The Christmas stalker (Julekalender)

Christopher er den seje og populære fyr. Det er december måned og en ny pige starter i hans klasse. Hun hedder Rie, det er kærlighed ved første blik. Men for første gang i sit liv, bliver Christopher nervøs og genert, han tør ikke at snakke med hende. Hvor galt kan det gå når han pludselig bliver en stalker? Og så er der selvfølgelig alt det med Julen!

23Likes
47Kommentarer
2683Visninger
AA

10. 10 december (Rie's synsvinkel)

Idag har både været en dum dag, men også en god dag! Jeg havde det godt i skolen. Jeg lod som om alt var okay, men da jeg så kom hjem, kom det hele frem igen.

Jeg kigger på kalenderlyset, der ligeså stille brænder ti tallet ned. Jeg har været på værelset det meste af dagen. Jeg gik ind til mor, da hun sagde der var mad. Jeg hjalp med at rydde op og så var det ellers bare at gå tilbage til min hule på mit værelse og være trist.

Jeg går hen til vinduet for at trække gardinerne for. Jeg vil nemlig gerne i seng nu! Jeg gider ikke se julekalender idag. 

I det øjeblik, jeg skal til at trække mine blomstrede gardiner for, får jeg øje på et par blå øjne. Et smil breder sig på personens læber og jeg åbner vinduet. Det er Christopher der sidder i æbletræet, han griner. 

"Hej Chris?" Siger jeg spørgende. Jeg kan mærke en knude i maven, der vokser. "Hvad laver du her?" "Jeg tænkte bare på om det var nu, du ville tale om det?" Han rækker ud efter vindueskarmen og trækker sig ind.

"Okay" siger jeg. Jeg henter en til tekop og skænker noget te op til ham.

Han tager øjeblikligt fat omkrig koppen og varmere sine hænder.

"Det er julete" siger jeg så.

Christopher nikker. "Hvad er det du er så forvirret over?" spørger han, mens han kigger mig ind i øjnene og jeg kan mærke at det blik han giver mig nærmest prikker.

Jeg sluger en klump, der sidder i halsen. Jeg kender ham jo ikke rigtig. Jeg ved ikke, om jeg kan stole på ham. Mit problem med min far er stort, det er kun min mor og så mine tætteste veninder fra Århus, der kender til det. Jeg kender jo ikke Christopher.

"Du kan godt fortælle mig det" Christopher smiler, imens han siger det. "Jeg siger det ikke til nogen," han kigger helt alvorligt på mig.

Jeg kan se, at han mener hvert et ord af, hvad han siger. Jeg nikker stille. 

"Men jeg kender dig jo ikke så godt." Jeg kigger ned i jorden "Lover du at du ikke siger det til nogen som helst?" 

"Ja, jeg lover det" Han smiler forstigtigt.

"Okay" starter jeg. Jeg sukker "Min far var min mor utro, det er derfor vi flyttede"

"Åh, den er hård" afbryder Christopher mig "Undskyld" siger han så. "Jeg venter til du er færdig" 

Han er stadig sammen med Hende. Han har friet til hende og de vil holde brylluppet  på lørdag. Min 'pap mor' vil gerne have, at jeg skal være brudepige. Jeg vil bare ikke have noget med hende at gøre!" Jeg kigger trist ned i gulvet, da jeg har afsluttet sætningen. På en eller anden måde, er det rart at komme ud med. Det er som om der er en kæmpe sten, der er blevet løftet af mine skuldre.

"Den er svær" sukker Christopher, det lyder som om, han har lyttet og slugt hvert et ord, jeg har sagt. "Du gider ikke? det forstår jeg godt"

Jeg kan se at han tænker sig godt om. Jeg tager skålen med brunkager jeg har stående på mit natbord.

"Vil du have?" spørger jeg og rækker ham skålen. Han tager imod og begynder straks at gumle på den. 

"Er de hjemmebagte?" spørger han, da han rækker ud efter skålen, for at tage endnu en. 

"Ja" jeg nikker. 

"Hvad siger du til denne her plan?" spørger han pludselig efter lidt tids stilhed. 

Jeg gør, som han siger, jeg ringer til min far og siger, at jeg altså ikke gider at komme, selvom jeg har vidst det i noget tid. Han gav mig bare lov til at tænke mig godt om først. Han kan godt forstå, selvom jeg kan høre at han bliver godt skuffet. 

Christopher siger derefter, han nok skal hjælpe mig med at glemme alt om det. Inden han igen går overmod vindueskarmen for at klatre ud igen.

"Tak, for hjælpen" smiler jeg, selvom han ikke lige forklarede, hvad han mente, når han sagde, at han nok skulle hjælpe mig med at glemme alt om det med min far.

"Ses i morgen" siger han, inden han forsvinder ud gennem vinduet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...