I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1478Likes
4772Kommentarer
271039Visninger
AA

20. 18. december.

 

”Luciiiiiiiiiiia,” Harry lænede sig hen mod og tog fat i mælken, inden han trak sig tilbage. En duft af hårshampoo og hans parfume fyldte min næse, og han duftede altså godt. I kender nok det med at sniffe ind når en person med en god parfume går forbi, right?

”Harrrrry?” sagde jeg langsomt og tog noget ost på mit brød.

”Jeg tænkte pååååååå,” sagde han langsomt inden han lukkede mælken. ”Skal du have noget?” Forvirret kiggede jeg på ham, indtil det gik op for mig, at han mente mælken. Jeg rystede hurtigt på hovedet og puttede låg på osten.

”Godt, for der er heller ikke mere,” sagde han idet Niall tog den, hvilket fik ham til at spærre øjnene op. ”Har du taget det sidste mælk?!” vrissede han og stak underlæben ud. Harry begyndte at grin – sikkert over sit latterlige forsøg på at være sjov.

Men jeg må ærligt indrømme, at det gik super dårligt.

”Der er en henne i køleskabet,” brød Liam ind.

”Du henter,” sagde Niall hurtigt og pressede den tomme karton sammen. Harry rystede ivrigt på hovedet, hvilket fik Niall til at sukke.

”Du tog det sidste, du henter – sådan er reglen Harry!” sagde han og skubbede til ham, men Harry rystede igen bare barnligt på hovedet.

”Niall,” jeg pegede på ham og lænede mig hen over Harry for at komme tættere på Niall.

”Har du ikke forstået at Harry er speciel? Han skal behandles anderledes,” Harry kiggede først forvirret på mig, men nikkede så ekstra mange gange på hovedet.

”Det er det jeg godt kan lide ved dig Lucia, du er så forstående,” sagde han drillende og lagde en arm på min skulder. Mit blik var stadig limet fast til Niall, som ventede på jeg fortsatte.

”Vi ved jo alle sammen hvordan han lider af storhedsvanvid, så vi burde tage lidt hensyn,”  og med de ord slog Louis en høj latter op, Harry fjernede sin arm og jeg trak mig tilbage for at kigge på Harry, som pludselig var blevet så seriøs.

”Hvorfor så seriøs?” sagde jeg drillende og skubbede til ham.

”Nu når jeg tænker over det, så kan jeg meget meget bedre lide den Lucia der holdt sin kæft,” sagde han surt og rejste sig op. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Husk ikke at få håret i klemme i føntørren,” råbte Eleanor efter ham, hvilket fik os alle til at grine – selv Zayn, som havde siddet med snotten i mobilen hele morgenen.  Det ville nok have irriteret mig en smule eftersom jeg ikke anede hvad han lavede, men da han forklarede det var noget med hans familie forstod jeg og lod være med at spørge ind til mere.

”Så Lucia, har du fundet tøj til i aften?” spurgte Eleanor mig om. Jeg stivnede i min bevægelse, kiggede på hende og rystede langsomt på hovedet.

”Jeg har ingen ide om, hvad man tager på til sådan en fest.”

”Det er lige som en almindelig fest. Her er der bare et stort fed juletræ og en masse kendte mennesker,” jokede Niall. Jeg fnes kort og tog så en bid af min bolle.

”Jeg tror jeg har den perfekte ide,” sagde Eleanor og smilede stort.

*

”Eleanor, ikke kjole! Jeg går ikke i kjole!” hissede jeg da hun stod med en flot sort kjole foran mig, som hun næsten insisterede på jeg tog på.

”Lucia, du siger selv du vil prøve noget nyt,” protesterede hun. Jeg rystede bare ivrigt på hovedet. ”Ikke i kjole!” Mine øjne blev store inden jeg sukkede tungt.

”Lucia, hold nu op. Den er flot, du er flot og det betyder du bliver over sexet, og jeg ved Zayn ville elske det,” drillede hun, og det fik mine kinder helt røde. Jeg drejede derfor hovedet væk og bed mig i læben.

”Desuden kommer man ikke til et kendisparty i en stor t-shirt Lucia,” måden hun sagde mit navn på hele tiden gjorde det hele mere alvorligt.

”Jeg vil se så tyk ud,” mumlede jeg og tog så imod den. Jeg ville gerne gøre et indtryk på Zayn. Vise ham – efter i går – at jeg simpelthen godt kunne gøre det her. At May ikke fyldte så meget i mit liv. Jeg blev nødt til det. Jeg havde ikke rigtig noget valg.

”Nej du vil ej! Pjat med dig,” fnes hun og trak i nogle tætsiddende bukser.

”Hvorfor kan jeg ikke bare have bukser på?”

Eleanor sukkede højt.

”Fordi du vil se lækker ud i den kjole – tag den så på,” beordrede hun, og jeg kunne ikke rigtig gøre andet. Hende og den ene del af mig vandt, og jeg trak i kjolen.

”Oh my god,” mumlede Eleanor og jeg i munden på hinanden.

”Prøv lige at se mine bryster!” jeg lagde hurtigt hånden på begge to. Kavalergangen var virkelig tydelig, og de sad længere oppe end de plejede.

”Se din krop,” udbrød Eleanor. Jeg kiggede hurtigt hen på hende og bed mig i læben da hun overgloede min krop. Jeg måtte indrømme at den sad ret godt. Den skjule min delle på maven, og mine lår så ikke særlig fede ud i den. Det var derfor jeg elskede sort – det slankede.

”Piger, I har tyve minutter,” lød det fra Louis på den anden side af døren inden han bankede et par gange og forsvandt igen.

Jeg havde lagt min make up, nu manglede jeg bare mit hår. Jeg skulle til at sætte det op i en hestehale, da jeg så mig selv i spejlet. En hestehale til det her ville ødelægge det hele. Jeg havde ikke rigtig haft håret nede – måske jeg skulle prøve de? Og glatte det? Jeg blev nødt til at se ordentlig ud i aften. Der var paprazzier og virkelig mange andre kendte. Måske kunne jeg endda være så heldig at møde Olly – og hvis det skete ville jeg virkelig gøre et indtryk.

”Eleanor, vil du glatte mit hår?” Jeg drejede mig rundt og så Eleanor lyse op i et smil.

”Selvfølgelig vil jeg det Lucia!”

*

Jeg kunne næsten ikke genkende mig selv. Mit hår hang løst langt og glat ned af min ryg, og jeg havde kjole på + et par stilletter. Det var grænseoverskridende, men jeg måtte sige til mig selv, at det her var det der skulle til hvis jeg skulle ændre mig  - og det skulle jeg.

”Er I kla.. Wow Lucia,” lød det fra Niall som sendte mig et stort smil. ”Det må jeg sige,” sagde han så og rystede langsomt på hovedet. Jeg kunne mærke hvordan den røde farve steg mig til kinderne.

”Og selvfølgelig også dig Eleanor – som altid,” sagde han inden han slog sit blik over på mig igen. Jeg vidste slet ikke hvor jeg skulle kigge hen, det var ret pinligt.

Et fløjt fyldte mine øre. Jeg drejede mig rundt og så Harry stå op af dørkarmen med et charmende smil på læberne. Hans Harry flirtende smil, som jeg ikke kunne lade være med at blive virkelig genert af.

”Det havde jeg ikke regnet med Lucia,” startede han ud og rettede sig op.

”Jeg troede ikke du havde det i dig, og troede da slet ikke du gik i kjole?” drillede han, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

”Ting ændre sig,” sagde jeg så en smule kækt inden et par arme blev lagt om mit liv.

”Smut Harry,” lød det fra Zayn som drejede mig rundt. Han havde et stort smil på læberne og kiggede op og ned af mig, inden hans øjne fandt mine.

”Wow,” mumlede han og tog noget hår om bag mit øre. Jeg kunne ikke lade være med at smile genert. Mit blik fandt hurtigt gulvet. Jeg var ikke vant til alle disse komplimenter – og jeg havde virkelig ingen ide om hvordan jeg skulle reagere.

”Du er virkelig smuk,” sagde han og lænede sig frem for at kysse mig – tror jeg? Vi blev hvert fald afbrudt af hans mobil, og hurtigt trak han sig væk for at tage den op.

”Hva så mors dreng,” drillede Louis og skubbede Zayn frem ad mod døren. Zayn grinede kort uden at tage blikket fra sin mobil. Det undrede mig en smule at han var sådan der. Som om alt var ligeglad når det kom til hans mobil – men hvis det var hans familie..

”Let us gooo,” råbte Louis inden han bankede hånden mod bilen, hvilket fik Harry til at råbe et eller andet til ham.

Jeg drejede mig langsomt om mod Liam som stod med nøglen i hånden.

”Er det meget alvorligt?” spurgte jeg forsigtigt om og kiggede på Zayn som satte sig ind i bilen. Jeg var ret bekymret for ham. Han havde været fraværende i de sidste to dage, og han snakkede ikke rigtig med mig om det.

”Hvilket?” spurgte Liam forvirret om inden han smækkede døren i.

”Det med Zayns familie,” fortsatte jeg og fulgte alle hans bevægelser, som pludselig stivnede.

”Hvad er der med hans familie?” Han løftede det ene øjenbryn, og det satte en masse forvirring i gang i mit hoved. Havde han heller ikke engang snakket med Liam om det?

Måske… måske var det ret slemt.

”Kom,” sagde han en smule forvirret og skubbede mig hen mod bilen. Jeg satte mig hurtigt ind og sendte Zayn et skævt smil, men det lagde han ikke rigtig mærke til.

Hvorfor havde han ikke snakket med Liam om det? De var så tætte? Jeg var virkelig forvirret.

”Lad os få noget musik på,” mumlede Harry, og lidt efter dunkede hele bilen mens drengene sad og skrålede med.

*

”Der er virkelig mange paparazzier derude, og mange vagter, så bare følg efter os,” sagde Liam til Eleanor og jeg. Vi nikkede hurtigt og blev hjulpet ud af bilen. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden da blitzerne tog til, og folk begyndte at skrige. Eleanors hånd gled hurtigt ned i min, og hurtig tog jeg om den.

”HARRY, LIAM, NIALL” skreg folk. ”ZAYN, LOUIS,” råbte de i munden på hinanden. Jeg fulgte hurtigt med Eleanor som fulgte med Louis.

”Eleanor kig herover,” råbte en paparazzier. Eleanor gav min hånd et klem og blev ved med at gå.

”Lucia!” råbte en så, hvilket fik min krop til at stivne et øjeblik. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til, at de kendte mit navn – at hele verden kendte mit navn.

”Flot kjole,” råbte en af dem, hvilket fik mig til at bide mig i læben. Jeg vidste ikke hvorfor de kommenterede mit tøj – men jeg havde en tanke om de måske gjorde det fordi de kendte til mig – de vidste hvad der foregik i mit liv, og det ramte mig en smule.

Jeg åndede lettet ud, da vi var kommet indenfor. Der havde været lidt besvær med dørvagterne, men til sidst kom vi ind. Varmen lagde sig hurtigt om mig og mit hjerte pumpede normalt igen.

”Endelig,” grinede Eleanor og rakte begge vores jakker hen til Louis som gav dem videre til damen i garderoben. Allerede nu så stedet virkelig fedt ud, og allerede nu var der en masse folk jeg kunne genkende – men ikke sætte navne på.

”Følg med,” sagde en mand og pegede ned mod et bord, og man kunne ikke undgå at se at det var her vi skulle sidde. Der stod 1D over det hele.

Jeg kiggede rundt. Det var en virkelig virkelig stor sal. Der stod et kæmpe juletræ på ’scenen’. Vi skulle først høre en masse ting omkring velgørenhed og sådan noget – altså bydes velkommen, og så var der mad der blev serveret og så startede festen vidst.

Jeg nåede næsten kun lige at sætte mig ned og kigge halvt omkring, før jeg fik øje på Cher Llyod. Det lød fuldstændig sindssygt at man ’lige’ fik øje på hende… men virkelig.

Og eftersom jeg var Directioner, så vidste jeg skam alt for godt hvem Cherbear var, og jeg elskede hende. Jeg måtte snakke med hende. Jeg måtte blive så fuld at jeg havde modet til det. Hun var fantastisk – det var hun virkelig. Jeg kunne godt vænne mig til at leve i England – oh god.

Zayn satte sig ned ved siden af mig og sendte mig et smil, inden han kiggede rundt. Mit blik ramte hans telefon, hvor skærmen var lyst op, men inden jeg kunne nå at læse hvem det var fra, havde Zayn den allerede i hånden, men en ting var sikkert – det var ikke fra hans mor.

*

Tro det eller ej, men jeg havde rent faktisk fået drukket mig ok fuld så jeg havde taget mig sammen og snakket med Cher Llyod – og det bedste ved det hele var, at hun godt vidste hvem jeg var. Jeg var lige ved at få mine øjeblikke der, men jeg beherskede mig, og det endte i en lang samtale. Hun var virkelig fantastisk.

Og igen, tro det eller ej, men det var hende jeg sad og snakkede med i en sofa lige nu. Eleanor, Louis og Liam var her også, og Andy var her – alle kender Andy, løven? Og selv Zayns ven Danny var her. Zayns personlige bodyguard – ifølge mig og en masse andre.

Men det var altså virkelig vildt. Cher kendte dem også, så vi sad egentlig alle og snakkede. Jeg havde fået en del alkohol, men det var rart. Det var længe siden jeg havde haft det sådan at jeg kunne drikke uden at ende i en tudetur, fordi jeg kom til at tænke på alt muligt jeg ikke skulle.

Jeg følte mig også meget mere selvsikker lige nu. Jeg havde i starten haft lyst til at riven min kjole af mig, eller i det mindste sætte mit hår op, men nu var det okay – især efter Cher fortalte hun var vild med kjolen.

Jeg mener… det er Cher.

”Guys,” Harry kom hen til os i fuld fart. Det var ikke svært at se han var beruset – men dog ikke fuld, for han kunne holde sig oppe.

”Wow easy Styles,” grinede Cher, men Harry ignorerede hende for at snakke videre.

”Zayn og Lucia står ude på toilettet og deler mundvand. Jeg ved virkelig ikke hvad der gik af dem. Tænk hvis de b liver opdaget,” grinede han.

Okay. Han var afgjort fuld.

”Harry?” sagde Liam forvirret og rejste sig op. Det var først nu det gik op for mig hvad fanden Harry mente. Hvad lavede Zayn på toilettet med mig? Altså ’mig’.

Liam pegede kort på mig, og først der fik Harry øje på mig. Hans øjne blev store inden han kiggede hen mod toiletterne. Jeg fulgte hans blik, og kunne mærke hvordan mit hjerte satte farten op.

”Men,” sagde han og kløede sig i håret. Jeg rejste mig langsomt op.

”Hvis du er her, hvem fanden er så ude på toilettet med Zayn?” Og det var præcis mine tanker. Jeg fik et uroligt blik fra Liam og et kald fra Louis, men mine ben snurrede rundt og med faste skridt var jeg på vej mod toilettet. Jeg bumpede ind i en masse og fik mumlede et undskyld, men lige nu var jeg fast besluttet på at finde ud af hvad fanden der foregik – og om Harry overhovedet havde set rigtig.

Jeg overvejede ikke engang hvad jeg kunne se hvis jeg gik derind. Jeg bankede bare døren op og nåede ikke engang at træde et skridt ind, før jeg fik øje på dem.

Og så sank mit hjerte til bunden af maven. Min mund blev fuldstændig tør, og mine hænder blev helt kolde – hvis ikke resten af min krop.

Foran mig stod Zayn. Han stod med Perrie, og de snakkede ikke som x kærester ville have gjort, hvis de var blevet venner efter bruddet.

Nej de stod foran hinanden. Zayn med hænderne under Perries bluse, og med tungen nede i halsen på hende, og Perrie med sine ben slynget om Zayns liv mens hun sad på vasken.

Og det var intenst, og det var lige indtil de hørte braget af døren. Zayn trådte et skridt fra Perrie og kiggede hen imod min retning.

Jeg føltes ingenting lige nu, og alligevel en masse. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på det her. Følelsen indeni var så stærk at jeg ikke engang kunne græde. Ja jeg glemte helt at trække vejret et øjeblik. Og selvom Zayn havde lavet fejlen her, så var det mig der følte mig flov over at brase ind på denne måde – nok fordi jeg helst ville have undgået at se det jeg så.

”Måske I skulle prøve igen med en låst dør,” mumlede jeg og vendte rundt. Jeg kunne høre Zayn kalde efter mig, men mine ben fortsatte med at gå. Jeg kunne ikke vende tilbage. Jeg vidste ikke engang hvordan jeg for fanden skulle reagere! Jeg havde lyst til at flå mig selv i stykker, græde og skrige – og på den anden side havde jeg lyst til at grine. Virkelig grine.

”Lucia?” et par hænder greb om mig og trak mig til siden.

”Er du okay?” spurgte personen op. Jeg kiggede langsomt op og kunne næsten selv have gættet mig til at det var Liam. Hans brune øjne så bekymret ind i mine – denne gang virkelig bekymret. Værre end alle andre gange.

Mit blik blev ledt hen på Harry, Niall og Louis som stormede ud på toilettet, og det var først da Liam ruskede blidt i mig jeg kom til mig selv.

”Ved du hvad?” spurgte jeg om. Liam rystede langsomt på hovedet.

Jeg fortrød langsomt hvad jeg sagde og startede forfra. ”Har du nogensinde stolet på en person så meget t det gør ondt?” Jeg grinte kort – præcis fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre i denne situation. ”Har du nogensinde givet dig selv så meget til en person, og så indser hvor forkert det var?”

Jeg tog automatisk hænderne op til mine kinder som var fuldstændig våde. Jeg græd, og jeg græd slemt.

Jeg rystede langsomt på hovedet og begyndte at grine igen. ”Jeg vidste det var for godt til at være sandt,” mumlede jeg og lod Liam trække mig ind i et kram.

Og mens jeg stod der – i en tryg favn ved en person jeg stolede på, så voksede vreden. Den følelse jeg havde inden i blev lavet om til vrede, og det endte med jeg borede neglene ind i Liams ryg mens hulkene blev efterfulgt af flere.

”Jeg troede virkelig,” græd jeg. Det hele havde været ligegyldigt. Han havde ikke skrevet med sin fucking familie. Han havde løjet for mig. Alle de beskeder var fra PERRIE. Alle de løgne. Han havde holdt mig for nar, han havde brugt mig indtil noget bedre kom – og det var præcis det jeg frygtede.

Jeg var ikke god nok.

”Lucia?” En anden stemme blandede sig imellem os, og det fik mig til at græde endnu mere. Liam slap sit greb om mig, og hurtigt blev det erstattet af et nyt fra Louis. Hans hænder fandt op til mit ansigt, og forsigtig lod han sine tommelfingre tørre mine øjne.

”Shh,” sagde han forsigtigt og sendte mig et svagt smil, men det forsvandt hurtigt. Hans øjne var ikke nær så blå/grå som de plejede. De var mørke, mørke af sorg og jeg kunne se hvor bekymret han var for mig.

Liams synsvinkel:

Jeg vidste ikke hvad fanden der foregik. Jeg var vred, jeg var virkelig virkelig vred. Hun var så skrøbelig i forvejen. Hun havde brug for ham – hun havde brug for os alle, og det var derfor jeg havde lagt Danielle lidt på is denne måned. Der var noget der var lidt vigtigere, og det forstod hun straks. Det var det jeg elskede ved Danielle – jeg elskede alt ved hende, men lige den ting. Hun var altid så forstående.

Men Zayn. Han havde udnyttet hende, løjet over for hende og værst af alt – været hende utro.

Jeg rystede på hovedet. Det var ikke første gang han var utro. Under x factor havde han en kæreste der hed Rebecca, og han var hende utro, denne gang var det så Perrie der havde været ham utro – og utroligt som det var, så havde han følt en virkelig stor sorg. Han var sikker på han ikke kom over det, og nu udsatte han Lucia for det samme.

Efter Louis havde taget over Lucia – fordi vi alle vidste hvor meget hun stolede på ham, ja næsten mere end hun stolede på Zayn, så fortsatte jeg hen mod toilettet hvor Harry og Niall var.

Jeg bankede døren op og nåede lige at høre Zayn sige et eller andet, inden jeg stormede over til ham, tog fat i hans trøje og skubbede ham op ad væggen.

”Hvad fanden har du gang i?” vrissede jeg af ham. Hans brune øjne borede sig ind i mine, og jeg kunne se han var sur og overrasket over min situation – men lige nu var jeg ligeglad.

De sidste par dage havde jeg opført mig underligt overfor Lucia – det vidste vi alle sammen. Men sandheden var at jeg bare ventede på noget som et her skulle ske. Jeg ventede bare på der skulle ske noget. Misforstå mig ikke – jeg ville ønske hun var glad. Hun betød så meget for mig, men jeg havde det på fornemmelsen – men jeg havde ikke forudset at Zayn ville være grunden.

Han slog hårdt til mine hænder så jeg slap mit greb om ham.

”Hey,” sagde Perrie og gik imellem os, og jeg måtte virkelig anstrenge mig for ikke at skubbe hende væk. Ikke nok med hun havde været utro og ødelagt Zayn, så ødelagde hun Lucia.

”Hvad fanden i helved tænker du på Zayn?” vrissede jeg – og det lå altså ikke til mig at bande.

”Ved du overhovedet hvad fanden du har gang i?” Jeg kiggede vredt på ham, og kunne se han var en smule skræmt over min reaktion – det ville jeg nok også selv have været.

”Er det virkelig så lavt din standart er nu?” Jeg vidste den var hård, og jeg vidste Perrie måske ikke helt fortjente den – men jeg kunne ikke styre min vrede, og slet ikke med alkohol i blodet.

”Hvad fanden snakker du om?” vrissede Zayn. Jeg grinte kort og hånligt.

”Er hun virkelig værd at droppe Lucia for? Tænk over det Zayn. Tænk over hvor meget Lucia stolede på dig, og hvordan Perrie fuckede det op for jer begge og ødelagde dig. Bare tænk over det. Tænk over hvordan du har såret Lucia.”

Der var stilhed i noget tid. Han fattede ingenting.

”Jeg har virkelig virkelig ondt af dig Zayn,” endte jeg så med at sige og vende rundt. Niall gav mig et forvirret men alligevel forstående blik.

”Hvad fanden mener du med det Liam?” råbte Zayn efter mig, og da jeg ikke svarede tilføjede han et højt ”Hey” og gik efter mig, men jeg var egentlig ligeglad. Det var ikke ham jeg havde ondt af lige nu. Lige meget hvad han gik igennem og havde af grunde for at gøre det imod Lucia, så holdt den bare ikke.

*

GLÆDELIG 18 DECEMBER OG HVOR TIDEN DOG FLYVER FUCKING AFSTED OG JORDEN GÅR UNDER DEN 21 - LOL. Derfor undskylder jeg hvis I ikke når at læse kapitel 24, suk. :-( 

Har haft den ledeste hovedpine i dag - og har den stadig, men skal skrive hæhæ. Det eneste gode er mine forældre snart kommer hjem fra Tyskland med sliiiik, wuhu!

Nå, hvad synes I? Jeg er virkelig positivt overrasket over nogen af jer gættede på Perrie, woao, sådan! HIGH FIVE xxxx

Nå ja. Nu fik I at vide hvorfor Liam havde været så underlig, og hvorfor ham og Danielle ikke rigtig var sammen. Hvad synes I om hans reaktion? Og hvad synes I om Lucias reaktion? nanana

Dagens spørgsmål: Har du nogensinde haft en følelse af, at du ikke ved hvad du skal føle? Ligesom Lucia? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...