Waiting for a Christmas miracle 1D.

Vanessa Johnson er en af Harry Styles´ bedste venner. De plejer at være sammen hele tiden indtil Vanessa flyttede til New York. De skrev og ringede tit sammen hver eneste dag, indtil Vanessa mødte en pige. Pigen – som for resten hedder April – lærte Vanessa at drenge var legetøj og ikke duede til noget. Derefter ringede Vanessa kun til Harry når hun var ædru hvilket ikke var så tit. April lærte også Vanessa at man ikke måtte forelske sig. Hver gang Vanessa følte noget for en dreng skulle hun gøre noget der gjorde ondt. Efter et år havde smerterne totalt ødelagt hende. Derefter når hun følte noget for en dreng kunne hun mærke smerterne og de overvældede hende hver gang. Heldigvis blev April arresteret fordi hun stjal fra en smykkebutik. Vanessa ringede med det samme til Harry og forklarede hvorfor hun ikke rigtig havde ringet de sidste to år. Harry tilgav hende med det samme og inviterede hende på ferie med drenge fra hans boy band One Direction. Kommer det overhovedet til at gå godt?

14Likes
2Kommentarer
2058Visninger
AA

3. 2. december.

Jeg vågner halv træt næste morgen. Jeg slår dynen væk og rejser mig. Jeg går hen til min kuffert og tager en helt metal farvet, stiv, kortset lignende trøje på som maser mine bryster op i mit hoved.  Jeg finder også et par højtaljede bukser som sidder ekstremt stramt. Skoende er et par sorte høj hælede støvler som skal snøres.

Jeg redte mit hår igennem og delte pandehåret fra resten med et hårbånd der skulle bindes i en sløjfe på siden af hovedet. Jeg lagde Smokey eyes, en lysebrun læbestift og putter mine kontaktlinser i. Jeg lister – så godt man nu kan på høje hæle – ned af trappen og hen til køknet. Jeg kan hører stemmer derinde fra, sikkert Harrys venner.

 Jeg åbner forsigtigt døren og træder ind. Jeg kan hurtigt mærke deres blikke på mig. Harry kommer hen og giver mig et kram. ”Godmorgen” smiler han og går tilbage til komfuret hvor han steger et eller andet. Jeg kan næsten føle kvalmen. Jeg har ikke spist ordenligt i meget lang tid. April havde sat mig på en eller anden mærkelig kur hvor jeg ikke rigtig måtte spise noget.

Jeg kigger på drengene som sidder og spiser ved et bord. De kigger på mig med misbillige blikke. Lugten af mad var kvalmene og jeg måtte gå ud. Jeg lukker døren efter mig og lægger øret til den så jeg kunne høre hvad de sagde om mig. ”Harry” siger en af dem med en lidt nervøs stemme. ”Er hun ikke lidt billig?” spørger en anden.

”Er hun en luder?” spørger en tredje.  ”Hun ligner i hvert fald en” konstaterer en fjerde. Jeg for nok og løber op af trapperne og ind på mit værelse hvor jeg smider mig i sengen. En tåre glider ned af min kind, lidt efter er den ikke alene. ”Nessa?” lyder det fra min dør. Jeg kikker ikke op. ”Du hørte det hele ikke?” spørger han og jeg nikker.

Jeg kan mærke han satte sig i sengen. ”Nessa” mumlede han mens han strøg mig over håret. ”Du skal ikke lade det gå dig på” siger han og lægger sig ved siden af mig. Jeg flytter mit hoved op på hans mave og han fortsætter med at stryge mig over håret. ”Harry, April havde altså ret, drenge er nogle idioter” hvisker jeg mellem tårende.

”jeg troede aldrig jeg skulle sige dette men lige der har April ret” siger Harry og jeg smiler svagt. Vi sætter os op. ”Kan du huske hvad vi plejer at gøre da vi var mindre når dukkerne mobbede dig?” spørger Harry. Jeg plejede at blive mobbet meget da jeg var mindre fordi jeg var rimelig buttet. Jeg smiler svagt til Harry og nikker.

” Everyday is so wonderful And suddenly it's hard to breathe Now and then I get insecure From all the pain, I'm so ashamed” synger Harry og kisser mig i håret.

“I am beautiful, no matter what they sayWords can't bring me down I am beautiful in every single way Yes, words can't bring me down, oh no So don't you bring me down today No, no, no, no, no“ synger jeg svagt og grådkvalt.

“To all your friends, you're delirious So consumed in all your doom Trying hard to fill the emptiness, the piece is gone Left the puzzle undone, ain't that the way it is?

'Cause you are beautiful, no matter what they say Words can't bring you down, oh no, no, no You are beautiful in every single way Yes, words can't bring you down, oh no

So don't you bring me down today” synger vi begge og jeg begynder at løsne lidt op.

” No matter what we do(No matter what we do)No matter what we say(No matter what we say)We're the song that's out of tune Full of beautiful mistakes

And everywhere we go(And everywhere we go) The sun will always shine(The sun will always)But tomorrow we might awake(Always shine)On the other side

 'Cause we are beautiful, no matter what they say Yes, words won't bring us down, oh noWe are beautiful in every single wayYes, words can't bring us down, oh

So don't you bring me down today, oh Don't you bring me down today Don't you bring me down today” synger jeg med Harry som kor.

Harry smiler over mit glade humør. Han ved jeg altid bliver glad når jeg synger denne sang. Jeg løber ud på badeværelset og fikser min makeup. Jeg skal til at gå ud af døren da Harry stopper mig. ”Er du sikker på du ikke vil skifte” spørger han og kigger ned på min trøje. ”Hvis jeg gør det tror de jo jeg bekymrer mig o hvad de tænker” svarer jeg selvsikkert.

”Sådan skal det lyde min pige” griner Harry og tager mig under armen og går nedenunder. Vi går ind i stuen hvor de andre drenge sad og så en eller anden gyser film. Harry satte sig i en lænestol og trak mig ned oven på ham. Jeg fik et dræberblik fra en dreng med noget brunt hår og en klam stribet trøje. ”Hvor meget koster luderen i timen, Harry?” sagde han og stirrer surt på mig.

”Louis for He..” begyndte Harry men jeg afbrød ham. ”Harry lad han snakke måske kommer der en dag noget intelligent ud”. Jeg nedstirrede Louis-fyren som fnøs irriteret. ”Oh sorry did my back, hurt your knife” hvæsser jeg. Jeg kan se at Louis-fyren vil svare igen men drenge ved siden af ham mumler noget med han skal slappe af.

”Hvad ser vi?” spørger jeg og kigger på fjernsynet. ”en eller anden random gyser film” siger ham med det sorte hår. ”okay” mumlede jeg og lænede mig længere ind til Harry. Gyser filmen er færdig og drengene havde skreget mens jeg bare havde grint. Jeg havde oplevet være ting. ”Jeg fik aldrig jeres navne” konstatere jeg og kikker rundt på drengene.

Jeg er Liam” siger en dreng med næsten intet hår. ”Jeg er Zayn” siger ham med det sorte hår. ”Niall” siger ham med det blonde hår. Han ser vildt nuttet ud. ”Og du er Louis, ikk?” spørger jeg den irriterende dreng fra tidligere. Han himler med øjnene og kigger væk. ”Det må du selvom” mumler jeg. ”Hvordan kan det være du snakker med amerikansk accent er du ikke britisk?” spørger Zayn.

”Man vænner sig til at snakke sådan når man er sammen med en masse amerikanere” forklare jeg selvom det ikke er sandheden. April havde fået mig til at skifte om fordi hun syntes at britiske accenter var grimme. ”Det er en løgn ikk’?” hvisker Harry. ”Jo” hvisker jeg tilbage. Harry tager fat i min hånd og giver den et klem. Jeg drejer hovedet og smiler til ham.

_____

håber i kan lide den. <3

kk Cecilie C.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...