I miss you most at Christmas time. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid. Julen er Jesus fødselsdag, og julen er hjerternes fest. Julen er hvor venner og familie mødes og glemmer alle synder, og julen er tiden hvor ingen bliver efterladt – ikke engang Lucia på 17 år, der lider af sygdommen bulimi. Hun fik konstateret sygdomme efter tabet af sit forbillede og sin anden halvdel, og hun må nu for andet år i træk holde jul med tomheden, og må kæmpe sig ensomt igennem julen med sin far og lillebror. Hvad Lucia ikke ved er, at denne jule vil blive fuldstændig anderledes, da hendes lillebror har tilmeldt hende en konkurrence om at følge boybandet One Direction i hele december måned. Men kan DE redde hendes jul og samle hendes hjerte igen, eller ender det hele bare i endnu et nederlag?

1476Likes
4775Kommentarer
265098Visninger
AA

13. 11. december.

 

Dette er ikke rettet igennem - sorry.

Jeg blinkede et par gange med øjnene indtil jeg havde vænnet mig til lyset. Jeg snøftede kort og kunne mærke kulden flyve ind over mig. Jeg løftede hånden op til næsen og blev et øjeblik overrasket over hvor kold den var.

Var her virkelig så koldt?

Et gab fandt ud imellem mine læber, og min krop føltes fuldstændig stiv. Endnu en nat uden så meget søvn.

Jeg drejede hovedet og fik hurtigt øje på en skikkelse som lå ved siden af mig. Han lå på maven mens hans ansigt var vendt over mod mig. Hans øjne var let lukket i og hans mund var en smule åben. Hans hår strittede lidt, men det så sødt ud.

Hans hånd som lå på puden, ved siden af hans hoved, gled hen på hans skulder, hvor han kløede den for at lade hånden faldt tilbage på puden. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule. Han så virkelig smuk ud når han sov – også smuk når han sov. Hans udseende lige nu beskrev præcis hvordan han var.

Rolig, mystisk, charmende, flirtende og helt igennem smuk.

Jeg kunne ikke modstå trangen til at lade en finger glide over hans hånd. Han mumlede et eller andet som fik mig til at fnise. Et øjeblik havde jeg helt glemt hvor meget jeg frøs. Hvordan var det muligt det var så koldt? Var strømmen gået igen?

En varm hånd greb fat om mit håndled, og forskrækket kiggede jeg ind i et par trætte og matte brune øjne.

”Godmorgen,” mumlede han med hans hæse morgenstemme, som uden han vidste det, gjorde mig helt ør. Hvis han dog bare vidste hvilken effekt han havde på mig lige nu.

”Har du sovet godt?” spurgte han og kiggede med bekymret øjne på mig. En trang til at lyve sneg sig på. Jeg havde ikke lyst til at ødelægge øjeblikket. Ikke nu. Jeg vidste hvor bekymret han blev, hvis han vidste jeg ikke havde sovet ordentlig. Men denne gang havde jeg ikke drømt noget, derfor var det vel ikke så slemt.

”Jeg tror strømmen er gået. Jeg har sovet af helveds til,” hans ansigt ændrede sig straks, hvilket fik mig til at snakke hurtigere end før. ”Fordi der var så koldt,” sluttede jeg af med, så han forstod der ikke var andet i det.

”Hvorfor vækkede du mig ikke?” brummede han mod hovedpuden, inden hans hånd slap min og greb fat om min hofte. Han rejste sig halvt op, for at falde ned ved siden af mig igen – dog tættere på.

 Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket fik ham til at smile. Sådan havde det været siden i går. Smilede han, smilede jeg. Grinte han grinte eller smilede jeg, og omvendt.

”Du ser sød ud når du sover, at du ved det,” jeg lod drillende min finger snige sig op af hans bryst. Han fulgte den med øjnene, og kiggede så på mig med et løftet øjenbryn.

”Så det er derfor du ikke har sovet, huh?” Han lagde sin hånd på min lænd og trak mig hen mod sig. Jeg lagde min hånd mod hans bryst, eller hans t-shirt. Jeg kunne nemt mærke varmen fra ham, og det fik mig igen til at ryste – men denne gang på en god måde. Jeg flettede vores ben sammen og hvilede min hånd mod hans hofte.

”Ja, Malik. Du har holdt mig vågen,” mumlede jeg inden jeg kiggede ham i øjnene. Hans øjne lyste ind i mine, og det gik hurtigt op for mig at han grinede. Hans brystkasse bevægede sig op og ned, og bare følelsen af hans krop så tæt på min, fik mig til at hive efter vejret.

”Du er jo også pisse kold,” mumlede han mod mit hår – præcis som i går.

Jeg knurrede mig tættere ind mod ham og lod ham trække dynen helt op over mig. Hvis nogen af drengene kom ind nu, så ville de helt sikkert tro Zayn lå og kælede med sin dyne – hvilket der sikkert ikke var noget i vejen med!

Min tommelfinger gled ind under hans bluse, og nærkontakten fik os begge til at ånde tungt ud. Forsigtig lod jeg min hånd glide ind på hans hofte. Han hvilede sin hage mod mit hoved, hvilket fik mit hår til at flyve fra side til side hver gang han åndede ud. Men det var rart. Det var en rar følelse.

Hans hånd lagde sig ved siden af mit knæ, og forsigtig trak han mit ben længere hen til sig, inden han begyndte at nusse det. Jeg lukkede øjnene og lod min hånd glide hen over hans mave. Jeg var koncentreret om ikke at lade et eneste stykke af hans mave være uberørt.

Han spændte let under mine berøringer. Min hånd var kold, men der gik ikke lang tid før den fik samme temperatur som Zayns krop.

Forsigtig lod jeg den ligge sig til rette på hans bryst, inden jeg kiggede op på ham. Til min overraskelse kiggede han allerede på mig med præcis det samme blik som altid – det ulæselige blik.

Det måtte være tidlig morgen – eller tidlig for drengene. Der var helt stille i huset, det lød ikke engang til at Eleanor var oppe.

”Fået varmen?” mumlede han og lod sin hånd ligge på mit lår. Jeg nikkede tungt og tegnede cirkler på hans bryst. Han smilede kort inden han trak sin hånd til sig og lagde den mod min kind. Forsigtig lod han sin finger glide hen langs min læbe. Hans øjne borede sig ind i mine så jeg umuligt kunne få et ord ud af min mund. Lige nu føltes alt fantastisk – bortset fra mine følelser. De var så forvirrende lige nu, men det måtte vel komme med tiden.

”Dine læber er stadig kolde,” mumlede han og trak mig helt ind til sig, så vores ansigter var lige ud for hinandens.

”Og hvad vil du gøre ved det?” spurgte jeg kækt om, hvilket fik ham til at grine.

”Jeg har en fantastisk ide,” han kiggede kort op i loftet for at ligne en som tænkte, men hurtigt fandt hans øjne mine igen.

”Hvad venter du så på, Malik?” Jeg elskede det blik han fik i øjnene når jeg brugte hans efternavn. Det lignede han det ene øjeblik elskede måden jeg sagde det på, men alligevel hadede det.

”Godt spørgsmål,” mumlede han og kyssede mig en smule hårdt på munden. Et fnis forlod mine læber inden min hånd fandt hans kind.

Det var nok den bedste morgen i flere måneder. Ja faktisk siden May forsvandt.

May.

Jeg havde glemt May.

*

”Lucia, går du med os?” Liam trak mig ud af min lille jule verden. Vi var kommet ind på julemarked, og hvor jeg elskede det. Der var julepynt overalt, søde små boder med brændte mandler i, kakao bode og at muligt. Ja der var endda bode hvor man kunne købe æbler med alt muligt uden omkring. Det hele mindede så forfærdelig meget om Danmark, men alligevel så langt fra.

”Hvad?” sagde jeg forvirret og kiggede på drengene og Eleanor. Louis gav et grin fra sig.

”Fik dig og Zayn overhovedet sovet i nat?” kom det fra Harry. Mit blik fandt hurtigt over til ham. Troede de virkelig vi havde haft sex? Havde vi ikke kun den 10 december?

Okay, det kunne også godt have endt sådan. Men hvis man ser bort fra det, så kom det jo slet ikke Harry ved.

”Jo, jeg sov faktisk ganske glimrende, Harry,” sagde jeg spydigt og sendte ham et stort smil, som fik ham til at holde kæft, hvilket jeg frydede mig over.

”Så I sov altså sammen? Jeg troede bare Niall fandt på det for at blive respekteret af os alle.” Louis nåede næsten ikke at snakke færdig før Niall kiggede anklagende på ham.

”Er det fordi jeg er irsk i ikke tror mig?” Hans øjne blev store og langsomt kiggede han rundt på os alle. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Stakkels Niall.

”Kan vi komme videre og evt. snakke om det her på en ikke åben gade?” Lød det fornuftigt fra Liam.

”Wow Liam, jeg tror du har vundet billetten til at hænge på mig i dag.” Jeg gik med faste skridt hen mod Liam og stak min arm under hans. Han sendte mig et sjovt blik inden han kiggede på de andre.

”Andre der vil med? Der er mindre chance for at blive overfaldt hvis vi deler os,” lød det igen fra Liam. Det burde ikke komme som et chok for mig. Der var jo en grund til han blev kaldt Daddy Directioner.

”Jeg melder mig frivilligt,” sagde Niall hurtigt og stak en hånd i vejret. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, at Niall og Liam begge var mine i dag. Jeg kendte dem trods alt ikke særlig godt endnu – og det skulle der laves om på. Jeg havde brugt meget tid sammen med Louis og Zayn – og nu var det på tide at ændre det en smule.

Desuden ville jeg også virkelig gerne finde ud af, om Liam stadig var som han var i går. Hans bekymrende blikke havde irriteret mig. Jeg ville gerne finde ud af, om jeg var et problem for ham selvom det ikke just virkede sådan – men Liam var sikkert god til skuespil.

Han havde jo trods alt været med i ICarly – hvis I forstår ironien.

”Ring når vi skal mødes,” råbte Louis efter os. Niall sendte ham et eller andet håndtegn, og så var det ellers bare Liam, Niall og jeg.

Det skulle nok blive yderst interessant.

*

”Lucia, det er ikke et lys,” fik Niall endelig ud imellem sine grin. I interviews hørte man tit Niall grine overdrevet, men det var slet ikke overdrevet. Det var præcis sådan han grinede, og især lige nu. Folk der gik forbi os kiggede tilbage, hvilket bare fik Niall til at grine endnu mere.

Jeg vidste ikke helt præcist hvad det sjove var, indtil Liam med et smil pegede på lyset. Mit blik fulgte hans finger, og hurtigt gik det op for mig hvorfor det var så sjovt. Jeg havde troet det var et julelys. Altså et flot flot julelys til vinduet – for det her var jo et julemarked, ikke et fucking porno marked. Og ja, hvis I er i tvivl var lyset formet som en dildo – og det havde jeg jo ikke lige tænkt over. Jeg havde tænkt kreativt og tænkt det ville være flot i en juledekoration, men nu ville jeg egentlig bare helst ødelægge det og aldrig se på det igen.

For jeg vidste Niall og Liam ikke ville lade mig glemme det her. Ja selv Liam grinede – højt, sammen med Niall. Det var ydmygende.

Vi har vidst snakket om at være pinlig overfor One Direction, ikke? Det var som om jo bedre venner jeg blev med dem, jo værre blev jeg. Jeg dummede mig og gjorde dumme ting. Det her var dog den dummeste ting, altså lige under det med Liams mave. Ikke engang det ville de lade mig glemme. Det her var så pinligt.

”Hvad siger I til en kop kakao?” prøvede jeg og holdt mit blik mod jorden. Jeg var uden tvivl fuldstændig rød i hovedet, og for første gang hadede jeg sneen.

Mit lyse hår og halv blege hud fik mig til at ligne en tomat, og ikke nok med det, så var drengene jo ikke direkte i forklædning, så der var fans rundt omkring – men underlig nok forstyrrede de os ikke. De stod bare og hviskede ude i siderne.

Det kunne umuligt være fordi vores bodyguards så skræmmende ud, for det gjorde de langt væk. Faktisk stod de slet ikke omkring os. De stod faktisk ret langt væk og prøvede at holde en fotograf væk, hvilket jeg egentlig ikke forstod. Det havde jeg aldrig forstået.

Faktisk forstod jeg ikke hvorfor man ikke måtte tage billeder af dem. Ja, de var normale mennesker og alt det der, men så snart de blev kendte, så var det altså det de gik ind til – og det var jo ikke forbi drengene fandt det træls. Kun hvis de kom helt op i smasken på dem med kameraet.

”Du kan ikke engang snakke udenom Lucia,” sagde Liam og lagde en arm om min skulder så jeg lige skulle ydmyges endnu mere. Jeg var godt klar over, at det her blev taget på video. Folk tog alt på video. Ja selv Louis som væltede ned fra en kantsten. Det var jo så ligegyldigt som noget kunne være, men alligevel havde den fået så mange likes og views.

Jeg blev helt skræmt over den her video, og den anden med Liams mave.

Hvor blev jeg flov over at tænke på det. Jeg havde heller ikke rigtig besøgt Twitter på det seneste. Jeg havde haft så travlt – hvert fald ifølge mig selv. Så travlt med at lave ingenting og på sammetid alting.

Nå, for at vende tilbage. Liam, Niall og jeg havde snart gået herinde i to timer. Der var pisse koldt, men det ville jeg ikke indrømme, for jeg vidste Liam ville blive totalt overbeskyttende – han havde allerede spurgt fem gange inden for to timer! Selvfølgelig var det sødt, men det betød jo at han måtte vide et eller andet.

Nå, men vi havde altså set utrolig mange ting. Vi havde fået købt noget papir og pap. Eleanor og jeg havde snakket længe om snart at lave julepynt til det juletræ vi meget gerne snart skulle have hentet. Det hele var så stressende, men på en god måde. Jeg elskede jul – og den her var noget speciel.

Denne gang havde jeg en at lave pige-ting med. En pige som ikke var May, selvom jeg savnede hende. De sidste par dage var som en drøm. Jeg tænkte ikke på May, jeg blev behandlet så specielt af Zayn, selvom han nok ikke engang anede hvad han gjorde ved mig, og ikke nok med det, så havde jeg ikke kastet op i snart tre-fire dage.

Dog spiste jeg heller ikke særlig meget, men hellere sulte end at kaste op. Desuden ville jeg gerne have tabt mig inden jeg skulle til læge den 14. Glæden fra sidste gang sad stadig i mig. Jeg vidste det var muligt, og at være sammen med Eleanor og drengene fik mit humør i top og lysten til at overspise ned.

”Niall!” skreg en pige højt og fik mig til at hoppe ind mod Liam af forskrækkelse. Jeg kiggede hurtigt rundt og opdagede et par piger storme hen til os. Mit blik fandt panisk bodyguardene som droppede fotografen og kom hen til drengene i en hastig fart – dog uden grund. Fansene var rolige, selvom de skreg en smule.

”Lucia?” Jeg snurrede rundt ved lyden af min stemme.

”Omg jeg vidste det var hende!” sagde en pige jeg kendte lidt for godt.

”Lily?” Hun nikkede hurtigt og gjorde gestus til et kram, som jeg hurtigt gengældte. – Lily var pigen der hjalp mig i lufthavnen da drengene blev væk fra mig, og jeg stod stadig i gæld til hende.

”Hvordan har du det?” spurgte hun glad og gned sine hænder mod hinanden. Et par snefnug landede på hendes jakke, og først der gik det op for mig det sneede – eller det var starten på det.

”Perfekt. Hvad med dig?” Og det var ikke løgn. Jeg havde det perfekt.

Jeg havde fået en fantastisk start på julen. Mit julehumør var helt i top, jeg havde fået en veninde til at gøre ting med mig. Det var noget jeg ikke havde haft længe. Jeg havde virkelig savnet det.

Ikke nok med det, så var jeg omgivet af mine idoler hele tiden. De havde præcis den samme effekt, faktisk en bedre effekt end de havde når jeg så videoer af dem. De gjorde mit humør bedre.

 Jeg havde været helt sikker på at denne jul ville blive lige så trist og ensom som den plejede, men ting kunne ske – mirakler fandtes.

*

Klokken var blevet fem, og det var fuldstændig mørkt, og pisse koldt, men det var hyggeligt at gå her. Folk gik med store jakker og puttede sig ind til den person de nu gik med, og det gav mig en trang til at putte mig ind til Zayn, men der var paparazzier overalt, så det var nok en dårlig ide.

Men at han gik ved siden af mig og af og til stødte sin skulder mod min var altså svært at modstå. Flere gange mødte vores øjne, og at se måden hans øjne skinnede på, gav mig en rolig følelse i kroppen. Dog fik hans øjne resten af verden til at forsvinde, og flere gange måtte enten Louis eller Liam afbryde. Louis på en sjov måde, Liam på en bekymrende måde, dog stadig med hans venlige smil.

”Lucia, er det her ikke lige dig?” lød det fra Harry, som stod med verdens grimmeste hue med horn på. Jeg lavede store øjne og kiggede et øjeblik på ham.

”Hentyder du til jeg har dårlig stil? Hvad regner ud mig for!” vrissede jeg af ham og rystede på hovedet. Aldrig havde jeg set noget grimmere.

”Den passer dig da meget godt,” kom det fra Zayn som helt klart henvendte sig til Harry, for et højt gisp lød inden han hurtigt tog hatten af.

”Tager du hende side? Jeg troede vi var venner. Homies, brother, dudes!” gispede han og kiggede fornærmet på Zayn som bare begyndte at grine.

”Jeg har ikke sagt den var grim,” forsvarede han sig og blinkede til mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Mine kinder ville sikkert være blevet røde, hvis de ikke allerede var det.

”Det så jeg godt,” lød det skuffet fra Harry som lagde hatten tilbage, inden han hoppede hen til Louis, som stod med armene om en forfrossen Eleanor.

”Måske vi skulle komme hjem ad?” spurgte Liam da jeg gned mine hænder mod hinanden. Jeg mistænkte ham for at spørge fordi jeg frøs. Eleanor havde frosset i lang tid, men ingen havde rigtig nævnt det at tage hjem. Derfor gav jeg ham et lidt underligt blik, men han kiggede bare væk.

De andre drenge gjorde sig hurtige enige, og lidt efter var vi på vej hen mod bilerne. Min næse var helt kold og mine ører frøs utrolig meget, ja og mine ben var pisse kolde. Kulden kom næsten som et lyn.

”Du ryster helt,” mumlede Zayn mod min nakke da vi skulle dreje. Jeg bed mig i læben og nikkede kort.

”Guys,” mumlede Niall og pegedeh en mod enden, hvor der var utrolig mange piger – og det var ikke fordi de var stille.

Hurtigt gik bodyguardene i forvejen, men jeg kunne stadig ikke stoppe mit suk i at slippe ud.

”Wow, det lød ikke spor glad,” sagde Zayn en smule drillende, hvilket fik mig til at grine – så godt som man nu kan når man fryser og ens tænder klapre.

Jeg frøs virkelig, så det sidste jeg ønskede vat at blive endnu længere i kulden pga. deres fans. Igen, jeg havde ingenting imod dem, lige nu havde eg det bare ikke speciel godt.

”Her,” Zayn tog fat i min arm og fik mig til at stoppe op. Jeg kiggede forvirret på ham og fulgte hver en bevægelse. Han tog langsomt hatten af sit hoved og trak den ned over mit ansigt. Et genert smil fandt frem. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden inden Zayn begyndte at grine.

”Kom nu,” råbte Liam. Jeg kiggede kort på ham, inden jeg vendte blikket tilbage mod Zayn.

”Tak,” svarede jeg og lænede mig frem for at give ham et kys på kinden. Der var ingen gadelamper, og de kunne umuligt se os på så lang afstand i mørke.

”Kom,” han sendte mig et smil og lod kort sin hånd glide op og ned af min arm, inden han skubbede mig blidt frem ad. Nu skulle jeg bare hen til bilen.

*

”Der mad,” Liam stak hovedet ind i stuen hvor Eleanor og jeg sad. Vi havde ikke taget så forfærdelig meget tøj på da vi tog på julemarked, så vi havde virkelig bare frosset. Jeg havde det ikke specielt godt. Jeg var træt, og jeg havde sikkert feber – det føltes hver fald sådan.

”Endelig,” hvinede Eleanor og smed tæppet af sig og forsvandt ud i køkkenet. Jeg rejste mig langsomt og fulgte efter hende. Jeg var utrolig træt, og hele min krop føltes sløv. Alligevel fik jeg bevæget mig ud i køkkenet og fik sat mig foran de andre drenge.

”Du ser smadret ud,” kom det straks fra Harry. Jeg orkede ikke engang at sende ham et blik. Jeg satte mig bare med et bump på stolen og stirrede på tallerknen. Jeg havde virkelig ikke lyst til at spise noget. Jeg havde det forfærdelig, og det gik lidt ud over mit humør. Dagen havde været god, men jeg havde virkelig de ledeste humørsvingninger lige nu.

”Skal du ikke have noget?” spurgte Liam bekymret om hvilket fik mig til at sukke. De var der med det samme, og eftersom Liam var bekymret over alt jeg foretog mig, så irriterede det mig endnu mere.

Uden at svare tog jeg noget på tallerkenen. Jeg havde virkelig kvalme, men jeg ville ikke starte en diskussion med nogen lige nu. Det orkede jeg ikke. Derfor begyndte jeg at spise i stilhed, mens de andre snakkede. Dog fik jeg et par blikke fra Louis og Zayn, men jeg ignorerede det.

Zayns synsvinkel:

Drengene havde valgt at tage i byen i aften, eller nogen af dem. Liam og jeg havde snakket lidt om at blive hjemme med Lucia, som virkelig ikke havde det godt. Eleanor så heller ikke for frisk ud, så det blev en Harry, Niall og Louis aften, hvilket de var helt okay med.

Jeg kiggede kort på Lucia som sad og spiste. Hun så virkelig ikke for godt ud, og det lignede virkelig hun afskyede maden. Jeg havde på fornemmelsen at der var noget i vejen, men det ville jeg ikke spørge om under aftensmaden. Stemningen var god. Dagen havde virkelig været rar og afslappende. Jeg havde gået med de andre drenge og Eleanor, og det havde vi fået et godt grin ud af, og et par gode billeder. Dog blev vi overfaldt på vej hen til Liam, Niall og Lucia, men ellers havde det været en god dag.

*

Drengene var næsten lige smuttet. Liam og Eleanor var i gang med at finde en film vi kunne se. Eleanor stemte for en julefilm og Liam for en disneyfilm, så det endte med de slog det sammen og fandt en jule disneyfilm.

”Er du okay?” Jeg lagde en hånd på Lucias knæ. Hun kiggede med trætte øjne på mig, og sendte mig så et smil inden hun nikkede.

”Jeg er bare træt,” mumlede hun og skar en grimasse, som om noget gjorde ondt på hende. Jeg løftede det ene øjenbryn og gav hendes knæ et klem.

”DEN!” sagde Eleanor og Liam i munden på hinanden – faktisk råbte de så både Lucia og jeg fik et chok. Et grin lød fra Lucia, hvilket automatisk fik mig til at smile. Jeg satte mig selv helt ind på sofaen og strakte armen ud og greb om Lucias skulder for at trække hende hen mod mig. Hun åbnede hurtigt tæppet og lagde det om mig, inden hun begravede sit hoved i hullet mellem min skulder og mit hoved. Det var som om det passede perfekt ind.

En underlig følelse i maven kom frem ved Lucias hænder, som snoede sig om min krop. Hendes hånd fandt pladsen på min hofte som den næsten efterhånden altid gjorde, og selv den lille ting fik mig til at smile som en idiot.

Jeg havde slet ikke regnet med denne jul ville forvandle sig sådan her. Faktisk havde jeg regnet med den konkurrence ville ødelægge min jul – men jeg tog fejl.

*

Åh-åh. May er på banen igen. Hvad tror I der vil ske? Tror I Lucia vil få et tilbage fald til May, eller tror I det er helt slut med May? Og hvad synes I om deres tur på julemarked? x

GLÆDELIG 11 DECEMBER. Var til forældre samtale i dag, og fuck det, puha. Hader det, haha! Håber I har haft en god dag i dag, for det fortjener I, for I er fantastiske og I gør mig glad. xxxx

Dagens spøsrgsmååååål - Hvad ville I helst? Være Harrys kæreste eller bedstevenner med Niall for altid? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...