I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265098Visninger
AA

19. 17. december.

 

Ikke rettet igennem - so sorry!

”Jeg tror du skal lave dobbelt portion,” sagde jeg og kiggede ned i skålen Elenor havde melen i. Hun havde åbenbart valgt at bage boller i dag – slet ikke fordi Niall havde plaget hende fordi der var faldet så meget sne, at vi ikke kunne køre nogen steder.

”Tror du?” Hun løftede det ene øjenbryn og kiggede så ned i skålen. ”Du har nok ret,” sukkede hun så og begyndte at lave noget mere. Jeg satte mig bare på stolen og trak min mobil frem – slet ikke villig til at hjælpe.

Kald mig bare doven.

”Så, var det hyggeligt i går?” spurgte Eleanor om, og hentydede helt sikkert til det med Lucas og Danielle. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Det var virkelig fedt!” sagde jeg og hoppede i stolen, da et brag lød. Eleanor og jeg vendte os begge hen mod teressedøren, hvor en stor sneboldt var klasket på.

”Lucia, kom nu med,” råbte Niall fra den anden side af døren. Hans næse var helt rød. Drengene var…. Ja drenge og havde åbenbart lyst til snebold kamp – og de regnede virkelig med jeg ville med?

Jeg rystede hurtigt på hovedet og sendte ham et undskyldende smil.

”Lucia, du får to valg,” råbte Harry. ”Enten kommer du frivilligt herud, ellers tvinger vi dig – du vælger,” han smilede hånligt, hvilket fik mig til at spærre øjnene op. Han kiggede et øjeblik på mig, og begyndte så at tage sine sko af, hvilket fik mig til at fare op af stolen.

”Harry, du kan ikke tvinge mig! Om jeg så skal låse mig selv inde på toile..”

”Got ya.” Er par hænder greb om mine arme, hvilket fik mig til at skrige. Jeg kiggede op og mødte nogle rolige brune øjne – som kun kunne tilhøre Liam.

”Liam, nej!” sagde jeg og vred mig under hans greb. Men han sendte mig bare et stort smil og skubbede mig hen mod døren.

”Jeg har ingen jakke på!” skreg jeg højt og begyndte at grine.

”Det er ærgerligt. Du fik valget,” råbte Niall ude fra.

”Hold din kæft, du er irsk, du har ikke ret til at tale,” vrissede jeg surt, hvilket fik Louis til at grine højt.

”Liam, slip mig!” skreg jeg højt og nåede lige at få mine fødder ned i et par gummistøvler – okay Liam tvang mig, inden han skubbede mig udenfor.

”Liam, jeg bliver syg!” Jeg lagde mine hænder på hans bryst og kiggede ham alvorligt i øjnene. Hans blik ændrede sig en smule og hans greb blev løsnet om mig.

I got him.

”Hun er ret drenge,” sagde han så. Harry skulle til at protestere, men før han kunne det, lagde Liam hovedet på skrå og blinkede til mig.

”På hende,” og med de ord trak jeg mig fra ham og begyndte at skrige, inden jeg løb rundt om huset.

Jeg havde ingen ide om hvor lang tid jeg løb, men til sidst blev jeg nødt til at stoppe op og trække vejret. Jeg lænede mig op af noget hegn og kiggede mig paranoidt omkring. Min krop rystede og mit hjerte bankede hårdt i mit bryst- men smilet på mine læber kunne ikke fjernes.

”Der er hun,” råbte Harry som næsten var gemt helt væk i sit tøj. Det var ikke så godt hvis de blev syge nu. Vi manglede stadig nogle få ting de skulle til.

”Stooooooooooop!” skreg jeg mens jeg begyndte at løbe, men da de kom fra begge sider begyndte jeg bare at skrige højere.

”Jeg bliver syg! Jeg bliver syg!” råbte jeg om og om igen, hvilket fik dem til at grine. ”Så er det godt du ikke er nogen kendt popstjerne,” drillede Zayn, inden en sneboldt ramte mig i nakken.

Jeg gav et hyl fra mig og kiggede vredt på Louis, som stod bag det.

”På hende Niall,” råbte Liam, og jeg nåede kun lige at vende mig rundt inden Niall havde sine hænder om mine arme, og fik mig ned at ligge. Det eneste tøj jeg havde på lige nu hvor en top og en stor strikbluse, og et par bukser. Sneen gik lige igennem.

”Fuuuuuuuuuck hvor er det koldt!” skreg jeg højt og prøvede at rejse mig, men pludselig kunne jeg mærke en masse hænder rundt omkring min krop – og det gik hurtigt op for mig at de proppede sne ind i mit tøj.

”Stop stop stop stop!” skreg jeg og vred mig under dem mens jeg prøvede ikke at grine. Det kildede, det var koldt og pisse hårdt, men jeg kunne intet gøre.

”STOOOOOOOOOOP!” skreg jeg da en af dem tværede sne ud i mit hår.

”Måske vi skulle grave hende ind i sne?” lød det fra Niall, hvilket gav mig endnu en grund til at skrige.

”SLIP MIIIG,” jeg tog noget sne i hånden og klaskede det på personen der var tætteste på, og det resulterede i et skrig der fik os alle til at grine.

Jeg slog hurtigt en af hænderne fra mig og rejste mig. Mit tøj var gennemblødt og mit hår hang slakset i min hestehale.

Jeg kiggede ned på mine hænder som var helt helt røde. Jeg kunne næsten ikke bevæge dem, men det spekulerede jeg ikke over. Lige nu prøvede jeg bare at lade være med at grine. Skriget havde tilhørt Zayn, og aldrig havde jeg hørt ham skrige sådan før – og det havde de andre drenge vidst heller ikke, for de lå på jorden af grin.

”Det får du betalt,” Zayn rejste sig hurtigt og samlede nogle sne sammen. Jeg rystede grinende på hovedet og prøvede at vendte rundt for at løbe, men i mine gummistøvler gled jeg, og faldt ned på ryggen, hvilket fik Zayn til at grine højt.

”Zayn! Vi står lige,” skreg jeg og rejste mig op for at løbe indenfor, men Zayn tog armene om mig, og fik mig til at falde bagover ned på ham.

”Zayn!” grinede jeg og prøvede at komme fri, men det havde han ikke i tankerne.

Zayns synsvinkel:

Jeg strammede grebet om hendes liv og skubbede hende så ned på jorden ved siden af, for at ligge mig over hende.

”Zayn,” grinede hun. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hendes kinder var helt røde – hun frøs virkelig meget, og det fik mig til at presse min krop ned mod hende for at holde hende varm.

”Du har ødelagt mit hår,” sukkede jeg og tog så min hanske af. Hendes øjne mødte mine, og det fik min mave til at slå knuder.

Forsigtig lod jeg min varme hånd ramme hendes utrolig kolde kind. Hun puttede hurtigt sit hoved ind mod min hånd, hvilket fik mig til at grine.

”I think you fucked with the wrong person,” mumlede jeg og fjernede en våd tot hår fra hendes ansigt.

”Det tror jeg vidst også,” svarede hun kækt og hentydede til noget jeg ikke hentydede til. Jeg rystede langsomt på hovedet.

”Husk lige på hvem der er øverst her,” sagde jeg hoverende, men hun rystede bare på hovedet.

”Er du ikke altid øverst?” hun tog forsigtig fat i min lynlås og lynede min jakke ned. Mine øjne fulgte hendes hænder inden de fandt hendes øjne igen.

Jeg lagde langsomt hovedet på skrå. ”Vil du da prøve noget nyt?” hendes hænder søgte ind under min jakke hvilket fik min krop til at ryste. Hun var virkelig kold, og hendes hænder mod min hud fik mig til at skælve.

Hun trak roligt op i min trøje og lod sine kolde hende ramme min nøgne hud. Jeg skar en grimmasse som hun bare grinte af.

”Aww, se dem lige,” lød det fra Niall, men vi ignorerede ham begge to.

”Eleanor er færdig med at bage,” sagde Louis så, og lidt efter blev der helt stille i haven. Jeg kunne ikke lade være med at grine over deres ivrighed, men de lod da Lucia og jeg være.

Hendes hænder gled om på min ryg, og selv den mindste bevægelse fik min krop til at skælve og reagere forkert. Jeg længtes efter hendes berøringer, hendes kys og hende.

Jeg kunne stadig ikke glemme vores nat på hotellet, og lige siden havde jeg haft en voldsom lyst til hende. Det var næsten helt svært at holde skjult.

”B-b-burde vi ikke gå ind?” stammede hun men havde stadig kræfter til at smile. Jeg rystede langsomt på hovedet og lagde den ene hånd under hendes ryk for at skubbe hendes krop op imod mig. Hun kørte sine hænder hen på mit bryst og op omkring min nakke, og fordi det tændte mig, og fordi jeg var så dårlig til at skjule det skyndte jeg mig at kysse hende på munden.

Det var et kys hun hurtigt tog imod og gengældte. Jeg bed hende blidt i underlæben og trak hende med mig da jeg satte mig ned. Hendes ben viklede sig om mit liv, og hurtigt lukkede jeg jakken så langt jeg kunne, omkring hende. Hun skulle ikke blive syg – det havde ingen af os lyst til nu vi allerede havde den 17.

Hun udviklede kysset og kørte sine hænder ned mod mine bukser. Et øjeblik glemte vi begge vidst hvor vi var, men hendes viljestyrke var meget bedre end min, så hun trak sig væk og lagde sin pande mod min.

”Vi burde gå ind,” hviskede hun mod mine læber inden hun kort kyssede mig igen for at trække sig fra mig. Jeg nikkede kort og rejste mig op, inden jeg trak hende ind til mig.

”J-e-e-g f-f-ryser,” stammede hun, hvilket fik mig til at grine en smule og kysse hende på panden.

*

Lucias synsvinkel:

Scenen udenfor havde været meget intenst. Vi havde vidst begge to lyst til hinanden – men jeg frøs som en i helved. Deres angreb på mig ville sikkert gøre mig syg.

”Drik noget mere,” sagde Liam og var pludselig blevet den ansvarlige igen.

”Og hvis ikke?” sagde jeg ’irriteret’ ”Vil du så tvinge ’drengene’ til at proppe det i kæften af mig?” Jeg lagde hovedet på Zayns bryst og lukkede kort øjnene.

Liam begyndte at grine. ”Vi skulle da have en snebold kamp med dig inden du tog hjem,” forsvarede han sig selv. Jeg rystede bare på hovedet. ”Det var ikke en kamp. Det var alle mod Lucia.” De begyndte alle at grine igen og kiggede så langsomt på tv’et. Nyhederne var lige begyndt, og det med det skole skyderi kom frem, hvilket fik os alle til at tie stille.

Min krop var blevet helt varm udenpå – men ikke indeni, så jeg havde hele tiden svedture og andre gange frøs jeg helt vildt.

”Nogen der vil have en bolle mere?” spurgte Eleanor om og kiggede på os.

”Mig,” sagde Niall på samme tid som Louis.

”Hvorfor kommer det ikke bag på mig?” mumlede hun og rejste sig op.

”Jeg hjælper,” sagde Harry hvilket kom bag på os alle. Hvorfor ville Harry hjælpe Eleanor? Hvorfor ville Harry i det hel taget hjælpe? Det lignede ham ikke.

Var han okay?

”Er han syg?” spurgte jeg om, hvilket fik Louis til at grine.

”Nej, han bager på Louis kæreste,” mumlede Zayn ned i mit hår. Louis rullede bare med øjnene og kiggede på tv’et igen, dog kunne han ikke skjule et smil.

”Seriøst, hvis jeg bliver syg op til juleaften. GOD, hvem fanden vælger også at hive en pige med så lidt tøj med ud?” jeg slog Zayn i maven, hvilket bare fik ham til at grine.

Idiot. Jeg kunne ikke være syg nu.

”Du bliver ikke syg, så længe du holder dig under dynen,” sagde Liam og lænede sig frem for at hælde noget mere te op.

”Og drikker en masse te,” sagde Louis uden at kigge hen på mig.

Hvad fanden var der med Englændere og deres skide te?

*

”Min mave opfører sig underligt,” sagde jeg og åbnede døren til mit værelse med Zayn lige i hælene.

”Hvordan?” spurgte han hurtigt roligt om. Jeg bed mig i læben – jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. Jeg havde lyst til at få min mad op. Hele dagen var det gået så godt med at holde det i mig, og tænke på noget andet. Dagen var startet så godt ud, og det skulle altså ikke ødelægges nu.

Jeg tog mig hurtigt til maven da den opførte sig fuldstændig underligt – som om det ville op og skulle op. Mit blik gled derfor hen mod toiletdøren.

”Lucia,” mumlede Zayn og rystede langsomt på hovedet. ”Ikke nu,” sagde han og gik tættere på. Jeg rystede hurtigt på hovedet og kiggede seriøst på ham. ”Jeg har ikke lyst, men det føltes som om jeg ikke kan stoppe det,” hviskede jeg da min stemme ellers ville knække. Jeg kunne slet ikke lige nu. Jeg vidste ikke hvad der skete. Sådan havde jeg ikke haft det før. Jeg ville ikke ødelægge det her – men hvis jeg virkelig skulle kaste op, så kunne jeg jo ikke hold det i mig. Men hvor ville jeg skuffe Zayn – og de andre.

”Lig dig ned,” sagde han hurtigt og gik hen mod sengen. Jeg nikkede hurtigt og tog en dyb indånding. Det kunne godt blive i maven. Det havde brug for at blive i maven. Jeg havde brug for mad.

Jeg lagde den ene hånd på min mave og tog en dyb indånding. Min krop kunne ikke allerede have vænnet sig til ikke at have mad i sig – det kunne ikke ske nu. Det skulle jo ændres – mit liv skulle ændres, og det her var en dårlig start.

”Zayn, seriøst,” sagde jeg og satte mig op da jeg kunne mærke maden presse sig frem. Zayn lagde dog hurtigt en hånd på min skulder og trak mig tilbage.

”Lucia, tag en dyb indånding, okay?” han trak mig hen til sig og lagde forsigtig sin hånd på min mave. En varm følelse spredte sig straks i min krop

”Vil du se TV eller noget?” han kørte forsigtig en hånd igennem mit hår og kyssede mig på kinden. Jeg rystede på hovedet og lukkede øjnene i for at berheske mig selv for ikke at løbe ud på toilettet og få det op. Jeg vidste det ville ødelægge alt jeg havde prøvet de sidste to dage.

Zayn sukkede kort.

”Kommer din mor herhen og fejre jul?” Jeg kunne ikke lade være med at smile over hans forsøg på at få mig på andre tanker. Det var sødt.

”Nej,” sagde jeg så og lagde min hånd oven på hans. Han nikkede kort og flettede forsigtig fores hænder sammen.

”Så det er kun dig og din bror?” Jeg kiggede op på ham og nikkede kort.

”Hyggeligt,” fortsatte han og begyndte at lege med mit hår. Varmen havde bredt sig i hele min krop. Det føltes helt underlgit at jeg havde en til at tage sig af mig – en der bekymrede sig om mig, og en der var så kærlig som Zayn. Det havde jeg aldrig troet ville ske.

”Hvad så efter jul?” hans spørgsmål var en mumlen, og jeg fik det en smule dårlig over tanken.

”Jeg ved det ikke helt endnu,” endte jeg så med at sige, selvom det efter planene ville være at jeg tog hjem til Danmark – men jeg ville ikke ødelægge stemningen. Hans ide om at få mig på andre tanker havde allerede hjulpet, og hvis jeg endte med at blive trist ville det blive meget svære.

”Hvad skal I efter jul?” Jeg drejede hurtigt emnet hen på Zayn, som grinte kort og lænede sig ind over mig for at hive dynen over os.

”Vi holder en nytårsfest for familie og venner. Det er længe siden vi rigtig har set dem alle sammen,” sagde han og plantede et kys i min pande. Jeg nikkede kort og bed mig i læben. Det var svært at forstille sig en helt normal hver dag nu.

”Har du det bedre?” spurgte han om. Jeg drejede hovedet og kiggede op på ham. ”Meget,” min hånd fandt om bag hans nakke inden jeg forsigtig nussede den.

Kuldegysningerne spredte sig på hans krop, hvilket fik mig til at fnise. Han smilede dog kun kort og lænede sig frem for at kysse mig – og som altid tog jeg imod det og kyssede det bedste jeg havde lært igen.

Han var virkelig speciel.

”Du bliver nødt til at være frisk til i morgen,” sagde han under kysset. Jeg trak mig væk og kiggede lidt dumt på ham. Jeg kunne ikke lige komme i tanke om hvad vi skulle i morgen.

”Juletræsfest for velgørenhed. Der kommer en masse kendte mennesker,” sagde han så og trak mig tættere ind til sig – hvis det var muligt.

”Jeg har det vidst helt fint i morgen” grinede jeg og kyssede ham så igen.

Det var svært at forholde sig til, at på 17 dage havde jeg mødt mine idoler, og nu lå jeg ved siden af Zayn… min bedste venindes store kærlighed.

Jeg lod min hånd ligge sig på hans bryst, inden mit hoved fandt det. Jeg savnede hende. De sidste par dage havde jeg ikke rigtig tænkt på hende. Jeg savnede hende virkelig. Det var min anden jul uden hende, og for 18 dage siden havde jeg regnet med det her blev en forfærdelig jul – men jeg tog fejl. Dog ville jeg ønske hun var her til at fejre den med mig. Det ville være mit største ønske.

”Hvad tænker du på?” Zayn lod sin finger glide op og ned af min arm.

”May,” svarede jeg uden at tænke over det. Det var først da Zayn let spændte i kroppen det gik op for mig hvad jeg havde sagt.

Virkelig dumt Lucia.

”Hvorfor tænker du på hende?” spurgte han en smule surt om, hvilket irriterede mig lidt. Jeg trak mig en smule fra ham.

”Hun er min bedsteveninde?” Jeg løftede det ene øjenbryn. Ville han ikke savne…. Niall hvis han døde? Selv efter to år?

”Hvorfor bliver du ved Lucia? Hun ødelægger dig jo,” han sukkede irriteret hvilket fik mig til at trække mig længere væk fra ham.

”Det betyder da ikke, at jeg ikke kan savne hende? Zayn hun var alt jeg havde. Jeg kan da ikke bare glemme hen..”

” – hun ødelægger dit liv Lucia, hun er dårlig for dig. Du har levet i skyggen af hende så længe, hvorfor blive ved? Er det ikke en ny starte det her? At du har os omkring dig? At vi hjælper dig? Eller er den hjælp ligegyldig?”

”Hvad?” sagde jeg højt og satte mig op.

”Selvfølgelig er den ikke ligegyldig! Jeg tør ikke tænke på hvor jeg ville være uden jer, så je..”

”- og det er præcis det hun gør ved dig!” råbte han så han gav mig et helt chok.

Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Ikke fordi han sårede mig – eller skræmte mig, men fordi jeg vidste han havde ret. Jeg ville aldrig kunne slippe May, men jeg kunne slippe den måde hun bestemte over mig på – men det var svært. Jeg havde ikke haft andre end hende. Hun var den eneste jeg kendte til. Den eneste jeg havde.

”Lucia,” sagde han roligt og rakte ud efter mig, men jeg undveg og rystede på hovedet.

”Det mente jeg ikke,” sagde han så og kiggede undskyldende på mig, men igen rystede jeg bare på hovedet.

”Selvfølgelig mente du det.” Jeg bed mig i læben og kiggede væk.

”Lucia, nej jeg mente det virkelig i..

”- Jo du gjorde Zayn,” vrissede jeg – selvom det var en fejl.

”Og du har ret,” sagde jeg så og rystede på hovedet. Jeg gjorde det igen – jeg ødelagde det.

”Lucia,” sagde han en smule desperat. Han lagde sin hånd om min kæbe og drejede hovedet så jeg kiggede på ham. Hans brune øjne var fulde af omsorg og … ja kærlighed – og det gav mig en større lyst til at græde.

”Du er fantastisk, okay?” han satte sig tættere på. ”Alle de ting du har været udsat for har ændret dig til den her – og May har ændret dig til den her. Du har altid gemt dit bag hende. Hun virker som den type der altid har bestemt over dig – været din anden halvdel. Hun har taget din selvtillid fra dig Lucia, og jeg forstår det ikke. Du er fantastisk når man når ind til dig. Hvis bare du viste den person i stedet for den bange person som stadig gemmer sig bag May..

Jeg forstår ikke engang hvorfor det var hende alle var så vilde med. Jeg er sikker på, at hvis de kendte den rigtige dig, så ville de ikke vælge May frem for dig – nogensinde.” Han havde aldrig været så alvorlig før, og det fik mig til at falde for hans ord med det samme.

Desuden havde ingen dreng sagt sådan noget til mig før – så mine kinder var sikkert helt helt røde.

Jeg lukkede øjnene og bed mig i kinden mens hans ord kørte rundt i mit hoved.

”Du er virkelig en fantastisk pige, og det er på tide du snart finder ud af det. Du kan ikke gemme dig for evigt – og det her er jo heller ikke den virkelige dig,” sagde han så og lænede sig frem imod mig.

”Du er speciel Lucia,” hans læber lå mod mine. ”Unik,” mumlede han mod dem. ”Smuk, sjov, har et fantastisk grin, nogle fantastiske øjne, et varmt hjerte et..” jeg afbrød ham med et grin og lod så vores læber smelte sammen i et lidenskabeligt kys.

Han smilede under det og lagde så armene om mig. Jeg måtte ligne en tomat i hovedet, men lige nu var det lige meget. Lige nu var det bare Zayn og jeg. Ingen andre – udover sommerfuglene i min mave.

”Stol på mig,” hviskede han så og skubbede mig så om i sengen. Jeg nikkede straks. Der var ikke noget jeg gjorde mere i det øjeblik. Jeg stolede fuldt ud på ham – og han havde virkelig formodet at få mig til at føle mig speciel… og i mit tilfælde var det svært – men han gjorde det, og det gjorde mig så lykkelig.

”Zayn,” hviskede jeg da han fortsatte sine små kys ned langs min hals.

”Mmh?” mumlede han og sugede så ind, hvilket fik mig til at grine højt.

Okay så, jeg ville helt klart få et sugemærke. For hans skyld håbede jeg, at jeg kunne gemme det i morgen – ellers var han på skideren.

”Jeg,” jeg sank den klump jeg havde i halsen.

”Jeg har brug for dig,” mumlede jeg så og sendte ham et usikkert smil da han trak sig fra mig. Han smilede hans prefekte smil inden han kyssede mig blidt på munden. Hans hænder søgte automatisk op til min trøje, og der gik ikke lang tid før vi begge to havde fået det meste tøj af.

”Fantastisk.” Han plantede et kys på hasel.. ”Speciel,” et til. ”Vidunderlig,” endnu et  ”Og helt igennem unik,” og endnu et, inden han flettede vores finger sammen.

”Husk det,” hviskede han og trak så ned i mine bukser – og jeg lod ham gøre det. Han var den eneste dreng der havde adgang til mig. Han var den eneste jeg stolede så meget på som jeg gjorde.

Han var fantastisk, speciel, vidunderlig og helt igennem unik.

*

GLÆDELIG 17 DECEMBER - SOM TIDEN DOG FLYDER AFSTED OMG! HUSK GRAN I HÅRET.

Har været på arbejde i dag - så kapitlet er nok ikke så skide godt. Men heeeeeey, hvis jeg afslører der sker noget til det juletræshalløj, hvad vil jeres gæt så være?! :-D 

Dagens spørgsmål: Er du overtroisk? 

Undskylder alle former for stave og tastefejl. Er træt. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...