24 Reasons why (One Direction julekalender)

Harry Styles er forsvundet - sporløst. Ingen ved hvor han er, eller om han overhovedet er i live. Politiet er på bar bund, og utrolig tæt på bare at opgive det hele. Lige indtil Niall Horan en dag kommer hjem og ser en mystisk kasse stå åben på gulvet. I den ligger 24 kassettebånd, ét bånd til hver dag i december. De kan hjælpe med at få deres ven tilbage, men er de villige til at give alle deres dybeste hemmeligheder og løse svære gåder, for at finde deres ven?
Kan de nå det inden den 24? Hvad sker der hvis ikke de når det? Og hvordan kan 24 kassettebånd hjælpe dem på vej?

Den er med i julekonkurrencen :)
Anstødende sprog/scener kan forekomme.

96Likes
133Kommentarer
10680Visninger
AA

6. 7 December

Louis' synsvinkel

Ellie tog godt imod os da vi kom. Det var som om hun forventede det. Hun havde åbnet døren med et kæmpe smil, og budt os indenfor.

Og hun var da faktisk ikke helt grim. Ikke at hun var noget for mig - af flere forskellige årsager - men jeg kunne godt se hvornår en pige var pæn og når hun ikke var.

Nå, men nok om det.

Vi forklarede hende det med båndene, og hun lod os spille det for hende.

Og hun græd. Og græd. Og grinte. Og så græd hun lidt igen.

Det var forvirrende. Som i - fuck det var forvirrende!

O.o - jo, jeg kan faktisk godt tænke smileyer!

Hun takkede os for at hun havde fået lov til at høre båndet, og fortalte os så at Harry faktisk havde været ved hende den anden dag.

På en eller anden måde, gav det faktum at han for nyligt var blevet set, os et større håb om at finde ham i live.

"Han fotalte mig at jeg nok godt kunne vente at få besøg en af de nærmeste dage. Han fortalte mig ikke præcist hvornår eller hvor mange, men at der sikkert ville komme nogen. Han gav mig den her, og sagde at jeg skulle give det til jer." Fortalte hun, og vimsede så ind i et lille rum hvor hun kom tilbage med en skotøjsæske præcist magen til den der havde stået hos Niall den morgen.

"Åh nej ikke igen." Stønnede Niall lavt. Jeg sendte ham et medlidende blik, og vendte så igen opmærksomheden imod Ellie, der i selv samme øjeblik, var igang med at fjerne papiret fra æsken.

"Jeg tænkte at jeg ikke ville smugkigge før dem der skulle have dem kom. Men..." Sagde Ellie pludseligt, og kiggede så alvorligt på mig.

"Men Louis. Han sagde at jeg skulle give det til dig, da du sikkert er den eneste der ville kunne forstå ham. Forstå hvad han mente, og hvad du skulle kigge efter." Fortalte hun.

En kold følelse lagde sig over mig.

"Så..? Jeg skal have dem? Men hvad med de andre drenge?" Spurgte jeg undrende.

"De må ikke se dem. Mere fortalte Harry mig ikke. Han sagde at jeg ville forstå det når i kom. Men det er jeg nu ikke så sikker på at jeg gør." Sagde hun frustreret.

Niall rejste sig og trak hende ind i et kram. "Der er ingen der rigtigt ved hvad der forgår - eller har foregået - inde i den drengs hovede. End ikke os." ´Mumlede han. "Men sæt dig nu ned og hør det næste bånd sammen med os." Sagde han, og trak hende med ned at sidde igen.

Hun smilede bredt, og i fællesskab fik vi sat det næste bånd på og startet det.

"Kunne i lide min lille overraskelse drenge? Eller rettere sagt - kunne DU lide min lille overraskelse Louis?

Undskyld, jeg ved at jeg er ond.

Ond. Hmm....

Er der nogen af jer der egentlig kan definere ordet ond? Er man ond hvis man griner af en person der falder og slår sig? Eller er man først ond når det er en selv der skubber personen?

Er man ond hvis man bruger en person som et Beard? Eller er man ond netop fordi man ER et beard? Tjaa det må vel nærmest være en smagssag.

Jeg ville gerne fortælle jer min egen personlige definitation af ordet ond, men for at være ærlig, så ved jeg faktisk heller ikke helt hvordan jeg skal definere det.

Hmm....

Er man ond hvis man ligger sig til at dø?

Ja altså jeg er jo sikkert, men hvis nu vi antog at det IKKE var et selvmord, men at jeg døde af naturlige årsager, ville det så også være så ondt?

Nej vel?

Men det værre såre jer - i ville være efterladt med et hul i hjertet, dette får i sikkert alligevel, men nu får i serveret mine grunde til det jeg gør. Det ville i ikke få, hvis jeg bare døde helt pludseligt og - tilsyneladende - uden grund... I ville hele tiden gå at føle at det var JERES skyld at jeg døde, og jeg ville ikke kunne gøre noget for enten at be eller afkræfte jeres fordomme omkring det.

Nu - på den her måde - får i tilgengæld præcist at vide om i er en af mine grunde til det valg jeg har taget, eller om i ikke er. 

I undrer jer helt sikkert over hvorfor jeg fabler sådan om død.

Men jeg har skam mine grunde.

For oven i alt det der skete med dig Ellie.

Ja... Der døde min farmor.

Ja, det lyder sikkert nederen, for på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske ikke?

Men.. Altså... Min farmor betød utroligt meget for mig, og hun var der altid for mig.

ALTID.

Hun betød så utrolig meget for mig, og da hun døde. Hmm..Og faktisk, så var det utrolig tæt på at jeg var fuldt efter hende.

Hun døde lige midt i alt det lort der var i mit liv dengang. Dengang Ellie var min "kæreste" og Mattias dolkede mig i ryggen.

Og guess what?

Hun vidste DET HELE. Jeg kunne fortælle hende alt, og hun støttede mig altid.

Det var så stort et tab for mig, at man skulle tro at det var løgn. Hun rev en del af mig med sig, og jeg er aldrig blevet helt den samme igen.

Spørg bare Ellie og Mattias. De kan bevidne det." Hans stemme stoppede sin talestrøm, og snøftede en enkelt gang.

Jeg kunne se ham helt tydeligt for mig. Se hvordan han sad og kæmpede med tårene. Se hvordan han lige nu sad med hænderne flettet sammen under hans næse, og over hans mund. Hans øjne var røde, som de havde for vane at blive så snart han blev den mindste smule trist.

Et snøft mere lød, og jeg krympede mig mere og mere for hver gang han snøftede. Jeg havde aldrig kunnet holde ud at se når nogen - uanset who tha fuck it was - græd. Jeg fik det så dårligt med mig selv, og begyndte næsten selv at græde af det- stortset hver eneste gang.

"Men... Ja undskyld for mit tuderi. Men det her er bare lidt svært for mig at snakke om.

Faktisk, så sad jeg lige ved siden af hende da hun døde. Jeg sad og holdte hende i hånden, da hun pludslig åndede stille ud.

Det var ikke noget vildt og voldsomt, men det skete så pludseligt.

Jeg var knust.

Hun døde af et hjerteslag.

Kan i huske at jeg havde så svært ved at indspille 'Heart Attack' drenge?

Nu ved i hvorfor. Kort og urellevant bånd - i know....

Eller hvad? Måske spiller det her alligevel en vigtig rolle i det hele?

Who knows? Ja jeg gør jo meeeeen!

Nu vil jeg lade dig hygge dig med dine bånd Louis.

Glæd dig!

Slut på bånd 6."

Vi lod båndet køre over i stilheden...

"Well... Ja nu giver det hele jo pludselig MEGET mere mening..." Sagde Zayn ironisk. "Så! Zayn! Tal ordentligt om Harry!" Irrettesatte Ellie.

Han kiggede forvirret på hende, da det gik op for ham at hun lige havde sat ham på plads. Derefter lyste han op i et stort smil, og jeg vidste hvad han tænkte....

Lige en tøs for ham.

"Det gør du ikke Zayn..." Sagde Niall ligegyldigt, som havde han lige kommenteret farven på hans trøje.

Jeg rejste mig grinende, og rakte ud efter kassen med bånd.

"Hvad skal du?" Spurgte Liam overrasket. "Ja hvad tror du?" lo jeg. "Jeg skal ud og se på bånd!" Fortsatte jeg, og hev låget af kassen.

Det var videobånd langt over halvdelen af dem.

Men der var også Kassettebånd iblandt dem...

Sært.

"ELLIE?! Har du en videoafspiller?!" Råbte jeg, da det gik op for mig at jeg var nået jeg ud i køkkenet.

"JA! Ovenpå, første dør på højre hånd! Derinde er en fjernsyn med både VHS og DVD afspiller!" Råbte hun.

Jeg begav mig ovenpå, og da jeg nåede derop, puttede jeg videobåndet med tallene 1 og 2 ind i VHS afspilleren.

Og så ventede jeg, for lige pludselig at springe forskrækket op.

"Hej Louis! Har du savnet mig?........"

____________________________________________________________________________

Kort kap. i know, men det var vel bedre end ingenting ikke?

Jeg var ikke så kreativ i dag, men ja... Undskyld...

GLÆDELIG 7 DECEMBEEEER!! :D

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...