I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265103Visninger
AA

11. 9. december.

 

Jeg greb min jakke og lynede den til inden jeg gik ud til døren, hvor Eleanor stod og ventede med nøglerne i hånden. Den kolde luft ramte mig som et lyn og fik mig til at ryste.

”Hvor er det bare fucking koldt,” hvinede jeg og betragtede Eleanor som låste døren. Hun vendte sig rundt og gned kort hænderne mod hinanden, inden hun gik hen mod bilen.

”Velkommen til England,” grinede hun og puffede blidt til mig. Et smil gled over mit ansigt, lige indtil Louis valgte at tænde det lange lys, så vi blev fuldstændig blændet, og ikke nok med det valgte han at dytte af os, hvilket fik os begge til at skrige i forskrækkelse.

Han slog det lange lys fra så vi havde frit udsyn til alle drengene, som morede sig lidt for meget over vores udbrud.

Eleanor åbnede hurtigt døren og satte sig ind. ”Fuck dig,” sagde hun og slog Louis blidt i baghovedet. Han vendte sig derfor rundt og sendte hende et luftkys, inden Harry fortalte Louis et eller andet så de flækkede af grin – sikkert over os.

”Hvorfor står du der og fryser?” lød det drillende fra Liam. Jeg sendte ham en grimasse og satte mig så endelig ind ved siden af Zayn. Eleanor havde på en eller anden måde fået kæmpet sig om bagi.

”Ja det var selvfølgelig frivilligt at stå derude,” gav jeg igen og gned mine hænder mod hinanden for at få varmen. Mine kinder var sikkert også helt røde. Jeg havde åbenbart valgt ikke at tage hansker med. Klogt.

”Fuck det er koldt,” konstaterede jeg igen og kiggede ud af vinduet. Dog blev mit blik hurtig drejet hen mod Zayn, som forsigtig tog fat i min hånd. Mine øjne mødte hans, og endnu engang gav han mig det ulæselige blik – dog med et sødt smil på læberne.

Efter i går havde drengene vidst fundet ud af der var noget imellem os. Okay underdrivelse. Efter jeg faldt i søvn op af Zayn i stuen havde de vel regnet ud, at vi havde fundet ud af det. Dog spurgte de ikke ind til noget, og det undrede mig. Selv nu hvor han sad med mine hænder i sine. Jeg vidste de havde set det, og de drenge plejede at kommenter alt. Virkelig alt.

Han flettede langsomt vores finger sammen og lod sin tommelfinger glide frem og tilbage på min håndflade. Vi var vidst begge blevet enige om, at vi ville holde det her på et niveau så drengene ikke ville finde det træls, selvom jeg dog allermest havde lyst til at putte mig helt ind til Zayn.

Efter det kys i går var alt blevet ændret, og mine følelser havde endelig fået frit løb, og det var næsten som om det gjorde ondt, at de fik det. Jeg havde hele tiden lyst til at være hvor Zayn var, og jeg havde hele tiden lyst til at overfalde ham. Dog modstod jeg.

Der var høje råb og grin i bilen, hvilket fik et smil til at glide frem på mine læber. Vi var på vej mod tivoliet, hvor der var en jule koncert. Drengene skulle dog kun synge tre sange, så derfor havde Eleanor og jeg besluttet os for at gå lidt rundt i byen og havde noget pigehygge.

Og nu lød det virkelig som om jeg var forelsket i Eleanor. But who knows? Haha.

Mit blik var rettet ud af vinduet på det hvide landskab. Sneen glimtede op pga. solen som var kommet frem bag skyerne. Oppe i gadelamperne hang der julepynt, og i radioen blev det spillede julemusik. Det hele virkede næsten for godt til at være sandt.

”Paul er her vidst allerede,” Louis drejede ind på parkeringspladsen til tivoliet, og ud af alle de piger, så var Paul alligevel ikke svær at genkende.

Skrigene lød allerede inde i bilen, hvilket gav mig en dårlig fornemmelse. Jeg havde som sagt intet imod deres fans, men efter dengang i lufthavnen, så var jeg blevet bange for dem. Vi vidste vist allerede, af nogen af fansene virkelig kunne blive for meget, og gå for vidt – og det var det der gjorde mig bange. Som fan var jeg selv den rolige type – som dog fangirlede. Men jeg ville aldrig gøre dem noget.

”Lucia,” Jeg blev trukket ud af mine tanker og kiggede på Eleanor som kort grinede af mig, inden hun gjorde tegn til, at jeg skulle komme ud. Jeg gjorde som hun ville have og denne gang blev mit hoved fyldt med skrig.

Louis vendte sig mod Eleanor, gav hende et kys på kinden og fulgte med Harry hen mod Paul. Mit blik fandt Zayn som stod og gav nogle autografer til nogle fans. Jeg sendte et smil hen i hans retning og vendte mig mod Eleanor, som stod og vekslede nogle ord med de to vagter som havde fået ansvaret for hende og jeg.

Det gjorde mig ret tryg at vide, at drengene havde sørget for det. Måske kunne jeg så endelig få lov at slappe lidt af. Det var lang tid siden jeg havde gjort det, hvis jeg var omringet af fans. Det var jo ikke ligefrem fordi alle elskede mig – eller synes det var fair jeg vandt konkurrencen.

Vi kom hen til indgangen. Et par piger skreg efter os, men det var helt umuligt at finde ud af hvem, derfor skyndte vi os bare ind i tivoliet, hvor der næsten var flere fans end udenfor – okay det var der.

Cher LLyod skulle vidst også optræde, og et par andre kendte. Så det var ikke kun Directioners der var her.

”Lad os få noget kakao. Jeg er ved at fryse ihjel,” lød det fra Eleanor inden hun stak sin arm under min. Hendes øjne lyste som et lille barn, hvilket fik mig til at grine.

Lad dog barnet

*

Lige nu var de i gang med deres anden sang – kiss you. Jeg havde virkelig ondt af dem. Både deres fans og dem. Der var virkelig koldt, og jeg kunne se på nogen af pigerne, at de virkelig virkelig frøs. Og ikke nok med det, så optrådte drengene uden jakker.

Der var virkelig også ulemper ved at være kendt – og denne her var en af dem.

Jeg strammede grebet om min kakao og kiggede hen på Eleanor, som sad med et smil på læberne og blikket rettet mod drengene. Vi sad på en slags café, hvor der var glasruder, så vi havde et perfekt udsyn til drengene.

”Så, hvad forgår der imellem dig og Zayn?” hun afbrød stilheden med et spørgsmål jeg ikke havde regnet med ville komme – og alligevel. Jeg vidste jo, at de vidste det, og Eleanor var en pige – så hun ville altid vide det.

På den ene side var jeg usikker på at fortælle hende ting. Jeg stolede skam på hende, men ja. På den anden side kunne jeg næsten ikke vente med at fortælle hende mine følelser for Zayn – selvom jeg dog var usikre på dem. Derfor endte det med jeg trak på skulderne og kiggede ned på Zayn, som stod og irriterede Niall.

”Åh hold op. Zayn plejer aldrig at tage sådan et ansvar for en pige, og han plejer aldrig at kigge sådan på en pige uden der er noget,” hendes blik lå på mig, jeg kunne mærke det, hvilket bare fik mig til at smile større.

”Jeg ved det ikke helt. Jeg tror det er det vi er i gang med at finde ud af,” jeg bed mig i læben inden jeg drak noget kakao. Eleanor grinte kort og rejste sig.

”Skal vi?” Jeg fjernede langsomt blikket fra drengene som havde startet Little Things. En rolig fornemmelse gik igennem mig – om det var sangen eller varmen fra kakaoen var ikke til at sige, men det var rart og det fik mig til at smile.

Jeg nikkede og rejste mig for at følge efter Eleanor.

Den kolde vind lagde sig om mig med det samme og fik mig til at ryste. Jeg fortrød virkelig jeg ikke havde taget mere tøj på.

”OMG! Det er Eleanor!” skreg en pige, hvilket fik Eleanor til at grine kort. Jeg vendte blikket mod drengene mens Eleanor tog et billede med pigerne. Mit blik faldt automatisk hen på Zayn som sang. Den sang var min yndlings sang  og den måde de sang den på live, gav mig altid en trang til at græde.

”Kom,” Eleanor tog fat i min arm igen og fik mig trukket hen til en af vagterne som stod ved hegnet foran indgangen. Mit opmærksomhed lå stadig på drengene, så det kom som et lille chok for mig da vi var på vej om bag scenen. Jeg vidste ikke hvad Eleanor havde gjort så vagten troede på os så hurtigt, men det var også ligegyldigt. Vi var heromme nu, lige i tide til at drengene sluttede af og kom ned ra scenen.

Endnu en rystetur gik igennem min krop, og endnu engang brokkede jeg mig over kulden.

”Du skulle have taget en hat med,” sagde Eleanor moderagtigt, hvilket fik mig til at fnise, inden jeg kiggede hen på drengene.

”I kan bare føle med,” sagde en af vagterne, hvilket han ikke skulle sige to gange. Eleanor og jeg skyndte os ind i den lille gang, mens drengene fortsatte ned mod et omklædningsrum.

Jeg foldede mine hænder og åndede ind i dem på endnu et forsøg for at få dem varme. Jeg lukkede øjnene i og gjorde alt for at stå stille. Hvis man lod sig ryste pga. kulden havde jeg hørt det bare blev værre.

Der gik nogle sekunder før Eleanors mobil ringede. Jeg åbnede kort øjnene for igen at lukke dem. Eleanors stemme lød i gangen som den eneste, indtil drengene kom ud. Jeg havde ikke engang lyst til at vide hvor hurtige de var til at klæde om. Dog var de nok vant til det.

”Hvaa, sov du dårligt i nat?” Lød det fra drillende fra Louis. Et lille smil gled over mine læber inden jeg åbnede øjnene for at se Zayn og Liam var på vej hen imod mig.

”Det kaldes at fryse, hvis du kender til det,” gav jeg igen. Han rystede hurtigt på hovedet. ”Jeg er hot hele tiden,” han blinkede kort til mig, inden han lagde armene om Eleanors liv og gav hende et kys på kinden.

”Jeg håber ikke du fryser for meget,” Zayn stod foran mig, og lod langsomt sin hånd glide op til min kind. Hans hænder var uhyggelige varme, og det sendte signaler rundt i min krop.

Mine øjne mødte hans, og noget sagde mig han havde en begrundelse for at spørge.

”Hvad tænker du på?” Jeg sendte ham et skævt smil. Han begyndte kort at grine. ”Er jeg så nem at læse?” Han fjernede forsigtig hånden igen så kulden endnu engang overtog min krop og lod en rysten gå igennem mig.

”Jeg tænkte bare at det var på tide du kom ud at se London, men det ser vidst ud til du fryser for meget, og ..” Jeg afbrød ham ved en hurtig hovedrysten.

”Det går nok! Det vil jeg gerne.” Tanken om at Zayn havde inviteret med ’ud’ for at vise mig London, gav mig automatisk varmen.

Det var kun Zayn og jeg.

Mig og Zayn.

Ham og jeg.

Jeg og ham.

Og det ville jeg ikke gå glip af. Jeg havde trods alt ikke rigtig set ham den sidste time, og det føltes altså som meget.

”Zayn,” sagde Liam usikkert og fangede vores begges opmærksomhed.

”Er du sikker på det er en god ide?” Han havde en rynke i panden, men Zayn havde vidst allerede tænkt det igennem.

”Hun vandt konkurrencen. Det er da ikke underligt hun bruger tid med os. Desuden, det er jo ingen date.” Han sendte mig et smil og tog så fat i min hånd. Liam nikkede kort.

”Men pas nu på,” sagde han og lavede et nik mod vores hænder. Jeg forstod langsomt hvad han mente. Han var bange for der ville komme en masse rygter om os. Men hvis Zayn inviterede mig med, så havde han jo nok tænkt alt igennem. Han vidste jo konsekvenserne af det.

”Selvfølgelig,” sagde Zayn en smule afvisende og trak mig hen mod indgangen. Jeg kiggede kort om på Liam som sendte mig et opmuntrende smil, men jeg kunne nemt se han var usikker på det – og noget sagde mig, at det ikke bare var pga. rygterne. Jeg havde en fornemmelse af, at han bekymrede sig lidt for meget om mig, ikke at jeg havde noget imod det – men jeg kunne dog godt selv tage mine beslutninger.

*

”Omg, det er jo Justin Bieber!” hvinede jeg for sjov og kiggede på Zayn som begyndte at grine. Han havde taget mig ind på Madam Tussauds. Jeg havde set det så mange gange i TV, og nu stod jeg inde på det, foran Justin. Det var urealistisk. Især fordi der var så få mennesker. I film var der altid utrolig mange.

Zayn lagde begge sine hænder på mine skulder, og skubbede mig så hen imod ham. Jeg snublede næsten over mine egne fødder, hvilket fik mig til at vendte mig om mod ham tidsnok til at han tog et billede.

Han kiggede ned på det, og begyndte så at grine, hvilket måtte betyde at det billede måtte have været virkelig sjovt.

”Jeg tror vi tager et nyt,” han blinkede kort til mig, hvilket fik mig til at grine. Jeg stillede mig foran Justin og lavede tumbs op og et overdrevet smil, så Zayn endnu engang begyndte at grine.

Jeg hoppede hurtigt hen til ham, og trak mobilen ud af hans hånd.

”Hey!” sagde han forvirret og greb ud efter mobilen, men jeg trak hurtigt armen væk.

”Din tur,” jeg pegede hen mod Justin, som slet ikke lignede Justin. Zayn rystede på hovedet som om jeg var dum.

”Er han ikke din ven? Din homie, din dude, din …”

”- Jo, men det betyder ikke jeg tager billeder med hans voksfigur,” grinede han og greb ud efter sin mobil igen, men jeg trådte hurtigt et par skridt tilbage.

”Ingen Justin billede, ingen mobil,” jeg viftede med den og så Zayn sukke og ryste på hovedet.

”Du ved godt jeg får den på et eller andet tidspunkt ikke?” Han kom op ved siden af mig og sendte mig et varmt smil. Jeg smilede dog bare drillende tilbage inden jeg lagde mobilen i lommen.

”Tror du nogensinde i kommer til at være herinde?” Jeg kiggede lidt på de andre og faldt nærmest over Zack Erfron som virkelig ikke lignede sig selv, og det fik mig til at grine.

”Jeg er her nu?” svarede han kækt, hvilket fik mig til at kigge på ham.

”No shit sherlock,” gav jeg igen og begyndte at grine inden vi gik mod udgangen.

”Måske en dag,” svarede han inden vi gik ud.

*

Vi gik langs en gade der var fyldt med julepynt. Vi var på vej mod London Eye, som lå for enden af ’gaden’. På afstand var det allerede utrolig smukt, især fordi solen var ved at gå ned. Faktisk var der allerede halv mørkt.

Sneen blev lyst op af gadelygterne og selvom det var pisse koldt, så var det virkelig hyggeligt at gå her – side om side med Zayn, som hele tiden fik mig til at grine. Jeg følte mig som en pige på 15 år som lige havde mødt en dreng. Det var en fantastisk følelse.

”Så du har været her i en måned, og du har altså aldrig gået her før?” Han sendte mig et sjovt blik som fik mig til at fnise.

”Jeg har ikke haft lyst til at se London alene,” mumlede jeg en smule lavt. Zayn nikkede inden han langsomt greb ud efter min hånd – som om han fuldstændig havde glemt hvor vi var henne – men jeg ville ikke afvise ham, derfor var jeg virkelig taknemmelig da et par fans kom hen mod ham.

”Omg, jeg elsker dig Zayn!” hvinede den ene. Han grinte hæst og skrev under på hendes papir inden han gav hende et kram.

”Du burde tage hjem og få varmen,” sagde han til hende inden han lod sine hænder glide op og ned af hendes ryg for at give hende varmen. Hun trak sig en smule væk fra ham og kiggede så på sin veninde. Han gav også hende et kram, og lidt efter forsvandt de.

”Det undskylder jeg,” sagde han hurtigt og sendte mig et skævt smil. Jeg rystede afvisende på hovedet. Det var hans job, det var helt fint.

”Nu ved du godt, at om ti minutter vil alle vide hvor du er og snart vil du være omringet?” Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede afventende på ham.

”Jeres fans er virkelig virkelig hurtige,” fortsatte jeg, hvilket fik ham til at grine.

”Så det er I?” Hans øjne lyste inden han kiggede rundt omkring.

”Måske vi så skulle skynde os.”

*

Der gik yderligere fem minutter før vi stod foran London Eye. Zayn havde mødt et par fans på vejen, og nu havde han vidst allerhelst bare lyst til at komme ind i en at boksene.

Han lagde sin hånd på min ryg og skubbede mig blidt ind i boksen hvor varmen hurtig lagde sig om mig. Der var ikke andre herinde. Måske fordi det var søndag aften og der var virkelig koldt. Ingen havde lyst til det.

”Endelig,” lød det fra Zayn som sendte mig et smil. Jeg gengældte det og gik hen mod glasset. Hjulpet bevægede sig, og først nu gik det op for mig, at jeg stod i London Eye. Det var stort. Det var virkelig virkelig stort – og ikke som i pariser hjul stort, men enormt stort.

Og nu om julen var det virkelig smukt. Hele London lyste op af forskellige røde, grønne og hvide farver. Det var virkelig en oplevelse i sig selv. Ikke oplevelser som dem jeg havde med drengene, men mere personlige oplevelser. Jeg havde virkelig drømt om det her.

En rysten gik igennem mig. Jeg frøs stadig selvom der var okay varmt herinde.

”Så, hvad synes du?” spurgte Zayn om, og kom hen ved siden af mig. Jeg kiggede ned på vores hænder, som begge lå på metal stangen. De rørte ikke hinanden, men jeg kunne stadig mærke varmen fra ham.

Jeg kiggede langsomt på ham, og så han stod og studerede udsigten. Der var et lille smil om hans læber, og langsomt lod han sin tunge fugtige sine læber.

Et lille smil poppede frem inden jeg kiggede ud mod London igen.

”Det er virkelig smukt. Jeg havde ikke regnet med London ville være så interessant,” sagde jeg forsigtig. Zayn lo lydløst inden han langsomt vendte sig mod mig. Jeg kiggede ned på hans hænder som langsomt slap jernstangen. Han trådte et skridt tættere på mig, og lod to finger på hver side af mine hofter tage fat i bæltestropperne.

”Det er præcis,” han trak mig blidt hen mod sig og fortsatte ”sådan jeg har det med dig.” Hans brune øjne lyste ind i mine, hvilket fik den røde farve frem i mine kinder – hvis den ikke allerede var der. Mit blik ville have fundet jorden for længe siden, hvis det ikke var fordi Zayns øjne holdt mit blik fast.

Jeg bed mig blidt i læben for at skjule det smil der ville frem. Så Zayn fandt mig interessant – interessant.

”Smigrende,” mumlede jeg og kunne ikke længere stoppe det smil der kom frem. Zayn begyndte at grine, inden han langsomt lod sin hånd køre om på min ryg. Jeg lod langsomt min hånd køre op af hans arm og op til hans nakke. Han fugtede igen sine læber og trak mig så helt hen til sig, så mine hænder endte på hans bryst.

”Jeg kan være meget smigrende,” hviskede han inden han langsomt lod vores læber snitte hinanden. Forsigtigt kørte jeg mine hænder op af hans bryst, og i det øjeblik mine hænder foldede sig bag hans nakke ramte vores læber hinanden i et længe ventede kys.

Lige siden i går havde jeg ventet på det. At mærke hans læber som passede perfekt sammen med mine, fik mit hjerte til at slå hurtige. Det var meant to be – sådan føltes det hvert fald i det øjeblik.

Boksen var lige ved at stoppe, hvilket fik os til at trække os fra hinanden. Der kunne ikke stå andet end paparazzier og fans udenfor lige nu. Det gik så hurtigt. Alle opdateringer kom på nettet to minutter efter de var spottet.

Zayn sendte mig et lille smil inden dørene til boksen åbnede. Mine ører blev fyldt med skrig, mange mange skrig, og jeg nåede knap nok at gå ud af boksen inden alt blev fyldt med hvidt skær.

Jeg gned mig i øjnene og kiggede frem ad, hvor der var lukket helt til med fans. En ubehagelig fornemmelse gik igennem mig, og en fyldt med uro. Jeg bed mig nervøst i læben og prøvede at gå en smule fremad, men jeg kunne ikke rigtig komme til.

Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst. Det føltes virkelig ubehageligt, og da en af bodyguardene blev ved med at skubbe mig frem ad, selvom jeg ikke kunne komme fremad. Derfor vendte jeg mig rundt for at finde Zayn. Han kiggede op fra jorden som om han kunne fornemme mit blik, og da han så mit blik som sikkert var fyldt med rædsel, skubbede han til den ene bodyguard og trak mig hen til sig.

Han vekslede et par ord med vagten foran mig. Jeg kunne ingenting høre. Jeg var i fuld koncentration. Jeg skulle ikke blive væk fra Zayn. Blev jeg væk, så fandt jeg ham aldrig igen.

Vagten foran os begyndte at skubbe et par piger til siden – selvfølgelig blidt, men det var de ikke tilfredse med. De begyndte at skrige højere, og da vi endelig kom væk fra dem føltes det som en lettelse. Dog fulgte de med os, men nu omringede de os i det mindre ikke.

Zayn lagde en hånd på min ryg og førte mig hen til et lyskryds. Der var rødt, så vi blev nødt til at stå der et øjeblik, hvilket fik pigerne til at presse sig helt op foran os.

”Er du okay?” spurgte Zayn om og prøvede at fange mine øjne. Jeg nikkede bare hurtigt. Det føltes virkelig ubehageligt, men alligevel var det altså også en oplevelse, og i sidste ende ret fedt. Men sådan ville jeg nok først se på det i morgen.

Der blev grønt, og på en virkelig beskyttende måde lagde Zayn armen om min ryg og skubbede mig frem ad, og det fik mig til at smile.

Pigerne blev ved med at råbe og skrige til Zayn, og blitzerne skar virkelig i øjnene, derfor holdt jeg blikket mod jorden.

En kæmpe lettelse gik dog igennem mig da vi så parkeringspladserne. Pludselig gik alt hurtigt, og lidt efter sad Zayn i bilen. Jeg fulgte ham hurtigt og trak selen på. Mit blik faldt ud på pigerne, som stod med røde kinder og tåre i øjnene. Jeg bed mig blidt i læben da det nemt kunne have været mig der stod der.

Bilen begyndte at køre, hvilket fik mig til at sukke lettet inden jeg prøvede at varme mine hænder. De var iskolde.

En masse træer med julelys fløj forbi, og at se folk komme gående hånd i hånd fik mig til at smile. Jeg elskede virkelig jul.

”Er du okay?” spurgte Zayn ingen om, og rakte ud efter min hånd. Jeg drejede langsomt mit ansigt og sendte ham et overbevisende smil. Jeg var mere end okay, jeg følte mig nærmest lykkelig.

Zayn satte sig ordentlig i sædet og lagde så en arm om mig. Min hånd lagde sig forsigtig på hans lår, og hans på mit. Han kørte blidt sin hånd op og ned af det, for at give mig varmen tilbage. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og kunne lidt efter mærke hans læber mod min pande. En varm følelse bredte sig, og sommerfuglene kom frem.

Det havde virkelig været en god dag, men lige nu frøs jeg og havde allerhelst lyst til at komme hjem til de andre, som sikkert havde lavet mad og så julegyser – som de havde snakket om hele dagen.

*

”Fuck hvor rart,” mumlede jeg da vi kom indenfor. Zayn nikkede hurtigt og tog så sin jakke af.

”Er der jeeeer?” lød det fra Louis, og hans stemme var fyldt med drilleri. Zayn rystede langsomt på hovedet.

”Ja, vi kommer om lidt,” svarede han tilbage inden han hang sin jakke op. Jeg gjorde som ham, og nød egentlig bare varmen der lagde sig om mig. Jeg frøs virkelig.

Et par arme blev lagt om mit liv, og lidt efter kunne jeg mærke Zayns krop mod min. Jeg drejede hurtigt hovedet og så lige ind i hans brune øjne, som lyste ind i mine. Jeg kunne ikke lade være med at rødme. Dagen havde virkelig været perfekt.

”Tak for en god dag,” mumlede han mod min kind og kyssede den forsigtigt. Jeg fnes kort inden jeg drejede mig rundt mod ham.

”Det er mig der takker.” Mine hænder gled op omkring hans nakke, og hans faldt ned til mine hofter. Jeg havde en stor trang til at kysse ham – det havde jeg hele tiden, men denne gang var det oplagt, så det var det jeg gjorde.

Før jeg overhovedet kunne tænke, lå mine læber mod hans. Jeg vidste ikke engang om han var imod det eller noget, jeg havde bare gjort det – og straks kunne jeg føle varmen i mine kinder. Jeg skulle til at trække mig tilbage, hvilket fik Zayn til at grine – nok over min usikkerhed og mine helt varme kinder. Han trak mig ind til sig ingen og udviklede kysset en smule, inden han lod sine hænder glide ned langs min side, og ned til mine bukser.

Forsigtig tog han fat i mine lommer, og først da han skubbede sin mobil op, gik det op for mig hvad han havde gang i. Hurtigt trak jeg mig tilbage og slog hans hånd væk, hvilket fik ham til at sukke.

”Du er ikke hurtig nok, Malik,” drillede jeg og kørte en finger langs hans bryst. Han tog hurtigt om den, trak mig hen til sig, og før jeg kunne reagere lå hans arme om mit liv. Han skubbede mig bagover så mine ben næsten faldt op i luften.

Et skrig forlod mine læber inden jeg kiggede op på Zayn, som stod med et kæmpe smil på læberne.

”Zayn!” sagde jeg højt og prøvede at rejse mig, men han holdt mig nede. Hans hånd gled forsigtig ned langs min side igen, og fik min krop til at reagere helt forkert på det. Det var virkelig længe siden jeg havde følt sådan, så følelsen ramte mig ekstra hårdt, og det var vidst ikke kun på mig – men også Zayns.

Hans håndbevægelser blev langsommere og hans øjne blev en smule mørkere mens et charmende smil gled over hans læber.

Min mave var ved at eksplodere. Atmosfæren havde ændret sig til en intenst en, og vi glemte vidst begge to de andre drenge og Eleanor også var her.

Forsigtig skubbede han sin mobil op af lommen og lagde den så ned i sin egen, men han holdt mig stadig i sine arme, og hans hånd lå stadig på mit lår. Et øjeblik glemte jeg at trække vejret, og da Zayns læber ramte mine tog han fuldstændig pusten fra mig. Mine hænder lagde sig hurtigt på hans nakke, og hans hånd gled en smule længere op og hen mod mit inderlår.

En kildende fornemmelse bredte sig i min krop sammen med en lyst – en lyst rettet mod Zayn, og hvis det ikke var for drengene som begyndte at grine højt over noget i filmen, så havde jeg ingen ide om hvor det her kunne have endt – men tanken skræmte mig ikke. Jeg følte mig tryg omkring ham. Jeg stolede på ham.

*

Så, hvad synes I om dette kapitel? Jeg undskylder lidt for det dårlige kapitel. Word slettede jo det her, og min lyst til at skrive det hele om igen var ikke så speciel stor, så jeg undskylder!

Hvad synes I om Lucia og Zayn? Og hvad synes I om deres tur i London? :-D Kan I fornemme at der er lidt mere julehygge? DET HÅBER JEG - FOR JEG PRØVER.

Undskylder hvis jeg har skrevet Amore nogle steder. Jeg har virkelig en elendig hukommelse, og derfor kan der godt være en smutter eller to!

- Dagens spørgsmål må være.... Hvad er jeres yndlingsting ved julen?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...