I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1480Likes
4772Kommentarer
272406Visninger
AA

8. 6. december.

 

”Hvor kunne du?” stemme fik mig til at snurre rundt. ”Hvordan kunne du få dig selv til det?” vrissede hun og kom et skridt tættere på. ”May?” hviskede jeg og tog en dyb indånding. ”Du vidste jeg kunne lide ham!” vrissede hun endnu engang. Hurtigt trådte jeg et skridt baglæns. Det var først nu det gik op for mig, at det hele var sort – alt var sort udover lyset der ramte May.

”Lide hvem?” spurgte jeg forvirret om og prøvede at finde hoved og hale i det hele. ”Jeg har set hvordan du flirter med ham Lucia!” skreg hun højt og kastede en slags bog hen til mig. Den landede lige foran mine fødder, og hurtigt bøjede jeg mig ned efter den.

”Du vidste jeg ville gøre alt for ham – hvordan kan du få dig selv til det?” hendes stemme lød nu fuld af sorg. Det hele mindede mig om dengang hun lå på hospitalet. Hendes stemme var fuld af sorg og den var utrolig svag.

Jeg kiggede stadig på May, som bare kiggede med et tomt blik på bogen. Jeg åbnede den hurtigt, og på forsiden stod der med røde bogstaver: Forræder

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og gik videre. Et billede af Zayn og jeg kom op. Jeg lå i hans favn med hovedet ind mod hans bryst mens han stod og kiggede ned på mig, med det blik jeg stadig ikke kunne forklare.

Det gik hurtigt op for mig hvad hun mente efter jeg havde bladret et par gange i bogen.

”May, det er slet ikke sådan som du tror,” prøvede jeg, men hun afbrød mig. Hendes øjne fangede mine og de var fyld med tårer.

”Zayn var min! Og bare fordi jeg pludselig er væk tror du det er okay at tage ham? Bare fordi jeg ikke er der længere til at tage opmærksomheden, tror du, at du er den nye mig?” hendes øjne blev fyldt med vrede, og det skræmte mig virkelig, derfor trådte jeg et par skridt tilbage.

Jeg var fuldstændig mundlam. Hun kunne da ikke tro Zayn og jeg var kærester!

”Se på dig selv Lucia,” hendes øjne gled op og ned af mig, og hurtigt som en hundehvalp fulgte jeg hendes råd. ”Du kommer aldrig til at være mig. Se på dig selv forfanden. Du vandt kun den konkurrence på grund af mig. Var jeg aldrig forsvundet, havde du aldrig endt hvor du var nu – og alligevel ender du med at tage Zayn fra mig – den eneste du vidste jeg ville gøre alt for?” hun skubbede hårdt til mig.

Tårerne samlede sig i mine øjne og mit hjerte pumpede i mit bryst. Jeg var ude af stand til at sige noget. Jeg var i chok. Zayn var speciel, han var perfekt – men han var Mays. Hvordan kunne jeg glemme det? Jeg havde kigget på ham før – hvordan kunne jeg få mig selv til det?

”Du er så egoistisk,” råbte hun igen. ”Jeg hader dig. Jeg ville ønske du havde taget min plads i stedet for mig. Jeg.fortjener.det.du.har.nu,” skreg hun og skubbede så hårdt til mig, at jeg faldt. Gulvet under mig forsvandt, og følelsen af at falde og falde og falde overtog. Det eneste lys der var, blev svagere og svagere og det fik endelig min stemme tilbage, så et skrig fandt igennem min hals.

Jeg satte mig op i sengen og lagde en hånd på mit hjerte som pumpede af sted. Jeg kiggede mig forvirret rundt i værelset og var ved at gå i panik over mørket som lå omkring mig, dog tog fodskridtene udenfor min dør, min opmærksomhed. Mine håndflader var helt svedige, og da døren langsomt blev åbnet og Liam stak hovedet ind, åndede jeg lettet ud, og kunne mærke hvordan min krop slappede af, så alle spændingerne blev erstattet med chokket og forvirringen fra drømmen.

”Jeg hørte dig,” sagde han roligt og lukkede døren efter sig. Han gik med rolige skridt hen til mig og tændte natlampen. Det var præcis som i drømmen – lige nu vidste jeg bare ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kunne sikkert godt, men jeg var bare i tvivl.

”Er du okay?” han lagde en hånd på min skulder inden han satte sig ned ved siden af mig. Hele min krop rystede fra drømmen, da jeg stadig kunne se Mays ansigt for mig.

Havde jeg følelser for Zayn? Som Directioner havde man vel altid ’harry feels, eller louis feels, eller Zayn feels’ osv. Men havde jeg virkelig følelser for Zayn? Det kunne jeg ikke. Han havde altid været Mays. Vi havde været meget sammen på det sidste, men jeg havde ikke tænkt og set det på den måde som May. Måske havde hun ret. Selvfølgelig havde hun ret – og det gjorde mig forfærdelig ked af det. Alt i drømmen havde været rigtigt. Hun fortjente det jeg oplevede nu. Det var hendes store drøm, og nu udlevede jeg den.

Jeg rystede langsomt på hovedet, da det alligevel var spild af tid at benægte. Jeg var ikke okay. Drømmen måtte have haft en betydning, ellers ville jeg ikke have drømt den. Måske skulle den minde mig om May. Jeg havde ikke set hende længe. I starten var hun altid i mine drømme, men nu var det som om hun blev skubbet væk.

”Vil du snakke om det?” spurgte Liam roligt op da jeg snøftede.

Jeg var så forvirrede. Hvad havde jeg gjort overfor hende? Havde jeg virkelig glemt hende pga de drenge? Var jeg virkelig sunket så dybt, at jeg nærmest tog Zayn fra hende? Det her eventyr skulle også være hendes, ikke kun mit.

”Shh,” mumlede Liam inden han trak mig ind til sig. Han pressede mig ikke til at sige noget, han ikke engang spurgte om det var et mareridt. Han sad bare med mig, og han var der. De drenge var specielle.

*

Klokken var efterhånden otte om morgen, og jeg var helt udhvilet – og i overraskende godt humør, hvis man ser bort fra den drøm.

Jeg havde så også sovet ret lang tid, især pga. det mareridt som havde plaget mig. Liam og jeg havde sat en film på og kom halvvejs, inden de andre drenge besluttede sig for at slå sig ned. Det var hyggeligt indtil jeg faldt i søvn igen, men nu var jeg altså helt frisk, og jeg havde den største trang til at bage, og eftersom det var den 6 december, så var det nok på tide.

”Niall!” råbte jeg højt og gik igennem huset med mine store bukser og store futter. Jeg fortsatte ned af gangen og fandt så hans værelse, og uden at banke på, gik jeg ind, hvilket egentlig kunne have været en meget dårlig ide, for man kunne aldrig vide hvad de drenge kunne finde på.

”Lucia!” hvinede Niall som kun stod med et håndklæde omkring sit underliv. ”Oh, oh oh god! Undskyld Niall,” sagde jeg og vendte mig forskrækket om.

”Jesus, har du lært at banke på?” brokkede han sig, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

”Vi skal ud og handle, vi skal bage pebernødder,” jeg stod og kiggede ind i væggen og ventede på Niall ville få tøj på. Plejede det ikke altid være drengene der braser ind på pigers værelse, mens de stod halv nøgne?  Og oh my god. Jeg har lige forskrækket Niall Horan fra One Direction. Jeg braste ind på hans værelse uden at banke på – og faktisk betød det ingenting. For første gang siden jeg mødte dem, så blev jeg ikke helt rød i hovedet fordi jeg havde gjort et eller andet dumt.

Det var en start, ikke?

Og faktisk skide sjovt.

”Og derfor skal jeg med?” Han kastede noget på mig, og da det faldt på jorden opdagede jeg at det var hans håndklæde – så han havde vel taget tøj på. Jeg burde næsten at gemme det håndklæde, sælge det og blive rig.

Tanken var fristende.

”Jeg kender ikke noget som helst i London,” mumlede jeg så en smule genert. Det var lidt pinligt. Jeg havde været her i snart tre uger, og jeg vidste kun hvor lufthavnen var.

”Seriøst?” Hans blå øjne fangede mine og lidt efter vendte han sig rundt for at finde sin hårtørrer.

Før jeg kunne svare, blev døren nærmest banket op i mig, og ind kom Louis og Zayn.

”Jeg vidste bare jeg hørte lyde herinde fra,” kom det fra Louis inden han smed sig i Nialls seng. Jeg kløede mig akavet på kinden og kiggede på Niall som bare rystede grinende på hovedet.

”Så, hvad er planen i dag, Lucia?” spurgte Louis om og lagde armene bag nakken. Jeg lænede min krop op af væggen og lod min fod støtte bagved.

”Vi skal bage,” jeg sendte ham et drillende smil, da jeg vidst havde hørt en lille fugl synge om, at Louis ikke kunne lave mad.

”Wow, det skal du nok få tiden til at gå med!” sagde han og smilede stort. Jeg grinte kort og falsk inden jeg gik hen til ham.

”Ja, og du skal hjælpe,” jeg slog ham blidt i maven inden jeg kiggede på Niall som lige havde tændt føntørren. Ikke en eneste gang havde jeg strejfet Zayn et blik. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Efter drømmen i natten havde jeg ikke engang lyst til at være i nærheden af ham. Han havde en underlig virkning på mig, og jeg var ikke helt sikker på, at det var en god virkning – slet ikke efter i nat. Jeg følte mig som en utrolig dårlig veninde, så derfor gik jeg også direkte ud af værelse uden at sige et eneste ord til ham.

Desuden havde jeg ingen ide om, hvad jeg skulle sige. Det hele ville blive så akavet.

*

”Niall,” jeg stod med en løftet hånd og prøvede at finde ordet for mel, men det gad ikke rigtig at dukke op. Det var efterhånden en smule pinligt eftersom Niall stod og kiggede afventede på mig. Jeg bed mig i læben og valgte så at forklare ham det i stedet for.

”Det man bruger til at bage. Det der holder dejen sammen, det man skal bruge til at…. Ældte,” jeg lavede en forvirrende håndbevægelse som åbenbart skulle ligne at ældte dej, men Niall fandt det yderst morsomt og begyndte at grine højt.

”Du mener mel?” – flour. Hvem fanden kunne vide, at mel hed flour? Og var det ikke flourmelis? Nej?

Der gik et øjeblik før Niall kom tilbage med en pakke mel, hvilket fik mig til smile stort og uskyldigt, måske fordi melen havde stået næsten lige ved siden af mig.

”Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg ved ikke engang hvordan man siger mel!” brokkede jeg mig og kiggede ned i jorden. Niall grinede højt hvilket fik et par mennesker til at kigge på os, men det kunne jeg lige så godt vænne mig til. Jeg gik med Niall Horan i et indkøbscenter med bodyguards på siden. Jeg skulle aldrig være kendt.

Jeg gik med indkøbslisten og tjekkede tingene af. Niall var smuttet for længst – faktisk stod han henne ved fryseboksene, men det skulle han have lov til. Han var næsten som et lille barn, udover han skulle betale og han kendte butikken bedre end mig. Medarbejderne tog det også ganske pænt, at Niall gik her inde, så de var nok vant til det.

”Æg!” gispede jeg højt. Hvordan kunne man glemme æg? Det var da noget af det vigtigste! Og peber, og omg. Jeg havde glemt det vigtigste til pebernødder.

Jeg lagde mine hænder på vognen og gik hen mod Niall, som stod og pjattede med en mand som arbejdede her. Deres arbejdstrøjer var virkelig søde. De var hvert fald fyldt med jul. På ryggen var der et juletræ med julelys – og jeg skal da ikke glemme butikken. Aldrig havde jeg set så meget julepynt! Okay overdrivelse, men der var virkelig meget og hvor var det hyggeligt.

Jeg kørte langsomt forbi ham og ned til mælken og æggene. Jeg tog hurtigt nogle æg og smilede tilfreds. Jeg elskede at bage, men indkøbet var det værste.

”Jeg er stolt,” Nialls stemme fik mig til at flyve forskrækket tilbage. ”Wow easy,” grinede han inden han kiggede ned i vognen. ”Du fandt helt selv æggene?” Hans øjenbryn blev løftet inden han tog vognen og begyndte at køre den.

Jeg ignorerede ham, eller min opmærksomhed blev fjernet og i stedet fokuserede jeg på noget virkelig sødt julepynt.

”Oh my god, jeg håber I har jylepynt!” sagde jeg hurtigt og tog en lille julenisse op. Niall begyndte at grine og stod pænt og ventede, indtil hans tålmodighed blev brugt op.

”Lucia, vi skal også gerne nå at bage i dag,” drillede han selvom dagen var ny. Okay klokken var halv elleve, men det var da ret tidligt. Det føltes for en gangsskyld også rart, at vi kunne få lov at slappe af i stedet for at fare rundt til alt muligt, selvom det havde været utrolig fedt, en virkelig stor oplevelse.

”Okay,” sagde jeg og nåede kun at tage et skridt, før jeg faldt for en anden nisse. ”Åååh!” hvinede jeg, men Niall tog hurtigt fat i min arm, så nissen faldt ud af min hånd.

”Det kan du godt glemme Lucia,” hans hånd lå stramt om min hofte, og ulykkeligt kiggede jeg tilbage mod nissen, men denne gang røg mit blik hen på to piger som stod med mobiler i hånden, og hvis jeg ikke tog fejl, så var de directioner.

Hurtigt kiggede jeg frem ad igen. Niall strammede sit greb om min hofte da jeg kiggede bagud igen – som om jeg ville stikke af. Haha, som om jeg var en eller anden fange.

”Så går du ned og pakker tingene. Kan du finde ud af det?” spurgte Niall i en drillende tone. Jeg rullede med øjnene og daskede til ham, inden jeg gik ned for enden af båndet. Han sendte mig et kort smil inden han rystede på hovedet.

Hvad nu?

De nisser var altså virkelig søde. Jeg kunne ikke vente til vi skulle lave julepynt – for med eller uden drengene, så skulle jeg lave julepynt. Det havde været en tradition med min mor i mange år.

*

”Oh, og tak for hjælpen Niall!” råbte jeg efter ham, da han bare havde smidt poserne på bordet. Jeg sukkede tungt ud, smilede for mig selv og rystede på hovedet. De piger vi havde set derinde, kom ud bagefter og fik en autograf. Den ene pige kunne slet ikke snakke, så Niall fik hende til at falde til ro, og det varmede mit hjerte. Det var så sødt. Hvis han havde gjort det ved mig, så ville jeg være faldet død om.

”Har du brug for en hånd?” lød det hæst bag mig. Jeg snurrede hurtigt rundt og nåede lige at se Zayn slippe en pose. Hans arm spændte let inden han kiggede over på mig med et smil. Hans brune øjne borede sig ind i mine, og hurtigt kom May frem i mine tanker.

”Nej, det i orden.” Svarede jeg og vendte rundt. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Jeg brød mig virkelig ikke om at være så kold overfor ham. Jeg kunne jo godt lide ham. Vi havde tilbragt meget tid sammen her på det sidste, men det måtte jeg bare indefinde mig med, at det var slut. For hvad skulle jeg gøre?

Hvis I havde et forbillede, ja en der betød så utrolig meget for jer, ville I så ikke også følge hendes råd? Gøre hvad hun sagde? Hvis du virkelig inderligt drømte om at være en anden, og hun så fortalte du var en stor fiasko og failede i alt, ville du så ikke også prøve at gøre hende stolt?

Jeg ville. Måske optrådte May kun i min drøm – men det var jo rigtigt. Jeg havde nok ubevidst flirtet med Zayn, men det gjorde jeg også med Harry! Hvordan skulle jeg bare ’sådan’ ændre adfærd?

”Louis,” råbte jeg højt da jeg kunne fornemme Zayn skulle til at sige noget. Jeg fandt tingene frem til dejen, nu skulle der virkelig bages pebbernødder og brunkager!

”Luciiiiiiiiia,” lød det fra Louis som kom hoppende ind i køkkenet. Liam og Harry kom gående efter ham, og ud fra en af mobilerne blev der spillet en julesang. Mine øjne blev pludselig store. Jeg havde slet ikke hørt jule musik i år!

”Vi skal bage,” sagde jeg og kiggede på Liam som lyste op i et smil. ”Mens vi hører julemusik!” kom det fra Harry, som om han vidste hvad jeg ville sige. Jeg nikkede en smule for meget og vendte mig rundt igen, for at gå i gang med dejen. Louis stillede sig hurtigt ved siden af mig, spurgte hvad jeg lavede, og da det ikke var spændende mere efter nogle få sekunder, valgte han at bede Liam om at tørre bordet af.

*

Niall havde lavet nogle enorme pebernødder, og Liam prøvede for femte gang at forklare ham, at de ikke ville blive klar på sammetid i ovnen når de ikke var lige store, men Niall forstod ikke hvorfor vi skulle lave så mange små, når man bare kunne tage en stor og æde af den.

Ja og Harry, Zayn og Louis sad og sang med på en masse julesange, lavede parodier og lavede virkelig latterlige stemmer til sangene. Alt i alt, så ødelagde de sangene.

”All I want for christmas is yoo..” ”Pussyyyyyyy” sang Harry, hvilket fik Louis til at bryde ud i latter. Jeg kiggede med store øjne på dem, inden jeg deltog i latteren.

Jeg kendte ikke nogen der var mere pervers end Harry og Louis. Det var helt slemt.

”Eller bare you,” sagde Zayn og rullede en pebernød.

Der var efterhånden faldet lidt ro på. Harry og Louis synes ikke deres joke var god længere, og da der var helt stille gik det op for mig hvor sjovt det lød.

Rullede en pebernød. Oh my god.

Jeg tog et glas med vand op til munden for at gemme mit grin, da det ville være virkelig akavet bare at sidde og grine, men det skulle jeg ikke have gjort, for mine tanker blev værre og vandet blev halv spyttet ud over bordet, inden jeg drejede hovedet væk så det ikke røg ud over pebernødderne, men så uheldig Liam var, røg alt vandet ud på ham.

”Hva fa…” han fløj væk fra stolen og kiggede på mig. Vandet gled ned af min hage og et endnu større grineflip kom, og denne gang var jeg ikke alene. De andre begyndte også at grine, men det måtte også have set virkelig sjovt ud.

”Hvad skete der lige?” lød det fra Harry, som bankede hånden ned i bordet mens han grinede. Jeg rystede på hovedet for at vise jeg ikke helt vidste det.

”Liam det må du altså virkelig undskylde!” fnes jeg og rejste mig endelig op for at hjælpe ham. Han rystede bare på hovedet og begyndte at grine af mit forsøg på at duppe vandet fra hans trøje. De andre drenges grin blev højre, og selvfølgelig misforstod de det hele. Ja selv Liam!

”Lucia, det er i orden,” sagde han hurtigt inden han trak sin trøje af – lige foran mig. Hvad alle directioner drømmer om, og nu gjorde han det.

Og jeg er directioner, og selvom jeg har været sammen med dem den sidste uge, så ville jeg aldrig vænne mig til det her – aldrig.

Forestil jer, at jeres største idol, ja dem i rent faktisk har drømt om og læst perverse sex fanfiction om, smider trøjen foran jer, hvordan ville I reagere?

”Lucia?”

Jeg ville reagerede som jeg gjorde lige nu. Jeg stirrede. Jeg overstirrede på ham, og jeg vidste han fandt det en smule ubehageligt.

”Lucia?” Harrys grinende og drillende stemme lød, og det fik mig til at blinke kort. Liam stod uden trøje foran mig.

”Tror I hun er okay?” lød det fra Liam. Et højt grin kom fra Niall. Det lød som om han ikke kunne få luft, men lige nu kunne jeg ikke kigge. Det eneste jeg kiggede på var Liams mave. Kald det at overdrive, men jeg var big time fan.

”Måske du skulle gå Liam,” lød det fra Zayn.

”Hun kan ikke klare det. Hvordan kunne du glemme hun var directioner?” kom det anklagende fra Louis.

”Du har lige smidt trøjen foran en fan. Hun er i chok,” lød det så fra Harry. Deres sætninger fløj hen over hovedet på mig. Det var som om jeg kun kunne høre deres stemme og se Liams mave.

Jeg var i himlen.

”Lucia,” jeg fik et blidt skub i ryggen, og pludselig var det som om min fangirlighed tog overhånd. Den glæde jeg havde haft den sidste uge, den lyst til at fangirle over alt kom frem. Jeg havde taget den med ro så længe, men nu smed han tøjet foran mig. Det var Liam PAYNE – og eftersom mit problem med mad havde fyldt det meste, og mine nervøse tanker og trangen til ikke at fangirle fordi de ville tro jeg var dum – den var væk.

Et skrig fandt ud igennem mine læber.

”Omg! I er One Direction, og du er Liam og du står uden trøje,” hvinede jeg.

Og ja, jeg havde brug for at fortælle dem, at de var One Direction. Husker I min reaktion da jeg så dem første gang? Man skal vel fangirle en gang i sit liv.

”Omg, det her er så vildt,” hvinede jeg og kiggede over på drengene, som kiggede på mig som om jeg var dum.

”Han.står.uden.trøje,” jeg pegede på Liam mens min mund åbnede sig.

Jeg skræmte mig selv.

”Lad mig røre!” Jeg kiggede på Liam – helt sikkert med julelys i øjnene, og så gik det op for mig hvad jeg havde sagt. Et svagt grin lød fra Zayn, og ikke nok med det, så blev mine kinder også helt røde. Det var som om jeg langsomt kom tilbage til mig selv. Jeg havde overreageret. Jeg havde fucking spurgt Liam om jeg måtte røre hans mave. Det var sådan nogle man ikke spurgte om. Det var sådan nogle fantasier man havde på tumblr eller twitter. Det var ikke meningen det skulle ud.

”Wow, jeg tror folk vil elske dig nu,” lød det fra Harry som stod og kiggede Louis over skulderne. Jeg drejede hovedet for at kigge på dem, og så de stod med en mobil, men det var ikke problemet.

Omg, jeg havde lige, foran hele One Direction, fangirlet og kommet ud med mine tanker. Hvad måtte de ikke tænke om mig nu?

”Jeg skal tisse,” mumlede jeg flovt og flygtede ud på toilettet. Hurtigt tog jeg min mobil i hånden. Jeg blev nødt til at få mine frustrationer ud. Det var så pinligt. Hvad var der lige gået af mig? Aldrig.før.var.det.sket. Omg x 1000. Jeg kunne græde i flovhed.

Jeg havde virkelig ingen ide om, hvad jeg lavede derinde. Jeg sad der hvert fald i så lang tid, at Louis fik lagt videoen op på twitter, og selvfølgelig gjorde det alt værre.

#Wow. I didn’t know she was such a huge fan. But what do I know? Laugh of the day!#

Jeg startede filmen, men måtte desværre slukke den igen, da jeg begyndte at skrige. Det var så flovt. Jeg gemte mit hoved i hænderne. Hvordan kunne det ske? Jeg skulle holde alle de tanker for mig selv – ikke til dem! Jeg havde kun været her i en uge, det var jo forkert. Jeg var så flov!

Jeg gik ind på Harrys’ profil og så han også havde skrevet noget.

#@Luciaxx She is so embarrassed that she won't leave the toilet. Haha!#

Jeg bankede mit hoved mod døren og kunne ikke lade være med at grine af mig selv. Hvordan kunne noget så dumt ske?

”Lucia?” der blev banket to gange på døren, og stemmen tilhørte helt klar Zayn.

”Luk nu op,” lød det fra ham, og det udløste et latterudbrud hos Niall som åbenbart også var der.

Jeg ville aldrig kunne se dem i øjnene igen.

”Nej,” sagde jeg bestemt.

Endnu flere grin.

”Vi ved ikke hvor langt tid pebernødderne har fået. Faktisk ved vi ikke hvornår de er færdige,” sagde Zayn, og det gav mig en lyst til at grine. Grine over hele scenen. Her sad jeg, inde på et badeværelse og var pisse flov over mig selv. Det var bare ikke fedt.

”Og der er begyndt at lugte brændt,” råbte Louis fra køkkenet.

Jeg burde virkelig slå Louis ned pga. den video. Det var ydmygende. Hvad ville fansene ikke tro om mig? Jeg havde totalt røbet vores hemmelighed. Directioner-stikker.

”Lucia, let så røven og kom herud! De brænder på,” et bank lød igen på døren. Jeg sukkede kort.

”Luciiiia,” prøvede Niall.

Irriteret og med et suk rejste jeg mig op. Jeg låste døren op, og kiggede på Niall som flækkede af grin. Zayn puffede til ham, men ikke engang han kunne skjule et smil.

”Er du ok..” Jeg ignorerede Zayn og gik ud i køkkenet. De andre drenge stod henne ved ovnen og med et suk fik jeg deres opmærksomhed. Jeg kiggede hurtigt ned i gulvet mens jeg bevægede mig hen til ovnen. Der duftede af pebernødder i hele huset. Jeg burde være glad for duften, faktisk gjorde den mig glad, men stilheden var så akavet.

Udover fnisen.

Jeg tog de der ting der til at tage den varme ting ud af ovnen med, og stillede så pladen med pebernødder på komfuret.

”Så,” sagde jeg og ville dreje mig rundt, men en person tog fat i min arm, og i overraskelse kiggede jeg på personen som til mit uheld var Liam. Hans brune øjne var fyldt med varme, men lige nu betød det ingenting. Mit ansigt blev helt rødt igen.

”Lucia, det skulle jo komme før eller siden,” brød Harry ind og klappede mig på skulderen.

”Du var bare ikke klar til det endnu,” sagde Louis og lød overraskende alvorlig.

Der var stilhed et øjeblik, og jeg var næsten overbevist om de tog det okay, indtil Louis og Harry brød ud i grin igen.

”HAHH du skulle have set dit ansigt. ”Må jeg ikke røre den?” spurgte Louis om i en totalt piget stemme. Et ukontrolleret smil gled over mine læber inden jeg fik lyst til at græde af flovhed.

”Drenge, tag jer sammen,” sagde Liam og kunne heller ikke selv lade være med at grine. Det her var bare for ydmygende.

”I kan finde mig på mit værelse,” mumlede jeg og gik helt koldt forbi Zayn, som kiggede underligt på mig. Han kunne sikkert ikke forstå, hvorfor jeg var så kold.

Jeg fandt hurtigt mit værelse, og da jeg fik lukket døren smed jeg mig i sengen. Hurtigt tog jeg min mobil op. Jeg blev nødt til at se hvad folk skrev om den video.

#Omg. I fucking love her! How the hell can she breath?#

#First I thought it was the wrong person to win. I thought she wasn’t a directioner, but now I totally love her.#

#Omg, attention seeker.#

#I cry. My Liam feels! How can anybody be so cute?#

#I would totally die. Why did he strip for her!? Omg they have sex in secret.#

Et grin forlod mine læber. Kan I se hvad jeg mener med pervers fandom?

#I would give everything to be her!#

#I ship Pucia. Cause Liam and Lucia would be… Liam, and Lucia. So Pucia.#

Jeg bed hårdt i puden for ikke at grine højt. Drengene skulle ikke tro jeg var en eller anden freak, men det var virkelig sjovt. Pucia lød som pussy, og det kunne jeg ikke tage seriøst. Det var mine Harry feels der tog over her.

#She don’t even look sick! Fuck I love her#

Og sådan fortsatte det. Jeg læste utrolig mange tweets. Det fik mit humør op. Det gjorde denne fandom altid – og de svigtede mig ikke denne gang. Det var helt utroligt. Jeg glemte helt alt om Liam.

*

Jeg var stadig lidt smadret efter flyveturen, derfor lå jeg bare i min seng nu med en mættende fornemmelse – faktisk for mættende. Det havde været så akavet under aftensbordet. Louis, Niall og Harry blev ved med at køre i det, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg blev nødt til at gemme mit ansigt væk.

”Lucia?” Zayn kom ind på værelset, hvilket gav et sæt i mig. Hele dagen havde han opført sig som om han følte sig udenfor, men måske var han også udenfor. Jeg havde ikke sagt et eneste ord til ham i dag – men jeg kunne ikke få mig selv til det.

”Er du okay?” Han kløede sig akavet i håret, og hurtigt nikkede jeg. Han blev stående et øjeblik og sukkede så, som om han opgav at spørge videre ind til det.

”Du har en tid hos lægen i morgen klokken ti. Vi ved ikke lige hvem af os der tager med da der er noget velgørenhedshalløj hvor vi samler penge ind til folk der ikke har råd til mad i julen.”

Da han nævnte ordet læge, kom en dårlig følelse igennem mig. Jeg ville ikke til lægen. Faktisk havde jeg glemt alt om lægen. Jeg vidste han ville veje mig, og de sidste par dage havde drengene holdt mig fra at kaste op. De måtte vide det, for efter hver aften havde de fået mig til at tænke på noget andet, og nu følte jeg mig fed. Jeg ville ikke se vægten.

”Okay,” svarede jeg uden at kigge yderligere på ham. Denne gang var det ikke fordi jeg ikke havde lyst til at snakke med ham, men derimod fordi jeg pludselig fik det dårligt. Han skulle gå. Han fik May frem i mig. Han fik mig til at tænke på hende. Jeg brød mig ikke om han var så tæt på mig.

”Lucia, er du sikker?” spurgte han forsigtig om. ”Du har ikke snakket til m..” ”Zayn, jeg har det fint, okay?” mumlede jeg småirriteret. Hans blik blev pludselig en smule koldt, inden han nikkede og forsvandt. Det var tydeligt at se, at jeg havde såret ham på en eller anden måde – og det var ikke ligefrem fordi det gjorde det bedre med den dårlige følelse.

Da døren lukkede var jeg næsten allerede ude på toilettet. Alt det dårlige inden i skulle ud. Jeg kunne ikke gøre det her længere. Det var for meget. De havde fået en kontrol over mig, som jeg ikke ville have dem til, og nu skulle de med mig til lægen – og endda se min vægt. Selv jeg skulle se min vægt.

Jeg trykkede kort på min mave og bøjede mig forover. Det hele skete af sig selv, men det hjalp ikke rigtig på de indre følelser. Jeg holdt jo af Zayn forfanden, men jeg blev åbenbart nødt til at opføre mig som en idiot. Det var for May.

Det var hende jeg gjorde alt det her for.

*

Så hvad synes I om Lucias lille udbrud? & hvad håber I der sker? Hvad synes I om drømmen, og er det fair hun pludselig ignorer ham?

GLÆDELIG FUCKIIING 6 DECEMBER, LA LA LA LA! Håber I hygger, haha. Nå, jeg vil bare lige dele en glædelig nyhed, som jeg har set frem til i SÅÅÅ lang tid..

JEG SKAL MØDE MIRAH I MORGEN! Hele weekenden er hun min. Oh my goood, og så skal der skrives! Så det bliver en luksus weekend, det lover jeg jer. hihiihih!  x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...