The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2698Visninger
AA

3. 3 december (Christopher's synsvinkel)

 

"Her" jeg rækker Tobias en lille guirlande. Han kæder den sammen med en lang fælles guirlande, vi er ved at lave i klassen.

"Vi skal slå rekorden" siger Lukas. Det ligner at han er ved at tæller hvormange ringe, vi ind til videre har samlet.

"Drop det!" griner Mia. "De er umulige at tælle." Hun vender hurtigt alt sin koncentration tilbage på julehjertet, som hun er igang med at flette. Hun fletter strimlerne ind og ud mellem hinanden.   

Jeg tager endnu en strimmel grønt guirlande papir op, tager limen og limer begge ender sammen. Jeg sætter fem ringe sammen, både grønt, rødt og blåt papir. 

"Her" jeg rækker Tobias den lille kæde. "Jeg kommer om lidt." Jeg rejser mig og går over mod døren. På vej derover vender jeg hovedet over mod Rie. Hun har allerede fundet sig til rette. Hun snakker godt med alle pigerne. Sommerfuglene vågner op i det sekund, jeg får øjenkontakt med hende. Hun smiler til mig med sit fantastiske smil. Jeg retter på mit tøj, fumler ved ærmerne på hættetrøjen, føler mig ufattelig dum, da jeg gengælder smilet, mit smil er der intet fantastisk over. 

Jeg tager mig sammen, slipper hendes blik og løber hurtigt ud af klasselokalet. Jeg går ud på toilettet, plasker vand op i ansigtet og tørre det derefter med noget papir. Jeg stiller mig op af væggen, spekulere på, hvad jeg skal gøre, når jeg kommer derind. Skal jeg bare gå hen til min plads ved siden af Tobias og lave guirlande? Eller skal jeg gå over til Rie og de andre piger? 

Normalt har jeg ingen problemer med at taler med pigerne fra klassen. Men når Rie er det, er min mund tør. Jeg glemmer hvad jeg hedder og hun er den eneste, jeg ser for mine øjne. Alt andet er sort og gråt, alt den viden jeg har.

Jeg beslutter mig for at gå hen til pigerne. Jeg skal bare huske en sætning "Er i produktive?" jeg gentager sætningen hele vejen tilbage til lokalet.

Jeg går direkte hen til pigerne.

"Hvad så Chris?" spørger Sofie, hun smiler stort. 

"Øh... er... er i pro... produktive?" får jeg fremstammet, uden at svare på Sofies spørgsmål. Jeg sender hende et forsigtigt smil, hendes eget falmer helt.

"Ja, vi får lavet en masse" siger Rie. Hun er næsten færdig med et guld stjerne. "Hvad med dig?" nu kigger hendes blå øjne ind i mine, hendes smukke øjne. Jeg føler at jeg svæver på en sky, der er kun os to i hele lokalet og jeg føler mig helt svimmel og svedig.

"Vi laver bare en guirlande" siger jeg. "Vi slår rekorden" 

"Sejt!" Rie vender tilbage til guld stjernen.

"Den er pæn" siger jeg,.

"Tak" smiler hun. Nu køre det for mig, sådan som jeg altid er over for piger.

"Vil du hjælpe mig med at lave en?" Hun nikker mens jeg spørger. 

"Selvfølgelig," hun går over mod bordet med papir. Jeg følger efter og hun siger at jeg skal vælge noget papir. 

Vi sætter os hen til et bord. Hun begynder at vise hvordan man gør. Det kilder i min mave. Rie taber pludselig saksen på gulvet. Jeg bukker mig ned for at samle den op, vise hende at jeg er en gentleman. 

"Man kan se dine underbukser" siger Rie, da jeg sidder op igen. 

Jeg kommer i tanke om hvordan mor i morges var kommet med bamseunderbukserne i hånden, da jeg vaskede mig ude på toilettet. 

"Skal du ikke have dine ny underbukser på?" havde hun spurgt. "Jeg har vasket dem alle tre" 

"Er der tre?" jeg var helt forvirret.

"Ja det var en tre pakkes" 

Jeg har taget dem på for hendes skyld! 

"Bamser?" spørger Rie. 

"Øh... Jeg... Jeg har taget dem på for min mors skyld, lang historie" 

"Okay" hun løfter øjenbrynene, imens hun begynder at fnise stille. 

Jeg føler mig endnu engang ufattelig dum. Jeg lader min hovede dunke ned i bordet. 

"Ej undskyld Christopher, det var ikke meningen, at jeg skulle grine"

Jeg rejser mig bare op og går, helt pinlig og sommerfuglene er blevet helt slatten. Jeg sætter mig ned ved siden af Tobias igen.

"Hvad sker der?" spørger han, han er stadig igang med lave guirlander.

Jeg kigger over mod, Rie og stjernen den sidder der stadig. Jeg ville ellers have givet hende stjernen når jeg var færdig. I virkeligheden ved jeg godt hvordan man laver en stjerne. Jeg vil bare så gerne lære hende at kende. Men nu føler jeg mig alt for dum... endnu mere end jeg gjorde i forvejen.

Har hun mon overhovedet lyst til at lære mig at kende? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...