I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265103Visninger
AA

23. 21. december.

 

”Lucia vågn op!” Stemmen var høj og hård, og det fik mig til at hoppe op i sengen. Jeg kiggede kort rundt og kunne mærke hvordan min krop rystede, og hvordan mine tænder klaprede. Der var fuldstændig mørkt, så jeg vidste ikke hvem der stod foran mig.

”Hvad sker der?” spurgte jeg med en lav stemme, både for at finde ud af hvem der stod der, og fordi jeg ikke kunne snakke højere. Mit hjerte bankede så hårdt i mit bryst.

”Du havde mareridt,” stemmen tilhørte Liam. ”Eller du drømte hvert fald noget der fik dig til at råbe,” fortsatte han så og tændte lyset på mit natbord, så det skar i mine øjne. Jeg lukkede dem hurtigt.

Nu når jeg tænkte over det, så havde jeg også et mareridt, men om hvad, havde jeg ingen ide om.

”Oh,” mumlede jeg og kørte en hånd igennem mit hår, inden jeg blinkede et par gange for at vænne mig til lyset. Jeg lænede mig hen mod bordet, hvor min mobil lå. Klokken var kun lidt i to. Havde jeg virkelig vækket Liam?

Jeg kiggede hen på ham, og så han kun stod i nat bukser. Jeg ville sikkert have fået mit sindssyge flip, men nu var det jo ikke første gang jeg så Liam uden trøje – men det afholdt ikke mine kinder fra at blusse op.

”Undskyld,” mumlede jeg så og tog en dyb indånding. Liam løftede det ene øjenbryn og gik tættere på.

”For hvad?” Han sendte mig et skævt smil.

”For at vække dig. Det er vidst ikke første gang,” mumlede jeg forsigtigt og hentød til sidste gang han også kom ind, hvor vi så havde set film indtil jeg faldt i søvn.

Liam grinte svagt. ”Det skal du ikke tænke på. Jeg er her for dig,” han smilede overdrevet, hvilket fik mig til at grine.

Der var stilhed et kort øjeblik, inden Liam lagde vægten hen på det andet ben.

”Hvad drømte du?” spurgte han og satte sig forsigtigt på sengen. Et lille akavet smil gled hen over mit ansigt, inden jeg trak på skulderne.

”Det kan jeg ikke huske…” Liam grinte svagt og nikkede så. Hans brune øjne fandt kort mine, inden jeg kiggede ned på mine hænder, som stadig rystede. Liam fulgte mit blik, og rakte så forsigtig ud efter min hånd. Da hans fingerspidser ramte mine, blev jeg langsomt rolig. En indre ro lagde sig hvert fald.

”Lucia.. Jeg ved det med Zayn går dig på.” En klump dannede sig straks ved hans navn. ”Men jeg lover dig det nok skal gå – det bliver det nødt til, for du fortjener en god jul. Han skal ikke ødelægge din jul, okay?” Hans ord var så seriøse at det fik gåsehud frem på mine arme – måske fordi han havde ret.

Jeg nikkede svagt og kiggede ud af vinduet. Det her skulle have været min måned. Jeg skulle have nydt den så meget, men jeg endte med at lukke den forkerte person ind og det endte med han ødelagde det hele. Men på den anden side, så havde det også ført til et venskab. Faktisk flere, og det ville jeg være evig taknemmelig for. Jeg havde lukket fem personer ind i mit liv. Det var mere end jeg havde gjort siden May forsvandt. Det var fremskridt.

Jeg bed mig hårdt i læben. Så meget var blevet ødelagt for mig de sidste to år. Alt havde været så godt dengang. Jeg savnede May. Hun ville have fortalt hvad jeg skulle have gjort i denne situation.

”Liam, vil du…” min stemme knækkede, men alligevel, selvom jeg var virkelig svag lige nu, så kiggede jeg hen på ham, og jeg lod hans bekymrende øjne trænge helt ind.

”Blive her i nat?” Jeg havde brug for nogen lige nu. Jeg havde hvert fald ikke lyst til at være alene, og Liam forstod mig. Selvom det var hans bedsteven, så var han her for mig – støttede mig.

Han kørte en hånd igennem sit ikke rigtig eksisterende hår og nikkede. ”Selvfølgelig vil jeg det Lucia.” Jeg rykkede mig hurtigt ind og fulgte alle hans bevægelser til han til sidst lå ved siden af mig. Han sendte mig et kærligt smil og rakte så over for at slukke lampen, så der igen blev fuldstændig mørkt i rummet.

Mine tanker fik frit løb – men det var rart at vide Liam var ved siden af mig. Jeg prøvede at koncentrer mig om hans vejrtrækninger, men tankerne overtog.

I morgen skulle jeg til lægen – den 22, for sidste gang. Jeg var for første gang spændt. Jeg ville sikkert blive virkelig skuffet hvis jeg var taget på, men det var det der skulle til. Måske ville jeg også blive en smule lettet, for så betød det, at den nye ’jeg’ var på vej, og den nye ’jeg’ var langt over Zayn.

Jeg drejede mig i sengen så jeg lå på ryggen og sukkede så tungt. Nu havde jeg lagt sådan her i snart en halv time. Mine tanker var alle andre steder.

”Lucia.” Det gav et spjæt i min krop da Liams trætte stemme afbrød mine tanker.

”Du tænker for meget,” mumlede han og lod sin hånd række ud efter min arm. Jeg kiggede hurtigt hen på ham, og grinte kort fordi han havde ret – og fordi jeg havde troet han sov for længst.

”Jeg kan bare ikke sove,” mumlede jeg så og kunne mærke han strammede grebet om min arm. Jeg skulle til at spørge hvad han havde gang i, men han besvarede mit ikke sagte spørgsmål da han trak mig hen til sig.

”Det er det jeg siger. Du tænker for meget,” han lo kort og tog så en dyb indånding. Jeg bed mig kort i læben, inden jeg lagde mig en smule tættere på og fandt min normale stilling – hånden på brystet og bagefter hovedet.

Hans arm gled om på min ryg og kørte langsomt frem og tilbage, så jeg fik den rolige følelse i kroppen igen.

”Tak,” sagde jeg så og lagde min hånd længere ind mod hans hjerte, som slog hårdt mod hans bryst – hvilket kom bag på mig. Det plejede normalt kun at ske, hvis man var nervøs over et eller andet – og hvorfor skulle Liam være nervøs?

 Jeg lagde noget af min vægt mod Liams bryst, for at løfte mit hoved.

”Er du okay?” hviskede jeg. Han kiggede hurtigt ned og lod sine øjne fange mine. De så helt sorte ud i mørket.

Han nikkede kort, men jeg kunne se han ikke mente det.

”Hvad er der?” spurgte jeg og tegnede forsigtigt cirkler på hans bryst for at berolige ham – det bankede virkelig stærkt.

”Jeg tænker bare,” sagde han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Han havde ikke lyst til at snakke om det, men jeg kunne ikke lade være. Han havde gjort så meget for mig.

”Hvad kan være så spændende at tænke på så dit hjerte banker så hurtigt?” sagde jeg og grinte drillende, hvilket fik ham til at smile, men det stivnede dog igen.

Jeg sukkede tungt og lænede mig en smule frem mod ham, så jeg kunne se ham ordentlig i øjnene.

”Du ved godt, at du kan tale med mig om det, ikke?” Jeg kærtegnede blidt hans kind for at vise jeg var her, og det fik ham til at smile.

”Det ved jeg,” mumlede han og rettede sig en smule op. ”Jeg er bare bekymret for dig,” endte han så med at sige.

Jeg stoppede et kort øjeblik med at trække vejret og kiggede så hen mod vinduet.

”Det er der ingen grund til at være,” sagde jeg så og pustede ud. ”Jeg har lært en masse i denne måned Liam,” mine øjne fandt hans igen ”og jeg har ikke tænkt mig at lade tingene fortsætte som de gør. I har lært mig en masse,” sagde jeg alvorligt og sendte ham et smil.

Han nikkede kort. ”Jeg forstår bare ikke hvordan det kunne gå så galt,” fortsatte han og nu var det hans tur til at kærtegnede min kind. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på det her. På den ene side var det virkelig sødt at han bekymrede sig, men han skulle stole på mig.

”Stoler du på mig?” mumlede jeg og var automatisk kommet så tæt på, at jeg kunne læne min pande mod hans. Han tøvede ikke før han nikkede, hvilket fik mig til at boble indeni.

”Så stol på at det ikke sker igen. Jeg vil ikke ende der igen,” hviskede jeg og mente det fuldstændig. ”Jeg har fire fantastiske venner nu til at hjælpe mig – det havde jeg ikke før. Der havde jeg kun fem drenge jeg elskede overalt. Fem drenge der lavede musik der gav mig håb.” Liam grinte svagt og lagde hånden om på min nakke.

”Og jeg har fået en fantastisk veninde som har lært mig en masse,” mumlede han så mod mine læber. Det hele var pludselig blevet til en utrolig intens scene – og lige nu vidste jeg ikke hvad jeg lavede. Jeg vidste bare, at om lidt ville Liam og mine læber smeltes sammen, og at min mave var fuldstændig sindssyg lige nu.

Tankerne om Zayn var så langt væk. For første gang i lang tid var det lykkedes mig at glemme ham – men konsekvenserne havde jeg ikke rigtig tænkt over.

”Tak,” mumlede jeg lige inden vores læber smeltede sammen. En kilden nede fra mine fødder gik igennem kroppen og helt ud til mine fingerspidser. Mit hjerte bankede i takt med Liams – hvilket vil sige utrolig hurtigt.

Han tog fuldstændig luften fra mig, og ved et uheld kom jeg til at åbne munden en smule. Liam smilede kort under kysset og udviklede det mens hans arme fandt om mit liv.

Det eneste jeg kunne tænke på lige nu var Liams læber mod mine og følelsen i kroppen. Zayn var så langt væk, men hvis jeg vidste, hvad det førte til, så havde jeg nok ikke kyssset med Liam.

Og hvad tænkte Liam egentlig på?

*

Vi nærmede os julen - sjovt nok, men derfor havde Louis valgt, at vi skulle se A Christmas Carol, og det var vi alle med på – selv Zayn, men han sad bare med hovedet i mobilen. Han skrev sikkert med Perrie. Ikke at jeg havde noget imod Perrie. Faktisk elskede jeg Perrie, og jeg ville ønske tingene ikke var som de var nu, så jeg havde en chance for at møde hende… men jeg kunne vel ikke nå alt.

Liam og jeg havde snakket ganske fint sammen efter det kys. Faktisk lidt for meget, hvert fald ifølge Niall, for han ville vide hvad der foregik imellem os. Han havde ment det for sjov, men det fik Zayn til at sendte Liam et irriteret blik – og det havde så fået mig til at snakke ekstra meget med Liam. Ikke at jeg ville bruge ham mod at gøre Zayn jaloux, jeg ville bare have ham til at indse, at jeg var ligeglad med ham – at han ikke kunne få alt han ville, og at jeg ikke bare var en heldig fan.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre omkring det kys. Vi havde vidst begge valgt at se bort fra det, og så alligevel ikke. Vi snakkede bedre end vi havde gjort for to dage siden, dog havde vi ikke snakket om det kys. Det ville sikkert også bare pisse Zayn af.

Nu når jeg tænker over det havde jeg lyst til at nævne det, men jeg ville ikke ødelægge noget mellem dem, selvom Liam i forvejen var ret vred på Zayn. Ikke at han viste det – for han svarede ham fint nok og grinede af de ting han sagde, hvis de var sjove. Jeg derimod kunne ikke andet end at rulle med øjnene. Jeg var stadig så vred at jeg bare blev endnu mere vred ved hans stemme.

Jeg kunne bare ikke bestemme om jeg skulle være glad for Liam og jeg havde kysset eller ikke. Jeg var så forvirret. Det føltes så rigtigt præcis som det havde gjort med Zayn. Måske en smule anderledes, men jeg kunne ikke lide to på en gang. Det var næsten umuligt.

Jeg var virkelig forvirret.

”Zayn, følg nu med,” sagde Niall da der skete noget spændende. Zayn sukkede kort og lagde så sin mobil fra sig. Jeg fulgte hans bevægelse, og jeg vidste, at han vidste jeg fulgte den.

Hans brune øjne fandt mine, og hurtigt kiggede jeg væk. Et smil dannede sig over Zayns ansigt, og jeg havde virkelig ingen ide om hvorfor. Men det irriterede mig. Troede han virkelig at jeg var ude efter hans opmærksomhed efter det han havde gjort?

”Hvem var det?” spurgte Louis om, selvom han sikkert godt vidste det.

”Det var bare Perrie der skulle vide hvornår vi var hjemme igen,” sagde Zayn og lod med vilje sit blik ligge på mig. Jeg kunne mærke blodet samle sig i mine kinder – ikke fordi jeg rødmede, men af vrede. Dog afholdt jeg mig selv fra ikke at slå ham og råbe af ham. Han var virkelig en idiot. Hvis jeg have vidst han var sådan der, så havde jeg virkelig aldrig nogensinde kysset med ham. Faktisk ville jeg helst undvære at vide han var sådan.

Louis kiggede skiftevis på Zayn og jeg, og pludselig blev det bare for meget.

”Hvorfor? Kan hun ikke bare komme herhjem?” Hans blik ændrede sig straks, og Liams knæ som lå mod mit, gav et lille spjæt.

”Jeg mener,” fortsatte jeg hurtigt ”jeg vil virkelig gerne møde hende. Hun er trods alt Perrie fra Little Mix, og jeg er en stor fan.” Jeg kunne straks se på Zayn han ikke var klar til det træk fra min side, og jeg nød det.

Zayns synsvinkel:

Jeg kunne mærke vreden pumpe rundt i min krop. Hvorfor var hun sådan der?

”Det tror jeg ikke hun har lyst til,” sagde jeg og fortrød en smule, da jeg så hendes øjne blive en smule mørke.

”Aha, og hvorfor ikke?”

”Jeg har ikke lyst til at hun skal møde dig,” svarede jeg hårdt – og måske lidt for hårdt. Jeg vidste slet ikke hvorfor jeg var sådan overfor hende, men hun irriterede mig. Og den facade hun havde oppe skulle knækkes. Jeg var ikke ude på at såre hende, jeg ville bare have hende til at indrømme sine følelser for mig.

Jeg var Zayn Malik – ikke at det betød så meget, men jeg var ikke vant til piger var sådan der. Jeg ville have hende til at indse sine følelser for mig fordi jeg selv var så usikker på vores forhold.

Lucias synsvinkel:

Jeg bed mig i underlæben og rystede på hovedet. Hvorfor var han sådan der?

”Hvorfor så led Zayn?” spurte jeg om og kiggede ham hårdt i øjnene. ”Hvis jeg ikke tager fejl, så var det dig der kyssede mig en anden, mens du havde noget kørende med mig. Dig der lavede fejlen. Du har ingen grund til at være vred,” sagde jeg køligt. Han kneb øjnene sammen og så irriteret på mig.

”Stop det nu,” Liam satte sig ordentlig op og kiggede skiftevis på os, men det stoppede åbenbart ikke Zayn i at være en nar overfor os alle.

”Du havde ingen grund til at flippe ud. Du var bare en heldig fan.” Jeg kunne mærke hans ord som et slag i maven. Han vidste det ramte mig, og han gjorde det med vilje.

”Zayn,” mumlede Niall, men Zayn rystede bare irriteret på hovedet.

”Og hvorfor er det du tror du er så meget anderledes? Dig og Liam har gang i et eller andet shit, så du gør præcis det samme som mig. Men du er bare så skide hellig, er du ikke?”

” – Vi har ikke noget Zayn.” Afbrød Liam ham, men han fortsatte.

”- Du gør aldrig en skid forkert. Du kan ligge foran toilettet og kaste op uden at se fejlen!”

”Zayn forhelved!” råbte Harry irriteret hvilket kom bag på os alle. Mit blik fandt hurtigt mine hænder. Denne gang kunne jeg ikke engang skjule at han havde ramt mig. Jeg kunne ikke holde det her ud. Han ødelagde mig. Han gjorde det hele værre.

”Lucia,” Liam lænede sig hurtigt hen til mig og prøvede at fange mit blik, men da han ikke kunne tog han mit ansigt i sine hænder.

”Og I påstår i ingenting har sammen?” vrissede Zayn surt og rejste sig på samme tid som Harry.

Liam ignorerede ham og kiggede mig i øjnene.

”Bare luk det ude,” sagde han hurtigt. Jeg nikkede om og om igen. Zayn skulle ikke få lov til at ødelægge mig. Men hvorfor var han sådan?

”Det der er jo ikke normalt,” hørte jeg Zayn sige igen, og denne gang var det bare nok. Han var for meget.

”Og hvad så hvis Liam og jeg fucking havde noget?” Jeg rejste mig op og gik hen imod ham. ”Så har jeg i det mindste gjort det efter dig. Jeg troede vi havde noget Zayn, okay? Hvad er det du vil have ud af mig siden du er sådan en nar? At jeg godt kan lide dig? Gu fanden kan jeg lide dig. Tror du at jeg gik i seng med en jeg hadede?” råbte jeg og sørgede for at holde øjenkontakt. Det var bare for meget nu.

”Men hvis du virkelig troede, at jeg ville sidde og tude på mit værelse og tigge dig om at komme tilbage, så tager du fejl. Du har ødelagt nok Zayn, og du bliver bare ved. Hvis du vil tilbage til Perrie som var dig utro, så gør det med glæde. Så vil jeg nyde det når hun gør det igen. Jeg vil fryde mig over du var sådan en stor nar.”

”Lucia,” sagde Niall og tog fat i min, men jeg slog hans hånd væk.

”Jeg håber hun gør det. Jeg håber virkelig hun gør det – for du har åbenbart glemt hvordan det er når man ikke er god nok.” Og før jeg kunne stoppe mig selv, så røg min hånd igennem luften og landte med et klask på hans kind.

”Lucia!” udbrød Niall igen og trak mig lidt væk fra Zayn, som lignede en der kunne springe om lidt. Normalt ville jeg få det forfærdelig hvis jeg slog på nogen – men denne gang var den så fortjent at jeg næsten nød den smerte i min hånd, selvom den var så lav fordi alt indeni gjorde ondt og arbejdede på højtryk.

Hvordan kunne han blive ved og ved med at være sådan en nar? Han ødelagde det for mig. Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det, hvert fald ikke tillade mig selv at sige det – men Zayn havde virkelig sat spor i mig. Han havde knust mit hjerte og jeg var så forvirret som aldrig før. Julen var slet ikke hvad jeg havde regnet med.

”Jeg ville ønske jeg aldrig havde lært dig at kende,” hviskede jeg, men højt nok til han hørte det, for han stoppede med at diskutere med Harry og kiggede derimod hen på mig. Men jeg vendte bare ryggen til og forsvandt ud mod gangen. Jeg blev nødt til at få noget luft – jeg havde brug for at græde. For første gang havde jeg brug og lyst til at græde over Zayn – for den smerte jeg gik med inden i skulle ud, og det kunne den kun igennem tårer.

Jeg tog mine sko og trak min jakke på, inden jeg smækkede døren. Jeg var næsten kommet væk fra huset inden jeg brød ud i tårer.

Det var tårer fra den dag med Zayn og Perrie. Tårer der havde været her hele måned, tårer fra alt. Ikke engang det at komme hjem til min far ville være langt nok væk. Jeg havde brug for en pause. Jeg havde brug for en pause væk fra drengene.

Aldrig havde jeg troet det skulle ende med at jeg ville væk fra dem. Men det blev jeg nødt til. Jeg kunne ikke være her én dag længere. Mine følelser var fucked. Jeg var så såret og knust over det Zayn havde gjort, men under kysset med Liam havde jeg følt mig hel. Jeg kunne ikke bestemme mig – og bestemte jeg mig, så ville det sikkert ikke være rigtig, og i sidste ende ville jeg smadre Liam og Zayns forhold.

Og hvem sagde Liam overhovedet følte noget for mig? Det kunne være han blev revet med.

Jeg var kun sikker på en ting – jeg kunne ikke blive her hvis jeg skulle blive en ny ’mig’. De ødelagde mig. Dem der havde reddet mig fra så meget havde nu ødelagt mig.

Og selvom det ikke var Harry, Louis og Niall, så føltes det sådan lige nu. Alt var forkert.

*

GLÆDELIG 21 DECEMBER ! SÅ NÆRMER VI OS DEN 24, HVA HVA HVA?

Har gjort alt rent herhjemme i går og idag hjemme ved min veninde. HAR været så effektiv. Haha, og så har jeg bogstaveligtalt grædt. Jeg har været inde på den der movella stjerne dims hvor man kan nominere folk, og jeg har læst jeres igennem. Seriøst, jeg græd. Hvad sker der for jer? Hold kæft hvor er I søde. Omg. :')

HUSK LIGE SNEFNUG --> * - fordi der ikke var så meget jul i det her, men det kommer, vi nærmer os jo den 24!

Hvad synes I? LIAM OG LUCIA KYSSEDE - FUCK? Og Zayn brugte hendes sygdom imod hende... Tror I der er nogen chance for Zucia/Layn igen? Eller har han ødelagt det? Og hvad tror I Lucia gør nu?

Dagens spørgsmål: Hvad har I fået i de fire adventsgaver? xxxx

Jule møs til jer. x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...