Det er svært at være enestående - ~¤*1*¤~

"dokter det er nok ikke en god idé.... jeg er jo kun..." Dokter Marius gloede på mig. Hallo? jeg er femten? betyder det ingen ting? dit paphovede! jeg skulle aldrig have sagt ja til en graviditets test! jeg troede jo bare det var et eller andet Crap? et eller andet sundhedsplejersken skulle hjælpe med? så finder man ud af at det gælder om at blive gravid!
"det er sku' da ligegyldigt at du er femten, nogle skal jo prøve det ik'?" sagde Marius "Ja det er jo rigtigt..." kiggede på min nu undervægtige mave. farvel tænkte jeg. nu kan jeg aldrig mere være neutral? Marius kiggede på min skulder
"Det bliver i alt 2 stik !" sagde han. 1 stik "Av!" 2 "AV! 3? "AVV!" råbte jeg. "F*ck!" råbte Marius "F*cking lort!nu for
du nok.... glem det" hvad? hallo hvis jeg nu for et dødfødt barn så dør jeg! "Farvel Marius!"

Jeg skulle som sædvanlig gå hjem. "Hvad gik mon galt?" gik jeg og spurgte mig selv om. Og hvad var det han gjorde galt? nåh. jeg skal jo nok klare det. så længe at jeg holder mig singel.

3Likes
2Kommentarer
730Visninger
AA

2. Kapitel 2

næste dag blev jeg vækket af duften af hjemmelavede boller. "mhh.. hvem laver... Cecilie er du vågen?"
jeg kiggede lidt rundt... Jacko lå nok og sov under en masse hø, gætter jeg på, og Cecilie lavede vist mad. "Så er der mad sove tryne!" skreg Cecilie ude fra køkkenet. "Oka, kommer!" råbte jeg tilbage. men jeg startede lige med at tage tøj på. jeg gik direkte ud i køkkenet, efter. jeg satte mig og spiste.
"hvordan har du sovet?" spurgte jeg, Cecilie. "Rigtig godt !" svarede hun. maden var lækker, som forventet. "Mhhh.." sad jeg og sagde. okay. "det er ski' dejligt med hjemmelavede boller!" sagde jeg, ud i luften. "Er enig?!" sagde Cille. efter maden blev der vasket op, og efter opvask, blev der sat ting på plads, og efter det gik vi ned til købmanden, for nu havde vi drukket al' mælken. vi gik der ned sammen. vi gik med hastige skift hen imod skabende med mælk. vi stoppede henne ved morgen brødene. vi kiggede måbende, på Medina der stod og gloede på morgen brød. "Davs?!" sagde jeg modigt til hende. "halløj med dig? har du en idé om hvilket morgen brød der har mindst kalorier?" spurgte hun. "hvis ikke det skal være rugbrød... er det nok disse her, rugbrødsboller?!" jeg pegede på rugbrødbollerne. "tak?!" sagde hun. vi gik videre. da vi var nået lidt væk fra Medina, gloede vi på hinanden. "var det?" spurgte Cille "ja, det var det?!" svarede jeg. vi gloede lidt på mælkende. "den der er sødmælk." sagde jeg, da Cille pejede på en sødmælk. "og jeg drikker skummetmælk !?" sagde jeg til hende. jeg åbnede skabet med mælk, og trak 5 skummetmælk ud, og lagde dem i vognen. vi gik til kassen. og der stod hun igen. "må jeg få din autograf?!" røg det ud af mig. jeg hev en krøllet sedl, og en tuds op af lommen. hun skrev autografen uden en lyd.
vi betalte for mælkende, og tog hjem igen.
vi gik ind af døren, og lagde mælkene i køleskabet. "har du lyst til en is?" spurgte jeg. "du ved altid hvad jeg mangler !" sagde Cille. jeg trak to vaffelis ud af fryseren. "jordbær eller Choko'?" spurgte jeg. "jordbær!?" råbte hun inde fra stuen. "OKAY!!" råbte jeg tilbage. jeg tog isne, og haltede ind i stuen. vi sad og gloede fjernsyn imens isene gled ned.endelig blev det aften. vi tog vores fine, nye, pæne, smukke, viunderlige, fantalalalalalaastiske kjoler på. Amanda var kommet, så vi kunne følges.
vi følges hele vejen der op. vi snakkede om småkager på tilbud i Netto. spørg ikke mig hvorfor? "Jeg synes nu det er en rimelig billig pris?" sagde Cille
til Adda. "5kroner for en pakke med 30småkager? er du sinds syg?? det er de billigste småkager i verden!!" de gik og diskuterede. jeg gik i mine egne tanker. jeg dagdrømte om en mand med rødhår, og fregner som kom ridende på en sort fuldblods hest. han red hen og spurgte mig... "Emmy?? vågn op`! vi er her nu!!" sagde en ivrig Adda. vi skilles her i døren. pga. Cille og Adda ville danse... og Danse... er jeg elendig til...
jeg satte mig ned ved baren. jeg bedte om et glas vand... for det var gratis. det kom lige 2min. efter. imens jeg sad og drak mit vand, satte en mand sig ved siden af mig. "hey smukke?!" sagde han. jeg sad lige og studerede ham. rød hår, fregner... bandana? what? nænæ! ingen bandana! tag den af!! "davs!?" sagde jeg modigt "hva' hedder skønheden?!" jeg kiggede på ham. forelskelse... "jeg an'er ikke hvad du hedder?!" sagde jeg. han kiggede med store øjne, på mig. "jamen jeg mente dig.. ik'? men jeg hedder Rasmus!?" jeg kiggede på ham. han var smuk. han var nok smukkere UDEN bandanaen.Han var som sagt den smukkeste der var. han kiggede på mig. selvom det så akavet ud, da han skulle til at rejse sig. men jeg tog fat i hans hånd. kiggede ham i øjnene, og sagde "hvorfor bliver du ikke her, hos mig, søde?" Han så på mig. han var simpel hen møglækker. det var virkelig svært at holde øjnene væk fra ham! han så på mig. det var med et akavet smil. " selfølelig! skat!" sagde han. han smilede frækt. måske var det fordi han skulle vise sig for de andre drenge. dem der stod ovre i hjørnet? ej aner det ikke men.. det kunne godt være? i vært tilfælde ladge jeg mig bare ind imod hans bryst. man kunne tydeligt mærke hans sekspack. uff han er lækker. jeg kyssede ham blidt på kinden. mest fordi hans "venner" skulle være misundelige! egentlig så han ret lige glad ud, altså Rasmus. hans venner kom her over. de så ret fræke ud. "Hey hvor er hun lækker! er hun ikke lidt for lækker til sådan en bøsserøv som dig?!hva'?" de så så dumme ud. som om at jeg ikke kunne lide Rasmus! det er sku' da Rasmus der er min!! kun min! "Og hvad skal i så forstille?!" jeg kiggede så strængt på dem som jeg kunne. "I burde da.. være hjemme hos jeres mor, og tude over at i aldrig bliver til nodet. i bliver nok heller aldrig far. eller... em sådan noget..." sagde jeg så. de skal fandedme ikke tale sådan til min nye *kæreste*!. "Og det tror du at 'den' gør? " de pegede på Rasmus. "JA!" sagde jeg. "Tror i måske ikke på at jeg er gravid?!" næsten råbte jeg. jeg lagde mit hovede ind imod Rasmuses bryst. han rystede. han var nok bange for, at jeg talte sandt..? der var stille . selv musiken stoppede. folk gloede rundt. som om at deres øjne ledte efter at finde den der havde stoppet festen. det eneste mine øjne sagde til folk var "Nej! tror du virkelig at jeg har gjordt noget? jeg har nok gjordt lige så meget som dig!" Rasmus tog mig i hånden. han hev mig ud af café'en. og så kiggede han mig i øjnene og sagde "er det sandt?!".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...