The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2684Visninger
AA

6. 6 december (Christopher's synsvinkel)

Jeg cykler ned til lyskrydset, det er blevet mørkt. Jeg har været hjemme hos Tobias hele eftermiddagen og spillet hans nye playstationspil, som han fik i adventsgave i søndags. 

Vi spiste julekonfekt, vaniljekranse og drak julete. 

Jeg cykler til højre ,da lyset skifter til grønt. Hvordan skal jeg klare at lægge blomsterne på Rie's dørmåtte uden, at nogen opdager mig? Måske skulle jeg give hendes mor det? Men jeg kan jo ikke ringe på og regne med, at det er moren der åbner døren! Det kan lige så godt være Rie selv. 

Jeg kan mærke at min mave rumler, højt og er ikke til at stoppe. Jeg får øje på julekransen, der nærmest lyser vejen op. 

Jeg cykler endnu engang lidt op og ned af gaden. Min mave kalder højere nu. Jeg må have overstået det her nu, så jeg kan komme hjem og få noget mad. 

Alle husene på Rie's vej er alle pyntet op, med lyskæder og andet julepynt. Et hus har en lysende julemand stående i haven. Jeg går hen til den hvide havelåge med julekransen på.

Jeg vil se om hendes cykel er der. Den er sådan lidt cremehvid i det, det har jeg lagt mærke til. Der står to hvide cykler ,som jeg slet ikke kan kende forskel på.

Hvilken en af dem er creme hvid? Det er ikke til at finde ud af.

"Hej Chris" hører jeg pludselig en stemme. "Hvad laver du?" Jeg vender mig om.

"Hej Josefine, hvad... hvad laver du her" får jeg fremstammet. Jeg går helt i panik nu.

 "Jeg har da været hjemme hos Rie." Hun fniser en smule, før hun spørger, hvad jeg selv laver her.

"Jeg er Rie's nisseven. Jeg ved bare ikke hvordan, jeg skal få de her kunstige røde roser op på dørmåtten!" Jeg kigger ned i jorden, helt skuffet. Jeg vil jo så gerne have at Rie kommer glad og stolt i skole imorgen over, at hendes nisseven gør sådan noget for hende.

"Skal jeg hjælpe dig?" spørger Josefine, uden at vente på svar tager hun fat i bukketten og går op og lægger den på måtten.

"Tak" siger jeg, da vi følges hjem.

"Det var så lidt" hun smiler "Jeg skal dreje nu, men vi ses i skolen i morgen" Hun rækker hånden ud og drejer mod venstre.

Da jeg kommer hjem, spiser jeg en kæmpe skål risengrød og kan denne gang sige med god samvittighed, at jeg kommer sent hjem, fordi jeg har spillet playstation med Tobias, hele dagen.

Jeg falder i søvn, til lyden af juletoner i radioen, med et smil på læben. Jeg glæder mig bare til at se hvad Rie siger i morgen i skolen.      

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...