Are you willing to lose a friendship for his little sister? {JB&1D}

Har nu nogen sinde følt dig udenfor selvom du er omgivet af venner? Følt at alle dine venner var falske? At de ikke hang ud med dig, fordi du er dig? Det har 16 årige Jacqueline Bieber.
Hun ved selv at fordi hendes bror er verdens kendt, så udnytter nogen folk hende, men ligefrem alle hun møder?
Og med en over beskyttende storebror er der ikke meget kærlighed i Jacquelines liv.. altså lige ud over når justin ikke er hjemme hos sin far.. hvilken vil sige hun faktisk har meget tid til at date, men paparazzier og skyldfølelse for Jacqueline til at holde sig fra drengene på den måde... men hvem ved om det bliver for svært at holde sig væk? Og det er jo hendes liv.. Ikke Justin's.
Den her movella er en julekalender, Så hverdag fra den 1 til den 24.
Jeg håber i vil læse med og vil give den en chance. :-)
//Signe.<3
(Jacqueline er pigen på billederne)

42Likes
36Kommentarer
5845Visninger
AA

7. 6 December.<3

Jeg havde sovet i ca.. 5 timer i nat, fordi jeg havde tænkt så meget over det brev og jeg tror jeg har regnet den ud, jeg skal ind i byen og ned til skøjte banen og finde manden, men jeg havde lovet Justin at ham og drengene måtte komme med og det var problemet.. Justin måtte ikke vide noget..
***

”Vi køre altså nu?!” Jeg kiggede lidt over på Harry som sad med brevet i hånden på min seng ”Jeg hjælper dig” Jeg smilte og krammede ham hurtigt inden Justin kom ind ”Kommer!” Jeg smilte til Harry og lagde brevet i min taske og gik neden under med Harry ”Hvad lavede i?” Jeg rystede på hoved ”Snakkede” Jeg kiggede over på Niall som stod og hviskede med Liam, men stoppede hurtigt da han så jeg kiggede ”Harry, kan vi lige snakke?” Jeg kiggede irriteret på Justin ”Justin, jeg skulle bare bruge Harry’s hjælp til en gave, mere behøver du ikke at vide!” Jeg trak Harry med ud ”Du lyver godt” rullede med øjnene af ham og gik over mod Justin’s bil, men blev hurtigt trukket væk derfra, hvilkede resulterede i at jeg gled, men Harry nåede at gribe mig før jeg faldt helt ”Tak!” Jeg kom hurtigt helt på benene igen ”Kør med mig” Jeg nikkede og hoppede ind på sædet ved siden af Harry og alle de andre gik over i Justin’s bil, spørg mig ikke hvorfor, eller faktisk ikke alle, for Niall var på vej her over ”De vil ikke have mig der ovre” Jeg grinte lidt og kiggede over på Harry der sad og kiggede på mig ”Harry?” Intet svar.. ”Harry?” stadig intet svar ”HARRY?!” han rystede på hoved og kiggede på mig ”Du stirrede” Han lod som ingen ting og startede bilen.

***

Der er ikke nogen mystisk mand i noget hjørne her! Seriøst jeg har kiggede over alt ”Jalle kom nu!” Jeg kiggede på Justin, med et løftet øjenbryn ”hvad?” Jeg kiggede rundt på drengene ”skøjt de vil se det” Jeg rystede genert på hoved, det var pinligt! Jeg havde holdt mit liv som kunstskøjteløber hemmeligt og så står Justin og snakker om det.. ”Koooooom nu Jacque!!” Jeg kiggede lidt over på Harry og Zayn som stod med hvalpe ansigt og kiggede på mig ”FINT!” Jeg kiggede på Justin som bare smilte til mig og jeg begav mig ud på midten og begyndte at lave et mini show og bare for at blære mig lidt lavede jeg en lille pirouette før jeg skøjtede hen til dem igen ”wow” Jeg trak på skulderne og smilte ”Og jeg lærte hende at stå på skøjter” Justin roede i mit hår og lagde en arm om mig ”Nej du gjorde ej! Du lod mig lære det selv!” han grinte og begyndte at danse rundt på isen, jeg har virkelig altid beundret Justin når han stod på skøjter, det var ligesom at se ham med normale sko og på normal jord ”Skøjte prinsessen” Harry hviskede i mit øre og jeg kiggede lidt mærkeligt på ham, BREVET! Ej undskyld men det er lidt klamt det her.. ”Manden” Jeg kiggede rundt og fik hurtigt øje på ham ”Der er han, jeg smutter lige hurtigt, hold øje, med at han ikke kidnapper mig!” Harry grinte højt og nikkede og jeg gik hurtigt mine skøjter af og min sko på og løb så over til ham ”Øhh undskyld?” Manden kiggede på mig ”Du må være Jacqueline, har jeg ret?” Jeg nikkede og kløede mig lidt i nakken ”Her er brevet, i morgen vil blive sjovt, tro mig” Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham og lidt efter gik han væk ”Vi ses Jacqueline og held og lykke” Jeg trak på skulderne og åbnede brevet

Du tænker sikkert, hvordan viste han jeg var god.. eller fantastisk til at stå på skøjter? Ja.. jeg ved meget, som at din ynglings farve er blå, din ynglings ret er pasta med kødsovs og du elsker fjerdyner og nu er du sikkert skræmt, men lad være, jeg gør dig intet, jeg er en almindelig dreng, som syntes du er sød og speciel i forhold til så mange andre.’

’Hvad er det der ryger op i luften, men som rammer bunden? Ligesom mennesker der har deres højtepunkter, men rammer bunden på et tidspunkt? det står midt i centeret’

-’Ham’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...