24 Reasons why (One Direction julekalender)

Harry Styles er forsvundet - sporløst. Ingen ved hvor han er, eller om han overhovedet er i live. Politiet er på bar bund, og utrolig tæt på bare at opgive det hele. Lige indtil Niall Horan en dag kommer hjem og ser en mystisk kasse stå åben på gulvet. I den ligger 24 kassettebånd, ét bånd til hver dag i december. De kan hjælpe med at få deres ven tilbage, men er de villige til at give alle deres dybeste hemmeligheder og løse svære gåder, for at finde deres ven?
Kan de nå det inden den 24? Hvad sker der hvis ikke de når det? Og hvordan kan 24 kassettebånd hjælpe dem på vej?

Den er med i julekonkurrencen :)
Anstødende sprog/scener kan forekomme.

97Likes
133Kommentarer
10872Visninger
AA

3. 3. December

Louis' synsvinkel

Jeg vendte mig uroligt, og med et brag ramte jeg gulvet.

"AV FOR HELVEDE!" Vrissede jeg arrigt. Hvordan kunne det være jeg havde så lidt plads?!

Jeg kæmpede mig op på knæ, og stirrede træt op i den seng jeg netop var trillet ud af, og så til min store overraskelse at der lå tre drenge og en enkelt pige, fuldstændigt kludret sammen.

Men der var ikke nogen med krøllet hår.

Hmm... Mystisk, hvor mon han var henne?

Jeg droppede tanken om at sove videre, og gik i stedet ud af værelset. Men da jeg kom ud af døren, så tingene slet ikke ud, som jeg forventede at de ville. Altså hvor fanden var vi henne?!

Jeg troede egentligt at vi havde været hjemme i Harry og min lejlighed, men noget sagde mig ligesom, at jeg var helt gal på den.

Jeg gik ud i stuen, og kiggede skeptisk rundt i rummet, der var fuldstændigt stoppet til med nisser i forskellige størrelser og former.

De stirrede på mig.

Jeg fik en smule kuldegysninger af det, og besluttede mig derfor for at finde køkkenet, så jeg kunne begynde at lave morgenmad, til når de andre stod op.

Det var en regel vi havde. Eller tradition - kald det hvad du vil.

Men i hvert fald gik det ud på, at den som stod først op, skulle lave mad til de andre. Det var nu meget smart... Hvis altså man bare ikke var den første der stod op, som jeg var nu.

Jeg nåede derud, og begyndte at finde tingene frem.

Jeg ville lave en helt simpel morgenmad, bestående af nogle pandekager og scramble eggs.

Der var bare lige det ved det, at jeg ikke kunne finde æggene. Jeg ledte og ledte, men der var ingen skide æg.

Nogle skridt lød pludselig bag mig, og jeg snurrede hurtigt rundt, for at se hvem det kunne være. Det var Niall.

"Hey bro." Smilede jeg. Jojo jeg var faktisk i et ret godt humør her til morgen, selvom jeg ikke anede hvor vi var, hvad klokken var, eller hvad dag det var.

"Øh.. Hej..? Ved du godt hvad klokken er dude?" Mumlede Niall træt. Jeg rystede ivrigt på hovedet. "Næh, men ved du tilfældigvis hvor vi har æg?" Svarede jeg muntert.

"Sjovt så munter du er, når nu en af dine bedste venner er ved at dø huh?" Mumlede Niall tvært.

Fuck.Mit.Liv.

Hvordan KUNNE jeg glemme det TO DAGE i træk?! Hvad fanden gik der af mig?!!

"Gud ja! Det havde jeg da helt glemt!" Udbrød jeg, så Niall forskrækket fløj tilbage. Han himlede med øjnene, og gik hen til Eleanors taske, der stod gemt i et skab. Deri fandt han walkman'en og båndet mærket med nummeret 3 på frem.

"Nu når du alligevel er oppe, så kan du sætte dig til at høre det her. Vi andre står op, når klokken er over fem...." Mumlede han, kastede walkman'en over til mig, og slentrede ud af køkkenet igen.

Jeg greb den, og satte mig til at høre båndet.

"Nå Harry.... Hvilken historie mon du har til os i dag...." Mumlede jeg, inden jeg pressede playknappen ned.

"Fattede i mit hint?

Det tror jeg i gjorde. Jeg kender jer jo godt nok til at vide at i hvert fald én ville være smart til at regne det ud.

Og jo Liam, det er dig jeg taler om.

Åh Liam.

Søde lille Liam.

Er du klar min ven? Det håber jeg, for nu er det DIN tur. Din tur til at høre hvordan du har en finger med i dette spil. Du ved det helt sikkert godt - specielt efter det i går ikke?

Vent, bare lad være med at svare. Jeg tror nemlig godt jeg ved hvad det er.

Men lad os begynde - skal vi?

Som i jo ved havde Danielle og Liam et nært forhold til hinanden - et bånd der var så utroligt og tæt, at ingen af os kunne gennemskue det. Ingen af os kunne nikke genkendende hvis enten Liam eller Dani begyndte at forklare hvordan de havde det med hinanden.

Og der var da ingen der regnede med at det forhold skulle slutte.

Eller hvad?

Hvad siger du Miss Calder?

For det hele var vel et eller andet sted din skyld var det ikke?" Harrys tonefald ændrede sig drastisk, da han omtalte Eleanor.

Før havde tonen været blid og stille. Beklagende nærmest.

Men så snart Eleanor blev nævnt, skiftede hans tone til en kold og hård en af slagsen. Nervøst og nysgerrigt, trykkede jeg play igen.

"Man skulle måske ikke tro det.

Og da slet ikke efter det jeg fortalte jer i går. Men det er sandt. Det snakkede vi også om i går - alt i hører er sandt.... ALT...

jeg vil begynde med at fortælle jer hvordan det startede. For det er jo sådan enhver god historie starter - fra begyndelsen.

Vi skal næsten to år tilbage - men kun næsten.

Det var nemlig lige efter Louis og jeg valgte at flytte i samme lejlighed.

Både Liam og Eleanor var ovre og sige tillykke, og det var faktisk der det hele startede for dem. Kald det kærlighed ved første blik, eller hvad fuck du har lyst til.

Jeg kalder det utroskab.

Åh og hvorfor så det?!

Jo ser du. Den nat havde de i selvskab med hinanden. De aftalte at holde kontakten, men da Danielle pludselig kom, og tog Liam fra Eleanor blev der længere og længere tid imellem deres "møder".

For Igen var det kærlighed ved første blik. Denne gang var der dog følelser i det, og hurtigt blev Eleanor glemt.

Eller gjorde hun?

Det kan kun du svare på Liam, men faktum er faktum, og det var jo ikke helt i glemte hinanden vel? 

Jeg er ked af hvis du hører det her Dani, men er det måske ikke bedre end - fortsat - at blive holdt for nar?

FOOOORDI!

I stoppede jo ikke med at ses vel?

Louis, nu taler jeg til dig min skat. Kan du huske da du fik at vide at Eleanor skulle være dit beard? Kan du huske hvor overrasket du blev over at det lige præcist skulle være hende? Kan du huske hvordan ingen vidste hvor den jobansøgning kom fra?

For det kan jeg.

Men jeg fik så senere det hele at vide.

Det er endnu en af de utallige hemmeligheder jeg bærer rundt på.

For den der skrev jobansøgningen var jo hele tiden iblandt os.

Ikke LIAM?

Og grunden til at det lige præcist skulle være Eleanor der skulle være beard, kan i vel selv regne ud kan i ikke?

Det var for at de stadig kunne ses, for jer lidt langsommere typer jeg ved i har iblandt jer.

De så hinanden hver eneste dag næsten. Bag ryggen på jer Louis og Danielle."

Det føltes som at få et hårdt slag i ansigtet af en knyttet næve - værre end det Liam havde gjort i går. Jeg ved godt at Eleanors og mit forhold ikke var 100% ægte, men det betød ikke at hun ikke betød noget for mig - slet ikke endda! For når man skal tilbringe så lang tid sammen, som Eleanor og jeg gjorde, så lærte man virkelig personen at kende, og at holde af personen.

Men én ting var sikkert.

Danielle skulle for alt i verden ikke høre disse bånd. Heller ikke selvom de ikke var sammen mere.

Hun ville blive knust. Mere end hun var i forvejen, og det var simpelthen ikke noget jeg ville kunne bære at se.

Jeg rejste mig op, og gik ind på værelset hvor de andre endnu sov. Vreden fyldte hele min krop, og jeg overvejede virkelig at give Liam hævn for det han havde gjort ved mig i går.

Men lod være.

I stedet råbte jeg at de skulle op, og de sprang alle forskrækket op, pånær Zayn der bare mumlede knottent, og vendte sig så han havde ryggen imod os.

De andre derimod råbte op om hvad jeg havde gang i, men jeg trak bare Niall til side, og lod ham lytte til båndet.

I lang tid stod han som forstenet, men pludselig blev hans ansigt hårdt, og han fangede mit blik.

Vi blev enige om at lade Zayn høre båndet også, men Eleanor og Liam måtte vente til et mere passende tidspunkt.

Da Zayn også havde hørt båndet, valgte vi at høre det færdigt i fællesskab.

Dog uden Liam og Eleanor, der fattede minus af hvad der foregik.

" Jeg undskylder for den smerte, jeg med stor sandsynlighed påfører folk udelukkende på grund af disse bånd, men det er en streng nødvendighed, hvis i vil se mig igen.

Forresten, fattede i så mit hint? Ja det har jeg ganske vidst spurgt om én gang, men alligevel?

Ja?

Godt.

Det vil så sige at i lige nu befinder jer på: 'The hotel of hearts' i midten af London?

Åh man er overrasket? Det er måske slet ikke der i er?

Jamen i så fald vil jeg ikke holde jer hen mere. Men husk - Julen er HJERTERNES fest....

Slut på bånd 3."

Harrys stemme døde langsomt ud, og blev i stedet erstattet af Zayns.

"Okay næste gang jeg ser ham, og hvis han bliver ved med at ævle løs om det der med hjerternes fest, så slår jeg ham altså." Mumlede han for sig selv.

Niall derimod var allerede løbet ud af værelset, og stod og råbte på os ude i entréen.

***

Omtrent en time efter, befandt vi os alle ude foran 'The hotel of hearts', og stod nu der og overvejede hele situationen en smule.

Hotellet var et yderst fint hotel, og hvad end det var Harry ville have os til at finde her, så ville det ikke blive let. Kendis eller ej, så virkede det altså temlig bisart at rende rundt og lede efter et eller andet, vi ikke vidste hvad var.

Åh ja og Eleanor og Liam?

De vidste stadig ikke hvad båndet havde handlet om, kun at vi skulle hen til dette hotel, hvor vores første ledetråd befandt sig et eller andet sted.

Efter at have stået og trippet udenfor et stykke tid, tog jeg initiativet, og gik ind igennem døren, og direkte hen til skranken.

I starten var der ingen tegn på levende væsner derinde, men pludselig kom en ung pige - måske omkring de 16-17 - med helt grå/blond hår ud fra et baglokale. Hun gik helt hen til bordet, og lagde så et afventende blik på os.

Og så skreg hun.

Forskrækket sprang vi alle en meter op i luften, og med hjerterne helt oppe i halsen, prøvede vi desperat at få pigen til at holde mund igen, da vi ikke orkede at endnu flere piger skulle strømme hertil sådan lige nu. Hun slappede langsomt af, og hendes øjne skinnede som de tusinde julelys der befandt sig på det kæmpe juletræ jeg vidste stod lige bag os.

"I... Og du... Og dig... Og... ÅH!" Sagde hun usammenhængende. "Rolig nu min ven." Sagde Niall med et opmundtrende smil.

"Øøøh... vil du have taget billeder?" Spurgte Eleanor et eller andet sted omme bagfra, og pigen nikkede ivrigt.

Efter billederne var taget, og pigen var faldet en smule mere til ro, begyndte vi nu at udspørge hende en smule om Harry.

"Hmm.... Harry.. Altså Styles?" Svarede hun spørgende.

Niall nikkede bekræftende.

"Joo... Jo han var her for lige omkring en uges tid eller to siden. Han efterlod mig et hjerte som han bad mig gemme, og hvis i kom skulle jeg bede jer om at kigge op, og tænke på hvad han havde fortalt jer." Svarede hun.

Niall takkede hende, og hun gik igen om i baglokalet hvor hun kom fra.

"Kig op..." Mumlede Liam, og kom hen til os andre.

Vi vippede alle hovedet bagover, og dér. Halvvejs oppe på det enorme juletræ, hang et hjerte.

Et lyserødt hjerte bundet fast med en blodrød silkesnor med skriften: Be aware på. Det måtte være den.

Vi fik fat i pigen fra før igen, som fik fat i pedellen, der heldigvis var en yngre mand, der var i utrolig godt julehumør, og som gladeligt kravlede op på en lang stige, for at få fat i hjertet til os.

Han overrakte det til mig da han kom ned igen.

Be aware.

Var det eneste der stod.

"HVAD FUCK SKAL DET NU BETYDE?!" Råbte Zayn rimelig højt, så de få andre mennesker der befandt sig i rummet, sendte underlige blikke efter os. Zayn vendte sig dog bare dramatisk, men kom i mellemtiden til at støde ind i min hånd så hjertet røg ud af fingrene på mig, ramte det hårde gulv, og gik i tusinde små stykker.

"FLOT ZAYN!" Hvislede jeg ironisk, imens Zayn bare stirrede forfærdet på hjertet der nu lå spredt udover hele gulvet.

Da der ikke var andet for, begyndte vi at samle alle stumperne sammen, indtil Niall pludselig kaldte henne fra den ene ende af rummet.

"Hey drenge! Se her!" Råbte han glad, og kom springende som en glad vårhare hen til os.

I hånden havde han - foruden 200 glasskår - en lille lap papir. "Hvad står der?!" Spurgte jeg utålmodigt, og rev lappen ud af hans hånd.

Jeg kiggede på den, og læste de små ord Harry så sirligt havde skrevet, med hans smukke håndskrift.

Flot drenge! I er nu ét skridt tættere på at knække koden. Men husk... Vi er kun lige begyndt. Jeg anede ikke hvad det betød, men nederst på siden stod en lille pil, og ordet vend.

Jeg gjorde som der stod, og frem kom et stykke fra et kort.

Jeg var ikke sikker på hvor det var henne, indtil jeg så den røde cirkel der var omkring en helt bestemt adresse.

Min egen.

____________________________________________________________________________

Åh gud jeg skal altså til at gå tidligere i seng, og få skrevet de her kapitler tidligere på dagen! :O

Men her var altså et kapitel.

Og nu til noget andet.

Jeg ville altså virkelig sætte pris på, hvis i gad at skrive noget konstruktiv kritik til mig! :) Altså hvad kan i GODT lide ved denne historie/kapitel, hvad kan/kunne i IKKE lide, hvad kan jeg gøre bedre til næste gang osv. osv! :)

Jeg kan SE at der er nogle der læser med (ja tro det eller ej o.o) så pleeeeeease help me here! Jeg synes nemlig det er et halv-svært projekt jeg har kastet mig ud i her, og jeg kunne godt burge lidt hjælp i form af noget kritik! :)

Men derudover, så håber jeg virkelig at i alle er kommet GODT ind i December, og at i er lige så glad for det som jeg er! :D december er jo bare sådan en deeeejlig månede (ikke kun fordi jeg har fødselsdag den 13, og der er jul den 24) men også bare fordi det er så skiiiide hyg'li'! :D <3

OG SÅ ER DET JO I DAG DRENGENE SKAL OPTRÆDE I MSG! *GIIISP*!

Har i hørt om Mr. x? Tror i på ham? Tror i vi var vores drenge i morgen?

Det tror jeg, men lad os nu se <3

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...