24 Reasons why (One Direction julekalender)

Harry Styles er forsvundet - sporløst. Ingen ved hvor han er, eller om han overhovedet er i live. Politiet er på bar bund, og utrolig tæt på bare at opgive det hele. Lige indtil Niall Horan en dag kommer hjem og ser en mystisk kasse stå åben på gulvet. I den ligger 24 kassettebånd, ét bånd til hver dag i december. De kan hjælpe med at få deres ven tilbage, men er de villige til at give alle deres dybeste hemmeligheder og løse svære gåder, for at finde deres ven?
Kan de nå det inden den 24? Hvad sker der hvis ikke de når det? Og hvordan kan 24 kassettebånd hjælpe dem på vej?

Den er med i julekonkurrencen :)
Anstødende sprog/scener kan forekomme.

96Likes
133Kommentarer
10685Visninger
AA

9. 10 December

Louis' synsvinkel

Jeg kunne ikke få billedet ud af hovedet igen. Billedet af de mørke lokker der forsigtigt tittede frem bag det lille skur. Det havde ikke været i mere end få sekunder, før ansigtet igen var væk.

Men jeg kendte kun én eneste person i hele den hvide verden, der havde sådanne krøller.

Og den person var Harry.

Jeg følte mig overvåget - havde den sygeste paranoia.

Og så måtte jeg vidst være begyndt at se syner, for det kunne umuligt have været Harry. Jeg mener? Altså det kunne det jo teknisk set godt, men jeg ville ikke tro det. Det virkede ulogisk af en eller anden grund.

Hvorfor skulle man dog følge den person der bar rundt på ens - mulige - afskedsbånd?

Det kunne jo ganske vidst være for at se om man fulgte reglerne - for at tjekke op på, om man var med på det hele, med på hvad det var man skulle.

Men... Nej....

Jeg sukkede dybt, og svang benene udover sengekanten. Jeg havde sovet utroligt dårligt den nat, selvom jeg var i min egen lejlighed. Min egen seng.

Billedet af drengen ved skuret sad limet fast på min nethinde, og jeg havde ikke kunnet tænke på andet. Men jeg måtte op, så jeg kunne få hørt båndet fra denne dag.

Jeg rejste mig, og strakte mig så lang jeg var, op imod loftet. Derefter trissede jeg ud i køkkenet, for at få mig noget morgenmad, og noget kaffe.

Ikke at jeg brød mig specielt meget om det - kaffe altså - men hvis jeg havde planer om at få løst gåden om kransen, måtte jeg være så frisk som muligt.

Der var stille i den store lejlighed. Det føltes tomt. Tomt uden Harry til at udfylde stilheden som han var så god til.

Det gik op for mig, at det var første gang i lang tid at jeg havde været alene i mere end en halv times tid, siden vi gik ind i december.

December.

Jeg kunne ikke helt vænne mig til at vi allerede var i december - ja faktisk snart i midten af december. Og jeg kunne da slet ikke vænne mig til tanken om at jeg sandsynligvis skulle bruge hele min december månede alene, med undtagelse af de få gange jeg ville støde ind i folk jeg kendte på grund af båndene.

Jeg lod tankerne få frit løb et øjeblik, og tænkte på hvordan jeg havde holdt jul de sidste mange år efterhånden.

Sammen med Harry.

Ja, og vores venner og familie selvfølgelig, men det var ikke det der spillede den største rolle lige i det her sammenhæng.

Min pointe er, at sidste år, muligvis kunne have været det sidste år jeg fik chancen for at holde jul med Harry.

Tomheden lagde sig igen i mit indre.

Det gik op for mig at vi ikke engang havde fået pyntet op til jul herhjemme. End ikke skaffet os et juletræ.

Faktisk, for at det ikke skal være løgn, så havde jeg ikke engang fået købt én eneste julegave endnu, og det så jo ikke ligefrem ud som om jeg ville få specielt meget tid til det, i løbet af de resterende dage i december heller.

Jeg vidste at Harry havde givet os tid til det den anden dag, da vi havde været i Holmes Chapel, men vi havde været for anspændte og nervøse til at kunne fokusere ordentligt på shoppingen.

Julen var blevet ødelagt.

Takket være harry.

Jeg rystede på hovedet, for at komme tilbage til virkeligheden, da kaffemaskinen blinkede, som tegn på at kaffen var færdig.

Jeg tog koppen med kaffe, og satte mig hen til det halvstore spisebord der stod i midten af køkkenet. Kransen fra i går, stod allerede og ventede så pænt på bordet, ledsaget af båndene og walkman'en.

Efter jeg var kommet hjem i går havde jeg brugt lang tid på at prøve at finde ud af hvad Harry havde ment med den gåde. Jeg havde brugt oceaner af tid på at analysere gåden, men jeg kunne ikke knække den.

Jeg vidste at det måtte have noget med stjernerne at gøre, men hvordan det kunne have det, var mig den største gåde af det hele.

Kransen var i sig selv meget enkel.

Den var lavet af kogler sat sammen med kobbertråd, øverst - ovenpå koglerne - var cirklen i stedet lavet lavet af tynde grangrene.

Rundt omkring på kransen var der tilsyneladende tilfældigt placerede stjerner og enkelte steder var der rensdyrlav.

Midten af kransen var af mos, og sat fast i mosset stod 9 hvide lys.

Det var en meget smuk krans, og hvis jeg skulle komme med et hurtigt bud, ville jeg skyde på at den var hjemmelavet.

Det ville ikke undre mig, da Harry faktisk kunne være utrolig kreativ når det slog ham.

Jeg slog det lidt hen, satte mig ned, og startede med halvrystende fingre båndet for i dag.

Gad vide hvad han havde på hjerte denne gang.

Men ingenting skete.

Der var ingen lyd. Ikke udover båndets egen lave hvæsen og knasen. Et øjeblik blev jeg helt bekymret for om der overhovedet var noget på båndet.

Men pludselig lød Harrys stemme.

" Har du nogensinde gjort noget du har fortrudt?

Dumt spørgsmål, for selvfølgelig har du det. Vi har vel alle gjort noget vi var knap så stolte over, i løbet af årene.

Det har jeg i hvert fald - mange gange. Det kan i sikkert også høre på disse bånd. Nogle af dem i hvert fald.

Og det har du også unge dame. Ikke sandt?

Op til flere gange endda!

Jeg vælger ikke at nævne navnet på denne pige endnu, da det vil være en smule sjovere synes jeg.

Jeg ved at du allerede har været her én gang, men nogen af jer fortjener ganske enkelt at være her flere gange.

Det vil så sige at du ikke er den eneste der er her to gange.

Men nok om det for nu. For du ved vel hvorfor du er her igen. Det er jeg faktisk rimelig sikker på at du gør.

Når man er kendt er det ikke nemt at holde noget skjult. At have noget for sig selv - have en hemmelighed. Du er konstant i søgelyset, og helt fremmede og almindelige mennesker, kan vide selv de mindste detaljer om dig, lige fra hvad din livret er, til hvad du kommer i din te - ja selv hvor du gik i skole, og hvornår du tabte din første mælketand.

Simple handlinger som det at gå ud og købe mælk bliver fotograferet og kommer i bladene under overskriften:

Harry Styles - jeg foretrækker skummetmælk.

Komplet latterligt - ja, men der er faktisk nogen der læser det, hvad enten du vil tro det eller ej.

Det er en del af pakken - en del af det med at være berømt. Den hører med til det, og det gik mig faktisk ikke så meget på - det med at de vidste alt.

Nej det der gik mig på var rygterne.

Det er også noget af det der kan være med til at ødelægge din karriere. Små simple ting, som du og jeg ville finde helt igennem ligegyldige. De kunne ødelægge det.

Det hele.

Det er set - og sket - før, at forskellige berømtheder har fået ødelagt det hele udelukkende på grund af beskidte rygter.

Men du kan også bruge rygter til noget positivt - det er jo ikke altid negativt.

Men det er de negative der har evnen til at stoppe alt - dræbe det så at sige. Specielt en karriere som min - som vores - kunne meget vel blive ødelagt på grund af disse rygter. Et omdømme kan opbygge eller ødelægge forholdet til den enkelte målgruppe, det kommer helt an på hvordan man spiller sine kort.

Problemet med dårlige rygter, er at de skader os de handler om, personligt. De slår ned på moralen og skader os alle sammen. De kommer ofte fra folk tæt på os.

Når de  gør det,  flipper management helt ud – de vil have af vide hvem de kommer fra og lukke munden på personen inden flere karriere går i stykker.

Det er derfor ”Delta Kilden” var et stort problem.

"Delta-kilden" er et selvopfundet ord, om en person fra indergruppen, der blev ved med at leake alt muligt information - billeder, videoer, sange.... Og rygter.

Hvis du synes at ordet "Delta-kilde" lyder bisart, så er det Zayn du skal skyde skylden på. Det var ham der kom på det, en dag hvor vi havde siddet i tour-bussen i flere timer og været ved at dø af kedsomhed. Zayn havde brugt lidt tid på sin hemmelige elsker - sciencefiction historier.

Management har aldrig brugt navnet, så det er vel sådan set kun os fem drenge der bruger det.

Nej for de kalder det "The Leaker" selvom jeg nu synes at det mere lyder som en der skal/er på toilettet.

Nå, men "Delta-kilden" var en konstant torn i siden på management, for de blev ved med at leake ting, der virkelig ikke skulle leakes. Der var intet mønster i de her leaks - bare utallige interviews, private videoer, sange, billeder og udtalelser, der blev ved med at strømme ud som sand imellem managements stærke fingre. Det kunne lige så let have været tyve forskellige mennesker der leakede...

Så da jeg fandt ud af hvem det var, skulle jeg selvfølgelig have sagt det til nogen - ikke?

Men det var bare ikke så nemt som det måske lyder eller virker som.

Du tænker sikkert:

"Hvorfor er det så ikke så let? Hvad kan det være der kunne være så magtfuldt, at det kunne lukke munden på Harry Styles?"

Det skal jeg fortælle dig. Bare hav tålmodighed, så kommer svarene på alle dine spørgsmål.

På det ene eller det andet tidspunkt.

"Delta-kilden" var én vi alle stolede fuldt på. For i starten var i jo faktisk sammen som et rigtigt kærestepar ikke?

I begynder sikkert at kunne høre hvem det er jeg snakker om, men vent lidt.

Lad være med at have så travlt.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide hende. Vi var tit ædru-venner til fester, hvor det var os der ´havde trukket det korte strå med at skulle køre hjem.

Dengang datede hun en af mine venner. Mine dengang bedste venner.

Dagen efter en fest, gik jeg forbi en café. Og gæt hvem jeg så sidde der.

Jeg så hende sidde dér. I vinduet.

Med en sladderbladsjoun

Jeg så hende sidde der med en kendt sladderbladsreporter, hun gav ham noget der lignede et USB-stik. Journalisten gav hende en konvolut, krammede hende og gik. Han ramte mig på vejen ud. Han kiggede en ekstra gang på mig, men rystede på hovedet da han så at det var mig.

Pigen kom konvolutten ned i sin håndtaske og begyndte at gå, men ramlede ind i mig da hun kom ud af døren. Da hun så at det var mig, mistede hendes ansigt alt farven.

Jeg er så ked af det, Louis.

Pigen var Eleanor Calder. "

Min krop blev kold hele vejen igennem.

Jeg nægtede at tro det.

I starten af vores karriere, havde Eleanor og jeg faktisk været et kærestepar - et helt rigtigt et.

Men hun slog op med mig af årsager jeg aldrig rigtigt har forstået.

Management fik hende dog til at blive som beard, men det havde aldrig rigtigt været det samme imellem os igen - slet ikke efter det Harry fortalte for snart ti dage siden.

Jeg rystede bestemt på hovedet.

Jeg måtte være stærk. Være stærk og høre båndet færdigt.

Eleanor, jeg er ikke sikker på, hvad der fik dig til at blive til leaker.

Jeg ved at de betalte dig, men var det din eneste grund? Gjorde du det for spændingen det gav? Jeg ville ønske jeg kunne sige at du ikke var den slags pige, som elskede at skabe klamme rygter omkring din kæreste og hans venner, men jeg ved snart ikke.

Den samtale vi havde, efter vi var løbet ind i hinanden ved caféen, opklarede ingenting for mig. Der opstod flere spørgsmål end svar, og det truede med at skade flere mennesker end bare mig.

Hvorfor ville du gøre det, Eleanor?

Jeg sagde et glad ”hej” til dig og greb fat i din albue så jeg kunne tage dig med ind på caféen igen. Jeg trak dig ned og sidde ved et bord – du var stiv af skræk, men kunne ikke lade være. Du gik med mig, fordi du ikke vidste hvor meget jeg havde set, eller hvilken slags informationer jeg havde på dig. Så du satte dig ned. At dømme efter dit ansigtsudtryk, arbejdede din hjerne på højtryk, for at finde på en måde hvorpå du kunne komme væk.

Men det kom du aldrig.

Jeg spurgte hvem du havde snakket med, og du fortalte mig at det var en gammel ven fra skolen.

Det undrede mig - det undrer mig - at du prøvede at lyve for mig. Du kunne vel SE at jeg vidste et eller andet.

Eller hvad?

Jeg spurgte dig om, hvorfor du modtog penge af ham.

Det var dér det begyndte at blive interessant. Du blev om muligt endnu mere bleg og fortalte mig, at det ikke var noget jeg skulle blande mig i.

Jeg lod det fare, trak på skuldrene og sagde: ”Jeg undrede mig bare over, hvorfor du drak kaffe med en anden fyr. Jeg er ikke sikker på, at Louis vil blive særlig glad for det.”

Du fortalte mig, at det ville jeg ikke turde. Jeg fortalte dig at det ville jeg.

 Og så begyndte du at komme med trusler.

Du remsede en hel del ting op, som du udemærket var klar over, et eksempel er mine ar.

Du sagde, at du vidste, at Zayn stadig røg og at Louis elskede at lyve.

Bare en kort liste af mange af de ting der ville være farlige, hvis de kom ud.

Bare lige så i ved det, så var der præcis to ting på den liste som var rigtige (dog ikke nogen af dem jeg har fortalt jer, udover det med mine ar) – og jeg kunne se at du ikke vidste det.

Du gættede – men dine gæt ramte plet ved mig selv og Niall, hvilket bare beviser at det lå lige under overfladen og bare ventede på at nogen skulle opdage dem. .

Det skræmte mig.

Det var dér jeg fortalte dig, at jeg vidste, at du var leaker og at hvis management nogensinde fik fat på den lille information, så ville du stå med retssager til halsen fra vores pladeselskab.

Skakmat.

Du stirrede på mig og jeg foreslog et kompromis: du stoppede med at leake informationer – selv falske informationer – og jeg ville ikke fortælle management noget.

Du erklærede dig enig og vi gav hånd på det.

Så gik du din vej, og jeg gik min. Jeg tænkte ikke rigtig videre over det.

To dage efter kom en meget oprevet Louis hjem. Da jeg spurgte ham hvad der var galt, sagde han at du havde slået op med ham.

Som den gode ven jeg nu engang var, støttede jeg ham selvfølgelig igennem den hårde tid.

Jeg har altid godt kunnet tænke mig at vide hvad det egentligt var du fortalte ham. Jeg ved at du ikke fortalte ham at det var fordi du var delta-kilden, men hvad var det så?

Det bliver spændene om jeg nogensinde finder ud af det, for din kontrakt som Louis' beard slutter her til jul.

Åh jeg havde næsten helt glemt det - af at få mig levet så meget ind i historien.

Men du skal selvfølgelig også have en lille udfordring i dag ikke lille Lou-bou?

På kransen ser du lys.

Jeg fortalte dig om lys i går.

Hvis du tænker dig ordentligt om, så burde du kunne regne det ud nu.

Slut på bånd 10"

 

I lang tid rykkede jeg mig ikke ud af stedet.

Jeg sad bare på min stol, og stirrede ind i ilden der stod op fra det hvide sterinlys på bordet lige foran mig.

I nordstjernens lys, vi Jesusbarnet fandt. I nordstjernens lys Lucy barnet svandt.

Men i julestjernens lys thi kortet vil fremkomme.

Hm.. Lys...

Lys...

Med ét slog det mig.

Jeg skulle tænde lysene på kransen.

Jeg fór op, hentede en lighter, og tændte lysene.

De mange små stjerner der var placeret rundt omkring, måtte alligevel være blevet sat på med omtanke.

For da lyset fra ilden landede på dem, skindede de allesammen, og dannede tilsammen et L.

Hvad det så skulle betyde, havde jeg ikke den fjerneste idé om.

Og jeg havde heller ikke tid til at finde ud af det, for pludseligt lød der en høj banken på min dør.

___________________________________________________________________________

KAPITLET ER IKKE RETTET IGENNEM!

Det var virkelig svært for mig at få skrevet det her kapitel og få det formuleret ordentligt.

Jeg havde egentligt skrevet det i morges, men Word syntes det skulle slette det, og det fandt jeg først ud af nuher... Så det er ikke så godt som det oprindelige :(((

Håber i syntes det var okay alligevel :)

- E xXx

PS. Ligger et billede af kransen op om lidt (tro det eller ej, min mor og jeg har faktisk lavet den, efter flere timers tegnen og fantaseren omkring hvordan den skulle være)

Hvad tror i L'et står for? Tror i han skal bruge det til noget specielt??

WHO KNOWS?!

Okay jeg gør, men udover det! :D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...