I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4793Kommentarer
262995Visninger
AA

18. 16. december.

Det er ikke rettet igennem - sorry.

Eleanor havde på en eller anden måde fået mig med ud i byen – men det var nu også meget dejligt at komme væk fra det hele, selvom jeg i starten ikke følte jeg havde brug for det. Jeg havde brug for at være inde for trygge rammer, men drengene bakkede hende op i det var en god ide, så her var jeg. På gaden i London til endnu mere juleshopping.

Jeg havde valgt at låne en af Eleanors julesweater. Den sad faktisk okay stramt, men jeg ville prøve noget nyt – det skulle jo være ny start i dag. Så derfor valgte jeg at starte ud med noget andet tøj. Kunne jeg få mig selv overbevist om jeg så fin nok ud i det, så var det da et fremskridt.

Jeg havde til min egen overraskelse også et par af mine egne bukser på – de sad ret stramme hvilket måtte betyde jeg havde taget på. Zayn fik dog hurtigt kølet mig ned igen, og hvis det ikke var fra ham ville jeg aldrig være taget med Eleanor – medmindre jeg var taget i byen i underbukser.

Mit hår sad i en knold denne gang – jeg prøvede noget nyt, så en knold ville være godt. Det var en lille ændring, men den betød meget for mig.

Mit make up bestod af en smule mascara og noget til mine rander under øjnene.

Alt i alt var jeg godt klædt på til en tur ind til Oxford Street hvor jeg lige nu stod med et par poser i hånden sammen med Eleanor.

Jeg havde helt glemt hvor rart det ved at tilbringe alene til med Eleanor. Jeg ville virkelig savne hende når jeg tog tilbage til Danmark igen. Det var ikke til at bære hvor trist tanken var. Jeg ville også savne drengene – de var fantastiske, og at de overhovedet ikke så mig som en opmærksomhedskrævende dum kælling, som jeg i starten havde troet de ville, gjorde bare mine One Direction feels endnu større – selvom de aldrig ville blive normale igen. Det kunne de ikke når jeg havde haft sex med Zayn og set Liams mave – ikke at vi gider ind på det igen.

”Vi mangler en masse,” sagde jeg til Eleanor da mine tanker gled ldit for langt væk. Vi havde været i flere butikker end jeg tilsammen havde været i den tid jeg boede i Danmark – og alligevel følte jeg ikke at jeg havde shoppet nok.

Jeg havde købet noget nyt make up og undertøj til mig selv, og jeg følte mig virkelig flov. Jeg havde været så usikker omkring det. Hvad mon ikke Zayn ville sige? Eller drengene om det andet tøj jeg havde købt? Deres meninger og holdninger var begyndt at betyde mere og mere for mig, trods jeg kun havde været hos dem i godt tre uger – de bedste tre uger i mit liv forresten!

Men med Eleanor ved min side var det okay. Jeg elskede hendes stil, og hun sagde sin mening. Det kunne jeg nemt regne med. Var der en trøje der var grim, så kom der en rynke i hendes pande, og til sidst rystede hun voldsomt på hovedet og begyndte at grine. Så det tøj jeg havde fået, det var jeg sikker på var noget Eleanor også selv ville have valgt – og så kunne jeg ikke andet end at tro hende? For når det kom fra hende kunne jeg ikke andet end at tage det til mig.

For hvem var helt ærlig ikke en smule jaloux på Eleanor?

”Lucia?” Eleanor kaldte på mig, og hurtigt blinkede jeg et par gange. Jeg havde stået i døren indtil Starbucks og havde været fordybet i mine egne tanker. Jeg rystede svagt på hovedet af mig selv, rettede mig op og gik i retningen af hende – eller bordet hun havde valgt.

”Hvad skal du have? Jeg går op og bestill.” Eleanor kiggede med et løftet øjenbryn på mig og sendte mig så et smil. Det plejede ikke at være mig der tog initiativ til at gå og bestille – det plejede jeg ikke at have modet til. Men det var nye tider, haha.

”Ym, bare en kakao,” og kiggede ned i sin mobil og trykkede løs på tasterne. Jeg nikkede kort, selvom hun ikke ville ligge mærke til det alligevel. Jeg greb ud efter min pung og stillede mig så i køen.

Da det endelig blev min tur bestilte jeg en varm kakao til Eleanor og en frappuccino med karamel til mig selv. De spurgte hvad de skulle skrive på kopperne, så med en hurtig og overraskende nok, glad stemme, fortalte jeg navnene. Damen bag kassen sendte mig et smil, og hurtigt lagde jeg mønterne på bordet og ventede et øjeblik og tog så imod kopperne.

Jeg satte forsigtig kopperne på bordet for ikke at spilde. Jeg skubbede Eleanors kop over til hende, men det lagde hun vidst ikke mærke til. Hun sad stadigvæk og skrev løs på sin mobil, hvilket hun havde gjort siden vi kom ud fra Topshop, og det var snart en time siden.

Eleanor lagde omsider sin mobil fra sig, og sukkede tungt inden hun sendte mig et smil.

”Tak,” sagde hun og nikkede mod sin kakao. Jeg smilede blot og stak sugerøret i munden. Smagen af flødeskum og karamel bredte sig i min mund – jeg elskede den smag.

Som vi sad og snakkede, om hvad vi manglede at købe ind og sådan, lyste Eleanor op i et smil inden hun lavede en vild armbevægelse. Hun gjorde tegn til personen skulle komme herover, og lige inden jeg skulle til at vende mig om for at se hvem det var, blev et par hænder lagt for mine øjne så et skrig forlod mine læber. Eleanor begyndte straks at grine, hvilket personen bag mig også gjorde.

Jeg vendte mig hurtigt rundt så hænderne fløj af mine øjne – og jeg så ingen anden end Danielle Peazer. Det gik hurtigt op for mig, at det sikkert var dét Eleanor havde brugt sin tid på. Min mund stod på hvidt gav – faktisk skulle man tro jeg var ved at tabe kæben, men hvem ville ikke også gøre det, når Danielle PEAZER stod foran en?

Mit blik gled hen til Eleanor og tilbage til Danielle. Jeg havde set hende før, men det var bare så meget anderledes nu. Hvad fanden skulle jeg sige?

”Da-danielle?” stammede jeg og lignede en kæmpe smiley. Et grin forlod hendes mund og et smil bredte sig, inden hun trak mig op fra stolen for at give mig et kram. Jeg kiggede forskrækket på Eleanor som bare sad og smilede stort, og da hendes blik mødte mit blev det bare større.

”Hej Lucia,” sagde hun og trak så ud af krammet.

Det var næsten som om den sidste gang jeg mødte hende ikke havde fundet sted. Dengang havde alt været så roligt, men nu – omg. Det gik op for mig nu. DANIELLE PEAZER stod foran mig.

”Så,” sagde hun og satte sig på stolen. ”Fortæl mig hvad I har købt!” Hun kiggede spændt på os, og vsom om Eleanor kunne læse mig og vidste jeg lige skulle indse det her var virkelighed, begyndte hun at plapre løs om sine fund – alt imens jeg lignede en smiley x 1000.

*

Aldrig havde jeg siddet så lang tid på Starbucks før. Jeg ved ikke engang hvordan vi fik tiden til at gå, men efter jeg havde fået noget mere varm skyllet igennem min krop gik det op for mig, at det her måske var min eneste chance for at lære Danielle at kende – og den chance ville jeg ikke spilde – derfor sad vi næsten på Starbucks i to timer og snakkede.

Hun var virkelig nede på jorden – og hvis det var muligt var jeg endnu mere forelsket i hende nu, end jeg var før jeg mødte hende.

Jeg forstod ikke hvordan Liam og hende kunne slå op – men de var vidst også ved at finde sammen igen, og det varmede mit hjerte. Det var alt jeg kunne ønske – de var det søøøødeste par ever. Hvem støtter ikke Payzer?

Men øjeblikket blev dog ødelagt da Eleanors mobil ringede og Louis bad os om at komme hjem. Der var åbenbart snestorm på vej, så hurtigt var vi oppe af stolene.

”Det var så hyggeligt at møde dig Lucia!” sagde hun og gav mig et kram – hendes kram mindede virkelig om Liams. De var Liam kram i pige udgave.

”I lige måde! Det har været en fornøjelse,” grinede jeg, og hurtigt erklærede hun sig enig.

”Vi ses søde,” sagde Eleanor og gav hende et kys på kinden, inden hun stak sin arm under min og sammen forlod vi Starbucks. Det var allerede begyndt at sne – tænk vi kunne overse det.

”Vi skal nok skynde os,” sagde Eleanor og trak sin hue på. Jeg nikkede hurtigt og satte det lange ben foran det andet.

*

”Fuck hvor er der koldt,” hvinede Eleanor og smækkede døren efter os. Jeg fnes inden jeg kiggede ned af mig selv. Jeg var fuldstændig våd – misforstå mig ikke. Mit hår var gennemblødt og det samme var mine bukser.

Suk.

”LUCIIIIIIIIA,” lød en drenge stemme, hvilket fik mit hjerte til at stoppe et øjeblik, inden savnen blev pumpet rundt i min krop. Den stemme – den barne stemme kunne kun tilhøre én. Og gud hvor havde jeg savnet ham!

Jeg snurrede rundt og nåede lige at åbne armene inden Lucas bogstaveligtalt faldt ind i mine arme.

”Hvad laver du her?” grinede jeg og slog armene om ham. Han skubbede sig hurtigt væk igen og kiggede så på sig selv. ”Du er helt våd,” mumlede han inden han sendte mig et stort smil. Jeg hørte nogle grine – og jeg vidste det måtte være Harry (-.-)

”Hvad laver du her?” spurgte jeg igen om og kørte en hånd igennem hans hår. Han kiggede ned i sine hænder.

”Har de ikke sagt det til dig?” han gispede og kiggede hen mod køkkenet, hvor de sikkert var.

”Kom,” jeg tog ham i hånden og gik så ind i køkkenet. Jeg kunne slet ikke beskrive den følelse jeg havde lige nu. Lucas var her. Jeg havde ikke set ham i 15 dage! Det var jo …. Omg hvor havde jeg savnet ham. Jeg skyldte ham så meget.

”Hvem er det jeg finder?” sagde jeg og kiggede hen på Liam, som bare smilede stort.

”Har vi glemt at sige det?” sagde Louis og gispede dramatisk.

”Ups,” mumlede han så uden overhovedet at mene det.

”Vi skal skrive breve!” hvinede Lucas og hev i min arm. Jeg kiggede forvirret på ham….. breve?

”Julekort – breve til julemanden. Doh Lucia, følg med,” Niall rullede med øjnene og lagde så det ene ben over det andet – sikkert for at gøre nar af mig på en eller anden måde.

Lucas grinte højt og kiggede med et kæmpe smil på mig. Det var længe siden jeg havde set ham så glad – og jeg kunne ikke beskrive hvor glad det gjorde mig. Det gjorde bare min dag endnu bedre.

”Måske du skulle i bad først,” sagde Eleanor og stod selv kun i sin undertrøje som også var helt gennemblødt. Jeg nikkede kort og kiggede på Lucas.

”Tør du godt være alene med dem?” Han gav mig et underligt blik og nikkede så. ”Hvis der er noget, så skriger du, ok?” sagde jeg alvorligt og prøvede at holde masken.

”Vi gør ingenting,” sagde Niall og prikkede til ham, hvilket fik ham til at grine. Det undrede mig at han forstod ham – men ja, der kunne ske meget på 15 dage – og en af de ting var Lucas var blevet bedre til engelsk.

”Jamen så….” sagde jeg og gik hen mod døren. ”Så går jeg da bare i bad,” jeg kiggede kort hen på Zayn som bare rullede med øjnene. Jeg fnes kort og gik så ned mod mit værelse. Det var først nu det gik op for mig hvor meget jeg frøs.

Jeg fandt noget undertøj frem og nogle jogginbukser i grå og en af Zayns t-shirter. Jeg havde brug for at have ham omkring mig lige nu – især fordi jeg ikke vidste hvor længe Lucas blev, og jeg havde altså savnet ham i dag.

Jeg havde brug for Zayn power – og det var nok ikke specielt fedt for Lucas hvis jeg var kæreste kedelig når han var her. Desuden, så ville jeg bruge tid med Lucas.

Jeg vendte mig rundt og trådte lidt ind i en person. Et skrig fyldte rummet inden jeg kiggede op på Zayn, som stod med et drillende smil på læberne.

”Du er for meget,” vrissede jeg og slog ham blidt på brystet. Han begyndte at grine og kiggede så på mig, mens jeg gik hen på toilettet. Jeg bed mig kort i læben og vendte mig så rundt for at lukke døren, men Zayn satte en fod i klemme og trådte ind på badeværelset.

”Hvad laver d..”

”Du bliver syg hvis du ikke får dit tøj af,” sagde han og ignorerede mit spørgsmål.

”Virkelig?” spurgte jeg kækt, hvilket fik Zayn til at løfte et øjenbryn inden han trådte frem for mig.

”Jeg har helt glemt hvor kæk du kan være,” mumlede han intenst.

”Åh, har du glemt det på…. Fire timer?” jeg sendte ham endnu et drillende smil og vendte mig rundt, men jeg blev stoppet af Zayns hænder på mine hofter.  

En varm følelse bredte sig i min krop, og hurtigt fandt mit blik hans i spejlet. Hans øjne borede sig ind i mine da han tog fat i kanten af min bluse for at trække den over mit hoved.

Og for en gangs skyld foregik det som i film. Mit hår sad ikke fast i trøjen, mit hoved var ikke for stort eller noget – nej han fik den lige så elegant af og smed den så på gulvet, inden han tog fat i kanten af mine jeans for at åbne knapper.

Sommerfuglene i maven gik helt amok, og langsomt drejede jeg mod ham.

”Jeg har savnet dig,” mumlede jeg så og lagde mine hænder på hans skulder idet han bukkede sig for at trække mine bukser af. Hans øjne fagnede mine igen inden han rejste sig op.

”Og jeg har savnet dig.” Han skubbede mig tættere på sig, inden han greb ud efter døren til brusekabinen.

”Men hvis du ikke kommer i bad, så bliver du syg.” Og med de ord skubbede han mig ind i kabinen og lod mig stå der. I undertøj.

Jeg stirrede bare på døren indtil Zayn gav et suk fra sig. ”Er du virkelig så hjælpeløs?” jeg kunne dog sagtens høre på hans stemme han ingenting havde imod det.

”Lidt,” svarede jeg og trak så ’døren’ fra igen. Mine øjne fangede hurtigt Zayn… nej hans øjne gled op og ned af min krop.

”Mine øjne er heroppe,” grinede jeg, hvilket fik ham til at smile

”Det ved jeg.” Han trådte tættere på. ”Det ved jeg,” mumlede han så og skubbede mig ind under bruseren for at tænde den.

Pludselig lød der julemusik i hele huset, hvilket fik Zayn til at skære en grimasse, inden han kærtegnede min kind.

Uden tøven lænede jeg mig frem og kyssede ham blidt på munden – noget jeg havde haft lyst til lige siden jeg kom hjem, og han havde det vidst på samme måde – for det blev hurtigt gengældt.

*

Vi sad lige nu i stuen. Vi havde brugt lang tid på at skrive julekort, men nu var de altså gået over til at lave julepynt. Jeg var dog ikke helt færdigt med mit julekort til julemanden – så jeg blev siddende et øjeblik.

”Må jeg hænge den på juletræet?” spurgte Lucas mig om. Jeg nikkede kort og koncentrerede mig om mit jule kort. Drengene havde opgivet på forhånd. De havde fået nok af at lave jylepynt og julekort, så de sad bare og snakkede frem og tilbage inde i stuen. Zayn derimod sad bare og gloede ned i sin mobilen mens han forsigtig tegnede cirkler på mit ben, hvilket sendte en beroligende følelse rundt i min krop.

Det havde virkelig været en lettelse at have Lucas her i dag – i hvert fald efter i går. De havde inviteret ham fordi de havde tænkt det samme. Det havde de ikke sagt, de havde mere formuleret det sådan, at jeg sikkert havde brug for at snakke med ham fordi jeg savnede ham – og det gjorde jeg.

Jeg blev endelig færdig med mit julekort og lagde den i lommen på mine bukser. Det var ret personligt, så det skulle ingen have gavn af at læse. Dog stod det på dansk – jeg kunne kun være på den sikre side, ikke?

”Må den hænge her?” spurgte han om. Eleanor grinte sødt af ham. ”Den hænger perfekt der,” sagde hun så, hvilket fik hans kinder til at blusse op. Et højt grin forlod mine læber.

Rødmede han lige pga. Eleanor? Awwww!

”Psst, Louis,” hviskede jeg drillende og trak ham en smule hen imod mig.

”Huh?” sagde han forvirret.

”Jeg tror du har konkurrence om damen,” jeg pegede hen mod Lucas så han hurtigt forstod. Eleanor begyndte at grine inden hun kiggede på sin julenisse hun har i gang med.

”Er han ikke kun 9?” sagde Louis ’surt’. Eleanor løftede det ene øjenbryn.

”Alderen er da ligegyldig?”

”Owww!” råbte Niall højt, hvilket fik Lucas til at kigge forskrækket på ham.

”Så du siger, at du er forelsket i Lucas?” Louis lavede store øjne idet Eleanor nikkede. ”Han er da nuser!”

Det var vidst langsomt gået op for Lucas vi snakkede om ham. Hans ansigt var hvert fald helt rød, og det fik os bare til at grine højere.

”Luciiiiiiiiiiiiiiiia,” sukkede han så. ”Jeg orker ikke mere julepynt,” han satte sig tungt på jorden og kiggede med store øjne på mig.

”Det er det jeg hele tiden har sagt! Det er røv sygt,” Harry rejste sig hurtigt op. ”Kan du finde ud af fifa?” spurgte han om, hvilket fik Lucas små barne øjne til at blive gigantiske. Man spurgte bare ikke en dreng om han kunne finde ud af fifa. ALLE drenge på 9 år kunne nu om dage finde ud af fifa.

Harry altså.

”Jeg har aldrig forstået det sjove i fifa,” sagde Eleanor og kiggede på mig. Jeg trak langsomt på skulderne. ”Det er fodbold?”

”No shit sherlock,” Zayn puffede til mig inden han rejste sig op. ”Jeg skal lige snakke med en,” sagde han roligt og gik så væk. Jeg nikkede kort og kiggede hen på Harry som var i gang med at tænde fifa.

”Jeg spiller mod vinderen,” sagde Niall hurtigt og smed sig på sofaen.

*

”Er du sikker på det ikke bliver værre?” spurgte jeg chaufføren om. Han skulle køre Lucas hjem, og snestormen tog snart til.

”Det gør det, men først om to timer. Det tager kun tyve minutter at køre herfra. Hvis det beroliger dig, så kan jeg ringe når vi er der?” Jeg nikkede kort og satte mig på hug foran Lucas.

”Så ses vi om seks dage, ikke?” Hans øjne var en smule blanke, men han smilede alligevel.

”Jeg vil tælle dagene,” sagde han og opfavnede mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Har jeg nogensinde nævnt han er verdens sødeste bror? Nej?

”Hils far, ikke? Forresten har jeg købt den bedste julegave til dig,” drillede jeg og roede i hans hår. Hans øjne blev store.

”Har du!? Hvad er det?” Hans øjne lyste op denne gang, hvilket gav mig bedre samvittighed om at sende ham hjem.

”Det får du at se om seks dage! Okay?” Lucas sukkede kort inden han igen krammede mig.

”Vi seees!” råbte han og satte sig ind i bilen. Jeg lænede mig op af døren og kiggede kort på sneen der fald til jorden, inden jeg lukkede døren.

”Jeg ELSKER ham,” lød det fra Eleanor da jeg trådte ind i stuen. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

Så var vi to.

*

GLÆDELIG 16 DECEMBER OKAY? VIRKELIG GLÆDELIG DECEMBER, HIHI. Overlevede arbejde - wuhu! Så mangler jeg kun lige fire timer i morgen, og så har jeg fri. weee!

Så, hvad synes I? Jeg ved godt den ikke er så skide spændende lige nu - men der sker snart drama, og indtil da, så prøver jeg virkelig at få jule stemningen ind i det! :-D 

Nå, men hvad synes I om Lucia prøver at køre en ny livsstil? At hun virkelig prøver alt for ikke at være den gamle Lucia? Og hvad synes I om at Lucas kom? (Skal ikke misforstås omg haha! Ved ikke om jeg v ar den eneste???)

Dagens spørgsmål: Hvad stod der i den sidste SMS du modtog?

Og tusind tak til Signe for at hjælpe med det her kapitel. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...