I knew it would happend ~~// One Direction, a christmas story//~~

Når man vokser, skal livet gå videre og man kan ikke altid holde fat i det man dengang så ihærdigt drømte om man kunne, men man lærer af sine fejl, og tænker sig ikke altid om, man bliver nød til at give slip og komme vidrere, men da drengene fra One Direction, indser dette skaber det splid i bandet, Harry og Niall er íkke parat til at sige farvel, til det de fik opbygget, mens de andre 3 er villige til at sige farvel til alt, venskab, musik, og karriere, for at komme tilbage til deres normale hverdag, og videre med livet. Men hvad med når hjerternes tid kommer, den tid hvor man alle var glade, og fejrede tiden med de bedste mennesker omkring, sig. Kan man så glemme alt hvad man havde stadigvæk, eller bliver det for meget?
>>//~~ A One Direction christmas fanfic~~//>> (( Af, Katrolle og Mivellq)) ( God Jul til alle ♥♥♥) Katrolle og Mivellq,'s bidrag til Jule konkurrencen, så i må meget gerne dele, like og fav. den :-) ♥♥

27Likes
49Kommentarer
2531Visninger
AA

24. 23. December

23.December

♥~~Awkward situations, but not~~♥

 

Eleanore's synsvinkel;

''Nå Perrie. Hvad sker der så med Little Mix?'' spørger jeg, og Perrie sukker højlydt. Vi sidder i køkkenet, mens baconnen steger, og drengene sidder i stuen, vi har Paige.

''Altså, jeg ved det ikke. Men jeg vil helt klart prøve at få samlet os igen.'' besvarer hun, og kigger bedrøvet på mig. ''Lyder som en god idé!'' siger jeg ensusjatsisk, og hun nikker.

''Hvad med Paige, den lille putte?'' spørger hun, i babysprog, vel og mærke. Altså med en sukkersød klang. Paige reagerer på sit navn, og kigger væk fra den lille bamse hun sidder og leger med, og ser forvirret rundt. Perrie griner lidt, og rækker hendes ene hån frem mod Paige, som tøvende tager den, og begynder at skille hendes fingre ad, fra hinanden, og samle den igen, i uvante stillinger, men det ser ikke ud til at genere Perrie.

''Hvor er hun altså bare kær!'' udbryder Perrie, og nikker ned mod min lille engel. ''Jah, hun er vores lille prinsesse.'' svarer jeg, og kiggre kærligt ned på Paige, som nu studerer Perrie's ring.

''Hvad dag, er det hun har fødselsdag?'' spørger hun, og sender et varmt blik til Paige, før hun tager hendes hånd til sig, og rækker hendes hendes bamse igen. ''30 november.'' smielr jeg, og siger det som en ren refleks. Den dag vil jeg aldrig glemme.

En perfekt dag, dog fuld af smerter. Men smerterne blev overdøvet af at se Paige, for første gang. En lille skrigende pige, med lidt fehår på hovedet, og Louis's smukke grå-blå øjne, samt en smal lille næse, æblekinder, og et sødt lille smil.

Da Louis så fik lov til at holde hende, og så ovenud lykkelig ud, og kom hen, og satte sig på sengen, for, med varsomhed, række hende ned til mig, så jeg for første gang, kunne holde min lille datter, det var det lykkeligeste øjeblik i mit liv. Virkeligt.

''Hvordan er det egentligt at være mor?'' spørger Perrie intreseret, og jeg smiler ned til Paige, før jeg giver hende min hånd, at lege med, mens jeg svarer;

''Det er dejligt. Lidt stressende, sommetider, og trættende, men alt bliver det overdøvet, af min kærlighed, til Paige.'' smiler jeg, og Perrie nikker. ''Det er, også hvad jeg har hørt..''

Louis's synvninkel;

''Hvad, hvordan tror du drengene vil reagere imorgen..?'' spørger jeg akavet, og Zayn kigger lidt indtrængende på mig.

''jeg ved det virkeligt ikke.'' indrømmer han, men fortsætter; ''jeg håber de vil lade os gøre det godt igen. Det var seriøst den største fejl vi har lavet. Og jeg savner dem.''

''Jeg savner den sq også! Jeg håber virkeligt, at det kan blive mere som før, mellem os. Selvom du er forlovet, jeg er far, og vi ikke er i et band.'' For ja, det håber jeg.

''For at være helt ærlig, tror jeg ikke dte bliver som før. Men man kan vel håbe? At det i hvert fald bliver i den dur af?'' spørger han nervøst, og jeg nikker. Det virker, som om at vi tænker det samme, om alt det her.

Det var den største fejl, vi desværre ikke kan gøre om igen, og vi savner hinanden, og de andre, + at synge. Samt vores venskab.

Jeg skal til at svare ham, da jeg hører Paige's gråd. Og som hendes far, kan jeg ikke lade være med at reagerer. Jeg styrter ind i køkkenet, hvor Eleanore sidder med Paige, som får flaske, og er stoppe t med at græde.

''Hun er okay. Bare sulten.'' smiler Eeanore beroligende, og jeg mærker Perries blik grænske mig. Jeg vender mig mod Perrie, sender hende et hurtigt smil, før jeg kysser Eleanore på munden, og giver Paige et lille kys på kinden.

Elaenore's synsvinkel;

''Sikke.. Bekymrende han er?'' spørger Perrie, undrende, og jeg nikker.

''Jah, han er en hønemor..'' griner jeg, og hun deltager. Paige kommer med en grinelignene lyd, som bliver til at lille host, da hun også får flaske, så hun får mælken galt i halsen. Jeg slår hende let på ryggen, mens Perrie kigger bekyret på hende. Da hun stopper med at hoste, sætter jeg hende på mit skød igen, og hun drikekr videre.

''Er hun okay?'' spørger Perrie bekynret, og jeg nikker sikrende. ''Hun fik vel bare lidt mælk galt i halsen,'' smiler jeg, og kigger kærligt ned på Paige.

Paige's synsvnikel:

Jeg kigger op på Perrie, og rækker ud efter hendes hånd, og da hun ser mig, rækkre hun mig smilende hendes ene hånd. Jeg betragter tilfredst, hendes manikure negle, som har et lille snefnug på midten, med hvid neglelak, og babyblå baggrund.

Mit blik glider videre, til Perrie's ring, som er virkeligt flot. Den er sølv, med små blå diamanter på, og den passer perfekt, til hendes blege hud.

Jeg kigger op på mor, eller Eleanore, og overvejer igen, om jeg mon skal sige noget til hende. Det overvejer jeg så tit, men på den anden side, har en i min modergruppe, advaret mig om, at hvis vi siger noget, før ½ års alderen, tidligst, så kommer vi i skole tidligere, for så vilel vi være et vidunderbarn.

Og skolen skulle  ære det rene helvede. Så jeg sidder her, og leger en lille uforstående baby, som alæle andre baby'er, mens vi egentligt godt ville kunne tale, med alle andre. Bah.

Louis's synvinkel;

Jeg følger efter Zayn, som går hen mod hovededøren, hvor ringeklokken lige har lydt fra. Sikker Liam og Emma. Det bliver spændende at se, og møde Emma.

Zayn åbner døren, og det første ansigt, der møder os, er Liams venlige, glade ansigt, som dog ser lidt anspændt ud.

Zayn træder et skridt tilbage, for at Liam kan komme ind, og han får et lile, akavet, klap på skulderen, af os begge, da hna passerer os. Efter ham, kommer ne flot pige, med halvlangt, mørkt hår, som krøller let. Hun har brune øjne, og en let makeup, som man næsten ikke kan se.

Hun har casual jeans på, og en sort, stram, langærmet trøje på, indenunder hendes jakke, som hun lige har taget af. Hun viker selvsikker i hendes bevægelser, men alligevel ikke. Hun er ikke den højeste, men heller ikke direkte lav, og hun er spinkel bygget, ligesom Eleanore. Hun er nok også på højde med Eleanore.

Liam træder ind foran mig, og smiler venligt til mig. ''hey Lou.'' smiler han, og trækker mig ind i et lille kram, jeg hurtigt gengælder. Bagefter går han videre til Zayn, og i stedet stiller Emma sig foran mig. Hun rækker en hånd frem mod mig, og jeg tager den hurtigt.

''Hej, jeg er Emma. Du er Louis, ikke?'' spørger hun glad, med en lys stemme. Jeg nikker hurtigt, og giver hendes hånd, et hurtigt klem, før jeg slipper hendes hånd, og hun går videre til Zayn.

Imens, går jeg nind i køkkenet, til Perrie, og Eleanore, som ike ved de andre er kommet, og tager Paige. ''Emma og Liam er kommet.'' meddeler jeg, før jeg sætter kursen mod stun, jeg kan høre de andre er i.

''hey Liam, og Emma, i skal møde Paige.''  smiler jeg, og løfter min arm, med Paige på, op, så de kan se at det er hende, jeg mener. Emma får straks et kærligt udtryk i øjene, og får lov til at tage hende, og ikke mere end et halvt minut efter, lyder der en masse baby pludren.

Det her skal nok blive hyggeligt. Emma virker virkeligt sød, og Emma og Liam syntes at elske hinanden. Det er ikke for akavet mellem os endnu. Det skal nok gå.

                                                                                                                                                  

Tjah, måske ikke det bedste kapitel, men det skulle lige med, syntes jeg.

Hvordan de andre har dte, med hinanden, hvordan Paige er, og hvordan baby'er er.. Ej okay, det var bare for sjov..XD..

Men i hvert fald, så syntes jeg i skal kommentere lidt!

Og vi har også en extra julegave til jer! Glæd jer! :-D

Husk det er Louis's fødselsdag imorgen!:_)

-Katten og mivellq

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...