The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2696Visninger
AA

9. 9 december (Christopherr's synsvinkel)

Jeg sidder på mit værelse og det har jeg gjort hele weekenden. Min mor har været heroppe flere gange. Det har min lillesøster Matilde også.  Hun har spurgt mig mange gange, om vi skulle spille pebernød. 

Jeg plejer altid at sige ja, selvom jeg slet ikke gider at spille pebernød med hende. Jeg er i dårligt humør. Da mor kom op tidligere med chokoladeknapper og kalenderlyset til mig, pustede jeg lysets flamme ud med det samme. 

Skålen med chokoladeknapperne står urørt på mit skrivebord og jeg kigger ud på mørket, ud i ingentingen.

For førstegang siden i torsdags, tænder jeg min computer og logger ind på facebook.

Rie Hansen skriver jeg i søgefeltet. 

Rie's glade smilende ansigt dukker op, og sommerfuglene vågner op med det samme. Jeg slukker for radioen, hvor ulykkelige kærligheds sange har kørt i døgndrift. 

Jeg føler mig så glad, når jeg ser hende, hver nat optræder hun i mine drømme. Den sidste uges tid har jeg drømt jeg om hende. I mine drømme er vi kærester Og vi har det fantastisk sammen! Jeg håber bare, at det også kan blive sådan i virkeligheden.

En besked popper op ude i siden. 

'Hej Chris...' Den er fra Rie! 

'Hej Rie' skriver jeg, jeg liver bare helt op 'Går det godt?'

'Narh... er ret forvirret i øjeblikket... Dig?' 

'Fint, fint :) noget du vil tale om?'

'Måske...'

'Du kan altid opsøge mig, hvis du har brug for at snakke' 

'Tak :) Det er jeg glad for!'

Da jeg efter samtalen logger ud igen, går jeg nedenunder for at spise morgenmad, for første gang siden i torsdags. Mor har måtte komme op med mad på mit værelse. Sommerfuglene svæver rundt inde i maven. Rie ved hvem jeg er! Jeg er ikke bare som luft for hende. Hun har lagt mærke til mig! 

Jeg skovler næsten katoflerne og kyllingen ind i munden og sluger næsten det hele inden, jeg har nået at tykke på det. Efter aftensmaden, skynder jeg mig at bære ud af bordet.

Jeg løber ind på mit værelse og tager en lille julekagedåse, som jeg har købt, Jeg har lagt hjemmebag og en julestjerne derned. Jeg tager over tøj på og cykler overmod Rie's hjem. Nu skal jeg aflevere min anden nisse ven gave til hende. Jeg vil ikke bare lægge mine gaver til hende på hendes bord eller i hendes skab. Jeg vil give hende dem personligt, eller i hvertfald stille det udenfor hendes dør. Hvis jeg stiller det på hendes bord, ville de andre nok også bare grine af mig!

Jeg står længe ude foran den hvide havelåge og prøver at udtænke en plan. Jeg strammer halstørklædet lidt, da jeg fryser. Det er bælgmørkt, men det er nok også meget godt, så er der større chance for at jeg ikke bliver opdaget.

Jeg betragter julekransen, der hænger på havelågen. Den er flot og det ser ud som om, at den er hjemmelavet. Til sidst går jeg ind i haven, et lys tænder, da jeg bevæger mig derind og en panisk følelse blusser straks op i mig. Jeg lister mig hen imod køkkenet. Jeg ser endnu engang Rie's mor, men denne gang står hun og holder Rie. Rie som står der med ansigtet begravet i sine hænder. Er det mon det samme hun er ked af som, hun skrev til mig, tidligere?

Jeg løber hurtigt op imod indgangen til, Rie's hus. Jeg kigger mig hurtigt rundt i haven, jeg stiller dåsen ned foran døren, jeg retter på skiltet, hvor der står

Til Rie

Fra din nisseven

Jeg har skrevet det med den pæneste skrift jeg overhovedet kan. Jeg har gjort mig så umage, som jeg overhovedet kan. Jeg ringer hurtigt på, løber derefter hurtigt over og kaster mig ned bag en busk. Mine cowboybukser er helt mudrede og beskidte, da jeg rejser mig igen. Det havde jo regnet tidligere.

Jeg kan høre at døren bliver åbnet. "Ej hvor sødt! Rie kom lige!" Råber hendes mor.

Jeg kan høre at døren bliver lukket igen og jeg cykler hjem.    

Har nogen mon gjort Rie fortræd eller måske såret hende? Jeg bliver helt ked af det på hendes vegne, selv om jeg slet ikke ved hvad der forgår.

Da jeg kommer hjem, kommer jeg i tanke om at det er anden advent, så jeg skynder mig hen til min sok og der ligger et honningkagehjerte, som jeg tror min mor selv har bagt. 

Jeg guffer den i mig, imens vi kigger på kalenderlyset, spiser julekager og konfekt og ser julekalender.

Jeg troede slet ikke, jeg glædede mig til imorgen. Jeg var nervøs og følte mig pinlig ved tanken, men jeg falder i søvn med et smil på læben og glæder mig helt vildt til, at det bliver morgen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...