I knew it would happend ~~// One Direction, a christmas story//~~

Når man vokser, skal livet gå videre og man kan ikke altid holde fat i det man dengang så ihærdigt drømte om man kunne, men man lærer af sine fejl, og tænker sig ikke altid om, man bliver nød til at give slip og komme vidrere, men da drengene fra One Direction, indser dette skaber det splid i bandet, Harry og Niall er íkke parat til at sige farvel, til det de fik opbygget, mens de andre 3 er villige til at sige farvel til alt, venskab, musik, og karriere, for at komme tilbage til deres normale hverdag, og videre med livet. Men hvad med når hjerternes tid kommer, den tid hvor man alle var glade, og fejrede tiden med de bedste mennesker omkring, sig. Kan man så glemme alt hvad man havde stadigvæk, eller bliver det for meget?
>>//~~ A One Direction christmas fanfic~~//>> (( Af, Katrolle og Mivellq)) ( God Jul til alle ♥♥♥) Katrolle og Mivellq,'s bidrag til Jule konkurrencen, så i må meget gerne dele, like og fav. den :-) ♥♥

27Likes
49Kommentarer
2731Visninger
AA

20. 19. December

19.December

*♥ Regreting♥*

 

Liam's synsvinkel;

''Ems! Du skal oooooop!'' synger jeg glad, og kigger kærligt ned på Emma, som ligger sødt og sover i vores seng. Hendes ene hånd støtter under hendes flotte ansigt, og hendes mørke, flotte, halvlange hår, ligger spredt over lagnet. Hendes spinkle krop, flytter sig i små ryk, så småt igang med at vågne, efter lyden af min stemme.

Jeg sender et kærligt blik ned mod hende, før jeg drillende prikker hende i siden. Hun laver at stort ryk, så hun får skubbet sin krop, langt væk fra mig, mens hendes hænder beskyttende bliver lagt foran hende. Hun fniser stille, og slår så øjnene op, og kigger kærligt på mig, med hendes smukke brune øjne.

''Der er mad. Spejleæg og bacon!'' meddeler jeg, før jeg går hen mod køkkenet, så jeg kan tage baconnen af panden, da de helst ikke skal blive brændt på. Jeg hører nogle bump bagfra, og lidt efter, kan jeg mærke Emma's blik i nakken, samt høre hendes lette fodtrin bag mig.

Jeg når ind til køkkenet, og tager baconnen af, lige til tiden, hvorefter jeg ligger nogle på Emma's tallerken, og nogle på min egen. På vores begge ligger der allerede æg.

Jeg vender mig om mod Emma, og betragter hende, mens jeg rækker hende, hendes tallerken. Hun er en spinkel, mellem høj pige, med flotte former, og et smukt ansigt, indrammet i noget mørkt, skulderlangt, glat hår, og hun har de flotteste brune øjne. De kan få mig til at smelte hvert øjeblik. I skulle se hendes hundeøjne!

''Uhm! Det er godt det her Lim.'' hun kigger fornøjet på mig, og peger ned mod hendes tallerken, med hendes gaffel. Hun retter igen hendes opmærksomhed mod hendes tallerken, og selv begynder jeg at spise.

I undrer jer nok over Lim? Hendes kælenavn til mig. Vi mødte hinanden, ti len fest, med høj musik, så da jeg præsenterede mig, hørte hun det som Lim, og det har været hendes kælenavn til mig, siden.

''Hvornår var det at jeg skulle møde 'drengene'?'' hun laver nogle bøj i sine fingre, da hun siger 'drengene', da det er det jeg stadigt kalder dem.

Ja, utroligt nok, har hun ikke mødt dem endnu. Da vi mødte hinanden, kom vi sammen i cirka 3 måneder, før alt det med at Eleanor blev gravid, og Zayn og Perrie skulle giftes begyndte. Jeg skulle til at præcentere dem for hinanden, da de meddelte, at bandet splittedes. Der så jeg så min chance, for at flytte ind sammen med Emma, som jeg også dengang, vidste var min eneste ene. Er min eneste ene.

''Hmm.. 24 møder du allesammen. Eller, du er i hvert fald sikker på at møde Zayn og Louis, og at se Harry og Niall, men mere kan jeg ikke love, med hensyn til Niall og Harry. Vi ved ikke, om de hader os nu, da vi forlod dem, og om de gider lukke os ind. Men det må vi tage til den tid. Hjerteløse er de vel ikke? Selvom vi var det for dem..'' det sidste mumler jeg, og kigger skyldbevidst ned i gulvet.

Det er ikke mindre end en uge siden det gik op for mig. Hvor dårligt vi havde behandlet Harry og Niall. Hvor sødt af dem, det var at dække over os, for at vi ikke skulle få hate. Og hvor uretfærdige, og kolde, vi stadigt var overfor dem.

Jeg har lige siden ugen efter vi splittedes savnet dem, allesammen, men nu, hvor jeg har haft chancen, for at blive venner med, i hvert fald Harry og Niall, både der hvor vi snakkede i telefon sammen, men også over Twitter, der spildte jeg min chance. I mit hovede, dengang, var det også deres valg.

Men Emma fik mig på rette tanker. Det var langt fra deres valg. De kunne ikke andet, end sidde og se til på sidelinjen, mens Louis forlod bandet, for at blive far, Zayn forlod bandet, for at blive gift, og jeg forlod bandet, for at flytte sammen med min eneste ene.

De kunne kun sidde, og se til, imens vi forlod dem. Vi gav dem intet valg. Vi lod dem bare tilbage, tvunget til at tage al haten, tvunget til at tage til de få arrengemanter der nu var, tvunget til at dække over os, og vores egoisme. Tvunget til at se, hele deres karriere, og årelange venskaber, ryge i vasken.

Jeg mærker en hånd på min ryg, som stille og roligt, begynder at køre op og ned ad min ryg.

''Shh Lim.'' mumler Emma beroligende, og først der går det op for mig, at jeg græder.

Dumt alligevel. At jeg græder. Jeg har ingen ret til at græde.

Men jeg kan glæde mig til at se drengene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...