Glemte følelser

For et år siden flyttede Julia med sin familie til en ny by og mistede derfor kontakten til sin bedsteven igennem mange år. Da Andy pludselig i en sommerferie dukker op i hendes nye liv, frygter hun, at hele hendes verden vil blive vendt på hovedet, og at de mange fortidens problemer vil blive fundet frem igen.
Julias nye og uvidende bedsteveninde snakker konstant om den lækre fyr, hun har set nede i klubben, og har for længst sagt helle for ham. Både for sin egen og for sin venindes skyld beslutter Julia sig for at ignorere sin gamle ven.
Men hvad sker der, når han pludselig opsøger hende? Når for længst glemte følelser banker på igen? Og hvad gør Julia, når hun finder ud af, at Andy har langt flere problemer, end han selv kan håndtere?
Hvor mange ting kan gå galt på én enkelt uge?

48Likes
115Kommentarer
2890Visninger
AA

20. Røde sodavand

Herfra er kapitlerne ikke rettet igennem, men de bliver det inden for den nærmeste fremtid..

Kapitel 16 ~ Røde sodavand

Jeg smed mine sko i entréen og gik ind i stuen, hvor jeg kunne høre, at fjernsynet var tændt. Som jeg havde regnet med sad min mor og far og så en eller anden film som så ret amerikansk ud. På gulvet i hjørnet af stuen sad min lillesøster med sin computer på skødet og en hunds hoved på benene. Jeg sagde hurtigt hej til mine forældre og tog et stykke chokolade fra den skål der stod på bordet inden jeg gik over til hende og dumpede ned ved siden af hende.
Hun sad med sit headset på, men hørte alligevel at jeg kom og kiggede smilende op på mig. Hvad det så var hun lavede måtte det være sjovt. Efter et kik på hendes skærm kunne jeg ikke lade være med at smile mens jeg rystede på hovedet af hende. Hun havde fundet scenen fra Ringenes Herre på YouTube og det var den hun havde været ved at se, da jeg kom.

”Hvor mange gange har du set den i løbet af aftenen?” spurgte jeg da hun tog sit headset af.
”Kun en gang,” svarede hun en smule fornærmet. ”Jeg bruger faktisk min tid fornuftigt, jeg kom bare lige til at tænke på den, og så ville jeg se, om man kunne finde den.” Hun åbnede Word op og viste mig stolt de 2039 ord hun havde skrevet.
”Du ved, jeg har skrevet alle de der noveller, ikke? Men jeg bestemte mig altså for, at jeg ville prøve at skrive en længere historie,” forklarede min søster.
”Fedt, virkelig fedt!” Jeg havde læst et par af Melanies noveller og de var faktisk overraskende gode. Mine stile blev i hvert fald gjort til skamme ved siden af.
”Det sagde mor også,” mumlede Melanie og flyttede lidt på benet hvilket fik Belle til at udstøde en irriteret lyd.

”Nårh, lille pus da.” Melanie bøjede sig forover så godt hun nu kunne komme til for bærbaren og kløede hunden bag øret. ”Men ser du,” sagde Melanie igen henvendt til mig. ”Jeg kom til at skrive noget med et æble og så kom jeg altså bare lige til at tænke på den scene, og så blev jeg lige nødt til at se, om den var til at finde på nettet.”
”Nå, men jeg vil skrive videre.” Min søster gjorde klar til at tage sit headset på igen, da hun stoppede op og kiggede på mig. ”Nævn lige noget godt musik, jeg kan høre.”
”Hinder,” svarede jeg med det samme og hun nikkede.

Jeg flyttede mig hen ved siden af min Belle så jeg kunne nusse hende lidt, og mens jeg lyttede til actionscener fra fjernsynet og min søsters fingrer der fløj hen over tasterne tænkte jeg tilbage på min dag. Den havde været godt blandet med gode og dårlige ting.
Omkring klokken halv fem havde Clara og jeg sagt farvel til Andy og Casper som var forsvundet i hver deres retning. Clara havde sagt til Andy at han jo bare kunne komme ned i Klubben og joine os hvis han ville og da han var begyndt at gå, han hun råbt efter ham, at hun ville tæske ham i enten et spil bordtennis i eller bordfodbold. Hun havde faktisk smilt da hun råbte og begge ting var ret unormale for hende, så det var lidt mærkeligt.

Det lød til at Andy havde taget i mod udfordringen, og det var Clara vist meget tilfreds med. Min mor havde syntes det var hyggeligt at Clara skulle spise med, selvom hun egentlig ikke rigtig kendte hende. Det skete ikke så tit at folk kom hjem til mig og det var for det meste Amy når det var.
Min skøre lillesøster var selvfølgelig endt med at få Clara til at fortælle sin mening om hobbitter.

Inden vi spiste havde vi siddet ude i haven og snakket. Clara havde fortalt mig lidt om skænderiet, men ikke så meget for hun havde ikke rigtig lyst til at tænke mere på det. Bagefter var jeg selvfølgelig nødt til at forklare hende det meste af det med Andy. Jeg holdt alt det med Johan uden af det, fortalte bare at vi altid havde været bedstevenner og at han var på ferie hos sin moster og onkel.

”Han har røget, har han ikke?” spurgte Clara og pustede til sit pandehår, som hun så tit gjorde.
”Jo, flere gange,” svarede jeg. ”Og ærlig talt ved jeg ikke om han gør det nu. Han gjorde i tirsdags men ikke hverken i dag eller i går.”
”Trist,” mumlede min veninde. ”Han har nogle problemer, ikke?” Jeg nikkede bare til svar. Hun havde jo allerede regnet det ud, hun ville bare have det bekræftet.
”I forhold til det der med pengene,” begyndte hun og rettede sig op. Det lød som om, hun rent faktisk var interesseret i det. ”Er det et stort problem?”
”Det vil jeg sige, ja.” Jeg følte lidt, at jeg bare sad og sagde ja, ja, ja.
”Når det engang ikke er så aktuelt, må du forklare mig det. Måske han kan hjælpe Casper, inden det går helt galt for den idiot.”
”Det tror jeg gerne han vil,” svarede jeg stille. Det var ikke noget jeg troede, det var noget jeg vidste. Jeg havde set blikket i Andys øjne, da Casper snakkede om de penge han skyldte en eller anden.
Der var stille i mellem os lidt tid, inden Clara stillede endnu et spørgsmål: ”I er ikke bare venner, vel?” Jeg kunne mærke hun kiggede på mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at dreje hovedet og kigge hende i øjnene. Det var et punkt jeg prøvede at undgå at tænke på, for det første altid til tanken om, at han snart skulle hjem igen, og at det så ville være lige meget.
”Jeg ved det ikke,” svarede jeg til sidst.
”Godt, det er i ikke,” konkludere Clara og jeg kunne ikke lade være med at smile. Lige for tiden følte jeg, at den tøs kunne se lige igennem mig.

 

Da vi kom ned i Klubben var Silas, Markus og Magnus allerede kommet, Rebecca og Amy kom lidt efter os, og Andy dukkede også op og jeg tror at både Clara og jeg fandt det ret sjovt at lade som om, vi ikke rigtig kendte ham. Lige da vi var kommet havde Clara hvisket: ”Ikke et ord om det tidligere i dag til Magnus.”
Jeg havde lovet hende at min mund var lukket med mere end syv sejl og alt muligt andet mærkeligt, man kunne lukke en mund med. Hun havde rystet på hovedet af mig, men jeg havde nu godt forstået hende. Magnus bekymrede sig virkelig om hende, og hun magtede ikke snakke mere om det i dag, så det var nemmest hvis han bare ikke vidste noget.

På Claras opfordring havde vi spillet bordfodbold og det lykkedes faktisk Clara at vinde over Andy. Det, at hun så tabte stort til Silas bagefter, var en mindre detalje. Det endte med at blive en meget sjov og hyggelig aften, og på en eller anden måde passede Andy slet ikke så dårligt ind.
På et tidspunkt havde han og Silas taget fat i Amy og båret hende hele vejen ud på fodboldbanerne udenfor. Det lykkede mig aldrig at finde ud af hvad det var hun havde gjort, men både Andy og Silas fortalte os at det var fuldt fortjent.

Vi andre var fulgt med dem ud, og vi blev enige om at blive udenfor. På et tidspunkt havde Silas givet sodavand til alle, og Clara havde sendt mig et løftet øjenbryn, da både Andy og jeg skulle have en rød.
”Det ser ud til, at vi har fundet en der er lige så mærkelig som Julia,” havde hun bagefter erklæret med sin neutrale stemme, og jeg havde fornærmet sagt at jeg altså ikke var mærkelig – kun lidt.

Senere havde Markus spurgt om der ikke var en der havde en mobil der kunne spille musik uden at det lød helt forfærdeligt, og Andy havde straks meldt sig som kandidat, hvilket ikke ligefrem overraskede mig.

”Så må vi jo se, hvor langt din gode musiksmag rækker,” sagde Clara der sad ved siden af mig. ”Om du bare var heldig da du satte musik på i tirsdags.”
”Jamen så kan du jo lytte til den her. Du kan måske få den til at matche den du bad mig om at sætte på i tirsdags hvis du kan tænke så langt.” Clara himlede med øjnene, da Andy sagde det sidste. ”Det er i hvert fald en sang, jeg kan relatere til,” tilføjede han.
”Er det en som- ” Clara kiggede rundt på alle, inden hun til sidst kiggede på mig. ”Julia kan relatere til?” Jeg vidste udmærket at det ikke var så tilfældigt som det så ud og lød, jeg vidste at hun helt bevidst havde valgt mig.
”På en måde,” svarede Andy. ”Men ikke sådan rigtig. Ham din kæreste derovre ville nok kunne relatere til den på samme måde.”
”Hmm,” mumlede Clara og lænede sig lidt tilbage, mens hun ventede på at Andy fandt sangen. Jeg fandt det ret vildt, at de kunne sidde og få det til at lyde som om det ikke var noget specielt de snakkede om, når det i virkeligheden var ret alvorligt. Ingen af de andre havde fattet nogen mistanke, ingen af dem så ud til, at de fandt deres samtale underlig. Meget overraskende var det en sang med et band jeg kendte.

Do you know what it's like when
You're scared to see yourself?
Do you know what it's like when
You wish you were someone else
Who didn't need your help to get by?

Do you know what it's like
To wanna surrender?

I don't wanna feel like this tomorrow
I don't wanna live like this today
Make me feel better, I wanna feel better
Stay with me here now and never surrender
Never surrender

Do you know what it's like when
You're not who you wanna be?
Do you know what it's like to
Be your own worst enemy
Who sees the things in me I can't hide?

Do you know what it's like
To wanna surrender?

I don't wanna feel like this tomorrow
I don't wanna live like this today
Make me feel better, I wanna feel better
Stay with me here now and never surrender

Make me feel better, you make me feel better
You make me feel better, put me back together

I don't wanna feel like this tomorrow
I don't wanna live like this today
Make me feel better, I need to feel better
Stay with me here now and never surrender

Put me back together
Never surrender, make me feel better
You make me feel better
Stay with me here now and never surrender

Da sangen var slut, kunne jeg se det, der næsten kunne kaldes et lille smil på Claras læber.
“Man skulle jo næsten tro, at du kendte mig,” sagde hun. Jeg følte mig på en eller anden måde lidt udenfor og overset, som jeg sad der i mellem dem, og følte at de snakkede om mig. ”Hvem er det?” spurgte hun.
”Skillet,” svarede Andy, mens hans mobil spillede endnu en sang med det kristne rockband.
”Dem må jeg helt klat huske,” lød det fra Clara, og det var der en helt forfærdelig ting gik op for mig.
”Vent lige… har jeg aldrig nogensinde spille Skillet for jer?” spurgte jeg og kiggede undrende på Clara som rystede på hovedet.
”Det tror jeg heller ikke,” stemte Silas, som åbenbart havde overhørt noget af samtalen, i.
”Forfærdeligt,” mumlede jeg. ”Jeg har boet her i et år og aldrig spillet Skillet for jer.
”Julia flyttede hertil for et år siden og har brugt hele det år på at lære os om god musik,” forklarede Silas til Andy, som jo skulle forestille ikke at vide, at jeg kun havde boet der et år. ”Og det har vi haft stor glæde af,” tilføjede Silas og blinkede til mig. Jeg vidste at han tænkte på det med ’Julias musikmennesker’, for det var ham, der havde fundet på det.

”Julia, kan man sige sådan her?” spurgte Melanie og rev mig tilbage til nutiden. Jeg kløede min hund en sidste gang bag øret inden jeg igen rykkede op til Melanie og hjalp hende med sin kringlede sætning.
”Det lyder meget rigtigt,” nåede jeg frem til.
”Godt.” Min søster lød meget tilfreds med sig selv og tændte igen for sin musik. I det samme ringede min mobil og jeg skyndte mig at hive den op ad lommen. Et billede at Amy blinkede på skærmen og jeg skyndte mig at tage den.
”Hey Amymus,” smilede jeg ned i telefonen, men det var ikke min bedsteveninde der svarede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...