The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2765Visninger
AA

15. 15 december (Rie's synsvinkel)

Jeg kigger mig ind i spejlet. Jeg står ude på min fars badeværelse. I det hus jeg har boet i, i hele mit liv. Det underligt, at mit værelse ikke står som det plejer. Før i tiden var det mit værelse, med alle mine ting. Min make up, mine bøger. Min computer. Min seng, alle mine bamser fra da jeg var lille. Nu er det bare et gæsteværelse. Der står to senge, to natborde og et lille skab. 

Det er sådan mit værelse ser ud nu. Det er også der Christopher og jeg sov i nat. Nu står jeg ude på toilettet og retter på den meget smukke brudepigekjole. Jeg ville slet ikke være brudepige. Det eneste jeg ville var at tage herhen og være en gæst til brylluppet. Men så havde Susanne og far fået syet den smukkeste brudepigekjole til mig. Den er lyserød med en masse sølv palietter på. Den er bare så helt fantastisk smuk! Jeg havde egentlig taget den røde kjole, jeg havde på til min bedsteveninde Anna's fødselsdag med. Men den smukke kjole de har fået lavet, den må bare ikke gå til spilde. 

"Er du klar?" hører jeg Susannes stemme kalde. 

"Ja. Er du?" jeg vender øjne, da jeg stadig er lidt sur over hele situationen. 

"Ja. Jeg vil gerne se dig" jeg kan høre smilet i hendes stemme, da hun siger det.

Jeg låser døren op og kommer ud.

"Wauw den passer dig perfekt" hun sender mig et stort smil "Du er meget smuk i den"

"Åh tak. Men det er din store dag og du er selv meget smuk" jeg smiler tilbage. "Er far og Chris taget afsted?" 

"Nej. Christopher er vidst inde på værelset. Din far er nedenunder. Han må jo ikke se mig"

"Nej selvfølgelig må han ikke det" jeg smiler inden jeg går ind på værelset til Christopher.

"Må jeg komme ind?" spørger jeg da jeg banker på. Jeg vil jo helst ikke gå ind hvis han nu står nøgen.

"Ja. Kom bare" Han sidder på sengen, med et jakkesæt og slips på. 

"Hey" Han smiler da jeg lukker døren bag mig. "Wauw du er virkelig smuk i den kjole" Han kigger ned på kjolen og jeg drejer mig et par runder for ham. "Den passer perfekt til dig" 

Jeg kan mærke varmen bluse op i mine kinder og jeg er sikker på, at jeg rødmer over alle de komplimenter. 

"Du er også meget pæn i sit jakkesæt" jeg kan se, at han også har lånt lidt gele af min far. 

"Tak" Christopher kigger helt genert ned i gulvet. 

Jeg sætter mig ned ved siden af ham på sengekanten. Vi sidder der lidt inden Susanne kalder,  Christopher skal tage afsted sammen med min far. 

...

Da cermonien er ovre, sidder vi alle måske halvtreds mennesker på en restaurant. Klokken er blevet omkring ni om aftnen. Jeg er begyndt at kunne mærke trætheden lige så stille kommer frem i min krop. Det har været en lang dag, med nye mennesker. Igår var også meget lang dag. Da jeg pludselig bare sådan skulle afsted til Århus.

Vi begynder lige så stille at skubbe borde og sole ud til siden, så vi nu kan danse. Min far og Susanne skal danse brudevals. Far vil også gerne have en dans med mig. Da alt dette endelig er overstået, ser jeg, at Christopher vidst står og keder sig lidt henne ved chips skålene.

"Hey" siger jeg, mens jeg går over til ham.

"Hey" han putter de chips, han har i hånden ind i munden og kommer hen til mig. "Må jeg få denne dans?" Han rækker mig hånden og bukker. 

"Ja" jeg tager imod hans hånd og nejer.

Vi går over mod gulvet og begynder at danse. Vi står længe og svajer lige så forsigtigt til musikken. Det føles så naturligt og jeg føler mig tryk. 

...

"Skal vi tage hjem?" spørger jeg da klokken er blevet omkring halv fire om natten "Jeg kan jo vejen" 

Christopher og jeg begynder at gå afsted i mørket, da vi har sagt til far og Susanne, at vi går hjem. 

Christopher tager forsigtig min kolde hånd i sin og vi varmer hinanden. 

Da vi endelig er hjemme og vi ligger i hver vores seng, kigger Christopher over på mig. 

"Tak fordi jeg måtte komme med," han smiler. "Du har set så glad og smuk ud hele dagen" 

Jeg kan mærke, at jeg rødmer igen. 

"Tak. Du har jo trøstet mig en masse og du har villet være her for mig." Jeg gengælder hans smil og jeg er så glad, da jeg endelig falder i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...