I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265103Visninger
AA

15. 13 december.

 

Dette er ikke rettet igennem - sorry. 

Jeg vågnede næste morgen med et fantastisk humør. Jeg havde sovet dårligt igen i nat. Jeg var vågnet utrolig mange gange, så jeg var nok overtræt nu – men det var fint. Mit humør var godt, og min feber var helt væk. Dog havde jeg stadig lidt ondt i kroppen, men det var det eneste. Det skulle nok gå væk.

Jeg satte mig op i sengen og lod et gab glide ud, inden jeg rejste mig og gik hen til mit skab. Der var et julebal i dag, som drengene skulle optræde til, så mit tøj skulle gerne være en smule festligt. Men ejede jeg sådan noget?

Svaret var enkelt – overhovedet ikke.

”Det her viser jeg mig ikke i,” hørte jeg en mumlen udenfor døren. Lidt efter lød Nialls grin, og hvis jeg ikke tog fejl trådte de ind i køkkenet, hvor endnu flere grin lød.

Jeg kiggede hen mod døren og skulle til at gå ned for at se hvad der skete, men jeg havde ikke lyst til at vise mig i mit næsten-intet-tøj. Det behøvede de ikke at se. Det syn ville jeg gerne lade dem undgå at se.

Efter adskillige gange havde jeg prøvet at finde en trøje, men jeg ejede ikke et eneste stykke tøj som var festligt. Derfor endte jeg med en stor hvid trøje og et par gemcher. Jeg kunne ikke rigtig tage andet på, men lidt festligt var det da!

Jeg trak nogle sokker på og gik hen til spejlet. Jeg tog forsigtig fat i min børste og lod blikket glide hen over bordet hvor billedet af May og jeg var. Jeg sukkede kort.

”Hvorfor gør du det her imod mig?” mumlede jeg mens mit blik lå på hende. Endnu engang havde May besøgt mig i mine drømme. Jeg havde det så dårligt over jeg havde glemt hende de sidste par dage.

”Hvorfor piner du mig på denne måde?” hviskede jeg og lød virkelig overdramatisk. Men det var sådan jeg havde det. Jeg følte mig pint at hendes ord i mine drømme. Jeg fik ikke fred for hende. Hver nat var der en ny ting i vejen. Det var altid min skyld.

Men hun havde ret, og derfor pinte hun mig.

”Hvem piner dig?” lød det forvirret fra døren. Jeg hoppede i forskrækkelse og tabte børsten på gulvet. Liam stod i døren og så med et bekymret blik på mig, men denne gang forstod jeg det også godt.

”Og hvem snakker du med?” Han kiggede ned af gangen inden han kom ind på værelset og lukkede døren efter sig. Jeg bøjede mig hurtigt ned for at samle børsten op fra gulvet.

”Ikke nogen,” sagde jeg og sendte ham et smil inden jeg vendte mig mod spejlet og lod børsten glide igennem håret.

Der var stilhed i et øjeblik. Liams øjne lå på mig, det kunne jeg mærke alt for nemt.

Han rømmede sig kort. ”Lucia,” startede han en smule usikker ud. ”Er du okay?” Og som jeg havde forventet prøvede han at fange mine øjne for at læse mig, men mit humør var lidt for godt til det her i dag. For en gangs skyld ville jeg bare gerne slappe af og nyde dagen – især efter i går. Det havde været den bedste dag længe.

”Jeg har det fint Liam,” jeg samlede mit hår i en hestehale og kiggede så om på ham mens jeg satte elstikket i. Han kiggede mig seriøst i øjnene men endte dog med at nikke.

”Hvis der er noget, så sig til, okay?” Han sendte mig et smil og åbnede døren for mig.

”Selvfølgelig Liam,” sagde jeg hurtigt og klappede ham på armen inden jeg gik ned mod det larmende køkken.

Jeg var vant til folk bekymrede sig, men det var jo kun min familie. Derfor var det underligt at han var SÅ overbeskyttende. Selvfølgelig var det sødt, men der måtte være en anden grund til det – for de blikke var ikke helt normale.

Jeg gik ind i køkkenet, hvor Eleanor og Niall begge var ved at dø af grin – bogstaveligtalt. Foran dem stod en person i julemandskostume, og selv herfra så det sjovt ud.

”Oh hej Lucia,” sagde Harry hurtigt inden han tog et billede.

”Ohh, det er Lucia dag i dag!” lød det fra Louis, hvilket fik mig til at grine.

”Det der skal ikke ud nogen steder. Jeg viser mig seriøst ikke sådan her!” Stemmen tilhørte Zayn, og da han drejede sig mod mig, holdt jeg hurtigt hånden for munden for ikke at grine. Foran mig stod Zayn – Zayn Malik i julemandskostume – og han så forfærdelig sjov ud.

”Don’t,” sagde han truende, hvilket gjorde det svære at holde mit grin inde. Jeg kiggede på Liam som heller ikke helt kunne lade være med at grine, dog støttede han ham op.

”Vi skal alle se sådan ud, rolig nu Zayn,” grinede han og klappede ham på skulderen. Jeg hostede kort for at skjule mit grin, inden jeg gik frem mod Zayn. Jeg tog forsigtigt fat i skæget og fnes igen.

”Morsomt Lucia,” vrissede han irriteret og tog fat om mine hænder. Mine øjne fangede hans inden jeg trådte tættere på.

”Hvis det hjælper på det, så synes jeg du ser sexet ud,” mumlede jeg og tog fat i hans kjole eller trøje? Hahahaa.

”Det hjælper lidt på det,” sagde han og sendte mig et drillende smil. Jeg bed mig kort i læben hvilket fik ham til at smile. Han så rent faktisk sexet ud – rød var lige hans farve.

”Åh se dem liiiige,” sagde Harry højt og hoppede ned fra køkkenbordet.

”Kærliiiiiighed,” han klappede os begge på skulderen.

”Men gør jer nu færdig, vi kører om lidt og jeres forhold is a seeecret,” sang han inden han forsvandt ud af køkkenet. Jeg kiggede langsomt rundt og begyndte så at grine igen. Af hvad vidste jeg ikke helt, men lige nu var alt sjovt.

*

De havde været på for fem minutter siden og sunget All I want for christmas – og nu var de omme bag ved scenen. Eleanor og jeg sad på pladserne hvor drengene havde efterladt os. Der var blevet helt mørkt i salen og et Lucia optog skulle til at starte. Det var noget af det jeg elskede ved julen. Jeg elskede Lucia optoget. Der var noget virkelig virkelig smukt over det.

Lucia havde været en fantastisk person som ofrede så meget til de fattige. Jeg elskede historien. Min mor havde fortalt den for mig alt for mange gange. Hver gang den 13 december. Altid for May og jeg, og vi elskede den. Hvert år lavede vi vores eget Lucia optog, og det blev en dag hvor vores familier var samlet, og den tradition holdt de fast i indtil May forsvandt.

”Du burde være bruden,” et par hænder blev lagt på mine skulder inden et kys blev plantet i mit hår. Jeg kunne staks mærke hvordan min krop reagerede på stemmen som kun kunne tilhøre Zayn.

”Hvad laver du?” hissede jeg og skubbede hans hænder væk. Dog kunne jeg ikke lade være med at rødme over hans kommentar, men der var altså utrolig mange vigtige mennesker herinde, og paparazzier!

”De kan ingenting se alligevel,” mumlede han og satte sig på stolen ved siden af mig. Dørene gik op og klaverspillet til Lucia sangen begyndte, og ind kom bruden og hendes kor.

”Midt i den mørke nat - lysene brænder,” lød det smukt fra dem. Det løb mig koldt ned af ryggen. Det var første gang i lang tid jeg havde hørt den sang, og den fik virkelig minderne frem.

Mine øjne blev en smule våde, og som om Zayn kunne mærke mit ændrende humør, lagde han en hånd ovenpå min. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. De sidste to år havde jeg nægtet at høre sangen. Jeg kunne ikke klare den, og nu sad jeg og hørte den for første gang.

Jeg flettede automatisk mine hænder ind i Zayns. Han gav den et klem inden han lænede sig frem for at sige noget til Niall, som han grinede af.

Mit blik lå stift på Lucia bruden som gik forreste. Et smil var bredt frem på hendes læber, og det fik mig til at smile. Det mindede mig forfærdelig meget om May. Hun sagde altid jeg skulle være Lucia bruden fordi jeg var smukkest. Selv hvis jeg protesterede og prøvede at forklare hende at Lucia altså havde brunt hår, så gav hun sig ikke.

Jeg lukkede øjnene i og i stedet for at græde over minderne valgte jeg at smile. Det var virkelig hårdt. Jeg havde prøvet at glemme disse minder, men de kom skyllende ind nu. Jeg savnede hende.

”Vi bliver nødt til at smutte igen,” mumlede Liam til de andre. Zayn gav igen min hånd et klem inden han rejste sig op. Jeg vidste de skulle ud og have deres kostumer på. I år var det selve One Direction som var julemanden. Hvilket så ville sige julemændende.

*

”Man tager simpelthen ikke i byen med gemacher Lucia,” lød det fra Eleanor. Jeg sukkede og kiggede mig i spejlet. Vi var ved at gøre os klar til i aften. Faktisk havde jeg gjort alt klar, jeg manglede bare mit tøj – jeg manglede altid tøj.

”Eleanor, den her sidder jo alt for stramt på mig,” sukkede jeg og kiggede mig selv i spejlet. Eleanor havde tvunget mig i et par tætsiddende bukser, og en trøje så mine bryster blev vist ret meget. Jeg følte mig langt fra behagelig i det her. Det sad alt for stramt og det afslørede ALLE mine former.

”Lucia, du tager ikke derind i en stor trøje. Prøv nu noget nyt! Ingen dømmer dig. Folk derinde er langt mere slutty end dig.” Hun rørte kort på sit hår. ”Faktisk er du slet ikke billig, så tag det nu på.” Hendes øjne fangede mine, og jeg kunne nemt se hun ikke gad at diskuterer det.

”Eleanor, jeg afslører alt!” Jeg snurrede rundt og satte armene i siden.

”Ork! Lucia, hold så op med at være så selvkritisk og negativ. Tag dig sammen, hav en god aften og glem et øjeblik hvordan du ser ud. Der er andre ting i verden der er vigtigere,” hun sukkede tungt og irriteret, og det brød jeg mig ikke om. Jeg bed mig derfor i læben og vendte mig mod spejlet.

Måske havde hun ret. Bare denne ene gang. Jeg kunne jo godt gøre det her for hende. For Eleanor. For drengene. De skulle vel tro der var fremskridt. Jeg skulle til lægen i morgen, det hele skulle nok gå. Det var bare en enkelt aften i byen hvor andre piger havde meget mindre tøj på.

Men de kunne jo bære det. Det kunne jeg ikke.

”Hvis bare én kommenter mit tøj, så tager vi hjem!” sagde jeg bestemt. Eleanor lyste hurtigt op i et smil.

”De kan ikke få øjnene fra dig. Du er smuk Lucia, og desuden skal du ikke hjem i aften” sagde hun inden hun forsvandt ned af gangen. Jeg kiggede mig selv i øjnene i et kort øjeblik. Jeg rystede langsomt på hovedet. Tænk jeg gik med til det her. Og hvad mente hun med, at jeg ikke skulle hjem i aften? Hvad var jeg gået glip af?

Forsigtig tog jeg fat i jakken og tog den på. Jeg samlede hurtigt min mobil op og gik ud af værelset.

”Så kør viiiiiii,” råbte Niall da han så mig. Hans øjne lyste ind i mine inden han snurrede rundt. Jeg gik hurtigt hen til Eleanor som allerede var på vej ud i bilen. Det her skulle nok blive en spændende aften.

*

Det var fucking dyrt at komme ind, dog var der ingen problemer med min alder. De spurgte ikke engang. Sikkert fordi de var der så tit. Og faktisk var det virkelig vildt at være her, hvor man havde set så mange billeder fra. Det var stedte ud af alle steder hvor enhver Directioner ville gøre ALT for at feste – og her stod jeg – inde midt i det hele på funky budda som næsten var propfyldt, men det var så fedt.

”Skal du ikke have jakken af?” lød det højt fra Niall. Jeg blev revet ud af mit lille fangirle øjeblik og vendte mig om mod ham. Jeg nikkede hurtigt da jeg vidste jeg ikke kunne have min jakke på herinde – det var alt for varmt. Men det tøj jeg havde på gjorde mig usikker.

”Jo selvfølgelig skal hun det,” lød det hurtigt fra Eleanor som sendte mig et blik. Min beslutning var vidst taget. Men det var også kun denne aften. Drengene havde snakket om at blive pisse fulde, så de kunne nok ikke engang huske det i morgen!

Jeg tog jakken af, og hurtigt tog Niall den fra mig for at give den videre, men han stoppede op midt i sin bevægelse og kiggede på mig.

Hans øjne gled op og ned af min krop, og et øjeblik havde jeg lyst til at gemme mig væk. Bare løbe og lade det hele værre. Det var en dumt ide at tage det her på. Jeg vidste det. Det… jeg så forfærdelig ud.

Han åbnede kort munden men lukkede den så igen og sendte mig et smil, inden han gav damen i gaderoben, jakker.

Jeg bed mig kort i læben og vendte mig om mod Eleanor som smilede stort. Hvis jeg ikke tog fejl var det hende der fik Niall til at holde munden lukket.

”Du ser flot ud, okay? Og det synes Niall da hvert fald også,” hun smilede stort og tog så min hånd. De andre drenge var allerede oppe i baren – som sagt de ville være fulde.

”Kom,” sagde hun spændt og trak mig hen mod dem. Mit hjerte slog hårdt mod mit bryst. Jeg var virkelig nervøs lige nu. Jeg var bange for hvad de andre ville sige, og hvad de ville gøre. Tænk hvis de ikke engang kunne udstå synet af mig.

Jeg kunne høre Zayns grin på afstand, og på en underlig måde fik det mit hjerte til at falde til ro igen. Han havde set mig i nattøj, han havde endda haft hånden under min trøje – hvis der skete noget, så var han der. Det vidste jeg. Det skulle nok gå. Han tog io ikke kun efter udseendet. Desuden sagde han jo selv jeg var smukt – selvom det var så svært at tro på.

”Wow Lucia,” lød det højt fra Harry som sendte mig et charmende smil. Jeg kunne straks mærke rødmen stige op i mine kinder. 1. fordi det var altså Harry Styles der gav mig en kompliment. 2. fordi jeg er så dårlig til at tage imod komplimenter.

”Det må jeg sige,” han puffede til Zayn som hurtigt vendte blikket hen imod mig. Hans øjne blev store inden de gled op og ned af min krop.

”Jeg ved godt jeres forhold og alt det er hemmeligt,” startede Harry ud. ”Men jeg tror du skal passe på i aften,” han sendte mig endnu et charmende smil, og Zayn så det. Han kiggede hvert fald en smule irriteret på Harry, inden han langsomt rystede på hovedet og kiggede på mig med sit fantastiske smil, inden han gjorde tegn til jeg skulle komme derhen.

Jeg bed mig i læben og kunne stadig mærke de andre drenges blikke på mig. De havde aldrig set mig i sådan noget tøj her før – selvfølgelig kiggede det. Det var er underligt syn. Sådan måtte jeg tænkte på det. Min aften skulle ikke ødelægges. Hvad så hvis de ikke brød sig om det? Det var jo lige meget, ikke?

Bare jeg selv var tilfreds.

Og det var jeg jo så ikke.

Zayn kiggede kort rundt, inden han lagde sin hånd på min hofte og trak mig hen til sig. Hans øjne fangede mine, og igen blev mine kinder røde. Endnu en løgn/kompliment og så ville mit hoved ligne en tomat. Derfor rystede jeg hurtigt på hovedet da Zayn skulle til at åbne munden.

”Lad være,” mumlede jeg, hvilket fik ham til at grine og ryste forvirret på hovedet. ”Må jeg ikke engang sige du er..” Jeg afbrød ham hurtigt med et nej, hvilket fik ham til at sukke og tage armene op foran sig.

”Okay okay, jeg forstår det,” drillede han og rakte mig en drink som han åbenbart havde bestilt til mig – hvilket fik mig til at smile som en gal. Hvis det ikke var fordi vi var på diskoteket, så havde jeg nok overfaldt ham.

Han havde en hvid t-shirt på og en sort vest udenpå samt sorte bukser + en fantastisk parfume. Jeg kunne ikke få mine øjne fra ham, hvilket var en smule pinligt. Især fordi jeg ikke hørte Louis og Harry komme hen til os. Jeg var helt i min egen verden.

”Hvor meget har hun fået?” lød det fra Harry som begyndte at grine. Zayn vendte hovedet hen mod mig, og først der kom jeg ud af min egen verden. Jeg tog hurtigt sugerøret i munden og kiggede ud mod gulvet. Zayn skulle ikke buste mig i at stirre på ham. Det var slemt nok at Harry havde gjort det.

Jeg fik øje på Eleanor ude på dansegulvet sammen med Niall. Hun stod med et stort smil på læberne, og da jeg kiggede hen på Niall forstod jeg straks hvorfor. Drengen har aldrig kunne danse, og at se ham stå ude på dansegulvet og prøve, det var sjovt.

”Er det hele på plads?” spurgte Louis lavt om, som om jeg ikke skulle have hørt det – men det gjorde jeg.

”Hvad er på plads?” Jeg kiggede hen på Louis som hurtigt trak sig en smule fra Zayn.

”Ingenting, absolut ingenting. Det er problemet!” han slog ud med armene – totalt dramatisk.

”Louis,” jeg greb ud efter hans arm for at få hans opmærksomhed – og det hjalp.

”Du er virkelig dårlig til at lade som ingenting.” Et højt grin lød fra Zayn, hvilket fik mit hjerte til at springe et slag over. Hvad var det Eleanor havde snakket om det hjemme? Noget med jeg ikke skulle hjem, og nu spurgte Louis om alt var på plads? Var jeg gået glip af noget?

Jeg kiggede over på Zayn som sad helt afslappet med blikket rettet mod mig. Jeg bed mig i læben, hvilket fik ham til at læne sig frem mod mig.

”Har jeg ikke sagt du ikke skal gøre det der?” Hans blik lå mod mine læber, hvilket fik mig til at grine. Vi vidste vidst alle sammen hvordan det påvirkede ham.

Han lod langsomt en finger glide langs min læbe inden han lænede sig yderligere frem, men jeg trak mig tilbage – jeg skulle huske hvor vi var.

”Hvad var det Louis snakkede om?” spurgte jeg i stedet for og kiggede kort rundt – heldigvis havde ingen vidst lagt mærke til det.

Zayn skar en grimasse og grinte kort, inden han trak sig tilbage. Jeg kunne se han var lidt forvirret over min tilbage trækning – men på en måde nød jeg at se ham sådan, hæhæ.

”Jeg har ingen ide,” sagde han så og gjorde sine læber fugtige. Jeg rullede kort med øjnene. Selvfølgelig havde han det.

”Og hvad mener Eleanor med, at jeg ikke kommer hjem ida…”

”- jeg synes vi skal danse,” Zayn afbrød mine tanker og trak mig ud mod dansegulvet. Hans hurtige og virkelig dårlige emneskift gjorde mig endnu mere forvirret. Især fordi Zayn ikke brød sig om at danse. Og hvad var det han holdt hemmeligt for mig?

”Slip tankerne løs,” mumlede han mod mit hører mens han skubbede mig ind mod dansegulvet. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hvis Zayn holdt noget hemmeligt for mig, så ville han højest sandsynlig vise mig det på et tidspunkt. Der var hvert fald et eller andet lusket ved det her, men så var det vel hellere ikke værre.

Jeg mener.. jeg er på funky buddy, med fucking One Direction. Jeg havde vidst andre ting at tænke over!

Som blandt andet hvor fantastisk flot julepynten var herinde. Der var julehjerter alle steder, og de der guirlander som hang overalt. Det var faktisk virkelig hyggeligt. Nu manglede vi bare julemusikken.

”Det er din dag i dg Lucia,” Zayn lagde sine hænder på mine hofter. ”Så fyr den af.” Han lod sit hoved ligge på min skulder et kort øjeblik, inden han snurrede mig rundt så vi stod facetoface. Han lagde hånden om min hofte og trak mig tættere på.

”Zayn,” mumlede jeg da hans hænder gled længere ned. Han stoppede kort og kiggede med et alt for charmende smil på mig.

”Der er andre mennesker,” jeg lagde mine hænder på hans bryst og skubbede ham bagud.

Musikken til Your body startede. Som Zayn sagde – det var min dag.

*

Jeg stod med Eleanor, hvilket jeg havde gjort de sidste timer nu. Jeg var ikke speciel fuld. Jeg brød mig ikke rigtig om at være fuld sådan nogle steder – især ikke når Zayn var omkring mig. Jeg havde ikke set ham i noget tid nu. Ikke at det gjorde mig urolig, for så kunne jeg slå mig lidt mere løs.

Jeg mærkede en hånd på min hofte, hvilket fik mig til at kigge bag ud, hvor der stod en dreng som faktisk var okay pæn. Jeg sendte ham et smil for at vise ham, at det var okay. Det kunne vel ikke skade at danse – og desuden så havde jeg set flere piger herinde med mobiler – sikkert Directioner, så fik de billede af mig med en anden dreng, så ville det ligesom dæmpe rygterne om alt andet.

Eleanor så en smule underligt på mig, men hurtigt blev hendes blik drejet hen på noget andet. Hendes ansigt trak sig sammen så en lille rynke kom frem i hendes pande. Jeg stoppede med at danse, og fulgte hendes blik. Henne ved baren stod alle drengene foran en virkelig sur Liam. Han så hvert fald ikke glad ud. Faktisk mere trist.

Louis mumlede et eller andet til Zayn, og lidt efter kiggede de begge herhen. Drengen bag mig stod stadig med sine hænder på min hofte og sin krop presset helt op af mig, og det fik Zayn til at træde et skridt tilbage og kigge forvirret på mig. Jeg skubbede hurtigt drengens hænder væk og lod Eleanor trække mig hen imod dem.

”Hvad sker der?” spurgte hun forvirret om. Zayn stod stadig med blikket rettet hen mod den dreng som jeg havde danset mig, og hans blik gjorde mig ret urolig.

”Danielle er her, og Liam har fundet ud af det,” sagde Louis roligt. Jeg trådte hen mod Zayn, som bare vendte ryggen mod mig. Jeg sukkede en smule irriteret. Han kunne ikke mene, at det at jeg dansede med andre havde gjort ham så sur?

”Skulle Danielle ikke først skrive til mig?” spurgte Eleanor om. Louis trak roligt på skulderne. Jeg kiggede forvirret rundt inden jeg skubbede mig forbi Zayn. Det orkede jeg simpelthen ikke lige nu.

”Hvis I forfanden vidste hun kom, hvorfor sagde i så ikke noget?!” vrissede han og kørte en hånd igennem sit hår. Det var ikke svært at se, at han var fuld. Hans øjne afslørede det – og hans sprog. Liam brød sig ikke om folk der bandede.

”Forfanden, det var jo ikke meningen. Gik hun bare direkte hen og sagde hej?” hørte jeg Eleanor sige. Jeg vidste ikke hvilken samtale jeg skulle følge med i. Liam var pisse ked af Danielle var her – men var det ikke hende der slog op? Og var det ikke meningen han skulle blive glad for hun var her?

”Zayn.” Mit blik gled forvirret rundt mellem Liam, Eleanor og Zayn som stod med Louis. Zayn havde et tomt blik i øjnene, hvilket fik Louis til at skubbe til ham så han kom til sig selv.

”Tag hende nu bare med,” sagde Louis igen og kiggede på mig. Jeg var virkelig virkelig forvirret. Mit blik gled rundt og rundt, og da en hånd bled lagt mod min hofte fik jeg næsten et chok.

”Vi smutter,” mumlede Zayn mod mit øre og lagde sin anden hånd på min hofte, så sommerfuglene fløj frem, selvom jeg ikke forstod noget lige nu. Zayn havde været irriteret for nogle få minutter siden. Liam var pisse vred og Eleanor frustreret. Burde vi ikke blive?

”Hvad skal vi?” spurgte jeg forvirret og kiggede om på ham. Et smil jeg havde savnet hele aftenen gled over hans ansigt inden han lænede sig tættere på – mens han skubbede mig frem ad.

”Kan du huske Louis ord? Og Eleanor?” Hans stemme lød virkelig fræk lige nu.

Jeg bed mig hårdt i læben for ikke at vende mig om og overfalde ham på stedet. I stedet nikkede jeg kort hvilket han bare grinede over. Han slap min ene hofte og rakte damen nummerne til vores jakker, og lidt efter stod han med dem.

”Tag den på, det er koldt.” Jeg gjorde som han sagde og kiggede ned mod de andre. Jeg forstod ikke hvorfor Zayn ville smutte nu når Liam havde brug for ham.

”De finder ud af det,” sagde han som om han læste mine tanker. Han greb ud efter min hånd og trak mig hen mod åbningen. Jeg kunne på afstand høre råb fra andre, derfor slap jeg hans hånd, hvilket fik hans øjne til at bore sig ind i mine.

”Paparazzier,” mumlede jeg og gik så forbi ham og udenfor. Der gik ikke engang 2 sekunder før blitzerne var i gang. Endnu engang kom den ubehagelige følelse frem. Dog var Zayn hurtig til at tage fat i min arm, så det ikke rigtig lignede nogen form for ’kærlighed’. Jeg kunne næsten ingenting se, så jeg fulgte bare med ham med blikkt rettet mod jorden indtil en af bodyguardene åbnede en bildør for os.

Zayn lagde sin hånd mod min ryg og guidede mig ind i bilen, og lidt efter sad han selv der.

Jeg kiggede forvirret og spørgende på Zayn som trak sin sele på. Hans øjne mødte mine igen inden han lænede sig tungt tilbage i sæderne.

”Har du lyst til at fortælle mig hvad der forgår?” Jeg sendte ham et smil hvilket fik ham til at grine.

”Har du lyst til at vide det?” Han løftede det ene øjenbryn på en virkelig forførende måde, men det måtte vente. Jeg nikkede kort og trak selv selen på.

”Det er din dag i dag, og jeg vil gerne fejre den med dig,” han rykkede sig en smule tættere på. Jeg kunne mærke mit hjerte sætte farten op og den røde farve finde mine kinder.

Alene,” tilføjede han så og lagde en hånd på mit knæ. En varm følelse gik igennem mig, og en trang til at grine kom frem. Det hele var så film agtigt. Slet ikke noget der ville ske i mit liv.

”Så hvor er vi på vej hen?” Jeg kiggede ned på hans hånd inden jeg kiggede på ham igen. Han trak kort på skulderne og sendte mig et drillende smil. Jeg slog ham irriteret men blidt på armen og kiggede så ud af vinduet.

”Hvad så med Liam?” spurgte jeg forsigtigt om lidt efter, men jeg nåede ikke rigtig længere, for lidt efter stoppede bilen op foran et stort hotel. Jeg kiggede med store øjne på Zayn som bare grinede over mit blik og steg ud. Han kom hurtigt hen og åbnede døren for mig.

Lige nu forstod jeg ingenting.

Var det dét her han havde planlagt? At fejre ’min dag’ på et hotel, med ham? Mine fingerspidser begyndte at kilde ved tanken. Jeg vidste nemt hvor det her førte til – det kunne enhver regne ud.. og det gjorde mig virkelig virkelig nervøs.

Var det virkelig hvad han ville? Selv efter hvordan jeg så ud i aften? Jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet pga. den tanke. Jeg vidste udmærket Zayn gik op i langt mere end udseendet. Men tanken var der alligevel.

Tingene gik pludselig meget hurtige. Den kolde luft blæste mit hår bagud og fik alkoholen til at pupmpe i mit blod – dog på en nervøs måde. For jeg var nevøs som en i helved.

Dog kom vi hurtigt indenfor og kom op på den etage vi skulle. Min hånd lå trygt i Zayns, dog rystede den utrolig meget. Jeg bad bare om at han troede det var vinden. Jeg forstod ikke hvorfor jeg var så nervøs. Det var jo ikke fordi det var min første gang. Dog var det længe siden, men ikke min første.

Eller måske fordi det her var en ting jeg skulle gøre uden May. Hun var ikke ved min side hvis tingene gik galt. Det var hun altid. Det var måske dét der skræmte mig.

”Kom,” mumlede Zayn og trak mig indenfor. Jeg havde slet ikke lagt mærke til han havde fundet vores værelse. Faktisk havde jeg ikke rigtig fulgt med i noget som helst omkring mig. Det hele føltes som en drøm. Mine følelser, alt sammen.

”Wow,” mumlede jeg og kiggede rundt. Det var ikke fordi værelset var lille – faktisk langt fra. Havde han virkelig gjort det her for mig?

”Hvorfor Zayn?” spurgte jeg forvirret om og drejede mig rundt. Mit blik faldt hen på ham. Han hang jakken på knagen og gik hen imod mig. Han kiggede kort men tilfreds rundt, inden han sendte mig et smil.

”Fordi det Lucia dag,” han smilede endnu større og trådte hen imod mig. Mit hjerte sprang et slag over og satte så farten op.

”Fordi jeg gerne vil være alene med dig,” fortsatte han så og tog fat i mine bæltestroppet. Hans øjne gled op og ned af mig inden hans øjne fangede mine igen. Han åbnede munden igen, og jeg vidste allerede hvad der ville komme ud, så jeg afbrød ham endnu engang, men han rystede bare på hovedet.

”Zayn, ikke nu,” sagde jeg og begyndte at grine da han tog fat i min løftede arm.

”Hvorfor må jeg ikke fortælle dig hvor forfærdelig godt du ser ud i det tøj?” mumlede han og kiggede kort på min hånd, inden han trak mig hen til sig. En varm følelse bredte sig i min krop og hurtigt fandt mit blik jorden.

Hvordan skulle jeg fortælle ham, at jeg ikke troede en skid på ham?

”Jeg er dårlig til at tage imod komplimenter,” mumlede jeg så og kunne mærke varmen i mine kinder. Et hæst grin lød fra Zayn inden han langsomt tog fat om min kæbe.

”Rødmer du?” lød det fra ham inden han grinede lydløst. Hvis det var muligt blev mine kinder endnu rødere. Blidt skubbede jeg til ham hvilket fik ham til at grine højere.

”Du burde vænne dig til det,” sagde han så, hvilket fik mig til at kigge forvirret på ham.

”At rødme? Det har jeg vænnet mig til,” fnes jeg, men hurtigt rystede han på hovedet.

”At få komplimenter,” sagde han en smule alvorligt og trådte endnu et skridt hen mod mig. Genert trådte jeg et tilbage og stødte på væggen.

Som sagt – præcis som i fucking film. Jeg burde have taget et skridt til højre i stedet!

”Det vænner jeg mig aldrig til,” mumlede jeg så. Jeg havde aldrig fået særlig mange komplimenter i mit liv. Hvis jeg var ude med May var det hende de gik efter. Det havde altid været May før mig – men som sagt havde det altid gjort mig tryg. Jeg havde altid en at gemme mig bag ved.

”Hvad så bare med et tak?” spurgte Zayn efter han havde sukkert en smule irriteret af mig. Jeg viste jeg ikke burde være så selvkristisk – hvert fald ikke foran drengene. Jeg vidste udmærket de godt kunne lide en pige der havde det godt med sig selv.

Jeg smilede svagt og lod min hånd ligge så på hans skulder. ”Tak Zayn.” Mine øjne fandt hans. Aldrig havde nogen fejret ’Lucia dag’ for mig. Ingen havde gjort sådan her, og ingen dreng havde fået mig til at føle sådan her. Når han gav mig en kompliment troede jeg på det. Jeg blev som en lille pige igen, og sådan kunne han vidst godt lide at se mig.

Zayns synsvinkel:

Jeg trådte endnu et skridt tættere på hende så hun stod helt op af væggen. Hendes hoved var let opløftet så hun kunne kigge mig i øjnene.

Hendes hånd tog forsigtig fat om den ene side af min hals inden hun nussede den. Et stød gik igennem min krop. Mine øjne borede sig ind i hendes, og det var ikke svært at se hvor nervøs og hjælpeløs hun følte sig lige nu – ikke fordi jeg ville gøre hende noget.

”Zayn,” mumlede hun så, og hendes nervøse stemme kom en smule bag på mig. Hun plejede at være så kæk overfor mig. Men alt det var væk nu. Nervøsiteten stod ud af hendes øjne.

”Hvad så?” spurgte jeg om og fjernede noget hår fra hendes ansigt. Hun smilede svagt inden hun kiggede væk. Noget sagde mig, at hun følte det var latterligt at snakke om. Hun rystede hvert fald på hovedet.

”Hvad sker der?” spurgte jeg forvirret om.

”Jeg er …. Bange,” sluttede hun så af med at sige. Jeg trådte et skridt væk fra hende. Bange? For hvad?

”Ikke kig så forvirret på mig,” sagde hun og fjernede hurtigt sit blik igen. ”Der er en grund til du tog mig herhen, ikke?” mumlede hun videre. Jeg forstod langsomt hvad det gik ud på, derfor trådte jeg hurtigt et skridt væk.

”Lucia, det er ikke sådan,” jeg tog forsigtig fat i hendes hånd. ”Jeg vil ikke tvinge dig til noget. Om du vil eller ej ødelægger ingenting. Jeg tog dig med herhen fordi jeg gerne vil tilbringe min tid med dig – være alene med dig,” sagde jeg frustreret. Hun måtte ikke tro jeg bare var ude på sex.

Lucias synsvinkel:

Han kørte en hånd igennem sit hår, og der vidste jeg, at jeg havde gjort ham en smule oprevet.

”Nej, nej Zayn,” sagde jeg hurtigt for at få ham til at forstå, at jeg gerne ville. Han trådte endnu et skridt tilbage og kiggede en smule underligt på mig.

”Jeg er ikke bare ude på at komme i bukserne på dig,” sagde han og slog ud med armene. Jeg rystede hurtigt på hovedet for at vise det ikke var det jeg mente.

Jeg trådte hurtigt et skridt hen imod ham. ”Jeg vil gerne, det er ikke det.” Hans øjne fangede hurtigt mine igen. ”Jeg er bare bange.” Jeg vidste jeg blev nødt til at forklare ham hvorfor – men han blev ikke glad for det.

”Jeg har ikke…. Gjort noget af alt det her siden May…” Han skar en grimasse da jeg nævnte hendes navn. ”Jeg er bange for jeg ikke kan finde ud af det. Jeg… May var der altid,” sagde jeg så og kunne slå mig selv i hovedet over hvordan jeg altid skulle ødelægge alt.

May var DØD for fanden. Hun skulle ikke ødelægge fucking alle gode øjeblikke!

Jeg rystede på hovedet. ”Undskyld.” Sagde jeg så og kunne mærke hvordan alt gik forkert lige nu. Ingen af os havde regnet med det ville ende sådan her. Zayn havde forfanden betalt for det shit her – for at være sammen med mig, og jeg fuckede det bare op!

”Lucia,” sagde han en smule hårdt. Han greb fat om mit håndled og skubbede mig blidt hen mod væggen igen. Med hans krop holdt han mig ind mod væggen.

”Jeg forstår du er utryg,” han kærtegnede blidt min kind. ”Og jeg tvinger dig ikke til noget du ikke er klar til,” fortsatte han.

”Men jeg vil jo gerne,” hviskede jeg.

”- Jeg ved May og dig var tætte. Jeg ved I gjorde alt sammen – og jeg ved du er bange for tingene går forkert. Men jeg dømmer dig jo ikke. Og hvordan skulle du kunne gøre noget forkert?” Hans øjne borede sig ind i mine. Et svagt smil gled over mine læber og en varm følelse bredte sig i kroppen.

”May ødelægger det for dig hele tiden Lucia,” sagde han så på en ikke dømmende måde – mere en bekymrende måde.

”Lad hende nu ikke tage det her fra dig,” hviskede han en smule trist – og jeg vidste straks hvad han mente. May havde før ødelagt det for Zayn og jeg. Og det ønskede ingen af os igen. Jeg vidste han havde ret. Det havde han efterhånden hele tiden.

”Undskyld,” sagde jeg så igen og trak hans ansigt hen imod mig.

”Bare stol på mig,” mumlede han imod mine læber. Jeg nikkede hurtigt og tog så det sidste skridt så vores læber ramte hinanden.

”Jeg stoler på dig,” hviskede jeg så og mente det rent faktisk. Da jeg gik ind på diskoteket var det ham jeg ville gå hen til hvis noget skete. De sidste par dage havde han været der, han havde hjulpet mig, og nu var det min tur til at vise min tillid til ham.

Jeg lod mine hænder glide ned af hans bryst. Han udviklede hurtigt kysset og trak mig tættere ind til sig. Han kunne umuligt undgå at mærke hvordan mit hjerte slog mod mit bryst.

Et smil gled over hans læber inden han trak sig en smule fra mig. Jeg vidste han ville komme med en dum kommentar, men jeg afbrød ham.

”Har du ikke dit julemandskostume med?” Jeg kunne allerede mærke hvordan stemningen havde ændret sig. Mine øjne søgte hans.

”Du så så fræk ud i det,” mumlede jeg og kørte min hånd ind under hans trøje. Et grin lød fra ham inden han snurrede mig rundt og skubbede mig bagud.

”Det har jeg desværre glemt,” hviskede han mod mine læber, inden han bøjede i knæene og gjorde tegn til jeg skulle hoppe op. Jeg gjorde som han ville have, og før jeg vidste af det lagde han mig forsigtigt ned i sengen.

Mit hjerte slog hårdt og nervøst mod mit bryst, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at smile. Det her var det rigtige. Det føltes så rigtig. Det her var min beslutning, og jeg gjorde det alene. May var ikke inde om det – og det skulle hun ikke. Hun skulle ikke dukke op igen. Det var lykkedes mig at skubbe hende væk så længe, og nu kom hun igen. Det var forkert. Hun var kun min veninde, hun bestemte ikke over mig.

Zayn afbrød kysset for at trække min trøje af, og i dette øjeblik lå usikkerheden omkring mig selv så langt væk at jeg faktisk nød øjeblikket. Det var kun Zayn og jeg. Ingen andre og intet andet. Han fjernede mine problemer så let. En enkelt berøring kunne få mig til at glemme alt.

*

Jeg er så forfærdelig ked af det lorte kapitel. Jeg har virkelig brugt SÅ lang tid på det, og ingenting gider virke. Har set frem til det her kapitel så længe, men mit humør er åbenbart forfærdelig så det gik ud over mit kapitel - men I skal have det. Jeg er virkelig ked af det. Jeg håber I kan bære over med det. Omg

I dag har jeg ikke lavet andet end at sove da jeg er på peniclin og det gør mig så forbandet træt.. Håber I har haft en bedre dag end jeg har, det håber jeg virkelig. Glædelig 13 december forresten?

Nå, hvad synes I? Hvorfor tror I Liam er så oprevet omkring det med Danielle? Og hvad synes I om Zayn og hans 'plan' til Lucia? Og hvad tror I der sker nu? 

Kan afsløre 'dramaet' sker den 15 december, så enjoooy it mens det er så rolig.

- Dagens spørgsmål: Hvad ville du helst undvære? Sommer eller vinter? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...