I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265103Visninger
AA

14. 12. december.

 

Mit hoved dunkede da jeg vågnede, og jeg frøs af helveds til. Mine øjne føltes så utrolig tunge og min krop var øm. Jeg havde alt i alt fået mig en slem forkølelse, og det var måske grunden til jeg pludselig var så sur i går. Alt gik hvert fald bare galt. Dog kastede jeg ikke op, men det var tæt på, hvis ikke Liam kom ind. I det øjeblik havde jeg lyst til at slå ham ned, men nu var jeg glad for det. Min mave var øm af helved til og alt var dårligt lige nu.

May var dukket op i min drøm igen. Sidst jeg havde været syg på denne måde var med hende. Hun passede mig op. Sådan havde det altid været. Hun passede på mig hvis jeg var syg, og omvendt.

Minderne havde skyllet ind i løbet af natten, og ikke nok med jeg skulle have det forfærdelig, så var mit humør trist. Jeg savnede hende. Jeg havde virkelig glemt alt om hende de sidste par dage, og det var ikke okay. Jeg havde ’fået’ Zayn, og hans ord havde da ramt mig – men at glemme hende helt pga. en dreng, der var ikke okay. Det havde aldrig nogen sinde været okay, og selvom May var væk, så var det stadig ikke okay.

Jeg drejede hovedet hen mod mit natbord, hvor billedet lå ned. Jeg vidste ikke hvorfor det gjorde det. Sådan havde jeg ikke lagt det.

Jeg greb ud efter det og trak det hen til mig. Jeg bed mig hårdt i læben ved synet af hendes ansigt – hendes smil og hendes levende jeg. Det gjorde ondt at kigge på. Af og til glemte jeg hvordan hun så ud, og de sidste par dage havde været en af de perioder.

”Lucia?” døren gik langsomt op og Louis stak hovedet ind. Han lignede ærligtalt en der havde de ledeste tømmermænd. Hans hår stod ud til alle sider, og han så generelt bare træt ud.

”Wow,” sagde han og kom helt ind på værelset. Mine øjne blev en smule større da jeg så han ingen trøje havde på, men om det var fordi jeg havde lært noget fra sidste gang eller fordi jeg havde det forfærdelig, ja så skreg jeg hvert fald ikke op!

”Vent,” Louis tog hurtigt armene op foran sig og kiggede med store øjne på mig.

”Er du sikker på du kan klare det?” Et drillede smil gled over hans ansigt, hvilket fik mig til at rulle med øjnene, og det resulterede så i at jeg blev helt svimmel.

Det var godt jeg lå ned. Wow.

”Morsomt Louis,” mumlede jeg og gjorde alt for ikke at lade mine tanker rive mig tilbage til sidst. Det var stadig ydmygende, og hvor ville jeg bare glemme det.

”Ej, du ligner virkelig lort,” sagde han så lidt mere seriøst og satte sig på sengen. Jeg gav et kort grin fra mig. ”Jamen tusind tak Louis, så venlig du er. Gå ud,” sagde jeg og pegede på døren. Louis grinede kort og klaskede så en hånd på min pande – eller det føltes hvert fald sådan fordi min krop var så øm.

”Oh ja, gør da endelig min hovedpine værre,” vrissede jeg irriteret af ham. Han ignorerede mig og rejste sig op.

”Du er virkelig varm,” han kiggede bekymret på mig. Faktisk havde jeg aldrig set ham så bekymret før – det klædte ham ikke.

”Tak, du er heller ikke værst selv,” jokede jeg, selvom det virkelig lød tamt. Min stemme var mat, og det lød ikke det mindste sjovt. Og Louis synes heller ikke det var sjovt. For han vendte sig åbenbart rundt og forlod mig alene på værelset. Med feber.

En slem feber.

Jeg lagde hovedet tilbage i puden igen og nåede knap nok at lukke mine øjne, før døren endnu engang blev smækket op, og denne gang stod både Louis, Zayn og Liam der.

”What a babe,” lød det flirtende fra Zayn, og jeg kunne ikke stoppe mig selv i at smile – lige meget hvor dumt det måtte se ud. Hvor dum jeg måtte se ud.

Liam derimod kiggede bare bekymret på mig – hvilket jeg snart burde være vant til.

Han tog et termometer frem, og som kunne Zayn læse mine tanker, rev han det ud af Liams hånd.

”Jeg tager den herfra,” han sendte Liam et drenget smil inden han gik hen imod mig.

”Zayn,” sagde Louis langsomt. ”Det er hendes feber vi skal måle, ikke hvor god damn liderlig hun er.” Jeg kiggede hurtigt over på Louis som begyndte at grine over sin egen kommentar. Hvornår var det blevet sejt at grine af hvad man selv sagde?

”Det ved jeg,” sagde han med et hemmeligt smil på læben, som fik Liams mundvig til at glide en smule op ad, inden han rystede på hovedet.

”Fortæl mig hvad den er,” sagde han og skubbede Louis ud af døren, så Zayn og jeg var alene.

”Burde vi ikke holde øje med de ikke ender med sex? Kan feber smitte gennem sex?” hørte jeg Harry spørger om. Zayn kiggede mig hurtigt i øjnene, og lidt efter begyndte vi begge to at grine.

Zayn løftede langsomt hånden og gjorde tegn til jeg skulle åbne munden. Jeg gjorde som han ville have og lod ham ligge termometeret på læberne. Han kiggede rundt indtil hans øjne faldt ned på min mobil. Han lænede sig forsigtig ind over mig så hans parfume kunne duftes alt for nemt, og det gjorde mig næsten dårligere – men på en god måde.

Han tog fat i mobilen og lænede sig langsomt tilbage. Han kiggede kort på mig inden han kiggede på min mobil. Han lavede en underlig grimasse, hvilket fik mig til at kigge ned på mobilen. Et billede af May og jeg var baggrunden, hvorfor brød han sig ikke om det?

Jeg skulle til at læne mig frem og tage mobilen, men hurtigt lagde han en hånd mod mit bryst og skubbede mig tilbage.

”Bliv liggende sådan der i fem minutter,” svarede han og sendte mig et skævt smil, inden han lod sin hånd glide ned langs min arm indtil han nåede min hånd.

”Du burde sove lidt,” mumlede han og aede min hånd så en beroligende følelse gled over mig. Jeg følte mig også utrolig træt. For at sige det pænt – jeg var smadret.

Hans finger lukkede sig forsigtig om termometret inden han trak det væk fra min mund. Han sendte mig et skævt smil inden han rejste sig. ”Jeg viser lige Liam det her,” han rystede med hånden og gik så mod udgangen.

Jeg fulgte hver en bevægelse og kunne ikke lade være med at spekulere over hvordan det var muligt, at en som Zayn ville vælge en som mig. Jeg forstod det virkelig ikke. Nu havde jeg jo heller ikke den bedste selvtillid, men jeg forstod det ikke. Han kunne få så mange andre. Dengang med Perrie havde jeg været helt sikker på de var meant to be. Jeg kunne ikke forstille mig Zayn med andre. Jeg elskede Perrie, og nu havde jeg taget hendes plads.

Det var så uvirkeligt.

”Duuuuh,” sagde han langsomt og vendte sig om. ”Du burde sove.”

*

Jeg sad ude i stuen med Eleanor og så en eller anden film. Jeg havde sovet lidt, og det havde jeg fået det bedre af. Jeg var stadig øm i kroppen, men min feber var vidst væk. Måske pga. de piller Eleanor tvang i mig, og den te hun havde lavet. Den smagte nu meget godt.

Drengene var et eller andet sted henne. De havde sagt det inden de to af sted, men jeg halv sov så jeg hørte ingenting. De havde snart været væk i to timer. Mørket var allerede faldet på. Klokken var allerede halv fem. Dagen var gået hurtig, men jeg havde også sovet den væk.

”Så, skal du med os andre i byen i morgen?” lød det fra Eleanor. Jeg drejede langsomt mit ansigt hen mod hende og strammede grebet om min kop te inden jeg drak noget af den. Eleanor rystede langsomt på hovedet.

”Dumt spørgsmål, sorry. Enhver kan se du ikke har det godt,” hun sendte mig et undskyldende smil, men jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Jeg tager med! Medmindre jeg får det dårligere, men jeg har jo fået det bedre,” forklarede jeg. Jeg var allerede gået glip af en by tur, og desuden ville jeg for alt i verden gerne se hvordan de festede. Der havde været så mange billeder af dem på den der Funky Budda – og det her var One Direction. Det var et must at tage med dem i byen. Dog var jeg kun 17 år, men om vi ikke fandt ud af noget.

Da jeg vandt denne konkurrence havde jeg ikke regnet med det her. Jeg havde regnet med jeg ville være den irriterende fan i deres øjne. Hendes som bare var der for at være der, og hende der ødelagde deres jul. Aldrig havde jeg forestillet mig at jeg skulle med dem i byen, med dem ud at shoppe julegaver, tage med på julemarked, ELLEr kysse en af dem – og ’have’ noget med en – for hvis vi skal være ærlige, så må der være en grund til alt den kysseri.

”Det er også virkelig fedt. Danielle skal også med, måske I kan mødes?” Mine øjne blev store.

”Danielle som i Peazer?” Eleanor lo kort og nikkede. Jeg stillede min kop på bordet og slog ned i sofaen. ”Mener du det? Danielle Peazer?!” hvinede jeg. Det var Liams fucking x kæreste. Dem jeg var mere forelsket i end dem selv, omg.

Fangirle moment.

-Dog langt fra det som med Liams mave. Oh og tænk hvis Danielle hadede mig fordi jeg havde overfaldt hendes kæreste på den video!

”Træk vejret,” grinede Eleanor i det døren gik op og huset blev fyldt med drenge stemmer. Jeg kiggede stadig på Eleanor, ventede på hun ville fortælle det hele var en stor løgn – at hun bare tog fusen på mig fordi jeg var Directioner, men det skete ikke.

”Hvad er der med hende?” spurgte Liam om da han kom ind i stuen. Eleanor kiggede med store øjne på mig. Noget sagde mig, at Liam ikke vidste Danielle ville være der i mogen – og det skulle han vidst heller ikke vide.

”Ehm,” sagde Eleanor og kiggede bedende på mig som om jeg ville stikke hende i ryggen. Hvad tænkte hun dog på? Hvis der på nogen måder var mulighed for Liam og Danielle ville finde sammen igen – så var jeg da med på ideen!

Jeg rømmede mig. ”Teen var varm,” jeg sendte ham et falsk smil og kiggede så bag ham.

”Hvor har I været henne?” Jeg lød en smule anklagende hvilket ikke var meningen, jeg havde bare ikke turde at spørge Eleanor, spørg mig ikke om hvorfor.

”Det har vi da fortalt?” lød det fra Niall som begyndte at grine.

”Nej I har ej!” Jeg improviserede. Jeg havde på en underlig måde ikke lyst til de skulle vide jeg havde været så uopmærksom, og desuden elskede jeg at have ret.

”Jo vi har,” fortsatte Niall. Og sådan blev det ved, indtil de kom gående ind med et stort juletræ, som fik mig til at hvine.

”Et juletræ!” sagde jeg og hoppede barnligt i sofaen. Nialls grin blev højere. ”Det siger du ikke,” drillede han og lagde sine hænder på mine skuldre. En varm følelse gik igennem mig ved hans berøringer, men sådan var det med alle drengene. De havde en beroligende og tryg effekt på mig – og det måtte jeg takke dem for en dag.

”Hvor er det flot,” sagde Eleanor og hjalp dem med at få det på plads. Louis børstede sine hænder af og kiggede tilfreds på sit arbejde.

”Hvad siger du så?” sagde Harry og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg kunne ikke lade være med at smile som en idiot.

”Jeg elsker det!” hvinede jeg. Der var et kort øjeblik stille, indtil Eleanor og jeg præcis på samme tid sagde: ”Julepynt!” hvilket fik os begge til at grine. Vi havde mere tilfælles end vi selv vidste.

”Woah, godt at se du har det bedre,” sagde Zayn og slog mig på knæet inden han gik hen og slog armene om Harry – spørg mig ikke hvorfor.

Jeg kiggede efter ham og rullede for sjov med øjnene, hvilket han bare løftede det ene øjenbryn af.

”Så kan hun også tage med os i byen,” nærmest sang Louis inden han fandt en CD frem for at sætte den til. Utrolig så godt humør de var i efter en druktur. Måske var det dét der skulle til!

”Det tror jeg ikke er en så god ide,” sagde Liam roligt. Jeg kiggede hurtigt hen på ham, men han ignorerede mit blik, hvilket gjorde mig en smule sur, og det kunne Niall åbenbart mærke, for han begyndte langsomt at massere min nakke, hvilket faktisk føltes utrolig dejligt, hvis det ikke var fordi Liam var så underlig.

”Det er Lucia dag i morgen – selvfølgelig skal hun med! Og hun skal da se hvordan vi fester her i London,” kom det fra Harry som smed sig i sofaen ved siden af mig, hvor Eleanor for et kort øjeblik havde siddet, men nu stod hun hos Louis.

”Hun kan sikkert heller ikke komme ind,” sagde han igen.

”Vi finder en måde!” sagde Eleanor og sendte mig et smil som jeg ikke kunne andet end at gengælde. Liams humør behøvede ikke at påvirke mig. Der var åbenbart et eller andet der irriterede, og det gik så ud over mig – og det skulle det ikke. Ellers var han bare bekymret, men hvorfor bekymret?

”Hold op Liam, så stor en crime er det ikke, mange gør det!” Zayn lagde sin hånd på hans skulder og trak ham hen til sig. Et smil bredte sig på Liams ansigt, og pga. det og Nialls hænder blev jeg en smule roligere.

En bytur skulle nok blive sjov.

”Lad os så lave nogle julehjerter,” sagde Harry i en piget stemme. Eleanor fandt noget pap frem mens vi fik nogle sakse. Et julealbum blev sat på – og ikke hvilket som helst, men Justins. Det var helt sikkert Nialls ide.

Nu skulle der jules.

*

Harry droppede at klippe julehjerter da det for femte gang ikke lykkedes. Niall endte med at spise pebernødder i stedet og Louis blev tvunget af Eleanor. Liam morede sig rent faktisk sammen med Zayn, og jeg havde det bare fantastisk. Endnu engang havde jeg det øjeblik, hvor jeg ikke forstod hvorfor det her skete for mig – men jeg var taknemmelig.

Zayn kørte endnu engang sin hånd igennem sit ikke opsatte hår inden han lod et suk komme ud. Eleanor gav et grin fra sig og fjernede en tot fra sit ansigt. Hun var i gang med at lære ham at lave julestjerner, og det var åbenbart ikke ligefrem fordi Zayn havde den bedste koncentration, men det var sødt.

Den lille rynke i hans pande og hans mund som stod en smule åben, fik mig til at smile – faktisk smilede jeg hele tiden. Folk måtte virkelig tro jeg var en idiot på det groveste som havde et perfekt og super godt liv – det havde jeg også lige nu.

”Zayn, nej nej nej!” Eleanor slog sig selv i panden inden hun tog fat i Zayns hånd og guidede hans finger til det rette punkt.

”Du er umuligt,” hvinede hun og rystede på hovedet.

”Det er det jeg har sagt hele tiden,” sagde Louis og slog ud med armene. ”Drenge er ikke skabt til finger arbejde! Det er spild af tid, og vi er ikke gode til det. Vi burde droppe det og..” Louis blev afbrudt af Harry og Niall som flækkede af grin. Hvis jeg ikke tog meget fejl havde de misforstået ”Ikke skal til finger arbejde.”

”Har da hørt du er ret god til finger arbejde,” grinede Harry, hvilket fik Eleanor til at slå øjnene op og Louis til at løfte et øjenbryn imod hende.

”Jeg har intet sagt!” Hun tog armene op  og kiggede på Louis, som bare kiggede indtrængende på hende inden han trak på skulderne.

”Noget finger arbejdede er jeg vel god til,” han sendte et smil i retningen af Harry som bare begyndte at grine endnu mere med Niall.

”Omg,” mumlede jeg og prøvede at skjule mit smil.

”Hvad så Lucia? Kan du ikke klare os,” drillede Liam og puffede til mig. Det var en af de første gange i lang tid, at han rent faktisk havde snakket til mig uden den bekymret stemme eller det bekymrede blik. Det føltes rart.

 ”Den information havde jeg bare ikke brug for,” fniste jeg. Eleanor rystede hurtigt på hovedet. ”Det havde jeg heller ikke. Jeg undskylder, på Louis vejne!” hun slog Zayns hånd væk for at guide ham på rette vej igen, men denne gang opgav Zayn.

”Seriøst, har vi ikke nok julepynt? Jeg kan ikke lave mere, jeg giver op!” Hans blik landede på mig, hvilket fik mig til at grine.

”Svagt Zayn, svagt,” sagde jeg kækt, hvilket fik ham til at løfte det ene øjenbryn – det var efterhånden blevet en trend at gøre.

”Siger du jeg er svag?” Han tog et julehjerte op og smed det så på bordet igen.

Jeg skubbede langsomt stolen ud og greb fat i kassen med alt det julepynt vi havde lavet. Justin spillede stadig i baggrunden – denne gang for anden gang, så vi havde været i gang i godt og vel to timer. Og der var blevet snakket så meget. Det var virkelig som om jeg kendte drengene uden ad nu.

Mine øjne fangede Zayns igen inden jeg drejede rundt.

”Måske lidt,” svarede jeg flabet, hvilket fik de andre drenge til at ’owe’ af ham.

”Som sagt, jeg kan bedre lide den stille Lucia!” kom det fra Harry. Det var noget han havde sagt en af de første dage, hvor jeg kom til at disse ham for vildt – selvom det dengang slet ikke var meningen – bare et spørgsmål.

”Og jeg elsker lyden af dig der holder kæft Harry,” råbte jeg for sjov inden jeg gik hen til juletræet. Jeg kunne høre grin fra køkkenet, hvilket bare fik mig til at smile for mig selv inden jeg tog fat i et julehjerte og hang på juletræet.

”Jeg ville gerne hjælpe Lucia,” lød det fra Eleanor som stønnede højt – ikke misforstå.

”Men jeg er ved at dø,” råbte hun igen inden et skrig fandt ud af hendes læber.

Jeg grinede kort og skulle til at svare, men et par hænder blev lagt om mit liv, og min krop stødte på en andens krop.

”Hvor er du flabet i dag,” mumlede Zayn mod mit øre, inden han plantede et kys under det. Jeg kunne ikke lade være med at vride mig i hans arme, da det kildede.

”Og hvad vil du gøre ved det?” Jeg drejede ansigtet mod ham og kunne straks mærke sommerfuglene blive vækket til live, da hans hænder lagde sig fladt på min mave.

”Ingenting,” mumlede han og kyssede mig så på kinden. Selvom drengene var lige inde ved siden af føltes det ikke underligt. Faktisk føltes det naturligt.

”Jeg kan godt lide den side af dig,” sagde han så og kørte sin hånd ned til min hofte. Jeg løftede langsomt det ene øjenbryn – det var trend, okay?

”Så deeet..” fnes jeg og bed mig selv i underlæben, hvilket fik Zayn til at ryste på hovedet.

”Hold op med det,” han lukkede kort øjnene inden han åbnede dem igen. Denne gang var de blevet mørkere end før, og jeg vidstei  det øjeblik, at det havde tændt Zayn, at jeg bed mig selv i læben. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og for at irriter ham gjorde jeg det igen.

”Stop det,” han greb lidt hårdere fat om min hofte og fjernede kurven fra mine hænder.

”Hvad vil du gøre ved det?” drillede jeg og lænede min krop op af hans. Han trak på skulderne og lod sin finger glide over mine læber.

”Who knows?” han fik et stort smil på læberne, inden han hurtigt fik snurret mig rundt og tog fat om mine hofter i et stramt greb, som var på kanten til at få mig til at stønne i smerte og nydelse.

Det burde virke forkert når de andre drenge var inde ved siden af. Ingen af dem havde set os kysse, men det skulle vel ske før eller siden.

”Burde du ikke pynte juletræ?” han fjernede en tot at mit hår om bag øret inden han med sine fingerspidser nussede mig i nakken.

”Det burde jeg jo,” jeg nikkede kort. ”Men du forstyrrede,” og uden at tænke kyssede jeg ham. Trangen havde været der hele dagen. At se ham sidde og kæmpe med en julestjerne som var noget af det nemmeste at gøre, gav mig en trang til at holde om ham. Han plejede altid at være den der gjorde mig tryg, men i det øjeblik havde han set så hjælpeløs ud.

Han trak mig længere ind til sig, og for at han ikke skulle få ondt i nakken stillede jeg mig på tæer og begravede mine hænder i hans hår. Jeg var fuldstændig i min egen verden fuld af følelser og sommerfugle, at jeg slet ikke hørte drengenes stemmer.

Det var først da Louis råbte højt og Zayn smilede mod mine læber, at det gik op for mig de stod lige bag os. Men ingen af os trak sig væk.

”Vi burde tage et billede,” lød det fra Niall, og der trak jeg mig fra ham.

”Er allerede gjort,” sagde Harry stolt. Jeg lagde mine hænder på Zayns bryst og rystede langsomt på hovedet. Zayn begyndte bare at grine og strammede sit greb om mig.

”Hvor er det sødt!” sagde Eleanor og havde allerede taget kurven med julepynt.

”Niall og Harry, hjælp mig her,” sagde hun og sendte mig et stort smil som bare fik mig til at grine.

”Vi står lige og ser dem kysse! Vi har ventet på det her øjeblik,” sagde Harry og lænede sig op af Louis. Zayn skar en grimasse og kiggede så en smule forvirret på Harry som sukkede højt, fordi han skulle til at forklare sig.

”Tror I ikke vi har lagt mærke til jeres flirten, holden i hånd og sådan noget? Vi ved i har sovet sammen – vi besluttede at stole på Niall,” sagde han og lod bevidst eller ubevidst et flirtende smil flyve i min retning. Zayn havde også lagt mærke til det, og som den jaloux’ dreng han selv beskrev sig som, trak han mig længere ind til sig.

”Vi har faktisk væddet om hvornår I valgte at vise os det,” sagde Niall på en så utydelige måde at jeg næsten ikke forstod noget. Jeg kiggede igen på Zayn som sendte mig et smil og lænede sig frem for at kysse min næse. En varme bredte sig, og imod min vilje træk jeg mig fra Zayn for at deltage i julepyntningen.

Dog var det ydmygende, men alligevel en smule rart ikke at skulle holde sig helt væk fra Zayn foran dem. De var trods alt mine venner – ellers var det fordi vi boede i samme.

”Jeg elsker den her sang!” hvinede Eleanor da mistletoe kom på. Jeg begyndte at synge sammen med hende mens vi dansede om juletræet og pyntede det.

Drengene havde smidt sig i sofaen og kiggede på os, mens de snakkede.

Jeg drejede langsomt blikket hen mod Zayn da jeg hørte hans grin. Hans øjne mødte mine, og varmen i hans øjne var ikke til at tage fejl af.

Mit blik flakkede videre hen til vinduet. Lygterne var tændt, så det gjorde det nemt at se, at det sneede – og det sneede mig.

Jeg åndede lettet ud og vendte mig mod Eleanor som havde sagt et eller andet til mig.

Det her blev den bedste jul nogensinde.

*

GLÆDELIG 12 DECEMBER SWEETHEARTS. Håber I nyder den, lala.x

Undskyld for det halv dårlige kapitel. I NÆSTE KAPITEL sker der noget spændende, da da dam! Den tager en drejning, wee. Og jeg lover der også snart kommer lidt drama. :')

Nå, hvad tror I? Tror I det vil holde mellem Zayn og hende? Og hvorfor er Liam så bekymret for hende? Hvad er jeres gæt, og hvad håber i?! :D

Dagens spørgsmål: Hvis du kunne vælge imellem salat eller cheeseburger - hvad ville du vælge?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...