Waiting for a Christmas miracle 1D.

Vanessa Johnson er en af Harry Styles´ bedste venner. De plejer at være sammen hele tiden indtil Vanessa flyttede til New York. De skrev og ringede tit sammen hver eneste dag, indtil Vanessa mødte en pige. Pigen – som for resten hedder April – lærte Vanessa at drenge var legetøj og ikke duede til noget. Derefter ringede Vanessa kun til Harry når hun var ædru hvilket ikke var så tit. April lærte også Vanessa at man ikke måtte forelske sig. Hver gang Vanessa følte noget for en dreng skulle hun gøre noget der gjorde ondt. Efter et år havde smerterne totalt ødelagt hende. Derefter når hun følte noget for en dreng kunne hun mærke smerterne og de overvældede hende hver gang. Heldigvis blev April arresteret fordi hun stjal fra en smykkebutik. Vanessa ringede med det samme til Harry og forklarede hvorfor hun ikke rigtig havde ringet de sidste to år. Harry tilgav hende med det samme og inviterede hende på ferie med drenge fra hans boy band One Direction. Kommer det overhovedet til at gå godt?

14Likes
2Kommentarer
2084Visninger
AA

16. 14. december.

Lige nu er jeg i gang med at planlægge i morgen. i morgen er det Harrys og min 15 års vennedag. Hvilket egentligt er rimelig sjovt for det er den 15. december i morgen. Jeg skulle både finde ud af hvad jeg skal give ham og hvad vi skal lave. Jeg overvejer at skrive en sang… okay det gør jeg. Det skal være noget med bedste venner og det vi har lavet sammen.

”Hvad laver du?” lyder det fra døren, da jeg sådan cirka var fire linjer inde i sangen. Jeg kigger op og ser Niall. ”Harry og jeg har vennedag i morgen og jeg er i gang med at skrive en sang.. hvis jeg kan finde ud af det” siger jeg og smiler svagt til ham. ”Skal jeg hjælpe dig?” spørger han og mod min vilje nikker jeg. ”Jeg kommer tilbage om lidt” smiler han og går ud.

”Vanessa din idiot” hvæsser jeg lavt til mig selv. ”jeg skulle lige hente min guitar” siger Niall og sætter sig ned ved siden af mig. ”Hvad har du skrevet?” spørger han og læner sig ind over mig for at kigge på min blok. Jeg holder vejret og fokusere på det gode og den varme der breder sig  i min krop… vent nej det må jeg jo heller ikke.

”Niall” hvisker jeg lavt. ”Hvad?” spørger Niall forvirret og sætter sig op. ”Jeg tror godt jeg kan skrive sangen selv” svare jeg. ”Og det kunne du ikke have fortalt mig før?” spørger han irriteret. ”Jo” mumler jeg. ”Du har jeg prøvet at hjælpe dig og så kassere du mig som om jeg er lige meget” hvæsser Nialls surt. ”Det var ikk…” starter jeg men bliver af Niall.

”Du tror bare du er så meget bedre end alle andre” råber han surt og giver mig en lussing inden han styrter ud. Jeg står til bage med store øjne og en hånd på min kind. ”Hvad sker der?” lyder Eleanor som lige er kommet ind sammen med Harry og Louis. jeg ignorer dem og tager hurtigt et par pumps på og går lige forbi dem og ud efter Niall.

Han står ude i haven sammen med Liam og Zayn. Det ligner han har grædt men det er jeg fuldstændig ligeglad med. ”Hvad f:nden tror du, du laver?” råber jeg og de kigger alle tre på mig. ”Du kan ikke behandle mig sådan” råber jeg og løber hen til ham. Jeg griber fat i ham og presser ham ind mod muren. Han stirrer chokkeret på mig.

” When you see my face hope it gives you hell

Hope it gives you hell

When you walk my way hope it gives you hell

Hope it gives you hell

If you find a man that's worth a damn and treats you well

Then he's a fool, you're just as well hope it gives you hell” hvæsser jeg ind i hovedet på ham og bliver derefter revet væk af Louis og Harry. ”Slip mig” råber jeg og prøver at vride mig fri. Harry løfter mig over han skulder og begynder at gå indenfor. Jeg slår han i ryggen og råber til ham han skal slippe mig. Han ignorer mig selvfølgelig.

Harry løfter mig op på han værelse og smider mig på sengen. ”hey” vrisser jeg og stirre surt på mig. ”Hvad skulle det til for?” spørger Harry koldt. ”Hvorfor vil du vide det? Så du kan forbyde mig at gøre det igen?” spørger jeg hårdt. ”Ja det vil jeg” konstatere Harry stadig koldt. ”du er f:cking værre end April” råber jeg surt og går ud.

 Jeg sørger får at smække døren da jeg går ud. Eleanor står og kigger forvirret på mig men jeg ignorerer hende og går ind på mit værelse. Med det samme jeg har lukket døren bryder jeg sammen. Efter et par minutter rejser jeg mig og går hen til min kuffert. Jeg finder en virkelig kort og virkelig stram sort kjole. Jeg lægger hurtigt en vild makeup inden jeg tager kjolen på.

Jeg griber et par guld stiletter og lister forsigtigt ud af mit værelse. De sidder alle inde stuen det kan man sagtens høre. Jeg lister meget forsigtigt ned af de sidste trin på trappen og går hen til døren. ”Vanessa hvad skal du?” lyder det bag mig. jeg vender mig forskrækket om og kigger på Liam. Han spærre øjnene op da han ser min kjole.

”Harry” råber han og jeg styrter ud af døren og ned ad vejen. Uheldigvis for mig bliver jeg hurtigt forpustet så jeg bliver nød til at stoppe for at få luft. En eller anden griber fat om min talje og skubber mig hen til det nærmeste træ. Det skal lige siges at Harry har valgt et hus midt ude på landet. Jeg kigger på personen og får det største chok.

Personen er selvfølgelig April. Jeg prøver at vride fri men får bare et knæ i maven. ”Har du savnet mig?” spørger hun surt og kigger på mig med hendes gule katteøjne. Jeg skriger og får hurtigt placeret en hånd for min mund. Jeg placerer en knytnæve i hendes mave og skubber hende væk. Hurtigt begynder jeg at spurter tilbage til huset.

Sådan cirka halvvejs støder jeg ind i drengene og Eleanor. Liam griber fat i mig og de stopper op. Jeg prøver at vride mig fri men Liam er virkelig stærk. ”Vanessa hvad sker der?” spørger Harry og kigger på min kjole som er revnet flere steder, mudderet er overalt og det løber blod ned fra en rift i mit lår. ”Nå så i er de berømte One Direction” lyder aprils klamme stemme.

Jeg skriger højt og vrider mig ud af Liams greb. ”hvem er du?” spørger Louis. Jeg prøver at løbe men en mad griber fat i mig. ”April stop” beder jeg og mens manden fører mig i en lang bue udenom drengene. ”Slip hende” siger Harry og træder et skridt frem. Manden trækker en kniv frem og placerer den ved min hals. ”Et skridt til og din lille veninde er død” truer en meget bekendt stemme… Oliver.

Oliver er Aprils ”bodyguard”. Jeg har kendt ham lige så langtid som jeg har kendt April. Derfor kender jeg også hans bløde punkt. Jeg løfter min fod og hamre min hæl i hans fod. Han skriger og giver slip på mig og kniven. Jeg løber hen til Harry og de andre. Med de samme jeg løber ind i Harrys arme kommer der en masse politibiler.

De tager fat i April og Oliver og putter dem ind i hver deres politibil. Jeg vender mig om og krammer Harry hårdt ind til mig. ”Undskyld jeg bliv så sur før” hvisker Harry. ”Det er okay” hvisker jeg og trækker mig ud af krammet. Harry tager løfter mig op i brudeform og begynder at går hjem sammen med resten af drengene. Da vi kommer hjem går jeg direkte i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...