The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2801Visninger
AA

11. 11 december (Christopher's synsvinkel)

"Skal vi følges?" spørger Tobias. Jeg står i min helt egen verden.

Jeg holder fast om cykelstyret og står bare helt stift og fryser. 

"Nej, jeg venter på nogen!" Svarer jeg hurtigt.

"Hvem?" Tobias, lænder sig ned for at låse sin egen cykel op.

"Bare... Bare nogen okay?" Får jeg fremstammet.

"Du er underlig Chris... Specielt efter Rie er kommet ind i klassen!" Han skuer over mod Rie, der kommer gående i samme øjeblik.

"Hey Chris, Tobias." Hun smiler. Hun ser slet ikke lige så trist ud som igår aftes. Hun går hen og låser sin cremehvide cykel op. 

"Er du klar?" Spørger hun mig, da hun tager sine grå vanter på.

Jeg skrev til hende igår over facebook, at vi startede i dag med at glemme alt om hendes far. Den var hun helt med på. Jeg har stået her ude, i kulden i lang tid. Men jeg har da også lagt mærke til, at pigerne altid snakker længe før, de kommer ud af døren. De venter også på hinanden. Så er der måske en der skal på toilettet, eller en der har glemt noget i klasselokalet, så de skal finde en lærer, der kan åbne, og få hentet det de har glemt.

Tobias begynder at grine "Se hvad jeg sagde Chris." Han kigger på os, inden han flækker helt af grin.

"Nå men, vi ses" prøver jeg. Tobias kan snart ikke trække vejret af bare grin. Han cykler afsted, mens han griner, højt og voldsomt. 

"Hvad skete der for ham?" Rie kigger spørgende på mig. 

"Tag dig ikke af ham" jeg trækker på skuldrene, for at lade som om jeg ikke aner, hvad der sker med ham. 

"Hm, okay" siger hun så "Skal vi komme afsted?" 

"Ja, lad os det" jeg svinger mit ene ben op over cyklen og sætter mig op på saddelen. "Bare følg mig"

Jeg har ikke fortalt hende, hvad vi skal. Det skal være en hemmelighed lidt endnu.

Sommerfuglene flyver rundt i maven på mig og jeg glæder mig bare til, at lære Rie sådan ordentligt at kende.

Vi køre den modsatte vej, af hvis jeg skulle hjem. Jeg kan mærke vinden suse i mine ører og kulden bider i mig. 

"Vi er her nu," siger jeg og rækker den venstre hånd op, for at stoppe. Jeg hopper af cyklen og det samme gør Rie. 

"Nå, hvad skal vi så?" Rie kigger sig omkring som om hun tror, at hun kan få øje på det. Vi stiller vores cykler ind i et cykelstativ og låser dem begge to.

"Kom" siger jeg.

Jeg begynder at gå, da Rie pludselig tager mig i hånden. Jeg vender mig om og kigger ind i hendes blå øjne, de meget smukke blå øjne.

Rie bliver helt genert og kigger ned i jorden. Selvom vi begge har vanter på, føles hele min krop pludselig varm. Bare at holde hendes hånd i min meget tynde vante, varmer mig helt op.

"Skal jeg ikke have et bind for øjnene, det er jo så hemmeligt?" Rie smiler, pludselig er det som om vi er to små fem årige, da jeg binder mit sorte halstørklæde, jeg fik af min mormor sidste vinter, rundt om Rie's hoved. Jeg holder fortsat i hendes hånd imens jeg guider hende. Hun kommer med nervøse gisp, da hun hele tiden føler, at hun går ind i et eller andet. 

Jeg prøver at berolige hende, men det lader ikke til at hjælpe særlig meget. 

"Er du okay?" spørger jeg, imens jeg hiver bindet af hende. 

"Ja" Hun åbner øjnene, "Ja!" Jubler hun da hun får øje på skiltet Julestuen står der. 

"Jeg elsker julestuer" jubler hun videre. 

"Det var godt, det gør jeg nemlig også" smiler jeg "Kom!" siger jeg og tager igen hendes hånd.

Personalet har alle nissehuer på og synger, med på julesangene fra radioen. Julebag står fremme på alle bordene, sammen med en masse saftevand.

Vi går op og finder noget papir, en saks og en limestift. Vi hænger vores jakker og tasker på en knage. Inden vi sætter os ned ved et bord og begynder at lave julepynt. Personalet kommer endda ned  og giver os tips til, hvordan man kan gøre.

Jeg snupper en pebernød fra en af skålene. Jeg kaster den op i luften og griber den igen med munden for at blære mig lidt. Rie klapper i hænderne og gør straks det samme.

"Du er god" siger jeg.

"Tak, du er heller ikke værst." Hun smiler og vender tilbage til en julekugle. En dame viser hvordan kunne laves.

Jeg er gået igang med en stjerne. "Se jeg har lært det" siger jeg og holder den guldfarvede stjerne jeg lige har lavet op.

"Den er til dig" jeg rækker hende den og jeg tror jeg rødmer.

"Hvor den fin, du er blevet god til det. Tak!" siger hun og tager imod den.

"Vil i have nissehuer på?" spørger en medarbejder pludselig. 

"Ja tak" siger Rie og jeg i kor. 

Jeg skænker lidt saft op til hende og vi betragter et kalenderlys, som de har stillet på vores bord brænde ellevetallet langsomt ned. 

Tiden går hurtigt, vi når at flette en masse julehjerter og stjerner. Vi laver julekugler og små musetrapper. Vi får også lavet lidt på en guirlande.

Det bliver hurtigt mørkt. Vi hænger nogen af tingene på det juletræ, de har stående inde i julestuen, inden vi går, men nogen af tingene tager vi med hjem. 

"Jeg er kommet der, siden jeg var lille" siger jeg på vej overmod vores cykler. 

"Ej hvor sjovt. Der var også en julestue i Århus" Rie griner. 

Jeg følger Rie helt hjem til den hvide havelåge med julekransen på.

"Tak for en god dag" Hun smiler "Det må vi gøre igen" 

"Vil du se hvordan jeg bor imorgen, måske?" spørger jeg.

"Ja, det vil jeg gerne" Hun giver mig et kram. Et langt kram, der inde i mit hoved varer meget længe. Hun dufter af parfume. En god en! Den dufter af vanilje. Da hun giver slip, føles det pludselig, som om, at det kun varede i få sekunder. 

Da jeg sidder hjeme på mit værelse igen, flyver sommerfuglene rundt, indtil jeg kommer til at tænke på. Hvorfor det var at det ikke var mig der startede med at tage hendes hånd eller mig, der ville give hende et kram inden, hun gik ind i sit hus. 

Pludselig føler jeg mig dum. Jeg går ind på mit værelse, hvor jeg tænder for radioens julesange og begynder at rydde op. Jeg har jo inviterede Rie herhjem imorgen, så skal der jo også være rent!

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...