The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2769Visninger
AA

7. 7 december (Christopher's synsvinkel)

Jeg får ondt i maven i det øjeblik. Jeg går ind i klasselokalet. Jeg får øje på Josefine. Hun hjalp mig igår, med at aflevere min nisseven gave til Rie. 

Det første jeg ser er nemlig Josefine. Hun griner, måske retter sagt er hun færdig af grin. Hun er ved at fortælle Mikala et eller andet. Mikala ser faktisk næsten helt ulykkelig og surt hen på mig, helt skuffet. 

"Øv!" kan jeg høre at hun siger. Josefine er næsten mere rød i hovedet af grin end lige før.  Jeg kan mærke kramperne nede i maven. Har det mon noget med igår at gøre? 

"Hej Chris" Markus griner. 

"Hej, hvad griner du af?" Jeg kan mærke klumpen i halsen vokse. 

Tobias kommer hen "Vi hører du er forelsket!" griner han. Tobias tager simpelthen ordene ud af Markus mund. 

Jeg tror, jeg rødmer da, Rie kommer forbi lige da Tobias er færdig med sætningen.

"Hej" hun smiler, til mig! Jeg prøver at fastholde hendes blik, men hun går videre over mod pigerne. Tobias og Markus kigger på hinanden og nikker derefter.

"Hvorfor tror i det?" Spørger jeg. Jeg prøver, at lyde som om de bare laver sjov, men min stemme knækker igen og jeg skynder mig ud, som om jeg har glemt min danskmappe i mit skab. Men jeg har den allerede under armen, det opdager jeg, da jeg står med hovedet nede i tasken.

Man kan da heller ikke sige noget til Josefine. Hun er sådan en sladerhank! Jeg burde have vidst, at jeg ikke skulle have blandet hende ind i det!

Jeg føler mig så ufattelig dum, da jeg vender tilbage til klassen. Jeg kigger overmod Rie. Hun snakker med Josefine og lige i det hun vender sig om, snubler jeg over dørtrinnet, falder så lang jeg er!

Jeg rejser mig op og løber ud af klassen. Er du sindsyg hvor var det pinligt! Har Rie nu fået min hemmelighed at vide?  

Senere på eftermiddagen, har jeg lyst til at cykle hen til Rie. Men tænk hvis Josefine er der igen? 

Jeg cykler derover alligevel, ligeglad med hvad alle andre tænker.

Jeg åbner havelågen og lister ind i haven, gemmer mig bag en busk og lister mig helt hen til vinduet, da jeg får øjenkontakt med en dame, der ligner Rie. Hendes mor?

Jeg spurter ud af haven og cykler hjem, så hurtigt jeg kan!

Hvad er det også jeg laver?  

Jeg går direkte ind på mit værelse, da jeg kommer hjem. Mor kommer ind med et bekymret blik, da jeg hverken vil have risengrød eller julehygge, sammen med hende og Matilde. 

Jeg vil ikke lave andet end at høre sange om ulykkelig kærlighed og græde ned i min pude! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...