24 Reasons why (One Direction julekalender)

Harry Styles er forsvundet - sporløst. Ingen ved hvor han er, eller om han overhovedet er i live. Politiet er på bar bund, og utrolig tæt på bare at opgive det hele. Lige indtil Niall Horan en dag kommer hjem og ser en mystisk kasse stå åben på gulvet. I den ligger 24 kassettebånd, ét bånd til hver dag i december. De kan hjælpe med at få deres ven tilbage, men er de villige til at give alle deres dybeste hemmeligheder og løse svære gåder, for at finde deres ven?
Kan de nå det inden den 24? Hvad sker der hvis ikke de når det? Og hvordan kan 24 kassettebånd hjælpe dem på vej?

Den er med i julekonkurrencen :)
Anstødende sprog/scener kan forekomme.

95Likes
133Kommentarer
10576Visninger
AA

16. 17 december

Louis' synsvinkel

"Liam! Zayn! Kom!" Råbte Niall pludselig.

Forskrækket sprang jeg op fra sengen.

Eller... Det føltes i hvert fald sådan. I realiteten var det dog ikke helt sådan.

For jeg kunne ikke finde min krop.

Kunne ikke mærke den.

Der havde været et par gange tidligere på dagen, hvor jeg havde været utrolig tæt på at få knækket koden, men lige som jeg havde villet åbne mine øjne for at se drengene igen, havde det forsvundet for mig igen, og udmattelsen havde overmandet mig.

Det føltes så frustrerende at være fanget i sin egen krop, og specielt når man tænkte på hvor kort tid der var tilbage før tiden var inde.

Ja altså med hensyn til Harry ikke sandt?

Fokusér Louis!

Jeg var utrolig tæt på at have den igen.

Altså have kontrollen over mig selv.

Faktisk, var det så tæt på, at jeg nu kunne mærke både arme, ben, hænder, fødder og fingre.

Men min overkrop og mit hoved + ansigt var stadig helt væk for mig, uanset hvor meget jeg forsøgte at "finde" det.

Lyden af løbende fødder, kom nærmere hen imod mig, og jeg gik udfra at det var Liam og Zayn. Jeg prøvede at lukke dem ude, og fokuserede på at finde mine øjne. Det var bare så svært.

Jeg havde hørt lægen snakke med en eller anden på et tidspunkt, om at give mig en form for medicin der skulle hjælpe mig med at forblive bevidstløs, og jeg skal da lige love for at det virkede.

Desværre kan man jo så sige, for jeg var jo faktisk vågen, jeg kunne bare ikke vise det til nogen.

Grrr....

Jeg samlede alle de kræfter jeg ikke har, og fokuserede på at få øjnene åbnet.

"Hvad?" Mumlede Zayn ved min side. Jeg havde slet ikke opfanget at de allerede var helt herhenne, men det var de tydeligvis.

"Kig." Svarede Niall bare.

Jeg var rimelig sikker på at jeg vidste hvad han mente de skulle se. Mig. Jeg fik nærmest en ud af kroppen oplevelse, og kunne for et kort øjeblik se mig selv ligge der i sengen med et anstrengt ansigtsudtryk.

Det var dog kun for et øjeblik, så fokuserede jeg igen på det jeg var igang med.

Jeg ved ikke hvor lang tid det tog, men pludselig kunne jeg mærke det hele vende tilbage. Give mig kontrollen tilbage - opgive kampen imod mig. Jeg søgte et kort øjeblik efter mine øjne, og så slog jeg dem langsomt op.

"Se." Gispede Niall lavt.

Jeg er rimelig sikker på jeg vidste hvad han mente endnu engang, men jeg gad ikke engang kommentere det.

De kiggede alle tre på mig, som var det første gang de så mig, indtil Zayn pludselig talte. "Drenge? Jeg vil gerne lige tale med Louis under fire øjne." Mumlede han, og kiggede alvorligt på først Liam og Niall, og derefter på mig.

"Selvfølgelig....?" Sagde Niall forbavset, og trak Liam med ud fra rummet.

Jeg kiggede mistroisk på Zayn. Hvad var det der var så vigtigt, at det kun var mig der måtte høre det? Var det nyt om Harry?

Faktisk, havde jeg haft en drøm om det. Om Harry. Om at han var her ved mig, sad ved min side med sin hånd i min, og bare ventede på at jeg ville vågne. Bad til at jeg ville komme til mig selv igen, så han kunne se mit smil og mine øjne igen.

Men jeg vidste at det bare havde været en drøm.

Harry havde ikke tænkt sig at vise sig mere inden jul, og da slet ikke på et hospital.

Zayn rømmede sig, og straks klistrede mit blik sig fast til hans ansigt, der havde et ulæseligt udtryk malet på sig.

"Lou...?" Mumlede han, og løftede blikket så hans brune øjne fandt mine.

Han holdt dem fast. 

"Zayn?" Sagde jeg spørgende, og hævede det ene øjenbryn.

"Hvad var det du talte om, om Harry tidligere?" Sagde han, og kiggede vurderende i mine øjne. Han ledte efter et eller andet - fiskede efter noget - men præcist hvad det var, havde jeg ingen idé om.

"Øøøh? Hvad mener du?" Spurgte jeg undrende.

Harry? Havde jeg talt om Harry?

Jeg kunne ikke lige umiddelbart huske det, men på den anden side, kunne jeg godt have talt i søvne, når nu min drøm havde føltes så virkelig.

Så... Rigtig.

"Du sagde: Hazza... Bag... Og så faldt du sammen som en slasket klud." Forklarede han.

Hmm....

"Jeg ved ikke Zayn... Jeg kan ikke rigtigt huske så meget og..."

Mere kunne jeg ikke sige, før jeg blev afbrudt af mig selv. Jeg gispede efter vejret, og gik næsten i panik.

"Rolig Louis.....!" Sagde Zayn hektisk, med hænderne flyvende rundt over det hele. "Liam!" Råbte han. "Få fat i en læge!" Råbte han, og da der intet svar kom, fløj han selv ud af døren for at finde en selv.

Og i det han var ude af døren, rejste jeg mig fra sengen, og skyndte mig om bagved det forhæng der omkransede min seng. For selvom jeg havde en stue for mig selv, mente lægerne åbenbart at det var nødvendigt.

Hvorfor, vidste jeg ikke.

Men i hvert fald havde jeg en stærk trang til at se hvad der gemte sig bag det forhæng, da det havde spillet en væsentlig rolle i min drøm.

Jeg rev det væk, og som forventet stod der en taske.

En taske der ikke var meget større end en almindelig barnetaske, og dog så stor at jeg var rimelig sikker på hvad den gemte i sig.

Jeg trak den med mig hen til sengen, sprang op deri, og lagde mig igen. Hullet i siden af mit bryst smertede som en sindssyg, og jeg fortrød at jeg havde rejst mig fra sengen.

Jeg lå et øjeblik med hånden over hullet, og gispede efter luft, inden jeg åbnede for at se hvad der gemte sig i tasken.

Og ganske som forventet.

Der lå 3 bånd deri.

Bånd, jeg havde set - og hørt - alt for meget på den seneste tid. Bånd, der til forveksling så helt uskyldige ud.

Men det de gemte på var alt andet end uskyldigt.

Og jeg vidste hvad jeg måtte gøre for at få min Harry tilbage. 

I tasken lå også en walkmann, og lige som jeg havde puttet båndet nummereret med 18 deri, gik det op for mig hvad det var jeg var ved at gøre. 

Jeg var ved at bryde reglerne, og det havde jeg ikke lyst til.

For i min drøm, lavede Harry reglerne om, de sidste dage op til jul, og da det her af drømmen havde været sandt, turde jeg slet ikke tænke på de konsekvenser der ville komme ud af det, hvis jeg snød nu.

Døren blev hamret op med et brag, og ind kom Zayn, Liam, Niall og en læge, alle med et nervøst og bekymret blik i øjnene.

___________________________________________________________________________

*IKKE RETTET IGENNEM*

Det er jo altid rart med et kort og dårligt kapitel - ikke? :D

Ej undskyld, men har skrevet det her i skolen, selvom jeg egentligt skulle have lavet nogle opgave til bogen 'Barndommens gade' .

Men ehm ja... Det var så lige det her der kom ud af det i stedet.

Regner med at der muligvis KAN komme et kapitel mere i dag.... Men igen vil jeg ikke love noget (ved jeg har sagt det her de sidste par dage, men jeg har ikke nogen planer i dag udover at skulle vaske min hest's ben, da den har lavet et eller andet sjovt med det, så derfor har jeg måske tid til et enkelt mere)

Men ja, hvad synes i ellers om det her so far? Jeg ved, at den måske har mistet pusten lidt her i løbet af den sidste uge, men jeg vil gerne høre jeres mening om det hele! :)

GLÆDELIG 17 (Eller ja nu er det jo den 19, men who counts?) DECEMBER!!!!! :DD

- E xXx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...