Glemte følelser

For et år siden flyttede Julia med sin familie til en ny by og mistede derfor kontakten til sin bedsteven igennem mange år. Da Andy pludselig i en sommerferie dukker op i hendes nye liv, frygter hun, at hele hendes verden vil blive vendt på hovedet, og at de mange fortidens problemer vil blive fundet frem igen.
Julias nye og uvidende bedsteveninde snakker konstant om den lækre fyr, hun har set nede i klubben, og har for længst sagt helle for ham. Både for sin egen og for sin venindes skyld beslutter Julia sig for at ignorere sin gamle ven.
Men hvad sker der, når han pludselig opsøger hende? Når for længst glemte følelser banker på igen? Og hvad gør Julia, når hun finder ud af, at Andy har langt flere problemer, end han selv kan håndtere?
Hvor mange ting kan gå galt på én enkelt uge?

48Likes
115Kommentarer
2908Visninger
AA

12. Fedtede kartoffelstrimler og klejner (II)

 

Kapitel 8 ~ Fedtede kartoffelstrimler og klejner {II}

Jeg begravede mit hoved i Andys skulder, han var blevet højere siden sidst.
”Julia?” hviskede han spørgende.
”Ja?” svarede jeg og nikkede ned i hans skulder, mens jeg nød følelsen af tryghed, og en der mindede meget om følelsen af at komme hjem.
”Kan vi ikke lave et eller andet sammen en eller anden dag? Glemme alt det her lort og lade som om alt er ved det gamle bare én enkel dag?”
”I morgen,” hviskede jeg. ”Amy skal i tivoli med sin familie hele dagen, og Melanie skal i sommerhus med sin veninde.” Andy kunne selvfølgelig ikke vide, hvorfor det var så vigtigt, at Amy ikke var hjemme, men jeg følte ikke rigtig for at fortælle ham, at min bedsteveninde godt kunne lide ham.

Jeg var i et mærkeligt humør, da jeg lige så stille bevægede mig væk fra havnen og længere ind i byen igen. På den ene side var jeg utrolig glad, men på den anden side meget urolig. Hvorfor ville Andy ikke bare lade mig hjælpe ham? Jeg ville have ham hevet ud, inden han røg længere ind i Johans spind.
Men alt det måtte vente til torsdag. Vi havde aftalt at i morgen, skulle alt det her glemmes, og det skulle være en dag som dem, vi havde haft så mange af derhjemme engang. Vi havde aftalt at mødes på havnen i morgen. Samme tid, samme sted.

Jeg overvejede lidt at finde min iPod frem, men nåede frem til, at jeg lige ville ringe til Amy først. Bare for lige at fortælle hende at jeg kom forbi nu. Det kunne jo være, hun stadig rendte rundt i nattøj med en høstak på hovedet og gerne ville gøre noget ved det, inden jeg kom. Ikke fordi det gjorde det store. Vi var bedsteveninder, og jeg ville da skide på, om hun lignede noget katten havde slæbt med ind, når vi bare var derhjemme. Hun ville stadig være min dejlige engel, ligesom jeg ville være hendes.

”Hej Amymus,” smilede jeg ned i mobilen, da de dybe toner blev erstattet af en lav summen.
”Hej Julia,” svarede hun glad. ”Hvornår kommer du?”
”Jeg er på vej nu,” svarede jeg, og mit smil blev større ved lyden af hendes glade ivrige stemme.
”Godt,” sagde hun, og jeg kunne næsten høre, hvordan hun smilte over hele hovedet. ”Jeg har en slags overraskelse til dig. Men det er ikke sådan noget helt vildt, så du skal ikke forvente for meget, så bliver du nok bare skuffet.”
”Det lyder godt, vi ses, Amy.”
”Yep, hej hej,” nåede Amy lige at svare, inden jeg trykkede på afbryderknappen og satte farten lidt mere op. Det endte alligevel med, at jeg fandt min iPod frem, og den spillede en masse forskelligt, men meget dejligt musik ud gennem høretelefonerne. Bland-funktionen var en meget genial opfindelse.

Byen var egentlig meget hyggelig, når solen sådan skinnede. Jeg endte med at møde en hel del, jeg kendte. Nogle kendte jeg godt, og andre var bare bekendte, som jeg lige hurtigt hilste på.
Min lomme vibrerede let, da en SMS tikkede ind, og jeg stoppede op for at hive den slidte Nokia op af sit skjul. Den var fra Markus, som spurgte, om vi virkelig var sikre på, at vi ikke kom ned i klubben. Jeg gik videre, mens jeg overvejede mit svar. Til sidst lod jeg fingrene danse hen over tasterne og fortalte ham, at jeg ikke regnede med det, men at jeg nok skulle skrive, hvis vi ændrede mening.

Jeg fik et svar, der indeholdt en meget grim smiley, der græd, og med et smil rystede jeg på hovedet af min ven. Mine venner var enormt dejlige og enormt mærkelige. Så de passede vel til mig. I hvert fald i forhold til det med at være mærkelig.
 

Jeg fandt hurtigt Amys gule murstenshus med det røde tag. Jeg havde brugt umådeligt meget tid i det hus i løbet af det sidste år. Gardinet var trukket for i et af de vinduer, man kunne se fra vejen af, og jeg vidste, at det var Amys tvillingebrors værelse. Andreas var faktisk tit et meget asocialt menneske. Han brugte næsten alt sin tid på sit værelse, hvor han spillede computer.
På den anden side, var han måske ret social, for han snakkede altid med nogle andre computermennesker, som boede i andre lande og alt muligt. Det skete en sjælden gang i mellem, at Amy og jeg kunne lokke ham til at lave et eller andet sammen med os, og så var han faktisk ret sjov at være sammen med. Han mindede i virkeligheden på mange måder om Amy både i forhold til personlighed og udseende. De havde begge to lyse krøller, som fik dem til at se ret søde ud.

Jeg nærmede mig døren, mens jeg nynnede med på den sang, min iPod havde valgt at spille.

So many thoughts that I can't get out of my head
I try to live without you
Every time I do, I feel dead
I know what's best for me
But I want you instead
I'll keep on wasting all my time

Over and over, over and over
I fall for you
Over and over, over and over
I try not to
Over and over, over and over
You make me fall for you
Over and over, over and over
You don't even try to

Jeg vidste, at ringklokken ikke virkede, så jeg gjorde bare, som jeg plejede, og gik indenfor uden at vise noget tegn på, at jeg var kommet. I det samme jeg trådte ind, blev jeg mødt af en herlig duft af en eller anden form for kage. Jeg kunne med det samme regne ud, at Amy havde været ved at bage, og selvom jeg lige havde spist mig tyk i pomfritter, fik jeg en utrolig lyst til kage. Amy var bare fantastisk til at bage.

Jeg nåede ikke engang at tage mine sko af, før Andy stod i entréen ved siden af mig med sit kæmpesmil.
”Hej Amy,” smilte jeg og gav hende et hurtigt kram.
”Davs Julia,” svarede hun, og jeg fik bundet mit pink snørebånd op, så jeg kunne få skoen af.
”Hvad er det, der dufter så dejligt,” spurgte jeg og hadede mig selv for min lyst til usund mad for anden gang den dag.
”Klejner,” grinte min bedsteveninde, så krøllerne hoppede omkring hendes fine ansigt.
”Klejner?” spurgte jeg undrende. Var det blevet jul, uden at jeg havde opdaget det? Jeg nåede ikke at tænke mere over det, før Amy hev mig med længere ind i huset. Til mit held havde jeg nået at binde det grønne snørebånd op også, så det lykkedes mig at få sparket skoen af, inden jeg kom ind i køkkenet, hvor den dejlige duft kun blev tydeligere.
”Ja, klejner,” nikkede Amy.

 

***

Sangen er Over And Over med Three Days Grace, hvis nogen skulle få den fantastiske idé at høre den dejlige sang. <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...