I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4793Kommentarer
262932Visninger
AA

16. 14. december.

 

Ikke rettet helt igennem.

Jeg lod langsomt min hånd glide hen langs lagnet som føltes alt for blødt under min hånd. Jeg åbnede øjnene og kom langsomt til mig selv. Et smil gled over mine læber inden jeg drejede rundt og kiggede på en sovende Zayn som var omgivet af en hvid farve, hvilket næsten fik ham til at lyse op.

Dynen var gledet ned så kun hans underdel var dækket til. Mine øjne gled ned langs hans mave og studerede hans tatoveringer. Endnu et smil gled over mine læber.

Det havde været en fantastisk aften i går. Jeg havde virkelig følt mig som en prinsesse. Det var nok den bedste oplevelse i mit liv – virkelig.

Hans bryst bevægede sig roligt op og ned. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at røre hans mave. Derfor lænede jeg mig forsigtig hen imod ham, og lod min pegefinger følge hans tatoveringer én efter én. Fra hans dødningehoved på højre skulder til hans kort og langsomt ned mod hans hjerte på hoften.

Hans hud under min hånd efterlod brandmærker og en underlig kilden i min krop.

Min finger kørte rundt på hjertes form mens et smil endnu engang passerede mit ansigt. Jeg lukkede kort øjnene og før jeg kunne åbne dem igen greb en hånd fat i min, og lidt efter lå jeg halvt ind over Zayn.

Jeg åbnede hurtigt mine øjne og kiggede ned på Zayn, som sendte mig et træt smil.

”Godmorgen babe,” han fjernede langsomt en tot hår fra mit ansigt, og for at ødelægge øjeblikket sank han blikket mod mine bryster, som kun kort var dækket af dynene jeg havde hevet med.

”Har du sovet godt?” spurgte han om og slap langsomt min hånd, som jeg lod glide hen til hans bryst.

”Fantastisk,” mumlede jeg og plantede et kort kys på hans mave. Han gav et hæst grin fra sig, inden han smed hovedet om i puden igen og trak mig med, så jeg gled ned ved siden af ham.

”Burde vi ikke stå op?” grinede jeg og skulle til at sætte mig op, men Zayn rystede på hovedet og hev mig ned til sig.

”Bare lad os ligge lidt,” han trak mig helt ind til sig, og sørgede for at fjerne dynen, så mine bryster var helt blottet for ham. Jeg kiggede på ham med et grin, men han kiggede mig bare dybt i øjnene og kærtegnede min kind.

”Tak for i går,” mumlede han så og bøjede sig frem for at kysse mig. Jeg kunne mærke den røde farve finde frem i mine kinder, så jeg gengældte hurtigt kysset og kørte min hånd op i hans hår.

Aftenens hændelser gled igennem mit hoved, og lidt forsigtig trak jeg mig væk. Zayn kiggede en smule forvirret på mig.

”Har du hørt fra Liam?” Jeg var en smule bekymret for ham efter i går. Faktisk fortrød jeg lidt vi ikke var blevet der. Tænk nu hvis det var slemt.

”Du tænker på Liam lige nu?” Han løftede drillende et øjenbryn og rystede så på hovedet. Hans hånd fandt min hofte, og måden han tog det så roligt på måtte vel betyde jeg ikke skulle bekymre mig så meget.

Zayn kiggede kort op i luften. ”Danielle slog op med Liam for to måneder siden, så at se hende i går var ikke lige den bedste måde at komme over hende på.” Han lod sin hånd glide op langs min mave og lod den så ligge på mit bryst – ikke at jeg havde noget imod det. Det var jo ikke rigtig første gang..

”Men den eneste grund til Danielle slog op var fordi hun ikke kunne klare presset.” Han kiggede mig roligt i øjnene, og hurtigt forstod jeg resten. ”Så hun fortrød og opsøgte ham i går.” Zayn nikkede kort.

”Dygtig pige,” drillede han. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Så det er i orden nu?” Endnu engang nikkede Zayn, og jeg kunne ånde lettet ud. Jeg lagde mit hoved ind til Zayns bryst og lukkede langsomt øjnene for at lytte til hans hjerte. Min hånd fandt op ved siden af mit hoved, og forsigtigt tegnede jeg hjerter på hans bryst.

Lige nu føltes alt fantastisk. Det hele var virkelig som en drøm – så langt væk fra virkeligheden at det slet ikke kunne være rigtigt, men det var rigtigt. Jeg lå her sammen med Zayn den 14 december på et hotel værelse i London. Det var virkelig ikke til at forstå.

Og det varede heller ikke så længe. Det gav et sæt i os begge to da Zayns mobil begyndte at ringe. Han sukkede tungt inden han trak sig fra mig. Ud fra hans blik kunne det godt ligne han var ved at falde i søvn igen – det var jeg hvert fald.

”Liam?” sagde Zayn træt. Jeg lagde hånden mod hans bryst og satte mig en smule op for nysgerrigt at følge med i deres samtale – hvis nu der var sket Liam noget.

”Det kan vi vel godt,” sagde han og kørte en hånd igennem mit hår. Hans stemme lød pludselig helt glad.

 Jeg trak mig langsomt fra Zayn og trak dynen om mig. Jeg måtte nok hellere få noget tøj på.

”Vi kører om tyve minutter.”

Jeg fik mit undertøj på og trak langsomt de bukser på jeg havde på i går. Jeg havde jo ikke ligefrem pakke til denne tur, hvilket betød jeg endnu en dag måtte træde præcis det samme tøj som jeg følte mig så utilpas i.

Jeg lukkede bukserne med et suk og tog så fat i blusen og hev den over hovedet. Jeg stillede mig hen foran spejlet og bed mig hårdt i læben. Hvis jeg virkelig havde set sådan her ud i går i byen …

Et par hænder blev lagt om mit liv, og lidt efter lagde Zayn sit hoved på min skulder. Hans øjne fangede mine i spejlet og kiggede en smule trist på mig.

”Tro på mig når jeg siger at du ikke er tyk, eller ser tyk ud i det tøj,” han fastholdt øjenkontakten og nussede blidt min mave.

”Stol på mig,” mumlede han så mod min hals så en rysten gik igennem min krop. Det var på sådan et tidspunkt her jeg ikke forstod hvad jeg havde gjort for at få Zayn. Han var alt for sød imod mig. Og selvom jeg lige nu gerne ville tro ham, så kunne jeg bare ikke.

”Lucia,” sagde han en smule mere bestemt og løsnede sit greb om mig. Jeg nikkede kort og trådte et skridt fra ham, men han trak mig hurtigt tilbage.

”Stoler du på mig?” Det var totalt Deja Vu fra i går. Han havde spurgt om præcis det samme – han vidste svaret.

”Selvfølgelig,” sagde jeg så og sendte ham et skævt smil. Efter sådan en fantastisk aften skulle jeg ikke til at ødelægge det fordi jeg endnu engang var selvkritisk. Jeg måtte tage mig sammen. Jeg kunne i det mindste sige tak, og bare hoppe på det uden at gøre det til sådan et drama.

”Kom,” Zayn greb min hånd og trak mig hen mod døren. Jeg kiggede en sidste gang på hotel værelset, som for altid ville være et minde for mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og med hånden i Zayns gik vi hen mod elevatoren og ned i lobbyen, hvor der allerede holdt en bil klar.

”Ser ud til ingen paparazzier forfulgte os i går,” sagde han med et smil da vi gik igennem lobbyen. Jeg gengældte det hurtigt og lod stadig min hånd ligge i Zayns. Det var lidt underligt at holde ham i hånden offentligt, men jeg kunne godt vænne mig til følelsen.

*

”Hvem har vi her?” lød det fra Harry da Zayn og jeg kom ind i stuen.

”Er du blind?” spurgte Zayn en smule for sjov, hvilket fik Harry til at grine. ”Har I haft en god nat?” Han fik et puf fra Eleanor, men det tog han sig vidst ikke af.

”Vi har savnet jer!” sagde Niall som kom ind i stuen med et æble i hånden. Siden hvornår var han blevet sund?

Jeg nåede ikke engang at spørge, for en pige med stort krøllet hår kom ind i stuen – ja hun er bedre kendt som Danielle Peazer – mit andet girlcrush. Hvis ikke Liam tog hende, så ville jeg gøre det en dag! – skal ikke misforstås.

Hendes blik søgte mig – nok fordi jeg overgloede hende, men sagen var den, at hun sendte mig et smil! Og jeg lignede nok en idiot, men jeg prøvede mit bedste for ikke at skrige.

Jeg havde mine øjeblikke, okay?

”Du må være Lucia,” hun gik med langsomme skridt hen imod mig – sikkert bange for hvad jeg kunne finde på.

”Danielle,” hvinede jeg så i det øjeblik Liam kom ind fra køkkenet. Hans blik lå omgående på mig, søgte efter enhver tegn på at jeg ikke var okay – men lige nu irriterede det mig ikke, for Danielle stod foran mig!

Og vent.. betød det de var sammen igen?

Jeg slog mine hænder mod hinanden og kiggede på Zayn som bare stod og rystede grinende på hovedet.

”Jeg tror hun er ved at få en af sine fangirle øjeblikke igen,” hviskede Louis til Harry, som grinede højt.

”OMG MÅ JEG RØRE?” sagde Harry og Niall i munden på hinanden og slog ud med armene som en parodi af mig.

Mine kinder blev straks røde. Det var Liams x måske kæreste der stod lige foran mig. Og jeg havde …. Gjort sådan over for hans kæreste. Omg. De lod mig aldrig glemme det. De blev ved med at hænge sig i det og bringe det op – det var så pinligt.

”Du er ikke den eneste der ville reagere sådan,” sagde Danielle og redde mig ud af det hele. Dog lignede jeg sikkert stadig en tomat i hovedet, og da Harry og Niall begyndte at grine endnu højere vendte jeg ryggen til dem og kiggede på Zayn, som sendte mig et varm smil og trak mig hen til sig.

Hans hånd fandt om mit liv og straks gik en varm følelse igennem min krop.

”De har seriøst hygget sig i aften. Se hvor de ikke kan holde sig fra hinanden!” lød det fra Louis. Jeg bed mig i læben og kiggede bare på Zayn. Lige nu havde jeg virkelig ingen ide hvor jeg skulle kigge hen eller gøre af mig selv. De vidste præcis hvordan de skulle gøre mig flov – og så lige foran Danielle, som jeg så for første gang.

Fra nu af hader jeg One Direction.

”Selvfølgelig hader du os ikke. Du tilbeder os nærmest,” sagde Harry drillende – og der gik det så op for mig, at jeg havde sagt det højt. Og det var ikke meningen.

”Hvert fald ikke dig.” Jeg kiggede hurtigt hen på Harry og sendte ham et irriteret blik, hvilket han bare grinede over.

”Jeg er ked af deres opførelse. Det er en fornøjelse at møde dig,” Jeg vendte mig mod Danielle igen da jeg havde fået lukket kæften på Harry.

”I lige måde,” grinede Danielle og kiggede kort om på Liam, som stadig stod op af dørkarmen med blikket rettet mod mig, dog fjernede han det da Danielle kiggede på ham.

En ubehagelig følelse gik igennem mig. Jeg forstod ikke hvorfor han blev ved med at stirre sådan på mig. Jeg følte jeg havde gjort et eller andet galt.

Og igen – som om Zayn kunne læse mig som en åben bog, tog han forsigtig fat om min kæbe og fik mig til at kigge på ham, kun så han kunne kysse mig. Dog var det bare et hurtigt et, men det gav mig stadig en rolig følelse i kroppen.

”Wuhuuuuu, det bliver snestorm i nat!” lød det fra Eleanor. De havde åbenbart tændt tv’et. Danielle gik hen og satte sig ved siden af hende, og det fik Liam til endnu engang at kigge på mig, og denne gang blev det lidt for meget. Jeg trak mig derfor væk fra Zayn og gik hen imod Liam, som rettede sig en smule op.

”Kan jeg snakke med dig?” Min stemme var virkelig usikker, men Liam nikkede blot og åbnede døren ud til køkkenet.

Jeg havde virkelig ingen ide om hvor jeg skulle starte, eller hvad fanden jeg skulle sige.

”Hvorfor er du sådan overfor mig?”

Godt så. Det havde jeg åbenbart.

”De blikke, hvad sker der? Har jeg gjort noget?” spurgte jeg om igen. Liam fik en rynke imellem panden inden han lænede sig op af køkkenbordet.

Han stod og kiggede på mig i et par sekunder som føltes som flere minutter, inden han trak på skulderne.

”Jeg er bare bekymret for dig Lucia,” sagde han så og gik en smule tættere på mig.

”Bekymret over hvad?” Det var ikke meningen at lyde så irriteret, men jeg kunne ikke lade være. Han havde irriteret mig de sidste par dage.

”Du virker for glad for tiden. Som om det hele er ved at falde sammen – som om det er en facade, og det bare er et spørgsmål om hvornår det går galt,”  forklarede han, hvilket jeg virkelig ikke forstod.

”Jeg er glad Liam. Det er ingen facade,” svarede jeg og sendte ham et lille smil, men han rystede bare langsomt på hovedet.

”Er du virkelig det Lucia?” han trådte endnu tættere på mig, men døren gik op så jeg trådte forskrækket tilbage.

”Liam, lad hende nu lige være,” sagde Louis og kiggede en smule irriteret på Liam, som om de havde haft den her diskussion før.

”Kan I ikke se det?” han lød ret irriteret denne gang og kiggede skiftevis på os.

”Det kan jo ikke bare forsvinde på få dage Louis. Hun er syg. Kan du huske hvordan hun var da vi mødtes i starten?” Han rystede irriteret på hovedet.

”Husker du ikke de poser under øjnene, eller hendes mangel på energi? Det kan godt være vi distrahere hende så hun ikke gør nogen dumme ting længere, men vi er her jo ikke hele tiden!”

Døren gik op igen og en virkelig irriteret Zayn kom ind.

”Liam forhelved,” vrissede han og tog fat i mig. Jeg vidste overhovedet ikke hvordan jeg skulle reagere. Faktisk var jeg næsten i chok over alle de ting Liam sagde – og han reaktion.

”Hun får et tilbagefald, og hvad gør vi så?” Zayn trak en smule i mig for at jeg skulle følge med, men det kunne jeg ikke rigtig. Jeg var næsten som frosset fast til jorden.

”Hun skal til lægen i morgen Liam, så må vi se hvad der sker dér.” Sagde Louis roligt og prøvede at få styr over situationen.

”Og hvis tingene virkelig går op ad for hende Liam? Hvad vil du så sige? Hvad hvis hun virkelig har det bedre?” Denne gang vrissede Zayn af Liam. De havde heller ikke rigtig snakket så meget de sidste par dage, og nu når jeg tænkte over det, så var Zayn altid omkring mig når Liam var.

De måtte have snakket om det før.

”Så vil det være godt, men fordi vi distrahere hende, så hjælper det jo ikke ligefrem på hendes ide om hvordan hun ser sig selv, vel?” vrissede Liam for første gang. Jeg havde slet ikke regnet med det her. Da jeg trak Liam til siden havde jeg troet han bare ville sige han var bekymret og jeg så kunne overbevise ham om ikke at være – men sådan skulle det ikke være.

Han havde gået inde med det her længe. Og hvad hvis han havde ret? Var jeg på vej til et tilbagefald?

Jeg rystede på hovedet, hvilket fik Zayn til at skubbe lidt mere til mig for at få mig til at gå.

”Alt jeg prøver at sige er bare, at når den her måned er omme, hvem har hun så til at distrahere hende fra det hele?” Jeg kneb øjnene sammen. Jeg var ikke syg. Hvad fanden var hans problem? Jeg kunne ikke få fucking tilbagefald når jeg ikke fejlede noget som helst.

”Jeg er ikke syg Liam,” sagde jeg og kunne mærke hvordan mine hænder blev kolde. Louis stoppede med at snakke og kiggde på mig – præcis ligesom Liam. Dog rystede han på hovedet.

”Så du synes ikke det at kaste op flere gange om dagen er at være syg?” ”Liam!” Louis skubbede blidt til ham og gav ham et hvad-fanden-har-du-gang-i blik.

Jeg brød mig ikke om at de skændes. Jeg brød mig virkelig virkelig ikke om det – og da slet ikke pga. mig! Jeg kunne ikke rigtig stoppe det, for Zayn trak mig væk fra køkkenet og ned mod hans værelse.

”Lucia,” sagde han og prøvede at få øjenkontakt med mig. ”Lucia.” Han tog mit ansigt i sine hænder og kiggede mig i øjnene. Lige nu vidste jeg overhovedet ikke hvad jeg skulle gøre. Liams ord lød om og om igen i mit øre, og jeg blev mere og mere forvirret.

Man havde aldrig hørt om Liam på den måde. Ingen ville tro han havde sådan en side. Han lød så skuffet og vred. Det var slet ikke den Liam jeg kendte. Og hvorfor var han pludselig så skide bekymret?

Zayns synsvinkel:

Jeg havde lyst til at slå Liam lige nu. Han kunne sku da ikke proppe alt det shit i hovedet på hende! Vi havde snakket med ham så mange gane om det. Vi vidste han holdt af hende – præcis som vi gjorde, men vi ville ikke ødelægge hendes ferie. Det var blevet meget bedre – og det vidste vi. Vi vidste hvordan hun var før denne måned, og hun havde helt klart gjort fremskridt.

Hvorfor kunne han ikke bare holde sin kæft som vi havde aftalt? Forfanden da! Hun var jo fuldstændig forvirret nu. Jeg vidste udmærket at hun diskuterede med sig selv lige nu om han havde ret eller ej. Hun var så forvirret.

”Lucia,” jeg fangede hendes øjne som var helt blanke. Jeg havde aldrig set hende græde – ikke at hun græd, men hun var tæt på.

”Sh,” sagde jeg og kiggede hende stadig i øjnene. ”Det er okay,” sagde jeg og trak hende så ind til mig.

Forhelved Liam. Han vidste præcis hvordan han skulle ødelægge tingene. Og det plejede altid at være ham som var påpasselig med alt – og da slet ikke ville gøre sådan noget her. Hvad gik der af ham?

Lucias synsvinkel:

Jeg havde fulgt Zayns ord og havde lukket Liams ord ude. Jeg var ikke syg – så jeg skulle ikke engang blive ked af det han sagde. Det var sødt han var bekymret, men det var altså spild af tid. Mit humør havde ændret sig rigtig meget siden jeg mødte dem – men det var jo pga. alt det med May – ikke at jeg var ’syg’.

Lige nu lå jeg bare sammen med Zayn. Jeg var pisse træt. Jeg havde vidst en smule tømmermænd fra i går – ja og Zayn holdt mig med selskab. Ingen af os havde lyst til at forlade hinanden. Eller jeg havde hvert fald ikke lyst til at forlade ham. Efter i går føltes det bare meget mere ægte. Mere stærkt.

Og han havde det vidst på samme måde. Han blev ved med at plante små kys i min pande mens han nussede min mave. Det føltes bare så rigtig at ligge sammen med ham – og befriende. Og selvom alle de andre sad nede i stuen, så lå vi her – på hans værelse. Uden at se tv. Ingenting var tændt. Vi lå bare og snakkede om alt muligt, og det var virkelig fantastisk. Sådan et forhold havde jeg aldrig haft før, det var nyt for mig – men jeg kunne skam nemt vænne mig til det.

Jeg plejede at være så drenge akavet. Dengang med May havde jeg virkelig VIRKELIG svært ved at snakke med drengene hvis May ikke var omkring. Nu kunne jeg bare være taknemmelig for at det var slut.

”Så hvor skal du fejre jul henne?” spurgte jeg og trak en smule ud i Zayns bluse for at lade mine hænder glide op af hans mave.

Jeg havde fået et eller andet for den – men til min fordel så det ikke ud til at irriter Zayn. Han havde bare grint da jeg hele tiden lod mine hænder røre hans mave.

”Min mor, søskende, fætre og kusiner og sådan,” sagde han og kærtegnede endnu engang min kind så jeg ikke kunne lade være med at smile og putte hovedet ind mod hans hånd.

Jeg lagde forsigtig mit ben hen over hans hofte. Hans hånd fat hurtigt ned til min knæ inden han kørte den op til min hofte og trak mig hen, så jeg sad på ham.

Det kunne virkelig godt misforstås.

”Skal jeg tage med dig til lægen i morgen?” mumlede han forsigtigt og lod sine hænder glide ind under min bluse ved hofterne.

Lægen. Jeg skulle til lægen i morgen. Lige meget hvor mange gange jeg skulle det, så ville jeg altid hade det som en i helvede. Lige meget hvilket nyheder jeg fik, så ville jeg gøre alt for ikke at tage derhen.

”Jeg ved ikke om Louis tager med,” mumlede jeg og lænede mig ned mog ham. Han nikkede kort og sendte mig så et varmt smil. Præcis for en uge siden havde jeg haft mit flip på Zayn om at han ikke skulle med mig til lægen, og det havde gjort ham så forvirret.

Jeg var bare glad for det var overstået nu.

Jeg lavede en bevægelse med mine hofter ved en fejl, men det fik Zayns krop til at reagere en smule voldsomt, og så sød som jeg var kunne jeg ikke lade være med at grine, så jeg gjorde det igen.

”Stop,” sagde han hurtigt og tog fat i mine hofter da jeg gjorde det igen. Et grin fandt igen vejen ud af min mund inden jeg lænede mit ansigt ned til hans – og for at drille ham lidt mere, bed jeg mig i læben.

”Lucia,” halv mumlede halv stønnede han mod mit ansigt, inden han strammede sit greb om mine hofter.

”Stop.det,” sagde han bestemt. Jeg fnes og kørte langsomt minder hænder ned langs hans mave og ned til kanten af hans bukser. Jeg tog fat i stoffet og hev det en smule ud.

”Hvad laver du?” spurgte han forvirret om. Jeg sendte ham bare et drillende smil inden jeg knappede hans bukser op. Han tog en dyb indånding og skubbede mig af ham så jeg fløj af med et skrig. Hurtig var han over mig og kiggede ned på mig.

”De andre er lige nedenunder,” hviskede han, men jeg rystede bare på hovedet. ”Så må du jo være stille,” jeg tog igen fat i hans bukser, men da der lød forskridt på gangen tog han hurtigt fat om mit håndled og tvang min arm væk, inden han trak dynen hen over sin underdel som vidst var lidt for påvirket.

”Skal jeg hjælpe dig med det der?” spurgte jeg, hvilket fik ham til at tysse på mig. Et højt grin undslap mine læber i det døren blev åben. Louis kiggede kort på os, og rystede så på hovedet.

”Hvad end I har gang i, så bliv færdige. Der er mad,” han sendte os et alt for stort falsk smil inden han lukkede døren efter os.

”Du er for meget,” mumlede han og rejste sig op. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Så det er et nej?” spurgte jeg og hentød til spørgsmålet før.

Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn.

”Hvordan vil du have jeg skal kunne gå sådan her derned?!” Brokkede han sig og knappede så sine bukser. Mit blik fandt hans underdel inden jeg rejste mig.

”Hvis du er heldig kigger de ikke,” sagde jeg drillende og tog hans hånd for at trække ham ned mod køkkenet.

”Godt I kunne komme,” sagde Harry ironisk. Zayn satte sig hurtigt ned, og for hans held lagde de ikke mærke til noget.

Stemningen var en smule akavet, men pga. det med Zayn lige før kunne jeg ikke andet end at smile, og det løsnede vidst stemningen lidt.

”Så Lucia,” startede Danielle ud. Jeg tog en smule mad på tallerkenen  og kiggede så interessant på hende.

”Det er Danmark du kom fra, ikke?”

Zayns synsvinkel:

Jeg var stadig påvirket fra det oven på, og det gjorde mig en smule anspændt. Jeg prøvede bare at følge med i Danielle og Lucias samtale om Danmark, men da Lucia drillende placerede sin hånd på mit lår, gav det nærmest et sæt i min krop.

Det kunne hun ikke mene.

Og hvem skulle have troet af Lucia var så pervers?

Hvert fald ikke mig.

Hun kørte langsomt sin hånd frem mod mit lår. Hurtigt tog jeg fat i den, men hun fortsatte bare og lod som ingenting – hvilket hun var ret god til i forhold til mig.

Jeg kiggede over på Liam, som bare kiggede ned i sin mad. Han så ikke speciel glad ud. Faktisk så han trist ud – han havde vel indset hvor dumt det var at bringe det fra før op.

”Hvad har du gang i?” spurgte jeg da Lucia vendte blikket mod mig. Hun sendte mig bare et kærligt smil og snakkede videre. Hun borede forsigtig sine negle ned i mine lår, og da jeg kiggede på hende bed hun sig i læben.

Jeg sukkede tungt. Hvorfor gjorde hun det her imod mig?

*

Sådanse! Min dag er meget bedre i dag, så ja. Jeg håber I nyder kapitlet, og rigtig glædelig 14 december! :-D

Hvad synes I om Zayn og Lucias forhold? Og hvad siger I til Liams udbrud? Havde I regnet med det? Og er I enige med ham? Er det lidt for hurtigt Lucia pludselig kom over det hele? Hvad tror I der vil ske? Og hvad tror I der vil ske mellem Liam og Danielle? 

Dagens spørgsmåååååååål: Hvad ville I helst miste? Et ben eller en arm? xxxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...