The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2686Visninger
AA

14. 14 december (Rie's synsvinkel)

Jeg åbner øjnene. Jeg kan høre fuglekvidren udenfor, men det er stadig mørkt. Jeg sætter mig op i sengen. Hvor er jeg henne? 

Jeg tænder natlampen og kigger rundt i rummet. Jeg får øje på Christopher, der ligger lige så stille og fredeligt og sover. Jeg kommer i tanke om, alt hvad der skete igår. 

Mor og far havde råbt og skreget af hinanden. Far var taget hertil hele vejen fra Århus, bare for at få mig med som brudepige. Hans nye kone ville så gerne møde mig. Men jeg vil ikke have noget som helst, at gøre med hende. 

Jeg ligger lidt i sengen og tænker lidt over alt, hvad der er sket på det sidste. Far, der lige pludselig skal giftes! Hvorfor skal jeg rodes ud i det? Han er jo bare dum! Bare sådan at efterlade sin kone og sin datter for en eller anden dame, hvad tænker han på? Hvorfor er det lige, at han skal dukke op her midt i december måned og "kidnappe" mig, så jeg kan være med til hans dumme bryllup. 

Jeg husker min mors sårede blik igår, da han pludselig kom ind af døren. Han havde skrevet til mig, at han kom, men det var en overraskelse for mor. 

Jeg havde skyndet mig hjem fra skole. Hun skulle ikke stå alene med ham! Hun havde sendt ham et ondt dræberblik. Så begyndte de, at råbe, skrige og diskuterer. 

Jeg var bange og havde pludseligt meget ondt i min mave. Jeg kigger rundt i Christopher's værelse. Jeg kan godt lide det. Ja ja det er et typisk drengeværelse, men jeg synes egentlig, det er meget sejt.

Et ur begynder pludseligt at kime og Christopher åbner øjnene og smiler til mig.

"Godmorgen" jeg smiler til ham.

"Godmorgen" han svarer mig med et smil. Han har været så sød imod mig, siden jeg kom ind i klassen for bare to uger siden. Han har hjulpet mig hele denne uge. Han hjalp mig igår. Lod mig sove i hans seng og han fandt en madras til sig selv. 

"Jeg må nok lige høre om min mor er okay" siger jeg og hiver dynen af. Jeg tager min taske og spørger hvor det nu lige er, toilettet er henne. 

Da jeg lukker døren efter mig, låser jeg døren. Jeg vasker mig hurtigt og tager derefter tøj på.

Jeg hiver min Iphone frem og finder min mors nummer. Hun græder, da den endelig bliver taget.

"Er du okay?" spøger jeg ind i røret. Jeg kan mærke panikken vokse i min mave.

"Han ligger inde på sofaen og sover. Jeg har låst mig inde på mit værelse," svarer hun med gråd i stemmen. "Han vil ikke gå uden at tale med dig først" 

"Jeg gider ikke være brudepige," siger jeg med et irriteret tonefald.

"Det forstår jeg også godt. Rie kom hjem og forklar ham det stille og rolig.t" Mor lægger på og jeg låser døren op igen.

"Vil du have morgenmad?" spørger Christopher, da jeg kommer ind på hans værelse igen. "Er du okay?" Han kigger helt bekymret på mig. 

Jeg svarer ham ikke. Jeg går bare direkte hen imod ham med åbne arme. Han lukker armene om mig. Han trøster mig. Vi står der i lidt tid.

Jeg foreklarer ham, hvad det præcist var, der skete igår.

"Jeg bliver nødt til at tage hjem. Jeg kommer nok ikke i skole idag." Jeg smiler forsigtigt. 

"Det forstår jeg godt" siger han. "Du kan bare ringe eller skrive, hvis du har brug for at snakke okay?" 

"Tak" jeg nikker. Jeg krammer ham endnu engang, inden jeg går ud og låser min cykel op og cykler hjem. 

...

Jeg kan mærke en stor dum knude sætte sig fast i min mave. Jeg er nervøs over, hvad jeg nu går ind til. 

Jeg åbner døren helt forsigtigt. Jeg kan bare ikke undgå at døren, begynder at knirke bare en lille smule.

Jeg sukker dybt, da jeg hører min fars stemme. Han er gået igang med at skælde min mor ud, igen! Jeg kan mærke vreden vokse inden i mig.

"Hvad er det du har gang i?" Jeg råber så højt jeg kan. Jeg stormer ind i stuen. Min mor står helt over i et hjørne. Hun græder og ryster voldsomt. Min far står i den anden ende af rummet med løftede hænder og et vredt blik.

Jeg går direkte over til mor, da min far ikke reagerer på, hvad jeg lige sagde til ham.

"Er du okay?" jeg kigger på hende og hun holder om mig.

"Ja jeg er, er du?" Hun kigger bekymret på mig.

Jeg nikker. 

Jeg sætter mig ned i sofaen og mor sætter sig ved siden af. Min far sætter sig i lænestolen over ved vinduet. Stilheden fylder rummet, en engel går gennem stuen og hvis der var en, der smed en knappenål på gulvet, nu ville vi alle kunne høre den falde.

"Vil du ikke nok tage med til Århus?" Min far kigger bedende på mig. "Susanne ville blive så glad!"

"Ja Susanne ville blive glad!" Jeg himler med øjnene af hans irriterende kone.

"Jeg skal nok køre dig hjem på søndag?" Hans øjne er bleve til store hundehvalpe øjne.

"Hvis det nu var dit og mors bryllup, ville jeg jo vildt gerne være med! Men det er det ikke. Det er med en dame, jeg ikke kender og som jeg aldrig nogensinde vil have noget at gøre med!" Jeg lyder vist ret så hård, da jeg siger det. 

"Du vil heller ikke med for min skyld?" pludselig lyder han bare som min far, der virkelig beder sin datter om noget.

"Øhm" Jeg kigger op på min mor. Hun smiler til mig.

"Rie, det er din beslutning, ikke min," hun smiler.

"Okay. Vent lidt" Jeg løber ind på mit værelse. Jeg lukker døren bag mig og finder Christopher's nummer.

"Hallo det er Christopher," lyder hans stemme i den anden ende.

"Chris..." Jeg foreklarer ham det hele og at min far ligesom pludselig forandrede sig helt. At han pludselig spurgte, om jeg ikke ville tage med for hans skyld.

"Wauw jeg ville nok tage med" siger han. Jeg kan høre smilet i hans stemme.

"Virkelig? Synes du jeg skal tage med?"

"Ja" svarer han.

"Jeg kommer lige om lidt Chris." Jeg lægger telefonen på sengen og løber ind i stuen. 

"Jeg tager med!" siger jeg. "Men må jeg godt tage min ven Chris med?" Jeg sender ham et bedende blik. 

"Hm... Okay. Hvis han gerne vil." Siger han så.

"Åh tak" jeg giver ham et ordentlig kram og går ind og spørger Christopher, om han vil med.

Det vil han gerne og vi tager alle tre afsted mod Århus. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...