenge?' Jeg bliver aldrig træt af den.. aldrig... Jeg er jo også bare akavet.. men det er vi alle jo.. men mest mig! ”Han er jo en hamster... de er verdens mindste akrobater.. kan slå en koldbøtte, kravle lodret op i et rør, ved hjælp af sine ben.. ja det var nok det”
et gloende blik mødte mine øjne..
vi satte os ned i sofaen, og begyndte at snakke om festen. ”jeg synes det var hyggeligt?!” sagde jeg. Jeg var nu heller ikke den eneste der havde været opspædt på festen. Det var bare noget man skulle være med til, og de fleste hygge sig jo en del...”det synes jeg bestemt også!” røg det ud af Rasmus.”specielt der hvor du blev flov.. over at sige til mig at jeg skulle fjerne min bandana!?” han grinede løs over det. Jeg gloede bare over på Jacko, som lå på ryggen og sov. Og så sagde min hjerne så 'Akavet'. Jeg tænkte over om det var mugligt at en hamster kan sove på hovedet.. ikke fordi at jeg var dum men.. sådan er jeg bare.. jeg prøvede at skifte emne, så jeg gik over og vækkede Jacko, og efterfølgende tog jeg, ham op. ”nurh.. hvor er han lille...” lød det fra Rasmus. Han var også lille.. og gammel..2år.. det gør mig meget utryg.. specielt fordi de ikke plejer at blive meget ældre... ”Hvor gammel er han?!” spurgte han så. Selvfølelig skulle det jo komme, det spørgsmål... ”om to dage, er han 2år...” sagde jeg, stille. Jeg tog bolden, igen. Og puttede ham ind i den. Han kørte rund, og rund, og rundt.. han så ud til, at nyde det.. ”Hvor meget tæller 1 hamster år for?” spurgte han.. han kunne høre mine mumlende lyde. ”hmmm.. ehhe.. omkring 40år.. i menneske år..” sagde jeg fortvivlet. ”eller der omkring”. Rasmus kiggede ned på Jacko. Han så ud som om han nu, også var lidt bange.. ”men så er han jo 80?!!” næsten råbte han. ”jeg.. jeg kan heller ikke lide det..” sagde jeg så.. der blev pludselig stille. Jeg kunne bare ikke finde grunden.. jeg åbnede munde, fordi jeg skulle til at spørge, men blev afbrudt af Rasmuses hånd, der blev lagt over min mund. Jeg prøvede at følge Rasmuses blik. Han kiggede ud i det blæsende, regnevejr. ”tror du at Cille tør gå hjem i det vejr?!” hviskede jeg, så stille jeg kunne. ”SHH!!” lød det fra ham. jeg prøvede at se ud, men fik stadig ikke fat i hvad det var.
Et uventet skrig lød udefra. ”hvad sker der?!” spurgte jeg hurtigt. Jeg næsten hoppede op af sofaen. ”tag lige Jacko og lig ham i buret!?” sagde jeg så. Jeg åbnede forsigtigt døren op.
Men ude for døren stod Cille så. Vådere end en vandmand. Henne ved hækken hvor hun prøvede at gemme sig for noget. I den anden ende af haven stod en mega stor kamphund. Jeg skreg så højt jeg kunne. ”CILLE KOM VÆK DERFRA!!!” skreg jeg. Jeg mærkede ,forskrækket, hvordan detaljerne i hendes bidemærker, rifter og andre slags sår, svækkede mine øjnes syn. Cille løb ud fra haven. Hen til den fælles legeplads i midten af det hele. Men hunden blev stående.
Rasmus kom spænende ud til mig. Han så forskrækket på mig. Jeg var hoppet op i hækken, hvor den så stod foran mig, og knurrede. ”bliv der ! Pas på!!jeg ringer efter hjælp!!!” skreg han, så han overdøvede den stormende regn, og den knurrende hund..Rasmus løb indenfor og ringede '112'.
”Ja hallo det er Rasmus Trivi! Min kæreste og hendes veninde er ved at bliver over faldet
af en stor kamphund!!” sagde han hurtigt.
”men dog! Hvad er adressen?!” spurgte en dame, forskrækket. ”Ananasgade 75, Hillerød...” sagde han endnu hurtigere. ”vi kommer, straks!!” sagde Damen og lagde meget hurtigt på.
Jeg sad oppe i hækken, og hunden, havde i mellemtiden fået fat i mit bukseben. ”HJÆLP!!!” skreg jeg. Rasmus løb ud igen. Han havde en kost i hånden. Han fægtede ud efter hunden. En det eneste den gjorde var at slippe mig, og knække kostestaven midtover. Den knurrede ad Rasmus, som var spænet op på terasen. ”Væk! Fus! Skrid !” sagde han til hunden. Den gloede bare, imens den knurrede videre. Cille sad henne ved legepladsen og var bange. Meget bange. Hu sad og sagde lyde . På grund af hun havde svært ved at trække vejret. Og det var på grund af, hunden havde overfaldet hende. Det var nemlig grunden til at hun skreg.
Hunden gik, igen, over til mig. Den hev i mit ben. ”BANG” sagde det, og så lå jeg med hul i hovedet, på jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...