I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265584Visninger
AA

22. 20. december.

 

For trejde gang i dag sad jeg med æsken pigen havde givet mig. Ikke nok med det kort var der et armbånd i lyserødt og en utrolig lang hilsen – hvor hun skrev hvad hun havde været igennem, og hvorfor jeg skulle fortsætte med at være stærk – og til sidst havde hun samlet en masse forskellige beskeder, hvor folk skrev søde ting om mig. Det havde virkelig allerede reddet min dag, som var startet ret dårlig ud pga. Zayn, som synes han skulle være en idiot og fortælle hvor lidt han gad at skøjte – hvilket vi skulle i dag.

Men det var egentlig op til ham. Jeg ville være fuldstændig ligeglad om han tog med eller ej. Faktisk ville det være rart hvis han blev væk så jeg kunne få noget sjovt ud af denne dag – som var den sidste dag hvor vi skulle ud. I morgen skulle jeg pakke og sige farvel til dem. Det var utroligt hvor hurtigt det her var gået. Denne måned…. Jeg ville ønske jeg kunne starte forfra og ændre det mellem Zayn og jeg. Jeg kunne virkelig ikke forklare hvor ondt jeg havde indeni, selvom jeg ikke rigtig viste det – men det var jo præcis det jeg var så god til – at holde min facade oppe.

Det var jo ikke for sjov jeg kunne holde det skjult for min mor at jeg kastede op.

”Lucia?” Louis stak hovedet ind, og smilede over hele ansigtet da han igen så at jeg sad med kortet.

”Er du klar?” Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv. Jeg var iklædt min hvide trøje og nogle bukser. Jeg var ret ligeglad hvad jeg havde på. Jeg skulle ikke imponere nogen. Jeg kunne lige så godt droppe det med drenge. Hvis de ville mig noget var det fordi de ville bruge mig. Jeg burde vænne mig til det.

”Ja.” Jeg sendte ham et smil og rejste mig inden jeg pakkede kortet sammen og kiggede på armbåndet. Jeg havde taget det på i går, og jeg havde ikke tænkt mig at tage det af i meget meget lang tid.

”Så lad os komme af sted.” Han skulle til at vende sig om, men stoppede hurtigt. ”Der vil være ret mange paparazzier omkring, men bare ignorer dem. De har åbenbart fundet vores program, sååå,” han sendte mig et skævt smil og holdt så døren for mig.

Ingenting skulle ødelægge denne dag med dem – ikke engang paparazzier, og da slet ikke Zayn.

*

Det var ret svært at komme ind på skøjtebanen. Der var fans overalt og paparazzier. Drengene fik skrevet en del autografer, og jeg fik også snakket med et par piger. Dog var det virkelig rart da vi endelig var inde på isen, hvor de ikke kunne komme ind. Der var glas omkring, så det holdt lydene ude, men af og til ramte blitzerne altså lige i øjnene.

”Hvad størrelse skøjte skal du have?” Harry kiggede sig over skulderne og hen på mig. Jeg kiggede automatisk på mine fødder, inden jeg rettede blikket mod ham igen.

”Øh, størrelse 39.” Han lyste straks op i et smil. ”Hvorfor vidste jeg bare det?” sagde han og rakte mig de sko han stod med. Jeg rullede for sjov med øjnene og tog dem i hånden, inden jeg lænede mig op af væggen for at bøje mig ned og binde mine converse op.

Der var ikke så koldt herinde. Der var stadig koldt, men den kolde luft blev holdt ude, så jeg kunne i det mindste bevæge mig.

”Kan du stå på skøjter? Eller har I ikke sådan noget I Danmark?” spurgte Niall og kiggede ned på mig. Jeg bandt den sidste skøjte og kiggede så med et løftet øjenbryn.

”Hentyder du til noget?” Jeg tog fat i væggen og rejste mig op. Selvfølgelig kunne jeg stå på skøjter! Jeg var nok bare ikke den bedste til det. Men jeg kunne sikkert godt holde balancen.

”Nej da! Danmark er da bare…. Lille?”

”Nåå,” grinede jeg og slog ud med armene. ”Det er præcis så lille at vi ikke har plads til en skøjtebane.” Han rystede bare på hovedet af mig og grinte, inden han rakte ud efter mig. Det gik først op for mig da han stod med sin hånd på min arm, at jeg var ved at vælte.

Mine kinder blev røde. Jeg blev hvert fald varm i hovedet.

”Så Danmark er altså lille,” drillede han mig med da jeg så ikke var så god til at holde balancen.

”Kommer du snart Lucia?” lød det fra Louis, og jeg vidste at selvom det ikke lød drillende, så var det ment sådan, så jeg valgte at dreje den.

”Det håber jeg ikke,” og han forstod straks hvad jeg mente, og begyndte at ryste på hovedet, hvilket fik Harry til at grine højt – den dreng misforstod altså ALT.

”Her,” Niall slap min arm og rakte så sin hånd hen til mig. Jeg havde slet ikke Zayn i tankerne da jeg tog Nialls hånd uden at tøve, hvilket jeg nok skulle have haft, for Zayn vendte sig om og trak sin mobil op, og selvom jeg ikke kunne være sikker overhovedet, så havde jeg i tankerne hvem han skrev til.

Han havde jo gjort det ret klart overfor mig, at det var hende han kunne lide, og at han bare havde brugt mig. Tanken gjorde stadig forfærdelig ondt, så derfor kiggede jeg hurtigt på mit armbånd og tænkte at jeg var bedre end det – for det var jeg.

”Du skal bevæge fødderne søde,” drillede Niall mig da jeg vidst stod i min egen verden. J

”Oh,” sagde jeg genert og kiggede ned på mine skøjter. Jeg stod virkelig virkelig handicappet. Min ene fod vendte hen mod den anden, og den vendte væk fra den anden. Jeg var helt viklet ind, derfor strammede jeg grebet om Nialls hånd og prøvede at fjerne mit ben, men et skrig forlod straks mine læber da isen var under min numse og en andens krop lå på min – og eftersom det kun var Niall som var i nærheden, så kunne det også kun være ham.

Et højt grin lød længere væk – faktisk flere høje grin. Jeg drejede langsomt mit hoved og kiggede hen mod glasdørene, hvor pigerne stod og skreg helt vildt – og så begyndte jeg selv. Det måtte have set forfærdelig sjovt ud.

”Omg Lucia!” lød det fra Niall som heller ikke selv kunne lade være med at grine. Hans mave ramte min hver gang, og på en eller anden underlig måde kildede det og fik mig til at grine endnu mere.

”Guys, har I brug for hjælp?” spurgte Liam som var kommet hen til os. Jeg pustede noget hår væk fra mit ansigt og kiggede op på Niall, som kiggede mig dybt i øjnene inden han flækkede af grin igen.

”Det tager jeg som et ja,” grinede Liam, inden han trak Niall op og stå. Niall børstede sig hurtigt af, inden han vendte sig om mod mig.

”Lad nu være med at vælte mig igen,” sagde han så og trak mig op og stå. Jeg kunne ikke lade være med at grine, men det stoppede pludselig, da jeg så en pige med helt blond hår komme ind i hallen. Mit hjerte stoppede et øjeblik med at slå, men kun for at sætte det op dobbelt så meget som før. Det gjorde helt ondt i mit bryst.

Ikke nok med jeg kunne kende det blonde hår, som havde et lille glimt af lilla, så skreg paparazzierne hun var omringet af også hendes navn, så det var ikke så svært at gætte hvem det var. Mit blik fandt automatisk hen mod Zayn, som skøjtede hen imod hende. Hendes smil blev virkelig stort imens trangen til at slippe tårerne løs var virkelig stor.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og langsomt fandt alle stemmerne omkring mig tilbage til normal.

”Hvad har han gang i?” hørte jeg Niall spørge Liam om, som bare rystede på hovedet.

”Han har ikke engang snakket med mangement om de er sammen igen? Det kunne skabe så meget lort,” vrissede Niall og slog sig selv i hovedet. Det var ikke svært at se.

Jeg kiggede langsomt hen mod Harry og Louis. Dog fik jeg kun øje på Louis som var på vej hen imod mig med et bekymret og omsorgsfuldt ansigt.

”Er du okay?” spurgte han om mens Niall begyndte at spørge Louis om hvad fanden Zayn havde gang i.

Nej. Jeg var ikke okay. Men Zayn var som May nu. Han havde magten over mig. Han bestemte hvordan jeg skulle føle, og hvis der var noget Zayn havde lært mig, så var det, at sådan nogle timer ikke hørte til i mit liv. Jeg skulle gøre som jeg havde gjort ved May. Jeg skulle sørge for jeg var omringet af folk der gjorde mig glade – og det gjorde de drenge.

Jeg måtte skrue op for min facade og virke ligeglad. Det gjorde mig ingenting. Zayn betød ingenting – og der var to dage til min bedste drøm samt væreste mareridt var ovre – og så var jeg hjemme igen, så ville jeg holde jul – og nu var jeg sikker på jeg tog tilbage til Danmark. Jeg ville aldrig kunne se England/London på samme måde. Det havde Zayn fint sørget for. Det var hans skyld det hele, og at han inviterede Perrie betød han var endnu mere ude på at såre mig – og det skulle jeg ikke lade ham gøre.

Det var slut nu. Jeg skulle ikke være trist og lade Zayn ødelægge mig som May havde gjort. Det stod klart for mig nu. Jeg ville begynde helt forfra i Danmark. Det hele skulle være en ny start – en ny mig. Jeg skulle vise ham hvor godt jeg havde det uden ham.

Siger man ikke at den bedste hævn er at være lykkelig?

Et smil gled over mit ansigt inden jeg kiggede på Louis.

”Nu du spørger.” Han løftede langsomt øjenbrynet. ”Så er jeg faktisk.” Hans blik blev undrende inden han smilede til mig.

”Du skal alligevel ikke lade det gå dig på,” lød det fra Liam som klappede min skulder. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Jeg lader bare som om du er okay og har det sjovt med dig, okay?” hviskede Louis, hvilket fik mit smil til at falme lidt. Han kendte mig. Selvom jeg fik Liam til at hoppe på det, så ville Louis ikke. Men jeg kunne kun bebrejde mig selv – for jeg havde lukket ham tæt på mig, og det irriterede mig egentlig ikke. Jeg fortrød ikke. Han var mit idol, han fik mig til at føle mig rigtig, og det var det et idol skulle.

Fra nu af var Zayn ikke andet end den Zayn der var mit idol – min bedstevenindes ’kæreste’. Han var bare Zayn, ham den mystiske fra One Direction. Det verdens kendte boyband – som jeg havde tilbragt 20 dage med..

”Skulle vi ikke skøjte?” spurgte jeg om.

Zayns synsvinkel:

”Hey babe,” sagde Perrie inden hun slog armene om mig. Jeg tog hurtigt imod hendes kram og sørgede for at kigge hen på Lucia, som stod og grinede med Louis. En irriteret følelse bredte sig i mig. Siden i forgårs havde hun ignoreret mig fuldstændig. Hun virkede ikke det mindste såret – bare utrolig sur. Men jeg vidste hun var sur, og jeg ville få hende til at indse hvad hun havde mistet.

Jeg vidste det jeg havde gang i var dumt. Jeg vidste jeg var en nar overfor Lucia – men jeg kunne ikke finde ud af mine følelser for Perrie. Og det var jo en win win hvis Perrie kom så jeg kunne finde ud af det, og på sammetid kunne jeg finde ud af Lucias følelser for mig. Hun skulle indrømme dem for sig selv. Jeg vidste hun havde smidt dem væk, og jeg viste hun havde en facade på – men det måtte jeg bare tit huske mig selv på, for den var god – hun var god.

Hun blev nødt til at have en facade oppe. Hun blev nødt til bare at føle noget for mig. Det hele kunne ikke have været skuespil fra hendes side. Det kunne det bare ikke.

”Kom du fint herind?” spurgte jeg om og fjernede hurtigt mit blik fra Lucia. Mit humør var ret pissed nu, men Perrie var her.

”Ja, de var meget søde,” grinede hun og kiggede rundt. Harry var på vej hen imod os, og jeg kunne forestille mig at det han ville sige ikke var særlig godt. Han brød sig ikke om Perrie – det gjorde ingen af dem efter hun var utro.

”Zayn,” sagde han og kiggede på mig. Jeg sendte ham et irriteret blik, så han slog sit blik hen på Perrie og sendte hende et langt fra Harry smil.

”Perrie,” han lavede et nik med hovedet mens hun mumlede hans navn.

”Kan jeg snakkede med dig?” spurgte han om og ventede ikke engang på svar før han bare hev mig til siden.

Lucias synsvinkel:

”LOUIS, SÆT FARTEN NED!” skreg jeg højt og strammede grebet om hans arm. Han begyndte at grine og drejede mig rundt så jeg begyndte at skrige – måske lidt overdrevet, men Zayn skulle høre mig, han skulle vide hvor ligeglad jeg var med ham.

Pludselig skubbede Louis til mig, så jeg fløj bagud. Jeg skreg højt og lignede sikkert en idiot i ansigtet. Et par hænder lagde sig på mine hofter, og jeg kunne straks fortælle det var Harry. Jeg ville gerne sige jeg kunne mærke det på hans store hænder, men det var nu fordi han mumlede et ”Vupti,” og begyndte at grine, inden han langsomt bevægede sig så vi begge røg frem ad.

”Se, nu er du meget bedre til det,” mumlede han mod mit øre, og tog så fat i min hånd for at dreje mig rundt. Hans grønne øjnede borede sig ind i mine og et skævt smil blev placeret på hans læber. Som altid blussede mine kinder op – og ikke kun fordi det var Harry Styles.

OKAY kun fordi det var Harry Styles – men I kan ikke bebrejde mig.

Lige før havde Harry snakket med Zayn, og jeg havde virkelig lyst til at spørge om hvad, men jeg kunne ikke, så det endte med jeg bare begyndte at grine indtil Harry lagde hænderne på mine hofter, drejede mig rundt og skubbede mig frem ad, så jeg ramte ind i en anden.

De havde åbenbart valgt at spille bold med mig.

”Got you,” grinede Liam. Jeg kiggede op på ham og kunne heller ikke selv lade være med at grine. Jeg måtte virkelig virkelig se dum ud hver gang de skubbede mig frem ad.

Hvor ville der være mange grimme billeder af mig på tumblr i morgen. Jeg ville ikke engang bevæge mig ind på det – omg.

Et højt grin fik mig til at kigge væk fra Liam og hen på Perrie og Zayn, som sad ude i hjørnet og snakkede. Zayn sad med en smøg og Perrie sad med hånden på hans lår – væk fra vinduet så ingen kunne se det. En kold fornemmelse gik igennem mig og følelserne blussede frem igen.

Hvis han blev ved med at hænge ud med Perrie, så måtte det jo betyde jeg ikke betød så meget. Han vidste hvor hårdt det havde ramt mig. Det havde jeg jo ikke direkte lagt skjul på i går.

”Vil du hjem?” Liam skulle til at kærtegnede min kind men stoppede da han kom i tanke om alle fansene. Jeg bed mig kort i læben. Mit skuespil overfor dem kunne jeg lige så godt droppe. Det var bare Zayn der skulle hoppe på det. Derfor nikkede jeg, hvilket fik Liam til at lave et tegn til de andre drenge som kørte herhen af.

”Nandos på vejen?” lød det fra Niall som tog fat i min hånd igen, for at lede mig hen til siden. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Tænk jeg ikke havde tilbudt det endnu. Tænk jeg slet ikke havde tænkt over fucking Nandos. Endnu en grund til at Zayn bare skulle fuckes langt op i røven i mine tanker – ikke af mig, bare rolig.

Han fik mig til at glemme de andre, men det var slut nu.

”Jeg har aldrig smagt Nandos,” sagde jeg og bandt min snørebånd op. Niall lavede store øjne.

”Wow Lucia, når jeg endelig tror du er ved at være der og ved alt om London, så bare… nej. Du er fuld af overraskelser,” grinede han og sendte mig et smil, inden han råbte til Louis.

”Du holder ind ved Nandos! Lucia har ikke smagt det før,” og så startede en diskussion om hvad jeg skulle smage først.

Noget sagde mig, at jeg blev rigtig mæt i dag – for første gang i lang tid.

*

Nandos var ulækkert. Det var VIRKELIG ulækkert – men hvor var det længe siden jeg havde smagt noget så ulækkert og godt. Jeg kunne ikke lade være med at spise, og det bedste var at jeg ikke var den eneste. Vi var her alle sammen undtagen Zayn. Da vi havde sagt vi ville tage hjem ignorerede han os og trak Perrie tættere på sig. Noget sagde mig, at han gjorde det fordi han vidste jeg kiggede på ham – men det var jo dumt, og alligevel ikke. Han var jo ude på at såre mig – jeg vidste det bare.

”Måske vi snart skulle komme hjem ad inden sneen lægger sig,” sagde Louis og tog sine bilnøgler.

”Jeg er ikke sikker på jeg kan gå,” grinede jeg og klappede mig selv på maven – som forresten så utrolig stor ud. Der var en dårlig samvittighed indeni, men jeg måtte huske mig selv på det. Det var en ny start. Zayn skulle ikke tro at han kunne få mig ned hvor han ville.

”Så bær jeg dig,” grinede Harry og hjalp mig op og stå. Jeg nikkede ironisk. ”Selvfølgelig, for det kan du jo også. Har lige taget ekstra ekstra kilo på.” Jeg puffede drillende til ham, men brat stoppede han op.

”Siger du, at jeg er svag?” Han lavede store øjne, og jeg nåede kun at bakke to skridt bag ud – fordi jeg vidste hvad han ville – inden han bøjede sig, tog om mine ben og løftede mig over hans skulder.

”Harry” gispede jeg.

”Dat ass,” lød det fra Louis som slog mig på låret, så jeg slog mine håndflader mod Harrys ryg.

”Harry sæt mig neeed!” sagde jeg alvorligt, men da jeg så Nialls ansigt, knækkede min façade og jeg brød ud i grin.

”Harry sæt mig,” sukkede jeg så til sidst, men han rystede bare på hovedet og åbnede døren udtil – hvor der stod paparazzier og fans.

Endnu mere suk end før.

”Du sagde jeg ikke kunne bære dig. Har du skiftet mening?”

”JA!” sagde jeg højt, men han grinte bare. Jeg sukkede tungt, lagde mine albuer mod hans ryg og begravede mit hoved i mine hænder – dog så paparazzierne ikke kunne se mit ansigt.

”HARRY,” skreg folk da vi kom forbi. Nogen skreg også mit navn, hvilket fik mig til at kigge op. Et par piger stod og grinede, og det fik mig til at smile.

”LUCIA” skreg en pige højt og viftede med en mobil. Jeg kunne ikke lade være. Så jeg lod mine hænder glide ned mod Harrys bagdel. Jeg åbnede munden til et o, lavede tumbs up og slog så Harry på røven, hvilket fik ham til at slå mig på baglåret.

”Ey,” råbte han for at overdøve fansene. Jeg sendte bare at smil til de piger inden jeg begravede mit ansigt mod hans ryg igen. Det var hårdt at holde sig oprejst, og Harry satte mig ikkke ned lige nu – så hvorfor kæmpe imod?

”Du får så meget hævn,” mumlede jeg og borede mine tænder ind i hans ryg, hvilket fik hans krop til at give et ryk.

”Du er for meget,” han trak mine ben frem ad, og før jeg kunne nå at ramme joden lå jeg i hans favn.

”Stærk, huh?” Han løftede det ene øjenbryn, inden han langsomt bukkede sig for at proppe mig ind i bilen.

”Jeg kan godt selv bevæge mig, Harry,” sagde jeg seriøst, men igen knækkede min facade.

”Det der er overalt i morgen,” sagde Niall og lagde sine ben over mig.

Noget sagde mig, at de følte sig lidt for godt tilpas i mit selskab – ikke at jeg havde noget imod det.

*

GLÆDELIG 20 DECEMBER OG UNDSKYLD VENTETIDEN - ER HOS MIN VENINDE OG VI HAR VÆRET I FITNESS, I BYEN OG SÅ HAR VI FARVET MIT HÅR FRA RØD TIL LILLA - Ey, og det kan I se på min twitser @theastylees (to e'er) hiih.

Så, hvad synes I? Huh? Hvad synes I om Zayn? Tror I han er forelsket i hende eller Perrie? Og hvorfor tror I drengene gør så meget for at få Lucia glad?

Vil gerne takke jer alle for at svare på spørgsmålet i går - det betyder så meget!!

UNDSKYLD FOR STAVEFEJL! MIT ORDFORRÅD HAR VÆRET SÅ DÅRLIGT I DAG. Skulle sige at min ven kom klokken lidt over elleve, og kom til at sige: "Han kommer lidt over scooter" fordi min koncentrationsevne er forfærdelig. Så undskylder for alle stavefejl, haha! Hvis I falder over en sjov en SÅ SKRIV DEN SÅ VI KAN GRINE SAMMEN 

Dagens spørgsmål: Glat eller ikke glat hår? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...