The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2679Visninger
AA

2. 2 december (Christopher's synsvinkel)

Mit hjerte banker sygt og voldsomt, da jeg hen over morgenmaden logger ind på facebook. Har hun set den endnu? Har hun sagt nej? Eller måske ja? Mit hjerte er ved at springes.

Jeg tager en bid af min røreæg, mens jeg venter på at siden loader.

"Er du okay Chris?" spørger mor hen over avisen. Det går straks op for mig, hvor meget min gaffel ryster i min hånd. 

"Jeg er bare spændt på mine julegaver" sukker jeg.

"Kunne du lide din adventsgave?" Hun smiler spændt til mig. Jeg har lyst til at svare hende, at jeg rent faktisk er ret så ligeglad, med de underbukser med små brune bjørne, hun har lagt i sokken til mig. Jeg har lyst til at sige, at det eneste jeg kan lide, er Rie!

"Ja, de er da meget søde" jeg prøver at virke totalt glad, men det er jeg slet ikke. De er pinlige. Jeg har næsten lyst til at tilføje De er søde, hvis jeg nu var ti år gammel! Men jeg siger det ikke. 

"Tak for mad" siger jeg hurtigt. Jeg skynder mig, at bære min tallerken og tager derefter min computer. Jeg løber op af trappen til mit værelse og lukker døren efter mig. 

Jeg skynder mig at søge på Rie, hendes smilende ansigt kommer frem. Jeg lader mine øjne glide ned til der, hvor Tilføj ven knappen var igår. 

Venner står der i stedet, hun har godkendt mig! Nu er jeg et skridt tættere på hende. Jeg må finde ud af hvor hun bor. Jeg skynder mig at søge på de gule sider og søger på Rie. Mit hjerte begynder at galopere, da jeg hurtigt får hendes adresse skrattet ned på et lille stykke papir.

"Chris vil du tænde kalenderlyset?" spørger mor, da jeg kommer ned af trappen helt opsat på at finde mine sko. 

"Nej, du må godt gøre det!" siger jeg. Jeg sætter mig på trappen, hvor jeg begynder at binde mine sko.

"Men du og Matilde skændes altid om hvem, der skal tænde!" siger mor forvirret. 

"Jeg gider ikke, jeg er blevet for gammel til sådan noget pjat." Jeg finder min jakke.

"Hvor skal du hen?" spørger mor.

"Ingen steder" svarer jeg hurtigt, inden jeg løber ud af døren. 

Jeg trækker cyklen ud af skuret. Mor kommer vadene ud med min cykelhjelm i hånden, hun trækker sin trøje lidt op. "Sikkerhed først, min store Chris." Jeg tager irriteret imod den. Lægger den bare i cykelkurven og kører afsted, i en fart. Det er som om, jeg kan mærke seddelen med adressen brænde i min lomme.

Jeg fortryder hurtigt, at jeg i farten ikke får noget halstørklæde eller vanter med. Jeg drejer til højre ved lyskrydset. Jeg kan mærke nervøsiteten i min mave, da jeg fortsætter ned af den samme vej ligeud i evigheder. Endelig! Jeg føler mig svimmel, da jeg får øje på det samme gadenavn, som jeg skrev ned på seddelen.

Er det mon det hus? spørger jeg mig selv. Jeg er stået af cyklen. Jeg står og betragter huset, det er hvidt. Der hænger en julekrans på deres havelåge. Måske går hendes mor lige så meget op i det som min?

Jeg kan se det for mig, mor og Ries mor, der snakker om hvordan man holder jul. At man skal lave pebernødder og konfekt første december.

Jeg sætter mig op på sadelen igen. Jeg cykler hen af gaden. Jeg vender straks om. Jeg cykler hen til det hvide hus med julekransen. Jeg kigger mig rundt, jeg føler mig utilpas. Jeg føler mig dum. Hvad laver jeg egentlig her?

Jeg køre frem og tilbage længe. Min mave kramper. Jeg kan mærke, at jeg sveder, selvom jeg egentlig ikke har ret meget tøj på. Jeg er nervøs og jeg føler mig helt pinlig.

Jeg står af cyklen og går over til havelågen, Hansen står der skrevet. Det begynder at kilde i min mave, som om der er tusinde af sommerfugle dernede. Samtidig samler en stor knude sig, for på en måde ville jeg ønske, at det ikke var foran Ries hus, jeg havde cyklet frem og tilbage hele dagen. Tænk hvis hun eller andre fra hendes familie ser det!

Jeg cykler et par gange mere. Jeg har lyst til at ringe på, snakke med hende. Men hvad skal jeg så sige? Jeg stopper op, står og begynder at tænke. 

"Christopher?" Kan jeg pludselig høre en sød og blød stemme, det kan da kun være Rie!  

Jeg tør næsten ikke vende mig om, har bare lyst til at løbe. 

"Christine?" Jeg kan høre smilet i hendes stemme. Jeg begynder at smågrine, jeg viser hende, at jeg har en humoristisk sans, at jeg har selvironi.

Jeg vender mig om: "He... he... hej øm... øm... det er jeg virkelig ked af, jeg føler mig så dum"

"Vi kan bare lade som om det er sket" hun smiler.

"Jeg hedder Christopher, hyggeligt og møde dig, men kald mig bare Chris" siger jeg. "Jeg må hjem" jeg ser mig omkring, det er blevet mørkt.

Rie vinker efter mig, da jeg køre hjem. 

På vejen hjem,  køre det som en film inde i mit hovede, altså mødet med Rie. Jeg kunne endda tage mig sammen. Jeg stammede ikke næsten da! Jeg har dog stadig en knude i maven, samtidig med den sommerfuglekilden, der har været der siden i foregårs. Jeg er glad, fyldt af glæde inden i, men jeg er nervøs for i morgen i skolen. Tænk nu hvis jeg siger noget helt åndsvagt og dumt? Jeg kan slet ikke klare tanken.

Da jeg kommer hjem, står maden klar til mig og mor kommer ud med et mistænksomt smil.

"Du var længe væk" hun løfter spørgende det ene øjenbryn. "Hvor har du været?"

"Hos Tobias, vi spillede playstation" jeg bider mig i læben og ønsker, at hun ikke kan se, at jeg lyver.

"Okay" siger hun bare "Kom ind og se julekalender sammen med os" '

Det er hyggeligt, der er pebernøder kalenderlys og brunkager.

Julesangene spiller stille fra radioen på mit værelse, da jeg ligger og prøver at falde i søvn.

Lige så snart jeg lukker øjnene fylder Rie hele mit syn, den der kilden og rare følelse, som jeg aldrig nogensinde i mit liv har følt, kommer igen. Jeg er forelsket og jeg kan slet ikke vente til i morgen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...